VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
David
Betydning
(Hebraisk). David var konge af Juda og Israel. Han var yngste søn af Isaj fra Betlehem. David var iflg. de gammeltestamentlige beretninger den anden konge i Israel efter Saul. Han var ”manden efter Guds hjerte”, og Gud lovede ham et evigt kongedømme. Han regerede fra omkring 1005 f.Kr. til 965 f.Kr. Iflg. 2. Samuelsbog regerede han i syv år i Hebron over Juda og 33 år i Jerusalem over hele Israel og Juda. Han blev anset for at være den mægtigste konge i Israel. Landet oplevede stor fremgang under hans lederskab. Sammen med Batseba fik han sønnen Salomon, der blev konge efter Davids død. Navnet ”David” forekommer over 1.100 gange i Bibelen, og det er dermed det næstmest benyttede egennavn efter Jahve. Efter ulydighed blev Saul vraget af Gud som konge. Profeten Samuel blev sendt ud for at salve David til konge. Derefter fyldes David angiveligt af Guds ånd, og han kunne dræbe filisteren Goliat. Saul ophøjede derfor David og gjorde ham til hærfører, men han blev grebet af misundelse og frygt for, at David ville tage magten, og derfor forfulgte han David. Da Saul mange år efter faldt i krig, blev David konge over Israel. Han indtog Jerusalem og gjorde den til hovedstad. (Se også Davidsstjernen, Salomon, Salomons segl og Salomons tempel). |