VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Déja vu
Betydning
(Fransk). Déja-vu betyder ”allerede set” og udtales ”desja’vy”. Det er betegnelse for det fænomen, at man mener at have oplevet den nuværende situation før (eksempelvis et bestemt sted), selv om man beviseligt ikke har det. Begrebet blev første gang brugt af franskmanden Emile Boirac (1851–1917) i bogen L’Avenir des sciences psychiques. Åndsvidenskaben mener, at der kan være tale om reel genkendelse af oplevelser fra et tidligere liv. Naturvidenskabens forskere påstår, at der blot er tale om en slags tidsforskydning, sådan at begivenheden registreres af underbevidstheden, før den opfattes bevidst og derfor opleves som en slags genkendelse. |