
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Maling
Betydning
(Egyptologi). Rørpenne, små børster fremstillet af palmeblade og paletter lavet af muslingeskaller var de primitive redskaber, der blev brugt af de gamle egyptiske håndværkere, når de arbejdede med tempera (i nutiden er temperafarver vandfarver tilsat æggehvide eller lim, fortyndet med eddike). For at kunne skabe de ønskede nuancer blandede de gamle egyptere deres få grundfarver, som blev opbevaret i form af pulverklumper. Sort lavede de af sod og kul, hvidt af kalk, rødt og gult af okker samt grønt og blåt af pulveriseret fajance. Særlige farver var forbeholdt hellige symboler. Hudfarven for mænd var rødbrun, og kvinder blev fremstillet som solbrændte – osv. Egypterne elskede smukke farver. Alle statuer fra træmodeller til kolossalstatuer var farvelagte. Det samme var stenbygninger. Selv bygninger af soltørrede lersten var smukt farvelagte. Søjle for søjle, relief for relief, hieroglyf for hieroglyf – alt var malet i strålende farver. Egyptens magiske kunst havde til formål at skabe virkelige, levende væsener, og derfor brugte man farver, der spillede samme rolle som naturens livgivende sollys. Fra de eksklusive arbejder i Gamle Rige til de farvestrålende relieffer under præstekongerne er der et kunstnerisk udbud til enhver smag. Tidens tand har imidlertid frarøvet statuer og relieffer den oprindelige klarhed, men selv uden den, virker den egyptiske kunst storslået. |