VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Mut
Betydning
(Egyptologi). Den egyptiske gudinde Mut er det feminine medlem af den thebanske triade. Hun var guden Amons hustru og gudesønnen Khonsus mor. Hun afbildes for det meste helt i menneskeskikkelse, men hun havde – ligesom de maskuline gudeaspekter – ogsÃ¥ et lavere aspekt. Derfor ses hun desuden i skikkelse af en gÃ¥segrib. Navnet Mut skrives med hieroglyffen for â€gÃ¥segribâ€. Mut er det oldegyptiske ord for â€gribâ€. Senere blev ordet for grib erstattet af â€neretâ€, hvorefter Mut blev navnet for gudinden. Ordet Mut betød herefter â€moderâ€. Symbolet er inspireret af gÃ¥segribben og dens store vingefang pÃ¥ 240-280 cm. Moderfuglen ses ofte med vingerne beskyttende udfoldet omkring ungerne. Mange faraoner (navnlig de ptolemæiske) respekterede Mut som â€den store moderâ€. De gamle egypteres gudesystem var meget komplekst, og det gav mulighed for utallige gudekombinationer. Hensigten var dels at skabe de kombinationer, som bedst kunne udtrykke den kosmiske sandhed, der lÃ¥ til grund for symbolet, dels at hemmeligholde læren for uindviede. De egyptiske gudinder er identiske med kristendommens engle og Ã¥ndsvidenskabens devaer, og de symboliserer alle naturen og stoffet. Devaerne eller gudinderne repræsenterer stof og form. De opbygger de former, som bevidstheden iklæder sig eller beliver. Formerne kan dannes uafhængigt af bevidstheden, og dermed menes der, at naturen er selvreproducerende. Derfor fremstillede egypterne ofte det feminine aspekt som selvstændige triader. Gudinderne Mut, Wajed og Nekhbet udgjorde eksempelvis en triade. Mut var syntesen i triaden, og hun bar dobbeltkronen – den hvide og røde krone for Øvre- og Nedre-Egypten – oven pÃ¥ gribbehovedklædningen. Hun var 1. aspekt eller syntesen. Gudinden Wajed, der ogsÃ¥ blev fremstillet bÃ¥de i kvindeskikkelse, dannede 2. aspekt, og hun bar Nedre-Egyptens røde krone pÃ¥ hovedet. Gudinden Nekhbet var bÃ¥de kvinde og grib. Hun udgjorde 3. aspekt, og hun bar Øvre-Egyptens hvide krone pÃ¥ hovedet. Alle tre gudinder bar desuden wadj-sceptret (lotus-sceptret) som symbol pÃ¥ vækst. NÃ¥r de havde skikkelse som en grib, bar de â€Shen†– evighedens cirkel – i kløerne. Gudinderne repræsenterede den cykliske vækst i naturens Ã¥rsrytme, hvor lyset hvert Ã¥r genfødes ved vintersolhverv efter den mørkeste og korteste dag. Det samme gælder i mÃ¥nedens rytme, hvor MÃ¥nen genfødes hver mÃ¥ned efter nymÃ¥ne. Og i dagsrytmen, hvor Solen synker ned i mørket hver aften og genfødes ved hver morgen ved daggry. Evighedens cirkel symboliserer denne evige cykliske udvikling, og den rummer derfor symbolsk hele Universets rytme fra Manvantara (manifestationsperiode) til Pralaya (hvileperiode) og til ny Manvantara. I livenes evige rytme træder mennesket ind og ud af inkarnationerne, og hvert menneske væver hvert liv en lille â€løkke†i â€gudernes gobelin†– Den Enes skaberværk. Faraoens navn skrev de gamle egyptere i en navnekartouche, som er en oval figur dannet af en trÃ¥d, som netop forestiller Shen – evighedens cirkel. |
