VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Demeter
Betydning
(Græsk). Demeter stammer muligvis fra det doriske ”da”, der betyder ”jord” og ”meter”, der betyder ”moder”. Demeter er ”jordens moder” og en af de vigtige olympiske guder. I den populære mytologi er hun navnlig forbundet med jorden og dens produkter, skytsgudinde for landbrug, gudinde for lov og orden, beskytter af ægteskabet og fødslen af afkom. Demeter er det græske navn for romernes Ceres, som var gudinde for korn og jordbearbejdning. Hendes stjernetegn er Jomfruen. De Eleusinske mysterier blev afholdt til ære for Demeter. Kornets gudinde svarede til den egyptiske Isis, mødre til korn, kornjomfruer, høstgudinder i forskellige kulturer i Amerika og i de tidlige germanske og skandinaviske racer i Central- og Nordeuropa. Populære legender omtaler Demeter som mor til Persefone, der plukkede blomster på Nysian-sletten, men blev fanget af Hades og ført til underverdenen. Demeter ledte utrøsteligt efter sit forsvundne barn, og hun kom til Celeus’ bolig ved Eleusis, hvor hun blev gæstfrit modtaget, selv om hendes identitet var ukendt. Hun blev bedt om at blive, og hun fik alene ansvaret for at pleje kongens søn, der var syg med feber. Demeter valgte at blive og påtage sig opgaven som barnets sygeplejerske. Hver aften lagde hun barnet på en seng af glødende kul, men da moderen opdagede det, rev hun forskrækket barnet til sig og råbte om hjælp. Demeter blev derfor afsløret som gudinde, og hun forklarede, at hvis processen ikke var blevet afbrudt, ville hun have gjort barnet udødeligt. Hun opsagde derefter sin stilling som sygeplejerske i vrede. Legenden er en nøjagtig kopi af de gamle egypteres Isis-legende. Før Demeter forlod Eleusis, grundlagde hun en mysterieskole eller en mysteriekult, som skulle holde liv i bestemte dele af den hemmelige lære om menneskets guddommelighed og livet efter døden. De Eleusinske mysterier beskæftiger sig især med stadierne efter den fysiske død og de fremskridt og erfaringer, som sjælen gør mellem inkarnationerne. Så vidt man ved, var der tre store eleusinske guddomme: Demeter-Thesmophoros (Demeters tilnavn var Thesmophoros), som var gudinde for lov og orden − Persefone-Kore, som var den guddommelige tjenestepige – Iacchos, den guddommelige søn eller det guddommelige menneske, som var hovedemnet i mysterierne. Det guddommelige menneske skulle genopstå fra det fysiske menneskes (personlighedens) ”grav”. På grund af Demeters relation til Persefone var Demeter i et af sine aspekter en guddom, der var forbundet med underverdenen, og hun blev tilbedt som gudinde i underverdenen i Sparta og Hermione ved Argolis. I de Orfiske mysterier var Demeter ikke kun jordens gudinde, men desuden Demeter-Kore − den guddommelige tjenestepige. Aspektet var dobbelt. Som Persefone var hun de afdødes jomfrudronning, og som de dødeliges tjenestepige, Semele, var hun mor til mysterielærens frelser Dionysos. Og senere blev hun indsat på tronen som Semele-Thyone (Semele, den inspirerede). Som både jomfru og mor, var hun den udødelige hustru til Zeus, men hun blev også kaldt mor til Zeus, for som et orfisk vers fortæller: ”Gudinden, som var Rhea, fødte Zeus og blev Demeter”. I et af sine aspekter er Demeter den, som i den Orfisk legende får hjertet til at slå i den myrdede Zagreus-Dionysos. Demeter tilhører Kabiri-gruppen − ”de godgørende guder, der bragte lys til verden og begavede menneskeheden med intellekt og fornuft symboliseret Prometheus”. En vigtig Demeterfest var Thesmoforiefesten. (Se også Ceres, Eleusinske mysterier, Hades, Iacchos, Isis, Kabiri, Kore-Persefone, Orfeus, Orfiske mysterier, Orfisme, Persefone og Thesmoforiefesten). |
