Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

BIBELEN PÅ HOVEDET
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Bibelen-på-hovedet-Torsten-Stålander

BIBELEN PÅ HOVEDET (2 af 67)


Bibelen består af 1/3 profetier. Ca. 30% er gået i opfyldelse, og de har været overraskende eksakte! Der er også eksakte profetier om det, der sker nu og i fremtiden.

BIBELEN PÅ HOVEDET (2 af 67)

Bibelen

 

På samme måde som Shakespeares forfatterskab, Platons dialoger og mange andre klassiske værker repræsenterer Bibelen ofte et ømt punkt i mange menneskers samvittighed. Mange mener uden tvivl, at de burde have læst den. Der findes naturligvis alle mulige årsager til og forklaringer på, at de ikke har gjort det. Først og fremmest er der som regel tale om en tyk og lidt klodset bog. Indbindingen er ofte sort, og derfor giver den associationer til død og begravelse. Marginerne er fulde af henvisninger til tilsvarende passager, og teksten er fyldt med udtaleforklaringer og vanskelige fonetiske tegn.

Men der findes mange andre årsager. En af dem er, at Bibelen ikke alene ser frygteligt kedelig ud, men at den også for en stor del er det! Profetierne er forfærdeligt langtrukne, og de lyder temmelig ens allesammen. Desuden er der alle indledningerne. Der findes afsnit i Bibelen, som selv Moses må være faldet i søvn over. Eksempelvis kan nævnes de seks lange kapitler i Anden Mosebog, der beskriver templet, hvordan det så ud, og hvordan det fungerede. Alt beskrives − selv hvad vægtæpperne er fremstillet af.

Desuden er der alle de gamle, velkendte ordsprog, hvor man sidder med en fornemmelse af, at Bibelen ønsker at oplyse om noget, som man allerede ved. Der findes udtryk som ”Den Gode Bog” eller ”Den Hellige Skrift”, som − på grund af menneskets demoraliserede natur – får det til at tænke: ”Giv mig hellere en dårlig bog eller et profant skrift.”

Hvis man stadig er på jagt efter forklaringer på, hvorfor man endnu ikke har studeret Bibelen, så kan man med god grund vælge det faktum, at Bibelen indeholder mange ting, som selv de største beundrere af Bibelen ville ønske, aldrig var blevet en del af det hellige skrift.

Ifølge nogle tekster erklærer Israels Gud, at Han kun er interesseret i andre nationer, hvis Han kan bruge dem til at straffe Israel med, sådan at israelitterne lærer at holde sig i skindet. I en salme har man blandet det følsomme og det følelseskolde sammen. I salme 137 indleder man med ordene: ”Ved Babels floder, der sad vi og græd”, men man slutter med ordene: ”Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod klippen!”

Det smukke og det afskyelige. Det himmelske og det jordiske. Det guddommelige og det menneskelige. Gang på gang går modsætningerne hånd i hånd i Bibelens skrifter. F.eks. er Noah den eneste mand på Jorden, der er værdig til at overleve syndfloden. Han kæmper sig tappert gennem stormen i sin ark − for derefter at drikke sig beruset i havn, falde i søvn og blotte sig i et telt, hvor hans søn Kam så sin faders skam. − Eller i Femte Mosebog, hvor der findes love, der er tusinder af år forud for deres tid. En lov siger, at et menneske, der lige er blevet gift, er fritaget for militærtjeneste i et år, for at ”han kan være lykkelig sammen med den kone, som han har taget til sig”. – Men der findes også love, der ville få selv Djengis Khan til at rødme. For eksempel de love, der kræver, at Israel totalt skal tilintetgøre folk, de har sejret over, og ikke forsøge at forhandle nogen form for aftaler med dem og ikke vise nogen form for barmhjertighed.

Kort sagt − en måde at beskrive Bibelen på − som man må huske er skrevet af utallige mennesker i en periode på over 3.000 år − kunne være, at der er tale om en uorganiseret samling på ca. 60 bøger, som ofte er kedelige, barbariske og anstødelige, og som vrimler med modsigelser og inkonsekvenser. – Man kan også se Bibelen som et sammenkog af poesi og propaganda, lov og lovløshed, myte og mørke, historie og hysteri.

Og alligevel …

Netop på grund af, at det er en bog om det smukke og det afskyelige, er det en bog om livet! Det er en bog om mennesker, der er både troende og ateister, uskyldige og skyldige, korsriddere og banditter, håbefulde og fortvivlede. Med andre ord, det er en bog om nutidsmennesket.

Og − det er en bog om Gud. Hvis det ikke er en bog om den Gud, man tror på, så er det en historie om den Gud, som man ikke tror på. På en eller anden måde er den historie, man finder i Bibelen, nutidsmennesket egen historie.

Den store protestantiske teolog Karl Barth siger i sin bog The Word of God and the Word of Man: ”At læse Bibelen er, som at se ud gennem et vindue og se mennesker på gaden, der stirrer op mod himlen mod noget, der er skjult for dem på grund af et tag. De peger opad. De siger mærkelige ord. De er meget spændte. Der sker noget, som man ikke kan se. Noget ud over fornuften har fanget dem og prøver at føre dem fra land til land af ukendte, intensive, usikre og indtil videre mystiske men velovervejede årsager. At læse Bibelen er at forsøge at læse udtrykket i deres ansigter. At lytte til Bibelens ord er det samme som at forsøge at opfange lyden af de mærkelige, farlige og lokkende ord, som de tilsyneladende hører.”

”Abraham og Sara med tårer løbende ned ad kinderne, da Gud fortalte dem, at Han ville holde sit ord til dem og give dem den søn, som de altid havde længtes efter … Kong David − nøgen som den dag, han blev født − dansede af glæde foran arken … Paulus slået på vejen til Damaskus … Jesus med armene bredt ud mellem to røvere og med indtørret spyt i sit ansigt. De kigger allesammen opad − og lytter.”

Hvordan prøver et menneske i det 21. århundrede, med alle sine fordomme at se og høre det, de hørte? Er det overhovedet værd at forsøge? Og i bekræftende fald − hvorfor?

Med disse tanker kombineret med praktiske råd kan man læse Bibelen uden tårer − eller måske med tårer.

Det siges, at Gertrude Stein på sit dødsleje spurgte: ”Hvad er svaret?” Senere, efter en lang stilhed: ”Hvad er spørgsmålet?” Begynd derfor ikke med at lede i Bibelen efter de svar, den kan give. Begynd med at lytte til de spørgsmål, den stiller.

Artikel-Bibelen-på-hovedet-Torsten-Stålander
Download-fil: BIBELEN PÅ HOVEDET - Torsten Stålander


Artikel-Bibelen-på-hovedet-Torsten-Stålander
Læsefil med vendbare sider: BIBELEN PÅ HOVEDET