
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Manodvaravajjana
Betydning
(Pali). Manodvaravajjana stammer fra ”Mano”, der betyder ”sind”, ”Dvara”, der betyder ”døråbning” og ”Avajjana”, der betyder ”henvisning”. Manodvaravajjana betyder ”åbning af tankesindets døre” − eller rettere ”at undslippe ad tankesindets dør”. På dette stadie erhverver aspiranten sig en intellektuel overbevisning om de rent fysiske formåls forgængelighed og værdiløshed. Det beskrives ofte som evnen til at kunne skelne mellem det virkelige og det uvirkelige. Udviklingen af evnen tager ofte lang tid og kræver mange hårde lektioner. Det er ikke desto mindre indlysende, at det må være det første trin i retning af ægte fremskridt i udviklingen. Intet menneske vil være i stand til helhjertet at betræde udviklingsvejen, før det definitivt har besluttet sig til at være tro mod det højere liv, i stedet for mod det, der hører til det fysiske liv. Beslutningen er rodfæstet i overbevisningen om, at i sammenligning med det højere liv er der intet på Jorden, der har egentlig værdi. Hinduerne betegner dette udviklingstrin som erhvervelsen af ”Viveka”, og i teosofien kaldes det ”troskabseden til det højere selv”. (Se også Viveka). |