VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Daksha
Betydning
(Sanskrit). Daksha eller Daksa stammer fra ”daksh”, der betyder ”at kunne”, ”at være stærk”, ”intelligent” og ”klog”. Daksha er en af de ledende Prajapatier − kosmiske skabende intelligenser eller åndelige skabninger. Daksha er en betegnelse for den intelligente eller kvalificerede, men normalt henviser ordet til idéen om den skabende eller udviklende kraft. Daksha var søn af Brahma og Aditi, og iflg. nogle versioner var han selvfødt, for på samme måde som Minerva, sprang han ud af sin fars krop. Rig-Veda siger, at Daksha sprang fra Aditi og Aditi fra Daksha. Det er en henvisning til den evige cykliske genfødsel af den samme guddommelige essens. Puranaerne siger, at Daksha var søn af Prachetasa og Marisha, og han blev stamfader til det virkelige fysiske menneske − den første af de ”ægfødte”. Han grundlagde den æra af mennesker, der blev født baseret på samleje. Men det var en form for forplantning, der ikke skete på én gang, selv om mange måske tror det. Det krævede meget lang udviklingstid, før det blev den ene ”naturlige” måde. Derfor viser man, at hans offer til guderne blev interveneret af Shiva, den nedbrydende guddom, som personificerer evolution og fremskridt. Virabhadra, ”der opholdt sig i skyggernes (de æteriske menneskers) region, skabte fra porerne i huden (Romakupa’er) de magtfulde Rauma’er eller Raumya’er”. Ordet oversættes bl.a. med ”halvguder”, men Rauma’erne er simpelthen en race eller en stamme. Allegorien er mytisk, men der fortælles også i Mahabharata − der er historie i lige så høj grad som Iliaden − at Rauma’erne og andre racer er skabt på den måde af Romakupa’erne, dvs. hår- eller hudporerne. Den allegoriske beskrivelse af Dakshas offer rummer en dyb betydning for de mennesker, der studerer åndsvidenskab, og som har kendskab til de ”svedfødte”. I Vayu-Puranaernes beretning om offeret siges der desuden, at det fandt sted i overværelse af skabninger, der var født af æg, uddunstning, vegetation, hudporer og først til sidst af moderskødet. Daksha symboliserer 3. rodraces første mennesker, som var hellige og rene, men som endnu manglede individuelle sjæle, og de var kun i besiddelse af passive evner. Brahma befalede ham derfor (i de eksoteriske tekster) at skabe, og han adlød ordren og skabte ”lavere og højere” (Avara og Vara) afkom (Putra), to- og firbenede skabninger og i kraft af sin vilje blev kvinder og guder født, Daitya’erne (4. rodraces kæmper), slangeguderne, dyr, kvæg og Danava’erne (titaner og dæmon-magikere) og andre skabninger. Fra den tid blev levende skabninger født baseret på samleje. Før Dakshas tid blev de skiftevis formeret i kraft af viljen, ved hjælp af synet, ved berøring og ved yoga-kraft iflg. Vishnu-Purana. Forplantningen, som var åndelig i begyndelsen, blev selvfølgelig i slutningen af den materielle udvikling en forplantende kraft på det fysiske plan − og derfor er den puraniske allegori korrekt, og åndsvidenskaben oplyser, at den nuværende forplantningsmetode begyndte ved slutningen af 3. rodrace. (Se også Aditi, Avara, Brahma, Brahman, Daitya, Danava, Danu, Mahabharata, Marisha, Minerva, Prachetasa, Prajapati, Puranaer, Putra, Raumas, Rig-Veda, Rodrace, Roma-kupa, Shiva, Titaner, Vara, Virabhadra og Vishnu-Purana). |
