
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Mappo
Betydning
(Japansk). Mappo stammer fra ”matsu”, der betyder ”afslutning” og ”ho”, der betyder ”lov”. Mappo er betegnelsen for den sidste af tre tidsalder i buddhismen, og Mappo er den nuværende tidsalder, hvor menneskeheden og den buddhistiske lære har det sværest. Buddhismens tre tidsaldre kaldes ”Dharmas tre tidsaldre”. Mappo er en periode med forfald og degenerering. Den første tidsalder kaldes ”Dharmas gode tidsalder”, hvor man praktiserer den sande lov. Den varede 500 år. Den anden tidsalder kaldes ”Dharmas forvanskede tidsalder”, hvor man tilsyneladende praktiserer loven. Den varede også 500 år. Den tredje tidsalder er Mappo, hvor ”Dharma formørkes”. Iflg. skrifterne varer den 10.000 år, men det store tidsrum skal sandsynligvis fortolkes symbolsk i betydningen ”en længere periode”. I den sidste periode vil den kommende Buddha – Maitreya (japansk Miroku) – vise sig som frelser og Verdenslærer, der indleder en ny og positiv tidsalder. I Mahasamnipata Sutra er de tre perioder yderligere opdelt i fem perioder på 5-100 år, og den femte og sidste er iflg. profetierne, når buddhismens Sakyamuni mister sin magt, og en ny Buddha vil frelse menneskeheden. Den sidste tidsperiode (nutiden) vil være præget af uro, strid, hungersnød og naturkatastrofer. |