VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Delos
Betydning
(Græsk). Delos er en ø i den græske øgruppe Kykladerne i Det Ægæiske Hav. Øgruppen former en cirkel (kyklos) med øen Delos som centrum og gruppen består af 44 større øer. Delos blev kaldt frem fra dybet af Neptuns trefork. Øen flød omkring indtil Zeus lænkede den og gjorde den til fødested for Apollon og Artemis. På Homérs tid var øen mødested for religiøse og politiske formål. Øen Delos, den græske mytologis Asteria, lå ikke i Grækenland, for landet eksisterede endnu ikke på den tid. Flere forfattere har påvist, at Delos repræsenterede et land eller en ø, som var langt større end de småøer, der senere blev til Grækenland. Både Plinius og Diodoros Siculus placerer den i de nordlige have. Den ene kalder den Basilea eller ”den kongelige”, og den anden, Plinius, kalder den Osericta, et ord, der havde en betydning i de nordlige sprog, der svarer til ”de guddommelige kongers ø”, ”gudekongernes ø” eller ”gudernes kongelige ø”, fordi guderne var født der. Det vil i virkeligheden sige, at Atlantis’ guddommelige kongedynastier var udgået derfra. (Se også Apollon, Artemis og Zeus). |