
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Mellemste Rige
Betydning
(Egyptologi). Mellemste Rige er betegnelsen for perioden i 12. dynasti. Egyptologerne opdeler perioden i Første Mellemtid fra 7.-11. dynasti (ca. 2155-1991 f.Kr.), Mellemste Rige med 12. dynasti (ca. 1991-1785 f.Kr.) og Anden Mellemtid med 13-17. dynasti (ca. 1785-1551 f.Kr.). Perioden begyndte med Mentuhotep i 11. dynasti, da faraoen forenede landets nordlige og sydlige del (Øvre- og Nedre-Egypten) ca. 2040 f.Kr. Det var slutningen på en periode med oprør og borgerkrig i Egypten, og landet og befolkningen var parate til genoprettelse af ro og orden. 12. dynasti, som afløste 11. dynasti ca. 1991 f.Kr., førte Egypten tilbage til landets tidligere styrke og rigdom. Faraoner, som er kendt under navnene Amenemhet og Sesostris forlod Theben og flyttede regeringsbyen til Lisht, der ligger mellem Memphis og Faijum. De indlemmede Nubien i det egyptiske rige. 12. dynasti sluttede ca. 1785 f.Kr. under en kvindelig regent, og Egypten oplevede herefter sin mørkeste periode i historisk tid (13.-14. dynasti). Faraoner, som kun herskede i kort tid, bekrigede hinanden. Den svækkede nation var derfor nem at erobre for et fremmed folk – Hyksos-folket ca. 1650 f.Kr. (Se også Mentuhotep). |