VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Dache-Dachus
Betydning
(Kaldæisk). Dache-Dachus er Moymis’ dobbelte udstråling, dvs. det duale eller androgyne verdensprincips afkom − den maskuline Apason og den feminine Tauthe. Ligesom alle andre teokratiske nationer, der praktiserede tempelmysterier, omtalte babylonierne aldrig Universets Ene princip, og de gav det heller aldrig et navn. Det fik Damaskios (ca. 458-538 e.Kr.), der var kendt som den sidste neoplatoniker, og den sidste leder af Akademiet i Athen, til at bemærke, at babylonierne gik hen over det i stilhed ligesom resten af ”barbarerne”. Tauthe var gudernes moder, mens Apason var hendes selvgenererende maskuline kraft. Moymis − det ideelle Univers − var hendes eneste søn, som efterfølgende udstrålede Dache-Dachus og til sidst Belus − demiurgen i det objektive Univers. (Se også Babylon og Demiurg). |