
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Mastaba
Betydning
(Egyptologi). Gravene i Egypten fandtes i to hovedtyper: Klippegravene og de såkaldte mastabaer. Mastaba betyder ”bænk” på arabisk, og det er blevet den almindelige betegnelse for de gamle egyptiske gravminder. En mastaba blev indrettet med to adskilte rum – ét over jorden til de efterladte og ét sarkofagrum under jorden til den afdødes mumie. Mastabaerne kunne afvige meget fra hinanden både i størrelse og udsmykning. Hele skalaen er repræsenteret fra de helt enkle og primitive til de overdådige og fuldkomne. Væggene er dekoreret med farvelagte relieffer, der viste den afdødes liv og præsenterede de mest betydningsfulde personer og situationer i inkarnationen. Scenerne blev nøje udvalgte mens personen levede, og formålet var ikke at vise efterkommerne, at de havde erhvervet stor rigdom og magt, men hvordan de forvaltede deres rigdom og magt. Ligesom deres forbillede – faraoen – ønskede de at blive husket for deres etiske og moralske liv, for på den måde at inspirere kommende slægter. De egyptiske mastabaer havde en dobbelt bestemmelse. De skulle være et sikkert og værdigt hvilested for den afdøde, men de var desuden et helligt sted, hvor den afdødes slægt og venner kunne ”ofre” og være sammen med den afdøde. Og det skal forstås bogstaveligt. Mastabaens dobbelte funktion afspejles i dens opbygning. Den del af mastabaen, der befinder sig over jorden, består af en firkantet bygning med svagt skrånende vægge. Ofte var der kun et enkelt kammer i mastabaen. I kammeret var der en indgang, som vendte mod øst. Den var på den måde orienteret mod livet og solopgangen. På den vestlige væg inde i mastabaen – ofte lige over for indgangen – var der en ”falsk dør”. Den var udhugget i væggen, men dørkarmen og selve døren var blot profiler på væggen i stil med et dybt relief. ”Døren” var en del af væggen, og den kunne derfor ikke åbnes. Den afdøde persons Ka-statue eller et billede af den afdøde var ofte anbragt på dørens forside for at vise, at her befandt personens ”Ka” (astrallegeme). Personens ”Ka” passerede symbolsk fra vest (de dødes land) gennem den falske dør for at deltage i de måltider, slægtninge og venner serverede på et alter eller lille bord foran den falske dør. Ofte viser relieffer eller malerier den afdøde foran et bord, fyldt med føde, og under personen vises en liste, der beskriver de forskellige ”livretter”, som den afdøde foretrak. Den ”falske dør” var simpelthen et mødested, hvor de efterladte vidste, at den afdøde kunne være til stede i sin ”Ka” – i sit astrallegeme. At personen ikke længere var til stede i sit fysiske legeme, var ikke afgørende. Egypterne oplevede primært livet som energi eller bevidsthed – ikke som form. De vidste, at den afdøde var til stede, og at han eller hun kunne høre og se dem – og være sammen med dem. |