
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Manu
Betydning
(Sanskrit). Manu er betegnelsen for den mester, der leder den menneskelige race. Manuen kaldes ”menneskehedens stamfader”. ”Manu” er på engelsk blevet til ”man” i betydningen ”fornuft”, ”tænkeren” eller ”at tænke”. Manuen er derfor ”mennesket”, for menneskets mest karakteristiske egenskab er tænkeevnen. Manuen legemliggør guddommens første aspekt – viljesaspektet (1. stråle). Han er leder af Hierarkiets første afdeling eller ashram. Manuerne er mestre, der har ansvaret for skabelse af en race og dens udvikling. De syv eller fjorten Manuer er derfor herrer over de forskellige racer i en Manvantara (manifestationsperiode). Manuerne er de guddommelige ledere af menneskeheden og hver for sig prototypen på sin race. Desuden er der Manuer for runder og kæder. De såkaldte Rodmanuer planlægger og indleder arbejdet ved begyndelsen af en runde eller kæde, mens Sædmanuerne afslutter arbejdet og overfører resultaterne til næste rundes eller kædes Rodmanu. Manu er også navnet på den første store lovgiver i Indien – en næsten guddommelig skabning. |