VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Demiurg
Betydning
(Græsk). Demiurg eller Demiourgos består af ”demos”, der betyder ”folket” og ”ergon”, der betyder ”arbejde”. Demiurg oversættes med ”verdensbygmester”, men efterhånden kom ordet til at betyde ”iscenesætter” og til sidst ”Skaberen” − den himmelske kraft, der opbygger Universet. Frimurere oversætter Demiurg med ”Verdensarkitekten”. Den filosofiske anvendelse af ordet stammer fra Platons dialog Timaios, der er skrevet ca. 360 f.Kr., hvor Demiurgen beskrives som Universets skaber. I åndsvidenskaben er Demiurgos en ”bygmester”. Betegnelsen blev nogle gange brugt om Universets øverste bygmester eller ”Verdensarkitekten”, som er Logos – navnlig 3. Logos − men reelt henviser ordet til den samlede sum af alle de opbyggende hierarkier – f.eks. Dhyan-Chohanerne. Der er forskellige definitioner i de platoniske filosofiske traditioner. I de forskellige grene af den neoplatoniske skole (3. årh. og fremefter), er Demiurgen skaberen af virkeligheden, og det kan opfattes som en manifestation af idéer, men i de fleste neoplatoniske systemer er Demiurgen ikke i sig selv ”Den Ene”. I den dualistiske ideologi i de forskellige gnostiske systemer er det materielle univers ondt, mens den åndelige verden er god. Konklusionen er derfor, at Demiurgen er ondsindet pga. sin tilknytning til den materielle verden. I gnosticisme er den guddom, som er skaberen eller den kosmiske håndværksmester, en underordnet gud, der er adskilt fra den øverste guddom i hierarkiet ved at være skaberen af verdenerne, og den guddom, der fungerer på højeste niveau, er ikke direkte berørt af skabelsen. På grund af den tilsyneladende dobbelthed, og en opfattelse af at guderne konkurrerede, mente de første uvidende kristne med deres monoteistiske teologi, at demiurgen var fjendtlig over for både Gud og menneskeheden. Derfor gjorde de Demiurgen til en slange, Satan, Lucifer og mange andre negative kræfter. Markion (2. årh.) og hans skole forsøgte at forene de to ved at sidestille Demiurgen med jødernes Jehova. Demiurgen er imidlertid det skabende aspekt af Gud – 2. Logos – og ikke en personlig guddom, men et abstrakt begreb, der repræsenterer strømmen af skabende kræfter. Senere blev begrebet menneskeliggjort. Det er Elohim i Bibelen, som skaber kosmos på grundlag af kaos. Det er det universelle sind, adskilt fra sin kilde – det er Brahmas fire ansigter – det er de syv vigtigste Dhyan-Chohaner. I Kabbalaen er det Chokmah (visdom), der forenes med Binah (intelligens), og sidstnævnte er Jehova eller Demiurg. Men Demiurgen er dobbelt på samme måde som formens egenskaber er det. Alle bevidsthedsplaner er opdelt i det højeste og det laveste, mellem over og under, mellem lys og skygge osv. Og de omfatter kræfter, der er symboliseret ved menneskets sind som er opdelt i maskulin og feminin. Der var masser af muligheder – men også for forvirring med hensyn til ordets betydning. (Se også Arkitekt, Binah, Chokmah, Demiurgisk sind, Dhyan-Chohan, Elohim, Kabbala og Logos). |
