D.K.
Se Djwhal Khul.
Daath
(Hebraisk). Daath betyder âvidenâ. Daath er en âkonjunktion af Chokmah og Binah − visdom og forstĂ„elseâ â og nogle gange kaldes Daath fejlagtigt for en Sephira. Daath er en âikke-sephiraâ, der kaldes âAfgrundenâ. Den ligger pĂ„ Kabbalaens midtersĂžjle i Livets TrĂŠ mellem Kether og Tiphereth. Daath reprĂŠsenterer ofringen af sĂžnnen. Uden dette offer er de 11 Sephirot ikke fuldkomne. Daath er mĂ„ske det mest kontroversielle aspekt i Kabbalaen, for det er bĂ„de komplekst og uklart. Det er en lavere afspejling af Kether, der reprĂŠsenterer den viden om Kether, der er opnĂ„eligt under âAfgrundenâ. I bibelsk forstand er det desuden viden om Chokmah og Binah â de grundlĂŠggende maskuline og feminine centre i Livets TrĂŠ. I Isaac Lurias Kabbala er det en treklang, der bestĂ„r af Chokmah (faderen), Binah (moderen) og Daath (sĂžnnen), men det er en udstrĂ„ling, der ikke forekommer i den gamle Kabbala, og der findes heller ikke en Sephiroth. (Se ogsĂ„ Binah, Chokmah, Kabbala, Kether, Sephiroth og Tiphereth).
Dabar
(Hebraisk). Dabar (flertal Debarim) betyder âordâ eller âtaleâ − ofte i betydningen âen kosmisk, Ă„ndelig, bevidst energiâ. Dabar svarer derfor til grĂŠkernes Logos, et kosmisk Ă„ndeligt vĂŠsen, et orakel eller en guddommelig kommunikation â dvs. Ă„rsag og virkning. I den kaldĂŠiske Kabbala svarer Dabar til Logos, som udtalte âOrdetâ, hvorefter alt blev skabt. Eller âOrdetâ − D(a)B(a)RIM − nĂ„r det afspejler sig eller manifesterer sig som engle, Sephiroth eller tal, men stadig kollektivt er Ăn.
Dabistan
(Persisk). Dabistan (eller Dadistan) bestĂ„r af âdabâ, der stammer fra âdibâ, som betyder âskriftâ og endelsen âstanâ, der betyder âstedâ. Dabistan var navnet pĂ„ fortidens Persien og nutidens Iran, men Dabistan var ogsĂ„ en bog − Dabistan-i-madhahib (âsekternes skoleâ). Den blev skrevet omkring midten af det 17. Ă„rh. af Mohsan Fani − en muslimsk rejsende, som stammede fra Kashmir. Bogen beskĂŠftiger sig med 12 forskellige religioner, og den fĂžrste â Hushang â mener man er fra fĂžr Zarathustra (Zoroaster). (Se ogsĂ„ Zarathustra og Zarathustrisme).
Dache-Dachus
(KaldĂŠisk). Dache-Dachus er Moymisâ dobbelte udstrĂ„ling, dvs. det duale eller androgyne verdensprincips afkom − den maskuline Apason og den feminine Tauthe. Ligesom alle andre teokratiske nationer, der praktiserede tempelmysterier, omtalte babylonierne aldrig Universets Ene princip, og de gav det heller aldrig et navn. Det fik Damaskios (ca. 458-538 e.Kr.), der var kendt som den sidste neoplatoniker, og den sidste leder af Akademiet i Athen, til at bemĂŠrke, at babylonierne gik hen over det i stilhed ligesom resten af âbarbarerneâ. Tauthe var gudernes moder, mens Apason var hendes selvgenererende maskuline kraft. Moymis − det ideelle Univers − var hendes eneste sĂžn, som efterfĂžlgende udstrĂ„lede Dache-Dachus og til sidst Belus − demiurgen i det objektive Univers. (Se ogsĂ„ Babylon og Demiurg).
Dactyli
(GrĂŠsk). Dactyli stammer fra âdaktulosâ, der betyder âfingerâ. I den grĂŠske mytologi var det smeden, som angiveligt var den fĂžrste, der opdagede og arbejdede i kobber og jern. Det var ogsĂ„ ham, der indfĂžrte musik og rytme i GrĂŠkenland. Navnet blev ogsĂ„ givet til Kybeles frygiske hierofanter, som blev anset for at vĂŠre de stĂžrste magikere, eksorcister og healere. Der var fem ligesom antallet af fingre pĂ„ den ene hĂ„nd, som blev brugt til velsignelse, eller ti som fingrene pĂ„ begge hĂŠnder, som blev brugt til at pĂ„kalde guderne. De healede desuden ved hjĂŠlp af mesmerisme. De er blevet identificeret med Korybanter â Attisâ prĂŠster, de unge, der var elsket af Kybele â og med Curetes, Telchines samt andre, som alle desuden er blevet forbundet med Kabiri. Men Kabiri var Manuer, Rishier og Dhyan-Chohaner, der inkarnerede i udvalgte fra 3. rodrace og i den tidlige del af 4. rodrace. Strukturen pĂ„ de hĂžjere planer er afspejlet i den nederste, og derfor kan alle navnene ogsĂ„ stĂ„ for fysiske krĂŠfter og Hierofanter i overensstemmelse med de ritualer, der var kendetegnende for forskellige lande. (Se ogsĂ„ Attis, Curetes, Dhyan-Chohan, Eksorcisme, Hierofant, Kabiri, Korybanter, Kybele, Manu, Mesmerisme, Rishi og Telchines).
Dad-Dugpa
(Tibetansk). Dad-Dugpa omtales af H.P. Blavatsky som âbrĂždre i skyggenâ og som âderes sjĂŠles drabsmĂŠndâ. (Se ogsĂ„ BrĂždre i skyggen, Dugpa, Gelukpa og Tsong-kha-pa).
Dadouchos
(GrĂŠsk). Dadouchos eller Daduchus er fakkelbĂŠreren, som er en de Eleusinske mysteriers fire prĂŠster, der gik foran i Myste-processionen til Demeter-templet pĂ„ 5. dag i fejringen af ritualerne. Der var adskillige prĂŠster tilknyttet templerne, men prĂŠsterne viste sig kun offentligt ved de Panathenske lege i Athen, hvor de skulle vogte over den sĂ„kaldte âflammeraceâ. (Se ogsĂ„ Eleusinske mysterier og Myste).
Daena
(Avestan). Daena bestĂ„r af âdaâ og âdayâ, der betyder âat kiggeâ, âat seâ og âat videâ. Daena er en personificering af Zarathustrismes love eller religion. Daena er dedikeret til mĂ„nedens 24. dag, og dagen har fĂ„et samme navn som hende. Sammen med Khista (religiĂžs viden og viden om, hvad der medfĂžrer lyksalighed) udgĂžr hun 16. Yasht − Din Yasht. âDinâ betyder Daena pĂ„ pahlavi. Daena svarer til det menneskelige princip âforstĂ„elseâ, som er identisk med Manas. (Se ogsĂ„ Manas, Pahlavi og Zarathustrisme).
Daeva
(Avestan). Daeva eller Dev (pĂ„ pahlavi) eller Div (pĂ„ persisk). I Avesta beskrives Daeva som vĂŠsener med ondsindede hensigter, der betragtes som djĂŠvle eller dĂŠmoner under indflydelse af Angra Mainyu. Daeva er en generel betegnelse for en gruppe af Ă„ndelige, halvĂ„ndelige og ĂŠteriske vĂŠsener, der omtales i andre landes mysterielitteratur som dĂŠmoner, devaer, Ă„nder osv. De spĂŠnder derfor over selvbevidste skabninger af relativt hĂžj udviklingsmĂŠssig kvalitet via mellemliggende stadier helt ned til det, der i Ă„ndsvidenskaben kaldes elementaler. I Vendidad kaldes Daevaâer for âondskabsfuldeâ, og man viser, hvordan de haster ind i dybderne af verdens helvede − eller ned i det tĂŠtte stof. Det er en allegori, der viser devaer, som er tvunget til at inkarnere, nĂ„r de fĂžrst er blevet udskilt fra deres oprindelige essens. Det sker efter at enheden er blevet mangfoldig efter differentieringen og manifestationen. H.P. Blavatsky giver en anden fortolkning af Daevaâerne, for hun henviser til de atlantiske giganter. I Persien er Divâer ondskabsfulde og magtfulde vĂŠsener, der modarbejdede Persiens (Irans) retmĂŠssige konger. (Se ogsĂ„ Angra Mainyu, Atlantis, Avesta, Elementaler og Vendidad).
Daghdai
(Avestan). Daghdai, Dagh-dae eller Day-dae er HelligĂ„nden eller visdom â den guddommelige fisk, der var Zarathustras mor. (Se ogsĂ„ Treenigheden og Zarathustra).
Dagoba
(Singalesisk). Dagoba er en kuppelformet struktur (Stupa), der er bygget over relikvier, som man pÄstÄr stammer fra Gautama Buddha eller fra buddhistiske helgener. De pyramidelignende strukturer er spredt over hele Indien og i buddhistiske lande som f.eks. Ceylon, Burma, Centralasien osv. Dagobaer har forskellige stÞrrelser. Man mener, at menneskekroppen bestÄr af 84.000 dhatus (organiske celler med bestemte vitale funktioner), og derfor siger man, at Asoka byggede 84.000 Dhathu-gopaer eller Dagobaer til Êre for hver eneste celle i Buddhas fysiske legeme, og hver enkelt er nu blevet et Dharmadhatu eller et helligt relikvie. Der er pÄ Ceylon en Dhatu-gopa ved Anuradhapura, som angiveligt stammer fra 160 f.Kr. Senere blev de bygget pyramidelignende, men de primitive Dagobaer blev alle formet som tÄrne med cupola (en lille, oftest kuppelformet struktur pÄ toppen af bygningen) og adskillige tchhatra (paraplylignende konstruktioner) over dem. Kinesiske Dagobaer har alle fra 7 til 14 tchhatraer pÄ toppen. Antallet symboliserer aspekter i menneskekroppen. (Se ogsÄ Asoka, Dharmadhatu, Dhathu, Gautama Buddha og Stupa).
Dagon
(FĂžnikisk). Dagon eller Dag pĂ„ hebraisk stammer fra âdagâ, der betyder âfiskâ og âonâ, der betyder âlillebitteâ. Muligvis stammer Dagon fra âdag-anâ, der betyder âkornâ. En fisk eller en meget lille fisk var en af filisternes guder i Ashod og Gaza. Det er nĂŠvnt flere steder i Bibelen. Dagon var mere end en lokal guddom, og stednavne, der er opkaldt efter ham, er udbredt. Nogle forskere pĂ„stĂ„r, at der fandtes en gammel kanaanĂŠisk guddom med samme navn, og den semitiske gud var ogsĂ„ associeret med den babyloniske Dagan. Det er almindeligt antaget, at Dagon blev fremstillet som halvt menneske og halvt fisk og identificeret med Oannes, den grĂŠske form af den sumeriske Uanna − et tilnavn til Adapa, den fĂžrste af i alt syv babyloniske vismĂŠnd fra tiden fĂžr syndfloden. De syv vise omtales som âde strĂ„lende vise karper fra havetâ. Nogle forskere citerer Philo af Byblos (eller Herennius Philon) ca. 64-141 e.Kr., som mente, at Dagon var den, der opdagede sĂŠdekornet og opfandt ploven. Han var derfor en jordgud i stil med Baal. Fisken, som et mystisk symbol, er sandsynligvis mere kendt fra de fĂžrste primitive kristne sekter end fra hebrĂŠerne. En primitiv og endnu senere kristen ikonografi viser mange eksempler pĂ„ fisk, der symboliserer Logos og Hans inkarnation som Messias. De tidlige kristne kaldte sig âpisciculiâ, som pĂ„ latin betyder âlille fiskâ, og de talte om Kristus som âden store fiskâ, der var symbol pĂ„ Logos, som manifesterede sig i urhavet i kosmos og stadig lever der, som en fisk, der lever i vand. (Se ogsĂ„ Baal).
Daia
Se Daya.
Daij-dzin
Daij-dzin er elementaler eller astrallysets sjĂŠllĂžse Ă„nder, som kan give clairvoyance.
Daimonion
(GrÊsk). Betegnelsen Daimonion blev givet af Sokrates til den advarende stemme, som vÄgede over ham og kontrollerede hans handlinger, og som aldrig fortalte ham, hvad han skulle gÞre, men hvad han ikke skulle gÞre. Reelt svarer det til samvittigheden eller sjÊlens stemme, som kan udvikles til et ekstraordinÊrt niveau i et menneske. (Se ogsÄ Sokrates).
Daimonion Photi
(GrĂŠsk). Daimonion Photi er et neoplatonisk udtryk for Ă„ndelig illumination.
Dainn
(Oldnordisk). Dainn stammer fra âdeyjaâ, der betyder âat besvimeâ. Dainn er en dvĂŠrg i den nordiske Edda, og dvĂŠrgen symboliserer bevidstlĂžshed. Dainn vĂ„gner fĂžrst, nĂ„r Universet gĂ„r i hviletilstand, og han falder i sĂžvn, nĂ„r Universet vĂ„gner. Dainn er ogsĂ„ navnet pĂ„ en af de fire hjorte, der nippede bladene af verdenstrĂŠet Yggdrasil. (Se ogsĂ„ Edda og Yggdrasil).
Daitya
(Sanskrit). Daitya er navnet pĂ„ et stort atlantisk Ăžkontinent. H.P. Blavatsky siger, at âfor omkring 850.000 Ă„r siden sank den sidste store Ăž Ruta (en del af det atlantiske kontinent), der var hjemsted for 4. rodrace, mens Daitya − en lille Ăž, der var beboet af en blandet race − blev Ăždelagt for omkring 270.000 Ă„r siden under istidenâ. Daitya er iflg. Vendidad navnet pĂ„ en flod i Airyana-Vaeja − ariernes oprindelige hjemland, den fĂžrste jord, der blev skabt af Ahura Mazda, og som var Jordens centrum. (Se ogsĂ„ Ahura Mazda, Arier, Atlantis, Rodrace, Ruta og Vendidad).
Daitya Guru
(Sanskrit). Daitya Guru er Daityaernes lĂŠrer. Allegorisk er det betegnelsen for planeten Venus − eller snarere Sukra, planetens iboende hersker. Daitya Guru er skytsĂ„nd for Jorden og menneskeheden. Hver forandring, som Sukra fornemmer, afspejles pĂ„ Jorden. Sukra eller Venus fremstilles derfor som Daityaernes lĂŠrer â dvs. Titanerne i 4. rodrace, som iflg. den hinduistiske allegori pĂ„ Ă©n gang opnĂ„ede suverĂŠnitet over hele Jorden, hvor de besejrede de mindre guder. (Se ogsĂ„ Daityaer, Rodrace og Titaner)
Daityaer
(Sanskrit). Daityaer i hinduistisk mytologi er en klan eller race, som tilhĂžrte Asuraerne. Daityaerne var efterkommere af Diti og vismanden Kasyapa. De tilhĂžrte Titanere, som kĂŠmpede mod Devaerne, fordi de var jaloux pĂ„ deres deva-halvbrĂždre. De kvindelige Daityaer beskrives som ifĂžrt smykker pĂ„ stĂžrrelse med kampesten. Hvis Aditi opfattes som Mulaprakriti, eller i bogstavelig forstand er det kosmiske rum, sĂ„ kan Diti − den lavere pol af Mulaprakriti − opfattes som summen af Prakriti. Kosmisk set er Daityaer Titanere, som ofte kaldes Asuraer, og deres rolle er at stimulere udviklingen for alt i skabelsen. De er derfor en kontrast til de store kosmiske krĂŠfters langsommere og permanente evolutionĂŠre inerti. Fra en fysisk synsvinkel er de den 4. rodraces Titaner eller giganter. Iflg. de hinduistiske Puranaer er Daityaerne dĂŠmoner og fjender af ceremonielle ofre og ritualer − men iflg. den skjulte betydning bag mytologien var nogle af Daityaerne visionĂŠre impulsgivere til intellektuelle skabninger, der bestrĂŠber sig pĂ„ at modvirke inertien eller dĂždvĂŠgten i menneskets natur. DĂŠmonerne, som de kaldes i Puranaerne, er ikke helt almindelige djĂŠvle, for de beskrives alle − Danavaer, Daityaer, Pisachaer og Rakshasaer − som ekstremt fromme iflg. Vedaerne. Nogle af dem bliver endda store Yogier, men de er imod prĂŠster, ritualer, ofringer og doktriner. (Se ogsĂ„ Asura, Danava, Deva, Kasyapa, Mulaprakriti, Pisacha, Prakriti, Puranaer, Rakshasa, Titaner og Yogi).
Daiviprakriti
(Sanskrit). Daiviprakriti stammer fra âdaiviâ, der betyder âguddommeligâ og fra roden âdivâ, der betyder âat skinneâ samt âprakritiâ, der er den oprindelige substans, det guddommelige stof eller urlyset â Logosâ lys. NĂ„r lyset differentieres, bliver det til Fohat. Daiviprakriti er derfor det fĂžrste slĂžr, subtile stofhylster eller ĂŠteriske legeme, der omgiver Logos, og nĂ„r Daiviprakriti har opnĂ„et en vis manifestation, kan man kalde det Fohat. (Se ogsĂ„ Fohat).
Daiviprakriti
(Sanskrit). Daiviprakriti stammer fra âdaiviâ, der betyder âguddommeligâ fra roden âdivâ, der betyder âat skinneâ samt âprakritiâ, der er den oprindelige substans, det guddommelige stof eller urlyset â Logosâ lys. NĂ„r lyset differentieres, bliver det til Fohat. Daiviprakriti er derfor det fĂžrste slĂžr, det subtile stofhylster eller det ĂŠteriske legeme, der omgiver Logos, pĂ„ samme mĂ„de som Pradhana eller Prakriti omgiver Purusha eller Brahman i Samkhya-filosofien. Og pĂ„ en mere omfattende skala omgives Parabrahman af Mulaprakriti. Daiviprakriti er derfor elementalt stof â dvs. stof i dets fĂžrste og anden udviklingsfase set ovenfra. NĂ„r Daiviprakriti har opnĂ„et en vis manifestation, kan det kaldes Fohat, selv om Fohat er magnetiserende kraft, der arbejder i og pĂ„virker det manifesterede Daiviprakriti eller urstoffet. PĂ„ samme mĂ„de som det er rytteren, der rider sin hest, er det den kosmiske intelligens eller den kosmiske Monade, der arbejder via bĂ„de Daiviprakriti og dens differentierede energi, der kaldes Fohat. Det er det ledende og kontrollerende princip − ikke kun i kosmos, men i hver eneste af de underordnede elementer og skabninger, der udfylder kosmos. Solens hjerte eller Solens essens er Daiviprakriti, der arbejder selvstĂŠndigt, og som i sin manifestation kaldes Fohat, men via Daiviprakriti og Fohat-aspektet arbejder Sollogosâ guddommelige og alvidende intelligens. NĂ„r man studerer Ă„ndsvidenskab, skal man aldrig begĂ„ den fejl, at man adskiller Solens styrende intelligens fra de omgivende slĂžr eller legemer, og en af de hĂžjeste er Daiviprakriti-Fohat. H.P. Blavatsky forklarer, at iflg. Ă„ndsvidenskaben er den originale og oprindelige âprima materiaâ, bĂ„de guddommelig og intelligent, for den er en direkte udstrĂ„ling af det universelle tankesind, som er Daiviprakriti (det guddommelige lys, som stammer fra Logos), og som dannede grundstammen til alle de âselvbevĂŠgendeâ himmellegemer i kosmos. Det er den oplysende, allestedsnĂŠrvĂŠrende bevĂŠgelsesenergi og livsprincippet i solenes, mĂ„nernes, planeternes og Jordens sjĂŠle. (Se ogsĂ„ Brahma, Brahman, Fohat, Monade, Pradhana, Prakriti, Purusha og Samkhya).
Dakhma
(Avestan). Dakhma stammer fra âdagâ, der betyder âat brĂŠndeâ, âat kremereâ og âildâ. Dakhma er parsernes bygning til begravelse eller ligbrĂŠnding, som blev kaldt âstilhedens tĂ„rnâ. (Se ogsĂ„ Parser).
Dakini
(Sanskrit). Dakini er kvindelige dĂŠmoner, vampyrer og bloddrikkere, der er forbundet med gudinden Kali, som er Shivas hustru. Hvis man ser bort fra de mytologiske forklaringer, er Dakinier en form for avancerede elementaler. I 4. rodrace nĂ„ede man den rent menneskelige udviklingsperiode. De, der indtil det tidspunkt havde vĂŠret halvt guddommelige skabninger, som frivilligt var til stede i fysiske legemer, og som kun var mennesker af udseende, ĂŠndrede sig fysiologisk og tog hustruer, der var smukke og helt menneskelige, men med legemer, der bestod af lavere stof, selv om hĂžjere skabninger var inkarneret i dem. Det var skabninger med kvindelige former (prototypen er Lilith i de jĂždiske traditioner), og i Ă„ndsvidenskaben kaldes de Khadoma (svarer til Dakini pĂ„ sanskrit). Allegoriske legender kalder Liliths overhoved for Sangye Khado (eller Buddha Dakini pĂ„ sanskrit), og de kender alle kunsten af âgĂ„ pĂ„ luftâ. De viser stor venlighed over for de afdĂžde, men de har intet tankesind − kun dyrets instinkt. (Se ogsĂ„ Khadoma, Kali, Lilith, Rodrace og Shiva).
Daksha
(Sanskrit). Daksha eller Daksa stammer fra âdakshâ, der betyder âat kunneâ, âat vĂŠre stĂŠrkâ, âintelligentâ og âklogâ. Daksha er en af de ledende Prajapatier − kosmiske skabende intelligenser eller Ă„ndelige skabninger. Daksha er en betegnelse for den intelligente eller kvalificerede, men normalt henviser ordet til idĂ©en om den skabende eller udviklende kraft. Daksha var sĂžn af Brahma og Aditi, og iflg. nogle versioner var han selvfĂždt, for pĂ„ samme mĂ„de som Minerva, sprang han ud af sin fars krop. Rig-Veda siger, at Daksha sprang fra Aditi og Aditi fra Daksha. Det er en henvisning til den evige cykliske genfĂždsel af den samme guddommelige essens. Puranaerne siger, at Daksha var sĂžn af Prachetasa og Marisha, og han blev stamfader til det virkelige fysiske menneske − den fĂžrste af de âĂŠgfĂždteâ. Han grundlagde den ĂŠra af mennesker, der blev fĂždt baseret pĂ„ samleje. Men det var en form for forplantning, der ikke skete pĂ„ Ă©n gang, selv om mange mĂ„ske tror det. Det krĂŠvede meget lang udviklingstid, fĂžr det blev den ene ânaturligeâ mĂ„de. Derfor viser man, at hans offer til guderne blev interveneret af Shiva, den nedbrydende guddom, som personificerer evolution og fremskridt. Virabhadra, âder opholdt sig i skyggernes (de ĂŠteriske menneskers) region, skabte fra porerne i huden (Romakupaâer) de magtfulde Raumaâer eller Raumyaâerâ. Ordet oversĂŠttes bl.a. med âhalvguderâ, men Raumaâerne er simpelthen en race eller en stamme. Allegorien er mytisk, men der fortĂŠlles ogsĂ„ i Mahabharata − der er historie i lige sĂ„ hĂžj grad som Iliaden − at Raumaâerne og andre racer er skabt pĂ„ den mĂ„de af Romakupaâerne, dvs. hĂ„r- eller hudporerne. Den allegoriske beskrivelse af Dakshas offer rummer en dyb betydning for de mennesker, der studerer Ă„ndsvidenskab, og som har kendskab til de âsvedfĂždteâ. I Vayu-Puranaernes beretning om offeret siges der desuden, at det fandt sted i overvĂŠrelse af skabninger, der var fĂždt af ĂŠg, uddunstning, vegetation, hudporer og fĂžrst til sidst af moderskĂždet. Daksha symboliserer 3. rodraces fĂžrste mennesker, som var hellige og rene, men som endnu manglede individuelle sjĂŠle, og de var kun i besiddelse af passive evner. Brahma befalede ham derfor (i de eksoteriske tekster) at skabe, og han adlĂžd ordren og skabte âlavere og hĂžjereâ (Avara og Vara) afkom (Putra), to- og firbenede skabninger og i kraft af sin vilje blev kvinder og guder fĂždt, Daityaâerne (4. rodraces kĂŠmper), slangeguderne, dyr, kvĂŠg og Danavaâerne (titaner og dĂŠmon-magikere) og andre skabninger. Fra den tid blev levende skabninger fĂždt baseret pĂ„ samleje. FĂžr Dakshas tid blev de skiftevis formeret i kraft af viljen, ved hjĂŠlp af synet, ved berĂžring og ved yoga-kraft iflg. Vishnu-Purana. Forplantningen, som var Ă„ndelig i begyndelsen, blev selvfĂžlgelig i slutningen af den materielle udvikling en forplantende kraft pĂ„ det fysiske plan − og derfor er den puraniske allegori korrekt, og Ă„ndsvidenskaben oplyser, at den nuvĂŠrende forplantningsmetode begyndte ved slutningen af 3. rodrace. (Se ogsĂ„ Aditi, Avara, Brahma, Brahman, Daitya, Danava, Danu, Mahabharata, Marisha, Minerva, Prachetasa, Prajapati, Puranaer, Putra, Raumas, Rig-Veda, Rodrace, Roma-kupa, Shiva, Titaner, Vara, Virabhadra og Vishnu-Purana).
Daksha-Savarna
(Sanskrit). Daksha-Savarna eller Daksasavarna er en af de 14 Manuer − Rodmanuen af den 5. runde. (Se Manu og Rodmanu).
Dakshina Nauli
(Sanskrit). Dakshina Nauli (hÞjre side) pÄvirker udelukkende hÞjre sides muskler uden at pÄvirke venstre sides muskler. Vama Nauli (venstre side) pÄvirker kun venstre sides muskler, mens hÞjre sides muskler er afslappede. Madhyama Nauli pÄvirker midten af underlivet uafhÊngig af musklerne i venstre og hÞjre side af underlivet, og alle muskler er koncentreret i maveomrÄdets centrum i en lodret linje. NÄr man har fÄet fuld kontrol over de tre typer af Nauli, ved man, hvordan man spÊnder musklerne i midten, i venstre side og i hÞjre side af maven, og man vil ogsÄ vide, hvordan man bevÊger dem fra side til side. Det kaldes Nauli Calana, som er en god Þvelse til at styrke indvoldene i bughulen. BÄde de autonome nervecentre og de endokrine kirtler i maven aktiveres. (Se ogsÄ Jalandhara Bandha, Madhyama Nauli, Nauli, Jalandhara Bandha og Vama Nauli).
Dakshinayana
(Sanskrit). Dakshinayana eller Daksinayana bestĂ„r af âdakshinaâ, der betyder âsydligâ og âayanaâ, der betyder âvejâ eller âstiâ. Dakshinayana er den sydvendte vej, som er vejen til âYimas kvarterâ. Solen bevĂŠger sig syd for ĂŠkvator i vinterhalvĂ„ret, og i den hinduistiske esoteriske filosofi bruger man Dakshinayanam Anuya (dvs. at fĂžlge med den sydlige vej) til at beskrive dĂždsprocessen. (Se ogsĂ„ Yima).
Daktylomanti
(GrĂŠsk). Daktylomanti stammer fra âdaktyl(o)â og betyder âfingerâ. Daktylomanti er spĂ„dom ved hjĂŠlp af fingerringe, som blev magnetiseret, og derfor besad visse krĂŠfter. Apollonius af Tyana havde angiveligt syv ringe, der var indviet til de syv planeter, og de blev anvendt ceremonielt pĂ„ planeternes ugedage. Daktyloskopi er desuden betegnelsen for kriminalteknikkens brug af fingeraftryk.
Dal-jor
(Tibetansk). Dal-jor eller Dal-âbyor betyder genfĂždsel som menneske.
Dalai Lama
(Tibetansk). Dalai Lama stammer fra det mongolske ord âta-leâ, der betyder âoceanâ. Dalai Lama er titlen pĂ„ den store lama eller leder af Gedun Dubpa-klosteret, der ligger ved Lhasa i Tibet, og som hovedsageligt blev benyttet af kinesere og mongoler. En af nĂžglerne til Dalai Lamas symbolske navn â âocean-lamaâ â er, at det betyder âvisdommens oceanâ. Det stammer fra traditionen om det store hav af viden og forstĂ„else, der er bevaret i mange tidsaldre, og som henviser til Sha-mo eller Gobi-Ăžrkenen (Shamballa), hvor der engang var et hav. Tibetanerne kalder ham ârgyal be rinpocheâ, der betyder âden ĂŠdle sejrherreâ − eller ofte blot âKun-dunâ, der betyder ânĂŠrvĂŠrâ. Eksoterisk betragtes han som en inkarnation af Chenresi (Avalokitesvara), og han vĂŠrdsĂŠttes som Tibets jordiske hersker. De fĂžrste tre efterfĂžlgere af Tsong-kha-pa som ledere af Gelukpa-skolen var hans fremmeste disciple Gyel-tshab-je (Rgyal tshab rje), Khe-dub-je (Mkhas grub rje), og hans nevĂž Gen-dun-dub (Dge âdun grub). Gendundub, som grundlagde Tashi-Lhunpo-klostret og opbyggede Gelukpa-ordenen, blev efterfĂžlgende anerkendt som den fĂžrste Dalai Lama. Han blev efterfulgt af Gen-dun Gya-tsho (Dge âdun rgya mtsho), som blev anerkendt som reinkarnation af Gendundub. Gendun Gyatsho reinkarnerede som Sonam Gyatsho (Bsod nams Rgya mstho). I 1578 modtog Sonam Gyatsho stĂžtte fra Altan Khan, der var leder af Tumed-mongolerne, og han fik den hĂŠdrende titel âTa-le Lamaâ, som ogsĂ„ blev tildelt Sonam Gyatshos forgĂŠngere efter deres dĂžd. Herefter modtog Gelukpa-skolen mongolsk beskyttelse og skolen blev udbredt blandt mongolerne â og i virkeligheden var den fjerde Dalai Lama oldebarn af Altan Khan. Det var den femte Dalai Lama, der gav ordre til at opfĂžre Potala-paladset, og ved hjĂŠlp af den mongolske leder Gushri Khan blev Gelukpa-ordenen den dominerende magt i Tibet med Dalai Lama i Lhasa, som den jordiske hersker i landet. Listen over Dalai Lamaer ser sĂ„dan ud: 1) Gendundub (Dge âdun grub) 1391-1474. 2) Gendun Gyatsho (Dge âdun rgya mtsho) 1475-1542. 3) Son-am Gyatsho (Bsod nams rgya mtsho) 1543-1588. 4) Yonten Gyatsho (Yon tan rgya mtsho) 1589-1616. 5) Ngawang Lobsang Gyatsho (Ngag dbang blo bzang rgya mtsho) 1617-1682. 6) Tsangyang Gyatsho (Tshangs dbyangs rgya mtsho) 1683-1706. 7) Kelsang Gyatsho (Bskal bzang rgya mtsho) 1708-1757. 8) Jampel Gyatsho (âJam dpal rgya mtsho) 1758-1804. 9) Lungtog Gyatsho (Lung rtogs rgya mtsho) 1806-1815. 10) Tsultrim Gyatsho (Tshul khrims rgya mtsho) 1816-1837. 11) Khedub Gyatsho (Mkhas grub rgya mtsho) 1838-1856. 12) Thinle Gyatsho (âPhrin las rgya mtsho) 1856-1875. 13) Thubten Gyatsho (Thub bstan rgya mtsho) 1876-1933. 14) Tendzin Gyatsho (Bstan âdzin rgya mtsho) 1935-? (Se ogsĂ„ Avalokitesvara, Chenresi, Den-sa Sum, Lama, Lhasa og Shamballa).
Dama
(Sanskrit). Dama stammer fra roden âdamâ, der betyder âat undertrykkeâ, âat erobreâ, âselvbeherskelseâ eller âselvkontrolâ. Dama er kontrol over sine handlinger.
Damaghosha
(Sanskrit). Damaghosha eller Damaghosa var konge af Chedi og far til Sisupala. Det var Ravanas dĂŠmon-reinkarnation, og han blev drĂŠbt af avataren Krishna. (Se Avatar, Krishna og Reinkarnation).
Damkina
(KaldĂŠisk/Babylonisk). Damkina eller Davkina er Heas eller Eas hustru og gud for vandomrĂ„derne eller âde lavere regioners gudindeâ. Hun overtog Heas egenskaber, og derfor blev hun bĂ„de kaldt Damgal-Nunna (âvandets store frueâ) og Nin-Ki (âfruen for det, som er underâ â dvs. havdybet eller underverdenen). Hun er Marduks (eller Merodaks) mor − senere tiders Baal, og mor til mange flodguder. Hea eller Ea svarer til guden for de lavere regioner eller âherren over havet eller dybetâ. Desuden er han visdommens herre. (Se ogsĂ„ Baal, Hea og Marduk).
Damo
(Pali). Damo betyder at âtilbageholdeâ. Her har aspiranten tilegnet sig en vis grad af renhed i handlinger og ord. (Se ogsĂ„ Upacharo).
Damsadhana
(Indisk). Damsadhana er en praksis, hvor man holder vejret i lange perioder i lĂžbet af en religiĂžs handling.
Dan
(Hebraisk). Dan var sĂžn af Jakob. I zodiaken er det en Jomfru-Skorpion forbindelse, der har relation til lĂŠren om sort magi.
Dana
(Sanskrit). Dana stammer fra roden âdaâ, der betyder âat giveâ, âvelgĂžrenhedâ eller âydelseâ. Dana er selve handlingen, nĂ„r man giver f.eks. en gave eller en donation â eksempelvis almisser til tiggere. I buddhismen er det den fĂžrste af Paramitaerne: âNĂžglen til den udĂždelige velgĂžrenhed og kĂŠrlighedâ. (Se ogsĂ„ Paramita).
Danava
(Sanskrit). Danava er Danus (eller Danayus) og Kasyapas bĂžrn, som ofte identificeres med Daityaer og Asuraer, der betragtes som fjender af guderne og devaerne. Det var Titanerne og dĂŠmoner i 4. Rodrace, der nĂŠsten er identiske med Daityaâerne eller giganterne, som var uforsonlige modstandere af de to grupper fra 4. Rodrace, som praktiserede ritualer og idoldyrkelse. (Se ogsĂ„ Asura, Daitya, Rodrace og Titaner).
Danda
(Sanskrit). Danda eller Dand betyder âpindâ, âstangâ eller âstokâ. Danda henviser til et scepter, der symboliserer kraft og magt. En Danda var en 3- eller 7-knudret bambusstokke, som en Sannyasin modtog som tegn pĂ„ kraft efter sin indvielse. Den blev brugt af Raja-yogier, som opladede essensen af deres kraft i staven. Yogien erkender kraften i sig selv, og han overfĂžrer kraften ved at koncentrere den i objektet. Hvis han Ăžnsker at bruge kraften, koncentrerer han sin egen vilje og sigter i en eller anden retning. Kraften − den dobbelte kvalitet − er tiltrĂŠkning og frastĂždning. PĂ„ den mĂ„de forvandler han staven eller Dandaâen til en Vahana, som han fylder med sin egen kraft og Ă„nd, og dermed giver han den for en tid sine egne egenskaber. (Se ogsĂ„ Raja-yoga, Sannyasin og Vahana).
Danda Dhauti
(Sanskrit). Danda Dhauti er en af de renselsesteknikker (Shatkarmas), hvor man i yoga-traditionen bruger en pind til at rense spiserĂžret. Man fĂžrer en blĂžd pind ned i spiserĂžret. Pinden er sĂŠdvanligvis stammen fra en banan eller stilken fra en lotus. I nutiden praktiseres teknikken ofte med et kateter. Ăvelsen skal altid udfĂžres med tom mave. Man sidder i Utkatasana og drikker et glas vand for at gĂžre spiserĂžret vĂ„dt. SĂ„ tager man en grundig rengjort bananstilk eller lotusstilk. Hovedet bĂžjes bagover, og langsomt fĂžres stiklen ned i halsen â i begyndelsen kun en cm. Den nĂŠste dag kan man fĂžre den to cm, derefter fire cm osv., indtil man pĂ„ et tidspunkt nĂ„r helt ned i maven. Derefter fĂžres stilken langsomt ud igen. PĂ„ Tv kan man se mennesker synke svĂŠrd, og det er reelt en Danta Dhauti Ăžvelse. Ved hjĂŠlp af rĂžntgen kan man se svĂŠrdet imellem lungerne. (Se ogsĂ„ Antar Dhauti, Danta Dhauti, Dhauti, Jihva Dhauti, Karna Dhauti, Shankhaprakshalana, Tridosha, Utkatasana, Vaman Dhauti, Vastra Dhauti og Vatsara Dhauti).
Dangma
(Sanskrit). Dangma, som pĂ„ tibetansk hedder Dwans-ma, er en renset sjĂŠl. Betegnelsen bruges nord for Himalaya om et menneske med et aktivt tredje Ăžje, og som derfor er en Jivanmukta eller hĂžjt oplyst Mahatma. Det Ă„bnede Ăžje â Dangma − bruges i Dzyans stanzer om den vĂŠkkede og aktive evne til Ă„ndelig vision og intuition, som giver adgang til sikker viden om alt, som den indviede fokuserer sin opmĂŠrksomhed pĂ„. I Indien og i Ă„ndsvidenskaben kaldes det tredje Ăžje for Shivas Ăžje. (Se ogsĂ„ Dzyan, Jivanmukta, Mahatma, Shiva og Tredje Ăžje).
Daniel
(Hebraisk). Daniel eller Daniyyeâl omtales i Det Gamle Testamente i Daniels Bog, der har tolv kapitler. De seks fĂžrste er en historisk fortĂŠlling, og de seks sidste er profetiske. Iflg. den fĂžrste levede Daniel omkring 600 f.Kr. Han blev taget til fange af Nebukadnezar sammen med de andre jĂžder i Babylon. Hans begavelse inden for drĂžmmetydning gjorde ham vellidt, og han fik guvernĂžrposten i provinsen Babylon. Senere blev han den fĂžrste prĂŠsident for hele det Medo-persiske imperium. Forskerne har imidlertid vanskeligt ved at fĂ„ de bibelske data til at stemme overens med oplysninger fra andre historiske kilder.
Dans
(Egyptisk). PĂ„ de egyptiske monumenter kan man se komplette koreografier med komplekse rytmer â lige fra rituelle danse, der udfĂžres af dvĂŠrge ved solopgang, og ekstatiske krigsdanse til yndefulde dansepiger, der laver piruetter, som underholdning for gĂŠsterne ved en banket. Danse var meningsfulde elementer i tempelritualerne, fĂžr de blev til verdslig underholdning. Hellige danse blev udfĂžrt ved mange lejligheder â eksempelvis ved Heb-Sed ceremonien, ved rejsningen af Djed-sĂžjlen, ved Opet-ceremonien ved nytĂ„r, ved barkprocessioner, ved begravelser (hvor deltagere i Muu-dansen bar en mĂŠrkelig krone, der var fremstillet af siv), ved kultceremonier for musikkens og dansens gudinde Hathor osv. Faraoen deltog direkte i dansene. En tekst i Dendara-templet oplyser: âFarao kommer for at danse â han kommer for at synge â se hvordan han danser â du hustru til Horus â se hvordan han springerâ. Nogle guder deltog i de rituelle danse â f.eks. Bes, som holdt dĂŠmoner pĂ„ afstand med sine grimasser og med rytmen fra sin tamburin â og Ihi, der var sĂžn af Hathor, som slog rytmen med hendes sistrum. I Mellemste Rige ser man et eksempel pĂ„, at mytologiske begivenheder omsĂŠttes til en ballet, hvor fem unge dansepiger optrĂŠder med en akrobatisk dans med titlen: âDe fire vindes sangâ. Inskriptionerne i mastabaerne fortĂŠller desuden om professionelle dansere, der blev hyret til forskellige lejligheder. (Se ogsĂ„ Bes, Dendara, Djed-sĂžjle, Hathor, Heb-Sed, Mastaba og Sistrum).
Dansestillingen
Se Natarajasana.
Danta Dhauti
(Sanskrit). Danta Dhauti er et yoga-udtryk for en tandrensningsteknik. Danta Dhauti er en Shatkriya- eller Shatkarma-Ăžvelse, der udgĂžr de seks rengĂžringsteknikker i Kriya-yoga. Danta Dhauti er den ĂŠldst kendte metode til tandbĂžrstning. Dengang var tandbĂžrsten ikke opfundet, og yogier brugte derfor en frisk kvist fra Neem-trĂŠet â ogsĂ„ kendt som Azadirachta Indica eller Indian Lilac. Neem smager bittert, men anbefales til den aktuelle yoga-praksis, fordi trĂŠet er antibakterielt. Ved Danta Dhauti tager man en kvist pĂ„ stĂžrrelsen med en tandbĂžrste fra trĂŠet og begynder at tygge den. Kvisten skal vĂŠre frisk, blĂžd og saftig. Herefter kan man begynde at rense sine tĂŠnder som med en tandbĂžrste. (Se ogsĂ„ Antar Dhauti, Danda Dhauti, Dhauti, Jihva Dhauti, Karna Dhauti, Shankhaprakshalana, Tridosha, Vaman Dhauti, Vastra Dhauti og Vatsara Dhauti).
Danu
(Sanskrit). Danu er datter af Daksha og mor til Danavaâerne, der ofte kaldes dĂŠmoner, kĂŠmper eller titaner i de hinduistiske historier, fordi de nĂŠsten svarer til Daitya. De er modstandere af rituelle ceremonier for guderne. (Se ogsĂ„ Daitya, Daksha, Danava, Prajapati og Titaner).
Dao
Se Tao.
Daphnomanti
Daphnomanti er betegnelsen for spÄdomskunst udfÞrt ved hjÊlp af laurbÊrgrene, som afbrÊndes.
Darasta
(Sanskrit). Darasta er ceremoniel magi, der praktiseres af de centrale indiske stammer, isĂŠr blandt Kolarianerne − en af de tre ikke-ariske sproggrupper i Indien. (Se ogsĂ„ Kolarian).
Darha
(Sanskrit). Darha er forfÊdrenes Änder hos Kolarianerne. (Se ogsÄ Kolarian).
Darshana
(Sanskrit). Darshana eller Darsana stammer fra roden âdrisâ, der betyder âat seâ, âat opfatteâ â dvs. en vision, en erkendelse, en doktrin eller en filosofisk mening. I flertal henviser ordet isĂŠr til de seks skoler Shad-Darshana i den gamle hinduistiske filosofi: 1) Nyaya (den logiske skole). 2) Vaiseshika (den atomistiske skole − som lĂŠgger vĂŠgt pĂ„ detaljen og de smĂ„ dele pĂ„ bekostning af helheden). 3) Samkhya. 4) Yoga. 5) Purva-Mima-nsa (den fĂžrste vedantiske skole). 6) Uttara-Mima-nsa (den sidste eller overordnede vedantiske skole). Skolerne er forbundet af filosofiske principper og postulater, og for at fĂ„ en prĂŠcis forstĂ„else af Universets natur og af menneskets fulde konstitution som en enhed, er det nĂždvendigt at studere i alle seks skoler. Undervisningen er udarbejdet af de oplyste indiske tĂŠnkere, der grundlagde de seks skoler. De forskellige systemer i skolerne omfatter mysterierne om den kosmiske og menneskelige natur fra det Ă„ndelige til det fysiske. Darshana er den hĂžjeste tilstand af visdom, for Darshana reprĂŠsenterer en yoga-teknik, som gĂžr det muligt at se virkeligheden, som den er. Det kan sammenlignes med at se sig selv i spejlet, og ved hjĂŠlp af Darshana-teknikker at kunne se âbagâ spejlbilledet og iagttage sin sjĂŠl. Darshana er ikke det samme som filosofi. Filosofi betyder âkĂŠrlighed til videnâ, og Darshana er ikke kun kĂŠrlighed til viden. Det reprĂŠsenterer en afgĂžrende forskel mellem Ăstens og Vestens filosofi, for det ultimative mĂ„l for Ăstens Darshana er at se virkeligheden bag formen. Darshana-yoga er en videnskab, der er baseret pĂ„ Samkhya-filosofi, som er grundlaget for alle videnskaber. (Se ogsĂ„ Nyana, Samkhya, Vaiseshika og Yoga).
Darwinisme
Darwinisme er en skole for naturvidenskabelig tĂŠnkning, som udspringer af Charles Darwins teori om arternes oprindelse og udbredelse i dyre- og planteriget via naturlig udvĂŠlgelse, som konsekvens resulterer i den stĂŠrkes overlevelse. Darwinismen blev populariseret af den britiske anatom og zoolog Thomas Henry Huxley (1825-1895) og den tyske zoolog Ernst Heinrich Philip August Haeckel (1834-1919) i det 19. og 20. Ă„rh., og neo-darwinismen indarbejdede viden om genetik og mutation i de darwinistiske teorier. Mens darwinismen bidrog til at skabe en udbredt accept af begrebet evolutionĂŠr udvikling, tog Ă„ndsvidenskabens forfattere ofte afstand fra den ensidige vĂŠgt, der blev lagt pĂ„ evolution via forandring af de fysiske kroppe, fordi teorien udelukkende var baseret pĂ„ tilfĂŠldighed og fysiske Ă„rsager, og dermed er den baseret pĂ„ totalt fravĂŠr af Ă„nd eller bevidsthed i udviklingsprocessen. Darwinismen pĂ„stĂ„r, at de simpleste kemiske forbindelser gradvist og via tilfĂŠldige fysiske processer vil skabe simple organiske enheder, og pga. naturlige materielle krĂŠfter vil de via miljĂžpĂ„virkninger udvikle mere komplekse og hĂžjere udviklede strukturer, der skaber en sammenhĂŠngende helhed i den fysiske evolution, indtil bevidstheden opstĂ„r. Man mener, at menneskeheden for ikke lĂŠnge siden har udviklet sig fra menneskeaber. Ă
ndsvidenskaben har det modsatte synspunkt. Evolutionen begynder med de mest Ă„ndelige og hĂžjt udviklede enheder, der bearbejder de mindst udviklede naturriger, nĂ„r den planetariske manifestation indledes, og derefter â gradvist − opbygges de indre og ydre legemer, som er nĂždvendige for at den medfĂždte bevidsthed kan komme til udtryk i de forskellige enheder, der udgĂžr naturrigerne. De lavere naturriger manifesteres via de mere udviklede, og derfor er menneskeriget roden eller oprindelsen til alle de lavere naturriger under menneskeriget, og de kom til verden via fĂžr-menneskelige stammer i tidligere evolutionĂŠre perioder. Ă
ndsvidenskaben mener derfor, at enhver form for evolution ligger latent i essensen af hver enkelt enhed − at udviklingen af mennesket og skabninger under mennesket samt af selve Universet ikke kan forklares logisk via de anerkendte naturvidenskabelige linjer eller via de pĂ„stĂ„ede naturvidenskabelige fakta, der udelukkende er afhĂŠngige af fysiske og kemiske faktorer. Fysiske og kemiske faktorer er ikke de eneste, der fungerer i forbindelse med udviklingen. Den vigtigste divergens mellem Ă„ndsvidenskabens syn pĂ„ evolutionen og de darwinistiske teorier, der indtil videre er gĂŠldende i verden, er, at darwinismen nĂŠgter at acceptere den psyko-vitale âmotorâ eller âmotorenâ inden i den fysiske maskine. Man skal snarere kalde âmotorenâ for ingeniĂžrer, men man kan ogsĂ„ kalde dem Ă„ndelige skabninger, hvis man foretrĂŠkker det. (Se ogsĂ„ Evolution, Evolutionsbue, Involution og Menneskeaber).
Dasa-sila
(Pali). Dasa-sila er de ti moralske forpligtigelser og deres praksis. Det er en moralkodeks, der gjaldt for buddhistiske prÊster. Det er ti forpligtigelser vedr. god karakter og adfÊrd, som indebÊrer afholdenhed fra: 1) Panatipata veramani (at slÄ ihjel). 2) Adinnadana (at tage noget, der ikke er givet til en). 3) Abrahmachariya (utroskab), som ellers kaldes Kamesu Michchha-Chara. 4) Musavada (at lyve). 5) Pisunavachaya (at sladre). 6) Pharusa-vachaya (at tale hÄrdt eller uvenligt). 7) Samphappalapa (at tale useriÞst og meningslÞst). 8) Abhijjhaya (at vÊre begÊrlig). 9) Byapada (at vÊre ondskabsfuld). 10) Michchhaditthiya (at have vantro holdninger). De fÞrste fire, med tilfÞjelse af afholdenhed fra indtagelse af rusmidler, omfatter Pansil (Pancha-sila pÄ sanskrit), dvs. de forpligtelser, der krÊves af almindelige buddhister. (Se ogsÄ Buddhisme og Pansil).
Dasadis
(Sanskrit). Dasadis bestĂ„r af âdasaâ, der betyder âtiâ, og âdisâ, der betyder âat pĂ„pegeâ eller âat udpegeâ. Dasadis er en region i en del af eller en retning i rummet. Dasadisas (flertal) betyder de ti regioner. Det er de otte kardinalpunkter i kompasset plus punkterne over og under. Sanskrit-forfattere taler om Universets ti ansigter eller sider. Det er udtryk, som ikke direkte refererer til punkter i kompasset, selv om de er inkluderet, men til den gamle, reelle, esoteriske opdeling af rummet, som blev betragtet som den ubegribeligt enorme plerom eller Altets fylde. (Se ogsĂ„ Ashtadisa).
Dastur
(Persisk). Dastur er en minister, en myndighed, en rĂ„dgiver eller en Zarathustra-prĂŠst â dvs. Parsi-prĂŠsternes hĂžjeste klasse. Den anden klasse er Mobed-prĂŠsterne. En sĂžn af en Dastur behĂžver ikke at blive Dastur, men hvis man ikke er sĂžn af en Dastur, kan man ikke blive Dastur. (Se ogsĂ„ Parsi og Zarathustra).
Dattatraya
(Sanskrit). Dattatraya eller Dattatreya er âden universelle herreâ. Eksoterisk fortolkes det som en Trimurti (Treenighed), der bestĂ„r af Brahma, Vishnu og Shiva, som er inkarneret i en Avatar. Iflg. den esoteriske og sande fortolkning er det den tredobbelte essens, som er mesterens (adeptens) egen treenighed, der bestĂ„r af krop, sjĂŠl og Ă„nd. De tre aspekter er alle blevet realiseret af mesteren som virkelige, eksisterende og potentielle. Ved hjĂŠlp af yoga-Ăžvelser bliver kroppen ren og klar som en krystal. SjĂŠlen er renset for alle urenheder, og Ă„nden, som fra begyndelsen arbejdede med at rense og udvikle sig, var for mesteren en fjern drĂžm, som nu er blevet virkelighed. Mennesket er blevet en halvgud. (Se ogsĂ„ Adept, Avatar, Brahma, Brahman, Shiva, Vishnu, Trimurti og Yoga).
Dattoli
(Sanskrit). Dattoli er et navn pĂ„ Agastya, en vismand og Rishi fra den fĂžrste Manvantara. I en tidligere inkarnation var han sĂžn af stamfaderen til Rakshasa. Varianter af Dattoli er Dattotti, Dattoi, Dattali, Dattotri, Dattobhri, Dambhobhi og Dhambholi. De syv varianter rummer hver en skjult betydning, som henviser bĂ„de til de esoteriske beskrivelser af forskellige etnologiske klassificeringer, og til fysiologiske og antropologiske mysterier i relation til urmenneskets racer. En ting er sikkert â Rakshasaer var ikke dĂŠmoner. PĂ„ Atlantis var de blot primitive og vilde giganter. De var atlantider, som blev spredt ud over hele planeten, og i nutiden udgĂžr de 5. Rodrace. Vasishtha er en garanti for pĂ„standen, hvis hans ord til Parasara skal tages alvorligt â Parasara, der forsĂžgte en smule Jadoo (trolddom), som han kaldte âofferâ for Rakshasaernes ĂždelĂŠggelser. Vasishtha sagde: âLad ikke flere af disse bedrageriske âmĂžrkets Ă„nderâ blive knustâ. (Se ogsĂ„ Agastya, Jadoo, Manvantara, Parasara, Rakshasa, Rishi, Rodrace og Vasishtha).
Dava
(Tibetansk). Dava eller zla ba (da-wa) er MĂ„nen i tibetansk astrologi.
David
(Hebraisk). David var konge af Juda og Israel. Han var yngste sĂžn af Isaj fra Betlehem. David var iflg. de gammeltestamentlige beretninger den anden konge i Israel efter Saul. Han var âmanden efter Guds hjerteâ, og Gud lovede ham et evigt kongedĂžmme. Han regerede fra omkring 1005 f.Kr. til 965 f.Kr. Iflg. 2. Samuelsbog regerede han i syv Ă„r i Hebron over Juda og 33 Ă„r i Jerusalem over hele Israel og Juda. Han blev anset for at vĂŠre den mĂŠgtigste konge i Israel. Landet oplevede stor fremgang under hans lederskab. Sammen med Batseba fik han sĂžnnen Salomon, der blev konge efter Davids dĂžd. Navnet âDavidâ forekommer over 1.100 gange i Bibelen, og det er dermed det nĂŠstmest benyttede egennavn efter Jahve. Efter ulydighed blev Saul vraget af Gud som konge. Profeten Samuel blev sendt ud for at salve David til konge. Derefter fyldes David angiveligt af Guds Ă„nd, og han kunne drĂŠbe filisteren Goliat. Saul ophĂžjede derfor David og gjorde ham til hĂŠrfĂžrer, men han blev grebet af misundelse og frygt for, at David ville tage magten, og derfor forfulgte han David. Da Saul mange Ă„r efter faldt i krig, blev David konge over Israel. Han indtog Jerusalem og gjorde den til hovedstad. (Se ogsĂ„ Davidsstjernen, Salomon, Salomons segl og Salomons tempel).
Davidsstjernen
Davidsstjernen bestĂ„r af en opadvendt trekant kombineret med en nedadvendt trekant, som tilsammen danner en sekstakket stjerne. De fleste kender den som âDavidsstjernenâ eller âjĂždestjernenâ. Den kaldes ogsĂ„ âKong Salomons seglâ, og derfor tror mange, at symbolet tilhĂžrer jĂždedommen. Symbolet er imidlertid ikke skabt af jĂžderne, og David eller Salomon har aldrig set symbolet. Det er langt ĂŠldre, og det symboliserede den treenige Gud, der er reflekteret ned i sin egen skabelse. Tallet seks er sjĂŠlens tal, for sjĂŠlsprincippet lĂŠgges til menneskets fem sanser. Den sekstakkede stjerne symboliserer fuldkommengĂžrelsen. Den opadvendte og den nedadvendte trekant er forenet. Ă
nd og stof er forenet. Den alkymistiske proces er fuldfÞrt, for det tilsyneladende umulige er gjort muligt: Elementerne (og symbolerne) for ild og vand er forenet. FormÄlet med livets bevÊgelse ned i stoffet og dets tilbagevenden til det Ändelige udgangspunkt er at skabe syntese mellem Änd og stof. Stoffet skal ÄndeliggÞres, og Änden skal stofliggÞres. Hensigten symboliseres med kombinationen af den opadvendte og den nedadvendte trekant, der forenes i den sekstakkede stjerne. (Se ogsÄ David, Elementer, Salomon, Salomons segl og Salomons tempel).
Davkina
Se Damkina.
Daya
(Sanskrit). Daya eller Daia (pĂ„ punjabi) stammer fra âdayâ, som betyder âat sympatisere medâ eller âat have medlidenhed medâ. Daya stĂ„r derfor for medfĂžlelse og sympati. Ordet betyder reelt âlidelse pga. alle andres lidelserâ, og det giver en dybere og mere positiv mening end ordet âsympatiâ. Daya vil sige, at man erkendelsesmĂŠssigt bemĂŠrker andres lidelser, og pĂ„virkes og berĂžres af det. Man responderer derfor med kĂŠrlighed og hengivenhed. Daya vil sige, at man har evnen til at handle barmhjertigt, medfĂžlende, venligt og tilgivende. Et menneske, der er gennemstrĂžmmet af Daya, âvil hellere vĂŠlger at dĂž selv, i stedet for at lade et medmenneske dĂž.â Daya eller medfĂžlelse er en grundlĂŠggende undervisning i Sikh-religionen. De Ăžvrige fire kvaliteter er: Sandhed (Sat), tilfredshed (Santokh), ydmyghed (Nimrata) og kĂŠrlighed (Pyaar). De fem kvaliteter er afgĂžrende for en sikh, og det er en pligt at meditere pĂ„ dem og recitere Gurbani, sĂ„dan at dyderne indarbejdes i sindet. (Se ogsĂ„ Sat og Yama).
Daytha
(Sanskrit). Daytha er hinduernes Nimrod (historien om de romerske nimroders togt) i Mahabharata. (Se ogsÄ Mahabharata og Nimrod).
Dayus
(Sanskrit). Dayus eller Dyaus er et vedisk udtryk, der henviser til den uafslÞrede guddom, eller det, som kun metaforisk afslÞrer sig selv som lys og den klare dag. (Se ogsÄ Veda).
Dedikation
(Latin). Dedikation stammer fra âdedicatioâ og âdedicareâ, der betyder at âkundgĂžreâ. Senere blev ordet brugt i betydningen at âtilegneâ og at âindvieâ. Det henviste til en kirkelig handling, hvor en kirke blev tilegnet eller indviet til Gud. I nutiden betyder dedikation ogsĂ„ at dedikerer sig, at man stille sig til rĂ„dighed for en sag, og derved giver man sig selv som sjĂŠl og personlighed til et tjenestearbejde til gavn for sine medmennesker og ud fra erkendelsen af, at ethvert menneske er en del af helheden.
Dedikere
Se Dedikation.
Dei Termini
(Latin). Dei Termini er en betegnelse for sÞjler med menneskehoveder, der forestiller Hermes. De gamle romere og grÊkere placerede dem ved skilleveje. Dei Termini var desuden en generel betegnelse for guddomme, der herskede over grÊnseomrÄder. (Se ogsÄ Hermes).
Deir el-Bahari
(Egyptisk). PÄ Nilens vestbred over for Karnak-templet (pÄ Þstbredden) rejser klipperne sig og danner en adskillelse mellem den frodige Nildal og den golde Þrken. Bag klippevÊggen befinder den thebanske nekropol sig. Og foran med front mod Nilen ligger Deir el-Bahari. I 18. dynasti lod dronning Hatshepsut sit berÞmte gravtempel opfÞre ved foden af klipperne og delvis udhugget i selve klippevÊggen. Planen blev udtÊnkt og realiseret af arkitekten Senmut, som sandsynligvis var hendes sÞn og kronprins. Templets terrasser er forbundet med lange ramper, som danner templets akse. I terrassernes kolonnader viser reliefferne scener fra Hatshepsuts guddommelige undfangelse og fÞdsel, hendes lange ekspedition til landet Punt samt bedriften med udhugningen, transporten og opstillingen af de to gigantiske obelisker i Karnak-templet pÄ Nilens modsatte bred.
Deir el-Medina
(Egyptisk). Deir el-Medina ligger i en smal dal mellem gravtemplerne pĂ„ Thebens vestlige slette og bjergene, der skjuler Kongernes dal. Her boede hĂ„ndvĂŠrkerne, som udhuggede og dekorerede faraonernes og adelens grave. De boede i smĂ„ rĂŠkkehuse, og i nĂŠrheden af deres hĂ„ndvĂŠrkerby indrettede arbejderne smĂ„ grave med smukt dekorerede vĂŠgge og med smĂ„ pyramider pĂ„ toppen af sanktuarierne. Gravene var ikke tiltĂŠnkt hverken prinser eller adelige men dem selv. âHvis det skal gĂžres godt, mĂ„ man gĂžre det selv,â var et tema blandt hĂ„ndvĂŠrkerne. Flere hĂ„ndvĂŠrkere brugte derfor hele livet pĂ„ at indrette deres egne grave. De er utroligt velbevarede og med farvestrĂ„lende scener fra deres liv.
Deisme
(Latin). Deisme stammer fra âdeusâ, der betyder Gud. Deisme er betegnelse for troen pĂ„, at Gud eksisterer, men at Gud ikke griber aktivt ind i verdens gang. Gud har skabt verden som et perfekt funktionelt system, der kan kĂžre af sig selv, og derfor er der ikke behov for, at Gud aktivt griber ind i verden. Deisme er et gudsbegreb inden for monoteismen, men det er i modstrid med f.eks. kristendommens, jĂždedommens og islams gudsbegreber. Deisme er i overensstemmelse med de tre religioner pĂ„ vigtige punkter, for iflg. Deismen har Gud skabt verden, og Gud stĂ„r uden for verden. Men fordi verden fungerer som et perfekt urvĂŠrk, der kĂžrer af sig selv, adskiller Deismen sig alligevel pĂ„ afgĂžrende punkter. Desuden mener man, at teologien udelukkende skal baseres pĂ„ fornuften uden henvisning til Ă„benbaringer eller autoriteter, for de er i sagens natur umulige iflg. Deismen. Opfattelsen opstod i 1600-tallet og var isĂŠr udbredt hos oplysningsfilosofferne. (Se ogsĂ„ Deist).
Deist
(Latin). En Deist er et menneske, der tror pÄ en personlig Gud, men det afviser bÄde, at Gud griber ind i begivenhederne i verden, og at Gud har Äbenbaret sig for menneskeheden via de sÊdvanlige religiÞse kanaler. Deisten er religiÞs og tilstrÊber et etisk og moralsk liv. Troen var sÊrligt udbredt i det 18. Ärh., og det er en form for rationalisme og en reaktion mod dogmatisk teologi i stedet for frihed til at bruge sit intellekt. (Se ogsÄ Deisme).
DĂ©ja entendu
(Fransk). DĂ©ja entendu betyder âallerede hĂžrtâ, og det hentyder til en fornemmelse af, at âman har hĂžrt det fĂžrâ â dvs. clairaudience med bagudrettet tidsforskydning.
DĂ©ja vu
(Fransk). DĂ©ja-vu betyder âallerede setâ og udtales âdesjaâvyâ. Det er betegnelse for det fĂŠnomen, at man mener at have oplevet den nuvĂŠrende situation fĂžr (eksempelvis et bestemt sted), selv om man beviseligt ikke har det. Begrebet blev fĂžrste gang brugt af franskmanden Emile Boirac (1851â1917) i bogen LâAvenir des sciences psychiques. Ă
ndsvidenskaben mener, at der kan vÊre tale om reel genkendelse af oplevelser fra et tidligere liv. Naturvidenskabens forskere pÄstÄr, at der blot er tale om en slags tidsforskydning, sÄdan at begivenheden registreres af underbevidstheden, fÞr den opfattes bevidst og derfor opleves som en slags genkendelse.
Dekade
Dekade betyder âtiâ eller en gruppe pĂ„ ti − sommetider et Ă„rti. Dekade bruges isĂŠr inden for tidsregning (ti Ă„r, ti dage o.l.). Den franske revolutionskalender (1792-1806) indfĂžrte en 10-dages uge, som man kaldte dĂ©cade. Ti er et helligt tal, fordi Universet er opbygget pĂ„ grundlag af en Dekade. BĂ„de den enkelte og Universet som helhed er tifoldig, selv om begge er syvfoldige i manifestation. Den Ene eller den kosmiske Monade omtales nogle gange som den, der udstrĂ„ler de ni, og hvis man inkluderer den Ene, fĂ„r man Logosâ ti strĂ„ler − eksempelvis Sephiroth, den egyptiske 9-gudekreds osv., der omtales som syv i det manifesterede Univers. En Dekade kan betragtes som en fordobling af fem, eller som tre triangler og en enhed. I antikkens GrĂŠkenland omtales det som Pythagorasâ Tetraktys, hvor de tre Ăžverste punkter reprĂŠsenterer det umanifesterede Univers, og den nederste syv symboliserer det manifesterede. (Se ogsĂ„ Monade og Tetraktys).
Dekanat
(Latin). Dekanat stammer fra âdecanatusâ, der betyder âtiâ. Tidligere var det et omrĂ„de pĂ„ ca. ti sogne, og dermed var et Dekanat isĂŠr en kirkelig administrativ enhed. I astrologien er det et af de tre stadier, som hvert af de astrologiske tegn er opdelt i. (Se ogsĂ„ Astrologi, Dekade og Dekaner).
Dekaner
(Egyptisk). For at kunne mĂ„le tiden (lĂŠngden pĂ„ en time varierede efter Ă„rstiden i det gamle Egypten) havde egypterne et mĂ„lesystem baseret pĂ„ Solen. Men om natten stĂžttede man sig til Dekaner. Dekanerne var stjernekonstellationer, som var kortlagt, og nĂ„r de viste sig over horisonten, kunne man se, hvad âklokkenâ var. PĂ„ bestemte âklokkeslĂŠtâ ville en given konstellation vise sig pĂ„ himlen. I en periode pĂ„ ca. 10 dage var den samme Dekan synlig i horisonten. Der var derfor 36 dekaner pĂ„ hver 10 dage, som var fordelt over det egyptiske Ă„r. Senere indgik Dekanerne i Zodiaken og derefter i den grĂŠske astrologi. (Se ogsĂ„ Astrologi, Dekade, Dekanat og Zodiak).
Delfi
(GrĂŠsk). Delfi eller Delphi er et af de helligste steder i oldtidens GrĂŠkenland. Det var kendt som hjemsted for det mest berĂžmte af de gamle grĂŠske orakler, som grĂŠkerne ofte kaldte âcenteretâ eller âJordens navleâ, selv om hellige centre, bjerge osv. fandtes overalt, og selv om de var baseret pĂ„ samme idĂ©. Delfi befandt sig i en dal ved Mount Parnassos. Parnassos er et bjergmassiv i det centrale GrĂŠkenland ca. 110 km NV for Athen. Parnassos er en sydlig udlĂžber af PindosbjergkĂŠden. Det berĂžmte orakel i Delfi pĂ„ bjergets sydside var i antikken et magtfuldt politisk centrum, og bjerget spiller en stor rolle i antik litteratur, fordi man mente, at Delfis to herrer − Apollon og Dionysos − befandt sig her sammen med muser og mĂŠnader. En muse i grĂŠsk mytologi var en af de ni gudinder for kunst og videnskab, som var inspirationskilde for digtere, komponister mv. En mĂŠnade i grĂŠsk mytologi var en af de vilde, rasende og ophidsede kvinder, som hĂžrte til Dionysosâ fĂžlge. Delfi var desuden et sted, hvor Pythia-spillene blev fejret, og det var et af de to mĂždesteder for det Amphictyoniske RĂ„d. Orakler blev benyttet i mange tidsaldre, og navnlig Delfi var berĂžmt i bĂ„de historien og legenderne. Orakler blev universelt respekteret, og vismĂŠnd fra mange lande modtog rĂ„d fra oraklerne. Orakler degenererede af mange forskellige Ă„rsager, og de mistede gradvist tidligere tiders ubetingede respekt, og til sidst forsvandt de sammen med den grĂŠske civilisations fald. (Se ogsĂ„ Apollon, Delfisk pĂ„bud, Dionysos, Orakel, Pythia og Sibylle).
Delfisk pÄbud
(GrĂŠsk). En indskrift pĂ„ templet i Delfi sagde: âGnothi seautonâ â âKend dig selvâ. Ofte udvides indskriften til âMenneske kend dig selvâ eller âMenneske kend dig selv, og du kender hele Universetâ. I bogen The Consciousness of the Atom citerer Alice A. Bailey en variation af den fundamentale sandhed: âKend dig selv, for i dig selv finder du alt det, der kan videsâ. For at finde vejen gennem mysteriernes mĂžrke labyrint, der karakteriserer den fysiske erfaring, og for at finde den lysstrĂ„le, der skinner i uvidenhedens mĂžrke, fĂ„r mennesket kun hjĂŠlp af analogiloven.
Delios
(GrÊsk). Delios eller Delian var en af Apollons titler i den grÊske mytologi. Apollon blev fÞdt pÄ Þen Delos. (Se ogsÄ Apollon og Delos).
Delirium tremens
(Latin). Delirium tremens bestĂ„r af âdelirareâ, der betyder âat fantasereâ, og âtremereâ, der betyder âat skĂŠlveâ â dvs. skĂŠlvende delirium. Delirium tremens skyldes alkoholforgiftning, der kommer til udtryk som konstant rysten, sĂžvnlĂžshed, stor udmattelse og pinagtige illusioner og hallucinationer. Den unormale bevidsthedstilstand, der viser sig som en psykisk abnorm tilstand, der er prĂŠget af bevidsthedsuklarhed, er reelt et bevis pĂ„, at astralplanet eksisterer, og at det gennemtrĂŠnger og pĂ„virker den fysiske verden. De karakteristiske hallucinationer optrĂŠder som groteske, ondskabsfulde fjender og forskellige frygtindgydende dyr og insekter, som aktivt forsĂžger at skrĂŠmme og skade det oprevne, forvirrede og berusede menneske. Det er et tydeligt bevis pĂ„ indtryk, der stammer fra astralplanets laveste niveauer. Blandt de laveste eksistenser i det astrale lys findes de mest modbydelige og grusomme tanker, fĂžlelser og handlinger fra menneskers liv, og de mest ondartede dyriske impulser reflekteres tilbage til det fysiske plan, til menneskeheden og til dyreriget. Her findes de mest aktive og djĂŠvelske elementaler eller Kama-Rupiske enheder, som instinktivt tiltrĂŠkkes af ethvert menneskeligt offer, der ubevidst invaderer deres region. De tiltrĂŠkkes og vitaliseres af dampene fra de alkoholiske drikke, som det berusede menneske har mĂŠttede sin krop med. Alkohol tilslĂžrer det hĂžjere tankesind og det hĂžjere fĂžlelsesliv, mens det vĂŠkker og forstĂŠrker den lavere natur. Derfor er alkoholikeren stort set blottet for den almindelige selvbeskyttelse i form af dĂžmmekraft, vilje og samvittighed. Mennesket har sĂŠnket bevidstheden til sit eget dyriske niveau. I en periode lever mennesket i det lavere astrallegemes bevidsthed, som viser sig med ekstraordinĂŠr styrke. Menneskets desorientering, Ăžnsket om at glemme oplevelsen bagefter, og dets krampeanfald, minder meget om ĂŠgte epilepsi. Til nedbrydningen af menneskets vitalitet, den konstante uro og den voldsomme aktivitet i elementalernes angreb, kan tilfĂžjes et enormt pres fra primitive diskarnerede mennesker, som forsĂžger at besĂŠtte alkoholikeren, for besĂŠtterne bliver mere og mere vitaliserede, efterhĂ„nden som alkoholikeren udmattes. (Se ogsĂ„ Astralplan og Kama-Rupa).
Delos
(GrĂŠsk). Delos er en Ăž i den grĂŠske Ăžgruppe Kykladerne i Det ĂgĂŠiske Hav. Ăgruppen former en cirkel (kyklos) med Ăžen Delos som centrum og gruppen bestĂ„r af 44 stĂžrre Ăžer. Delos blev kaldt frem fra dybet af Neptuns trefork. Ăen flĂžd omkring indtil Zeus lĂŠnkede den og gjorde den til fĂždested for Apollon og Artemis. PĂ„ HomĂ©rs tid var Ăžen mĂždested for religiĂžse og politiske formĂ„l. Ăen Delos, den grĂŠske mytologis Asteria, lĂ„ ikke i GrĂŠkenland, for landet eksisterede endnu ikke pĂ„ den tid. Flere forfattere har pĂ„vist, at Delos reprĂŠsenterede et land eller en Ăž, som var langt stĂžrre end de smĂ„Ăžer, der senere blev til GrĂŠkenland. BĂ„de Plinius og Diodoros Siculus placerer den i de nordlige have. Den ene kalder den Basilea eller âden kongeligeâ, og den anden, Plinius, kalder den Osericta, et ord, der havde en betydning i de nordlige sprog, der svarer til âde guddommelige kongers Ăžâ, âgudekongernes Ăžâ eller âgudernes kongelige Ăžâ, fordi guderne var fĂždt der. Det vil i virkeligheden sige, at Atlantisâ guddommelige kongedynastier var udgĂ„et derfra. (Se ogsĂ„ Apollon, Artemis og Zeus).
Delpersonlighed
Delpersonlighed er et begreb, der indgĂ„r i Roberto Assagiolis psykosyntese ud fra den iagttagelse, at mennesket indeholder en lang rĂŠkke psykologiske krĂŠfter, som ofte er i modstrid med hinanden. De indre krĂŠfter, fĂžlelser og tanker er organiseret som delpersonligheder â dvs. selvstĂŠndige psykologiske strukturer, der bĂ„de bevidst og ubevidst har indflydelse pĂ„ et menneske. Delpersonlighederne kan antage mange skikkelser som f.eks. kritikeren, ofret, den overansvarlige, det sĂ„rede barn, filosoffen, prĂŠsten osv. Det er et af psykosyntesens primĂŠre mĂ„l at fĂ„ delpersonlighederne identificeret og integreret under bevidst styring af sjĂŠlen. NĂ„r det lykkes, er der skabt psykosyntese. (Se ogsĂ„ Psykosyntese).
Demerit
(Fransk/Latin). Demerit stammer fra det franske âdesmeriteâ eller fra det latinske âdemeritumâ. Inden for esoterisk og buddhistisk udtryksmĂ„de er Demerit grundlĂŠggende Karmisk. Ved hjĂŠlp af Avidya (uvidenhed) eller Vidya (klar viden eller guddommelig illumination), skaber mennesket fortjeneste eller mangel pĂ„ fortjeneste. NĂ„r en Arhat opnĂ„r fuld illuminering og perfekt kontrol over personligheden og den lavere natur, skabes der ikke lĂŠngere hverken âfortjeneste eller mangel pĂ„ fortjenesteâ. (Se ogsĂ„ Arhat, Avidya, Karma og Vidya).
Demeter
(GrĂŠsk). Demeter stammer muligvis fra det doriske âdaâ, der betyder âjordâ og âmeterâ, der betyder âmoderâ. Demeter er âjordens moderâ og en af de vigtige olympiske guder. I den populĂŠre mytologi er hun navnlig forbundet med jorden og dens produkter, skytsgudinde for landbrug, gudinde for lov og orden, beskytter af ĂŠgteskabet og fĂždslen af afkom. Demeter er det grĂŠske navn for romernes Ceres, som var gudinde for korn og jordbearbejdning. Hendes stjernetegn er Jomfruen. De Eleusinske mysterier blev afholdt til ĂŠre for Demeter. Kornets gudinde svarede til den egyptiske Isis, mĂždre til korn, kornjomfruer, hĂžstgudinder i forskellige kulturer i Amerika og i de tidlige germanske og skandinaviske racer i Central- og Nordeuropa. PopulĂŠre legender omtaler Demeter som mor til Persefone, der plukkede blomster pĂ„ Nysian-sletten, men blev fanget af Hades og fĂžrt til underverdenen. Demeter ledte utrĂžsteligt efter sit forsvundne barn, og hun kom til Celeusâ bolig ved Eleusis, hvor hun blev gĂŠstfrit modtaget, selv om hendes identitet var ukendt. Hun blev bedt om at blive, og hun fik alene ansvaret for at pleje kongens sĂžn, der var syg med feber. Demeter valgte at blive og pĂ„tage sig opgaven som barnets sygeplejerske. Hver aften lagde hun barnet pĂ„ en seng af glĂždende kul, men da moderen opdagede det, rev hun forskrĂŠkket barnet til sig og rĂ„bte om hjĂŠlp. Demeter blev derfor afslĂžret som gudinde, og hun forklarede, at hvis processen ikke var blevet afbrudt, ville hun have gjort barnet udĂždeligt. Hun opsagde derefter sin stilling som sygeplejerske i vrede. Legenden er en nĂžjagtig kopi af de gamle egypteres Isis-legende. FĂžr Demeter forlod Eleusis, grundlagde hun en mysterieskole eller en mysteriekult, som skulle holde liv i bestemte dele af den hemmelige lĂŠre om menneskets guddommelighed og livet efter dĂžden. De Eleusinske mysterier beskĂŠftiger sig isĂŠr med stadierne efter den fysiske dĂžd og de fremskridt og erfaringer, som sjĂŠlen gĂžr mellem inkarnationerne. SĂ„ vidt man ved, var der tre store eleusinske guddomme: Demeter-Thesmophoros (Demeters tilnavn var Thesmophoros), som var gudinde for lov og orden − Persefone-Kore, som var den guddommelige tjenestepige â Iacchos, den guddommelige sĂžn eller det guddommelige menneske, som var hovedemnet i mysterierne. Det guddommelige menneske skulle genopstĂ„ fra det fysiske menneskes (personlighedens) âgravâ. PĂ„ grund af Demeters relation til Persefone var Demeter i et af sine aspekter en guddom, der var forbundet med underverdenen, og hun blev tilbedt som gudinde i underverdenen i Sparta og Hermione ved Argolis. I de Orfiske mysterier var Demeter ikke kun jordens gudinde, men desuden Demeter-Kore − den guddommelige tjenestepige. Aspektet var dobbelt. Som Persefone var hun de afdĂždes jomfrudronning, og som de dĂždeliges tjenestepige, Semele, var hun mor til mysterielĂŠrens frelser Dionysos. Og senere blev hun indsat pĂ„ tronen som Semele-Thyone (Semele, den inspirerede). Som bĂ„de jomfru og mor, var hun den udĂždelige hustru til Zeus, men hun blev ogsĂ„ kaldt mor til Zeus, for som et orfisk vers fortĂŠller: âGudinden, som var Rhea, fĂždte Zeus og blev Demeterâ. I et af sine aspekter er Demeter den, som i den Orfisk legende fĂ„r hjertet til at slĂ„ i den myrdede Zagreus-Dionysos. Demeter tilhĂžrer Kabiri-gruppen − âde godgĂžrende guder, der bragte lys til verden og begavede menneskeheden med intellekt og fornuft symboliseret Prometheusâ. En vigtig Demeterfest var Thesmoforiefesten. (Se ogsĂ„ Ceres, Eleusinske mysterier, Hades, Iacchos, Isis, Kabiri, Kore-Persefone, Orfeus, Orfiske mysterier, Orfisme, Persefone og Thesmoforiefesten).
Demiurg
(GrĂŠsk). Demiurg eller Demiourgos bestĂ„r af âdemosâ, der betyder âfolketâ og âergonâ, der betyder âarbejdeâ. Demiurg oversĂŠttes med âverdensbygmesterâ, men efterhĂ„nden kom ordet til at betyde âiscenesĂŠtterâ og til sidst âSkaberenâ − den himmelske kraft, der opbygger Universet. Frimurere oversĂŠtter Demiurg med âVerdensarkitektenâ. Den filosofiske anvendelse af ordet stammer fra Platons dialog Timaios, der er skrevet ca. 360 f.Kr., hvor Demiurgen beskrives som Universets skaber. I Ă„ndsvidenskaben er Demiurgos en âbygmesterâ. Betegnelsen blev nogle gange brugt om Universets Ăžverste bygmester eller âVerdensarkitektenâ, som er Logos â navnlig 3. Logos − men reelt henviser ordet til den samlede sum af alle de opbyggende hierarkier â f.eks. Dhyan-Chohanerne. Der er forskellige definitioner i de platoniske filosofiske traditioner. I de forskellige grene af den neoplatoniske skole (3. Ă„rh. og fremefter), er Demiurgen skaberen af virkeligheden, og det kan opfattes som en manifestation af idĂ©er, men i de fleste neoplatoniske systemer er Demiurgen ikke i sig selv âDen Eneâ. I den dualistiske ideologi i de forskellige gnostiske systemer er det materielle univers ondt, mens den Ă„ndelige verden er god. Konklusionen er derfor, at Demiurgen er ondsindet pga. sin tilknytning til den materielle verden. I gnosticisme er den guddom, som er skaberen eller den kosmiske hĂ„ndvĂŠrksmester, en underordnet gud, der er adskilt fra den Ăžverste guddom i hierarkiet ved at vĂŠre skaberen af verdenerne, og den guddom, der fungerer pĂ„ hĂžjeste niveau, er ikke direkte berĂžrt af skabelsen. PĂ„ grund af den tilsyneladende dobbelthed, og en opfattelse af at guderne konkurrerede, mente de fĂžrste uvidende kristne med deres monoteistiske teologi, at demiurgen var fjendtlig over for bĂ„de Gud og menneskeheden. Derfor gjorde de Demiurgen til en slange, Satan, Lucifer og mange andre negative krĂŠfter. Markion (2. Ă„rh.) og hans skole forsĂžgte at forene de to ved at sidestille Demiurgen med jĂždernes Jehova. Demiurgen er imidlertid det skabende aspekt af Gud â 2. Logos â og ikke en personlig guddom, men et abstrakt begreb, der reprĂŠsenterer strĂžmmen af skabende krĂŠfter. Senere blev begrebet menneskeliggjort. Det er Elohim i Bibelen, som skaber kosmos pĂ„ grundlag af kaos. Det er det universelle sind, adskilt fra sin kilde â det er Brahmas fire ansigter â det er de syv vigtigste Dhyan-Chohaner. I Kabbalaen er det Chokmah (visdom), der forenes med Binah (intelligens), og sidstnĂŠvnte er Jehova eller Demiurg. Men Demiurgen er dobbelt pĂ„ samme mĂ„de som formens egenskaber er det. Alle bevidsthedsplaner er opdelt i det hĂžjeste og det laveste, mellem over og under, mellem lys og skygge osv. Og de omfatter krĂŠfter, der er symboliseret ved menneskets sind som er opdelt i maskulin og feminin. Der var masser af muligheder â men ogsĂ„ for forvirring med hensyn til ordets betydning. (Se ogsĂ„ Arkitekt, Binah, Chokmah, Demiurgisk sind, Dhyan-Chohan, Elohim, Kabbala og Logos).
Demiurgisk sind
(GrĂŠsk). Demiurgisk sind er det samme som det âUniverselle sindâ. Det svarer til Mahat, âden guddommelige hensigtâ eller âden kosmiske bevidsthedâ − eller Brahmas fĂžrste âskabelseâ dvs. ham selv. (Se ogsĂ„ Brahma, Brahman, Demiurg, Mahat og Universelle sind).
Demon est Deus inversus
(Latin). Demon est Deus inversus er et kabbalistisk aksiom, som bogstaveligt betyder, at âDjĂŠvlen er Guds modsĂŠtningâ. Rigtigt forstĂ„et betyder det, at der hverken findes ondt eller godt, for krĂŠfterne, som skaber det ene, skaber ogsĂ„ det andet, afhĂŠngig af naturen af de materialer, som de bearbejder.
Demotisk
(Egyptisk). Relativt fĂ„ mennesker kunne lĂŠse og skrive i det gamle Egypten. I hieroglyfskrivningens dage var det stort set kun prĂŠsterne og skriverne, der beherskede det komplicerede skriftsprog. Men fra omkring 2.400 f.Kr. begyndte man at skrive pĂ„ papyrus og potteskĂ„r med en rĂžrpen. Det var begyndelsen pĂ„ en udvikling, som fuldstĂŠndigt forandrede hieroglyfskriften, for den indrettede sig efter den nye og hurtigere mĂ„de at skrive pĂ„. Hieroglyfferne blev gradvis mere afrundede og forenklede. Ud af processen voksede et nyt skriftsprog â Hierartisk. Hierartisk blev fĂžrst og fremmest brugt pĂ„ papyri. Og udviklingsprocessen fortsatte. Hierartisk udviklede sig igen til et 3. skriftsprog. Iflg. Herodot blev bĂ„de skrive- og talemĂ„den kaldt Demotisk. Demotisk opstod omkring 650 f.Kr. I Demotisk er der flere sammentrĂŠkninger, og Demotisk adskiller sig klart fra den tidligere egyptiske skrivekunst og Demotisk indeholder desuden helt nye ord.
Demrush
(Persisk). Demrush eller Demruseh er en kÊmpe i det gamle Persiens (nutidens Irans) mytologi. KÊmpen blev drÊbt af Tahmurath. (Se ogsÄ Tahmurath).
Den farlige Ăžvelse
Se Samkatasana.
Den omvendte stilling
Se Sarvangasana.
Den store gestus
Se Maha Mudra.
Den store lÄs
Se Maha Bandha.
Den-sa Sum
(Tibetansk). Den-sa Sum er âstatens tre sĂžjlerâ. Det er de tre store Gelukpa-klostre i nĂŠrheden af Lhasa − Ganden (Dgaâldan fra 1409), grundlagt af Tsong-kha-pa − Drepung (âBras spung fra 1416) − Sera (Se ra fra 1419), som blev grundlagt af hans disciple. Et almindeligt udtryk for de tre klostre er Serdegasum. Ordet er sammensat af forkortelser for hvert af de tre navne plus sum (gsum), der betyder tre.
Dendara
(Egyptisk). Byen Dendara ligger pĂ„ Nilens vestbred og var tidligere en kendt by, som dengang var hovedstad for 6. nome, âYunetâ i Ăvre-Egypten. Det arabiske navn âDendaraâ stammer oprindeligt fra det oldegyptiske âEnet-t-neterâ, som betyder âgudindens hjemâ. Det blev senere til âYunetâ eller âYunet Tantereâ (âgudindens Yunetâ). PĂ„ grĂŠsk blev det til âTentyrisâ og pĂ„ koptisk âTentoreâ. Hele tempelomrĂ„det dĂŠkker mere end 40.000 kvm. Selve templet mĂ„ler 290 x 280 m., og der er flere helligdomme inden for tempelmuren. Dendara-templet er dedikeret til gudinden Hathor, og templet hed oprindeligt âAnnuâ. Hathor-templet er bl.a. bygget af kejser Augustus (1. Ă„rh. f.Kr.), men templets historie er vĂŠsentligt ĂŠldre end selve bygningen, og de religiĂžse ceremonier, der er foreviget pĂ„ tempelvĂŠggene, stammer fra meget tidligere perioder. Iflg. traditionen er tempelplanen skabt pĂ„ grundlag af meget gamle dokumenter, der kan dateres til kong Khufus (Cheops) og kong Pepis tid â ja endog til tidligere tider, hvor planen tilskrives âguden Horusâ fĂžlgesvendeâ.
Deposit
Deposit betyder bl.a. âaflejringâ.
Dervish
(Persisk). Dervish hed Driyosh pĂ„ pahlavi og Drighu pĂ„ avestan. Dervish stammer fra âpers darvishâ, der betyder âat sĂžge fra dĂžr (âdarâ) til dĂžrâ â dvs. de mennesker, der gĂ„r fra dĂžr til dĂžr som tiggere. Dervish oversĂŠttes normalt med âfattigâ, og det er betegnelsen for en omvandrende munk, der tilhĂžrer den ĂŠldgamle persiske orden fra 8. Ă„rh. f.Kr. Dervisher var asketiske sufier, der gik fattigt klĂŠdt og med en tiggerskĂ„l ved bĂŠltet. Dervisher tilstrĂŠbte ekstase bl.a. ved hjĂŠlp af hvirveldanse, og derfor kaldte man dem âdansende dervisherâ (mawlawier). De havde usĂŠdvanlige evner, for de kunne sluge ild eller glas, udholde smerten fra lange nĂ„le, der gennemborede kroppen, og de kunne omgĂ„s giftslanger. Dervish-munkene praktiserede mange mystiske ritualer, og islamiske teologer og regeringer tager afstand fra den side af sufismen. Bortset fra Dervishens disciplin, bĂžnner og kontemplering, reprĂŠsenterer den tyrkiske, egyptiske og arabiske Dervish kun en begrĂŠnset lighed med hindu-fakiren. Dervishen kunne vĂŠre en kraftfuld mesmerisk healer. Dervisher praktiserer fortolkning af Islam. PĂ„ samme mĂ„de som fakirer og sufier mener man, at Dervish-broderskaberne er grundlagt af enten Ali eller Abu Bekr. De er opdelt i to store grupper, ba-Shara (âmed lovenâ), der styrer deres adfĂŠrd i henhold til principperne i Islam, og Be-Shara (âuden lovenâ), som ikke lever livet i overensstemmelse med de formelle principper i en religiĂžs tro, selv om de kalder sig muslimer. Sufierne tilhĂžrer hovedsageligt den sidstnĂŠvnte gruppe. Man regner med, at der er 32 forskellige Dervish-broderskaber med utallige undergrupperinger, men de to vigtigste, som er kendt i Vesten, er Mevlevi-ordenen (de hvirvlende eller dansende dervisher) − en orden, der blev grundlagt af Jelal ud-Din ar-Rumi, forfatter til det persiske mystiske digt Math-Nawi. Desuden er Rifaâite-ordenen (de hylende dervisher) kendt. I ekstase skĂŠrer de i sig selv med knive, spiser glĂždende kul og glas, tager rĂždglĂždende jern i hĂŠnderne og spiser giftslanger. I symbolikken i Hafiz (persisk mysteriedigter fra 14. Ă„rh.) er en Dervish et menneske, der har nĂ„et den hĂžjeste grad af Ă„ndelighed ved at opgive jordiske ejendele, men pĂ„ trods af sit tiggerudseende har mennesket kendskab til hemmelighederne vedr. alkymi. I senere tider tog mennesker, der ikke forstod nuancerne i mysterielĂŠren, den symbolske afvisning af den materielle verden for bogstaveligt. Holdningen hos nogle Dervisher bidrog til misforstĂ„elsen, isĂŠr Safaviderne − et af de herskende dynastier i Persien, der selv er Dervisher og tilhĂŠngere af religionens ydre ritualer. (Se ogsĂ„ Fakir, Pahlavi og Sufisme).
Desatir
(Persisk). Desatir er et meget gammelt Persisk vĂŠrk kaldet âShets Bogâ. Den fortĂŠller om de 13 Zarathustraer. Den er meget esoterisk, og den er skrevet i et velformuleret og poetisk sprog. OversĂŠtteren og udgiveren, Mulla Firuz, pĂ„stĂ„r, at det er en skriftsamling fra forskellige persiske profeter, der viste sig i perioden fra Mahabads tid til den 5. Sasan. Det bliver 15 i alt, og her var Zarathustra, Zoroaster eller Zerdusht den 13. og den 5. Sasan var den sidste. De 15 profeters skrifter er skrevet i et sprog, som er gĂ„et tabt, og som ville vĂŠre helt uforstĂ„elig uden hjĂŠlp fra de gamle persiske oversĂŠttelser. Indholdet er blevet kritiseret af flere af nutidens forskere, som af sproglige grunde ikke betragter det som et vĂŠrk, der stammer fra oldtiden. Men vĂŠrket indeholder lĂŠrdomme, der ikke alene er universelle, men som gĂ„r meget langt tilbage i menneskets historie. Eksempelvis oplyser fĂžrste kapitel om de syv hellige planeter, og at hver stjerne og hver planet har en intelligens, en sjĂŠl og et legeme. Kapitlet beskriver naturrigerne pĂ„ livets kosmiske stige, og det forklarer reinkarnation, runder og de store perioder eller Manvantaraer og Pralayaer. (Se ogsĂ„ Manvantara, Pralaya og Zarathustra).
|
