VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Daeva
Betydning
(Avestan). Daeva eller Dev (på pahlavi) eller Div (på persisk). I Avesta beskrives Daeva som væsener med ondsindede hensigter, der betragtes som djævle eller dæmoner under indflydelse af Angra Mainyu. Daeva er en generel betegnelse for en gruppe af åndelige, halvåndelige og æteriske væsener, der omtales i andre landes mysterielitteratur som dæmoner, devaer, ånder osv. De spænder derfor over selvbevidste skabninger af relativt høj udviklingsmæssig kvalitet via mellemliggende stadier helt ned til det, der i åndsvidenskaben kaldes elementaler. I Vendidad kaldes Daeva’er for ”ondskabsfulde”, og man viser, hvordan de haster ind i dybderne af verdens helvede − eller ned i det tætte stof. Det er en allegori, der viser devaer, som er tvunget til at inkarnere, når de først er blevet udskilt fra deres oprindelige essens. Det sker efter at enheden er blevet mangfoldig efter differentieringen og manifestationen. H.P. Blavatsky giver en anden fortolkning af Daeva’erne, for hun henviser til de atlantiske giganter. I Persien er Div’er ondskabsfulde og magtfulde væsener, der modarbejdede Persiens (Irans) retmæssige konger. (Se også Angra Mainyu, Atlantis, Avesta, Elementaler og Vendidad). |