VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Dagoba
Betydning
(Singalesisk). Dagoba er en kuppelformet struktur (Stupa), der er bygget over relikvier, som man påstår stammer fra Gautama Buddha eller fra buddhistiske helgener. De pyramidelignende strukturer er spredt over hele Indien og i buddhistiske lande som f.eks. Ceylon, Burma, Centralasien osv. Dagobaer har forskellige størrelser. Man mener, at menneskekroppen består af 84.000 dhatus (organiske celler med bestemte vitale funktioner), og derfor siger man, at Asoka byggede 84.000 Dhathu-gopaer eller Dagobaer til ære for hver eneste celle i Buddhas fysiske legeme, og hver enkelt er nu blevet et Dharmadhatu eller et helligt relikvie. Der er på Ceylon en Dhatu-gopa ved Anuradhapura, som angiveligt stammer fra 160 f.Kr. Senere blev de bygget pyramidelignende, men de primitive Dagobaer blev alle formet som tårne med cupola (en lille, oftest kuppelformet struktur på toppen af bygningen) og adskillige tchhatra (paraplylignende konstruktioner) over dem. Kinesiske Dagobaer har alle fra 7 til 14 tchhatraer på toppen. Antallet symboliserer aspekter i menneskekroppen. (Se også Asoka, Dharmadhatu, Dhathu, Gautama Buddha og Stupa). |