Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

BIBELEN PÅ HOVEDET
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Bibelen-på-hovedet-Torsten-Stålander

BIBELEN PÅ HOVEDET (9 af 67)


Bibelen består af 1/3 profetier. Ca. 30% er gået i opfyldelse, og de har været overraskende eksakte! Der er også eksakte profetier om det, der sker nu og i fremtiden.

BIBELEN PÅ HOVEDET (9 af 67)

Hvor meget land?

Hvor mange nationer?

 

Disse var ikke helt ligegyldige, overfladiske og uvæsentlige løfter. De er principielle. De er grunden til at etablere verdensmagter og grunden til den personlige frelse!

Disse løfter er fantastiske! Menneskets fremtid er baseret på dem! Jesus Kristus kom ”for at stadfæste forjættelsen til fædrene.” (Romerbrevet 15,8) − og de fædre var Abraham, Isak og Jakob.

Et ateistisk menneske, der ikke tror på Gud og Hans løfter, siger måske: ”Javel, men hvad menes der med ‘mange nationer’? Er det nationer, som man kender dem i dag? Nationer med 100 millioner mennesker eller flere? Men det vil være tåbelige spørgsmål! De mennesker, som skrev Bibelen, kendte ingen lande, som man ifølge nutidens standard kan kaldes store! De talte om små lande, sådan som de var dengang. Lande, der ikke havde flere indbyggere, end der i dag er i en mindre by eller i et landdistrikt.

Desuden − hvor meget land er der inkluderet i dette løfte? Lovede Gud kun Kana’ans land, sådan som det står skrevet i vers 8 i Første Mosebog 17. kap.? Da Han senere lovede dette land til Jakob, da var alt det land, Han inkluderede, ”Det land, du hviler på.” (1. Mos. 28,13). Hvor meget land er det? Kun et område på størrelse med et gravsted? Der findes krakilere, som argumenterer på denne måde.

Her er svaret til disse mennesker! Hvad med at se nøje efter, hvad der blev lovet i de fysiske, materielle, nationale løfter! De åndelige løfter må andre udforske i andre bøger.

Men, lad os nu høre alt, hvad de kritiserende krakilere har at sige. De siger: ”løftet om ‘mange folk’ var skrevet på hebræisk, og det hebræiske ord for folk eller nation er ‘goi’ og i flertal ‘goiim’. Det betyder kun nogle få mennesker og kunne betyde en håndfuld af Abrahams børn og børnebørn”.

Hvis man ønsker at kontrollere dette hebræiske ‘goi’, vil man måske opdage, at det betyder ”nation” eller i flertal ”nationer” − eller ”mennesker” − eller ”folk” − altså uden hensyn til antallet af mennesker. Det er et ord, der ofte bliver brugt i Det Gamle Testamente − faktisk hundredvis af gange − for de forskellige nationer i verden − herunder de største lande. I Joels profetier 3,7 siger Gud, at Han skal samle ”alle hedningefolk”. Det henviser til fremtiden − nutiden − og det hebræiske ‘goiim’ bliver brugt. Her betyder ordet ‘goiim’ nationer som Rusland, Kina og andre meget store nationer!

Men Gud lovede, at Abrahams arvinger skulle blive ”et stort folk.” (1. Mos. 12,2), og Han ville ”give dig et overvættes stort afkom.” (1. Mos. 17,2). ”Du skal blive fader til en mængde folk.” (1. Mos. 17,4), og ”Jeg vil gøre dig overvættes frugtbar og lade dig blive til et folk, og konger skal nedstamme fra dig.” (vers 6). Efterhånden som Bibelens profetier beskrives i det følgende, vil man se, at Bibelen her mener store nationer.

Hvor meget land? I 1. Mos. 17,8 lovede Gud ”hele Kana’an land”, men i andre skrifter lovede Han væsentligt mere. I 1. Mos. 15,18 står der ”På den dag sluttede Herren pagt med Abram, idet Han sagde: ‘Dit afkom giver jeg dette land fra Egyptens bæk til den store flod, Eufratfloden’”. Eufrat ligger et godt stykke østpå i det ældgamle land Babylon, som i dag er Irak − altså et godt stykke øst for Palæstina. Man har i dag allerede − i overensstemmelse med profetierne − fået landet til Egyptens bæk.

Men alle kritikernes argumenter bliver latterlig, når man læser 1. Mos. 28,14: ”Dit afkom skal blive som jordens støv, og du skal brede dig mod vest og øst, mod nord og syd”.

Her er størrelsen på ”mange folk” sammenlignet med antallet af støvkorn på jorden. Andre steder i Bibelen sammenligner Gud størrelsen af befolkningen i disse lovede lande med sandkorn på stranden og med stjernerne på himlen – altså uendelige i antal. Senere vil man se, at virkeligheden i disse løfter bliver ganske klar.

Endnu en gang − læg mærke til at jøderne aldrig er blevet til mere end én nation! De er ikke − og har aldrig været − flere folk.

Her er altså en overraskende profeti − et klart løfte fra Gud − som ikke er blevet opfyldt af Kristus, kirken eller jøderne. Der er derfor grund til at se efter et antal nationer, som er skilt fra enten kirken eller jøderne. Det kan virke overraskende, men det er nødvendigt enten at gøre det eller benægte løftet fra Gud!

Gud testede Abraham, og Abraham lyttede med stor tillid. Han var endda parat til at ofre sin eneste søn (med Sara), hvis han var nødt til det. Og derefter var det ikke længere en aftale med betingelser. Nu var den ubetinget. ”Jeg sværger ved mig selv, lyder det fra Herren: Fordi du har gjort dette og ikke sparet din søn, din eneste, for mig, så vil jeg velsigne dig og gøre dit afkom talrigt som himmelens stjerner og sandet ved havets bred − og dit afkom skal tage sine fjenders porte i besiddelse − og i din sæd skal alle Jordens folk velsignes, fordi du adlød mig!” (1. Mos. 22,16-18)

Løftet er nu ubetinget. Gud har svoret at gøre det − helt sikkert. Gud lovede ikke disse ting, hvis Abraham eller hans børn lavede specielle ting. Han lovede det til Abraham, fordi han allerede havde udført sin del af aftalen. Hvis disse løfter kunne brydes eller annulleres, ville det medføre, at intet løfte i Bibelen kan betragtes som gyldigt! Disse løfter kan ikke brydes eller annulleres. Ikke hvis det er rigtigt, at − ”Himmel og jord skal forsvinde, men mit ord vil bestå”. Gud holde sin aftale uden at svigte.

Læg også mærke til en anden detalje i disse løfter. Nationerne, som er Abrahams arvinger, skal tage deres fjenders porte i besiddelse. En port er en smal passage – enten en indgang eller en udgang. I national sammenhæng ville sådanne porte være passager som Panama kanalen, Suezkanalen og Gibraltarstrædet. Disse løfter er endnu en gang givet i 1. Mos. 24,60 til Abrahams svigerdatter, Rebekka: ”Måtte du, vor søster, blive til titusind tusinder, og måtte dit afkom indtage sine fjenders porte!”

Læg mærke til, at Abrahams arvinger skal besætte vitale geografiske passager hos deres fjender – de nationer, som hader dem. Det blev imidlertid aldrig gjort af jøderne. Det vil heller ikke ske, efter at Jesus Kristus kommer tilbage for at lede nationerne og etablere verdensfred. Dette løfte kan kun blive opfyldt i nutidens verden − eller man må benægte, at Bibelen er Guds åbenbarede ord. Man må lede efter et folk, der danner mere end en nation − og alligevel er et folk. Dette er en test på den inspirerede Bibel og på Guds magt til at styre verden!

Disse fantastiske løfter blev også givet til Isak og Jakob. Ismael og Abrahams øvrige sønner fik ikke nogen førstefødselsret. Esau, Isaks søn og Jakobs tvillingebroder, solgte den og blev vraget. Løftet, som Isak fik, er beskrevet i 1. Mos. 26,3-4: ”… så vil være med dig og velsigne dig − thi dig og dit afkom vil jeg give alle disse lande og stadfæste den ed, jeg tilsvor din fader Abraham − og jeg vil gøre dit afkom talrigt som himmelens stjerner og give dit afkom alle disse lande, og i din sæd skal alle Jordens folk velsignes”. Bemærk, at Gud nu har lovet ”alle disse lande” to gange! Det er noget andet end de én gange to meter, som nogen taler om. Det er desuden flere tusinde flere mennesker, end der bor i en mindre by.

Det blev senere gentaget til Jakob i 1. Mos. 27,28-29, hvor der er tilføjet materiel velsignelse og rigdom: ”Gud give dig himmelens væde og jordens fedme, korn og most i overflod! Måtte folkeslag tjene dig og folkefærd bøje sig til jorden for dig! Bliv hersker over dine brødre, og din moders sønner bøje sig til jorden for dig! Forbandet, hvo dig forbander − velsignet, hvo dig velsigner!”

Disse israelske nationer skulle i sidste ende spredes over hele Jorden, som der endnu en gang fortælles om i 1. Mos. 28,13-14: ”Jeg er Herren, din fader Abrahams og Isaks Gud! Det land, du hviler på, giver jeg dig og dit afkom − dit afkom skal blive som jordens støv, og du skal sprede dig mod vest og øst, mod nord og syd − og i din sæd skal alle jordens slægter velsignes.”

Det hebræiske ord for ”sprede” betyder at ”brede ud”. Dette løfte indeholder ingen grænser for, hvor langt mod øst, vest, nord og syd, Jakobs efterkommere ville brede sig. Der hentydes dog til, at de skulle sprede sig over hele verden. Det bekræftes i Paulus’ brev til Romerne 4,13: ”… han (Abraham) skulle arve verden”.

Det er dog ikke et løfte om, at de skulle arve, eje eller besidde hele verden og ikke lade noget tilovers for ikke-israelere. Men i årevis skulle de sprede sig og bosætte sig i særlige egne og på forskellige dele af Jorden. Men − på den nye jord, efter årtusinder − viser Paulus’ brev til romerne, at Jorden vil ejes alene af dem, der er som Abrahams børn gennem Kristus.

Der er en fase i denne profeti, der som regel overses, og den er ikke tidligere blevet forstået. Disse israelere med førstefødselsretten har virkelig spredt sig og bosat sig i forskellige lande og områder over hele Jorden! Det skete, efter at de blev drevet i fangenskab væk fra deres forjættede land, Samaria i Palæstina år 721-718 f. Kr. De næste vers fuldbyrder denne fase af profetien! ”Se, jeg vil være med dig og vogte dig, hvorhen du går, og føre dig tilbage til dette land − thi jeg vil ikke forlade dig, men opfylde alt, hvad jeg har lovet dig!” (1. Mos. 28,15)

Denne profeti, der normalt overses, men er meget vigtig, vil blive opfyldt i forbindelse med, at Kristus kommer tilbage. Det er desuden forklaret i Jeremias’ Bog 23,7-8, 50,4-6, 10-20 og i andre profetier.

Senere åbenbarede Gud sig for Jakob, som havde fået et nyt navn, nemlig Israel, og Gud forklarede endnu mere om, hvordan disse ”mange nationer” skulle opstå: ”Jeg er Gud den Almægtige! Bliv frugtbar og mangfoldig! Et folk, ja folk i hobetal skal nedstamme fra dig, og konger skal udgå fra din lænd” (1. Mos. 35,11). Den engelske version (RVS-oversættelsen) siger: ”A nation and a company of nations”. Moffat-oversættelsen: ”A nation and a group of nations”. Fenton oversætter det til: ”A nation and an assembly of nations”. King James’ version: ”A nation and a commenwealth of nations”. Blandt disse ”mange folk” kommer nogle til at tage form af ”a nation” − en stor og mægtig nation − andre som ”a company of nations” − en grup­pe − en sammenslutning af lande.

Disse løfter er aldrig blevet indfriet af jøderne.

Har Gud ikke overholdt disse løfter? Ja − det har Han!

Artikel-Bibelen-på-hovedet-Torsten-Stålander
Download-fil: BIBELEN PÅ HOVEDET - Torsten Stålander


Artikel-Bibelen-på-hovedet-Torsten-Stålander
Læsefil med vendbare sider: BIBELEN PÅ HOVEDET