VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Dervish
Betydning
(Persisk). Dervish hed Driyosh på pahlavi og Drighu på avestan. Dervish stammer fra ”pers darvish”, der betyder ”at søge fra dør (’dar’) til dør” – dvs. de mennesker, der går fra dør til dør som tiggere. Dervish oversættes normalt med ”fattig”, og det er betegnelsen for en omvandrende munk, der tilhører den ældgamle persiske orden fra 8. årh. f.Kr. Dervisher var asketiske sufier, der gik fattigt klædt og med en tiggerskål ved bæltet. Dervisher tilstræbte ekstase bl.a. ved hjælp af hvirveldanse, og derfor kaldte man dem ”dansende dervisher” (mawlawier). De havde usædvanlige evner, for de kunne sluge ild eller glas, udholde smerten fra lange nåle, der gennemborede kroppen, og de kunne omgås giftslanger. Dervish-munkene praktiserede mange mystiske ritualer, og islamiske teologer og regeringer tager afstand fra den side af sufismen. Bortset fra Dervishens disciplin, bønner og kontemplering, repræsenterer den tyrkiske, egyptiske og arabiske Dervish kun en begrænset lighed med hindu-fakiren. Dervishen kunne være en kraftfuld mesmerisk healer. Dervisher praktiserer fortolkning af Islam. På samme måde som fakirer og sufier mener man, at Dervish-broderskaberne er grundlagt af enten Ali eller Abu Bekr. De er opdelt i to store grupper, ba-Shara (”med loven”), der styrer deres adfærd i henhold til principperne i Islam, og Be-Shara (”uden loven”), som ikke lever livet i overensstemmelse med de formelle principper i en religiøs tro, selv om de kalder sig muslimer. Sufierne tilhører hovedsageligt den sidstnævnte gruppe. Man regner med, at der er 32 forskellige Dervish-broderskaber med utallige undergrupperinger, men de to vigtigste, som er kendt i Vesten, er Mevlevi-ordenen (de hvirvlende eller dansende dervisher) − en orden, der blev grundlagt af Jelal ud-Din ar-Rumi, forfatter til det persiske mystiske digt Math-Nawi. Desuden er Rifa’ite-ordenen (de hylende dervisher) kendt. I ekstase skærer de i sig selv med knive, spiser glødende kul og glas, tager rødglødende jern i hænderne og spiser giftslanger. I symbolikken i Hafiz (persisk mysteriedigter fra 14. årh.) er en Dervish et menneske, der har nået den højeste grad af åndelighed ved at opgive jordiske ejendele, men på trods af sit tiggerudseende har mennesket kendskab til hemmelighederne vedr. alkymi. I senere tider tog mennesker, der ikke forstod nuancerne i mysterielæren, den symbolske afvisning af den materielle verden for bogstaveligt. Holdningen hos nogle Dervisher bidrog til misforståelsen, især Safaviderne − et af de herskende dynastier i Persien, der selv er Dervisher og tilhængere af religionens ydre ritualer. (Se også Fakir, Pahlavi og Sufisme). |