Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

Visdomsnettet - Ordbog
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

VisdomsNettets ordbog

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog


Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

Arachne
(Græsk). Arachne var datter af farveren Idmon fra Colophon i den græske mytologi. Arachne var væver, og hun var så dygtig til sit arbejde, at hun vovede at udfordre Athene til en vævekonkurrence. Men Athene var forarget over, at Arachne forudsatte, at hun ville afbilde gudernes elskov i sin vævning. Derfor rev Athene hendes arbejde i stykker, hvorefter Arachne begik selvmord ved at hænge sig. Athene forvandlede derefter den uforskammede jomfru til en edderkop, og dømte hende til at spinde sit net for evigt. Gudernes elskov, som Arachne ville væve, symboliserede vævningen af det fantastiske netværk af al manifesteret liv i alle dens indviklede hierarkiske strukturer. (Se også Athene og Neith).

Arahant
(Pali). Arahant stammer fra roden ”arh”, der betyder ”at være værdig” − eller fra ”ari”, der betyder ”fjende” − plus roden ”han”, der betyder ”at dræbe”. Arahant er derfor den, der er værdig til at ”dræbe en fjende”. Fjenden er tankesindet, som dræber virkeligheden, fordi tanken opsplitter virkeligheden, selv om den reelt udgør en enhed. Arahant er en betegnelse for et menneske, der har opnået den højeste bevidsthedstilstand på niveau med en Buddha. Det er især et menneske, der har befriet sig fra Asrava, der betyder beruselse af eller forvirring i tankesindet eller logisk tænkning. Betegnelsen Arahant er ligesom Arhat ofte blevet brugt om mennesker på et lavere bevidsthedsniveau. (Se også Asrava og Buddha).

Arahat
Se Arhat.

Arahatta
(Pali). Arahatta stammer fra roden ”arh”, der betyder ”at være værdig” − eller fra ”ari”, der betyder ”fjende” − plus roden ”han”, der betyder ”at dræbe”. Arahatta er derfor den, der er værdig til at ”dræbe en fjende”. Fjenden er tankesindet, som dræber virkeligheden, fordi tanken opsplitter virkeligheden, selv om den reelt udgør en enhed. Arahatta henviser til det bevidsthedsstadie, der kaldes Arhatskab. I buddhismen er det et stadie eller en tilstand, der er fri fra Asrava – dvs. forgiftning i tankesindet eller af sanserne. Tankesindet er kraftigt udvidet, sådan at enhed erkendes, og det medfører den endelige og fuldstændige frigørelse. Det er stadiet, der på pali kaldes Nibbana og på sanskrit Nirvana. (Se også Arhat, Asrava og Nirvana).

Aralez
(Armensk). Aralez er populære guder i det gamle Armenien. Aralez er guder, som har kraften til at genopvække de døde, der falder i kamp. Guderne slikker offerets blødende sår og ånder på dem, indtil de kommer til live igen på ny og kan deltage aktivt i det fysiske liv. Krigerne lever på den måde videre resten af deres naturlige levetid, men de er frataget deres åndelige aspekter.

Arambha
(Sanskrit). Arambha betyder ”begyndelsen”. Begyndelsen eller skabelsen skal ses på baggrund af den hinduistiske filosofiske holdning, der siger, at den højeste guddom skabte Universet ud af allerede eksisterende materiale. Holdningen omfatter de filosofiske skoler Nyaya-skolen og Vaiseshika-skolen. De to holistiske skolers livssyn svarer til Vestens naturvidenskabelige livssyn, hvor der er en opdeling i videnskab, religion og filosofi. Man forestiller sig, at Universet udvikler sig som en ”nyskabelse”, der er baseret på præ-eksisterende kosmisk intelligens og et præ-eksisterende udgangspunkt for individualitet, som åndsvidenskaben kalder monader og ikke atomer. Selv om det nyskabte Univers betragtes som et karmisk resultat af et forudgående Univers − det tidligere ”selv” i det nuværende – er der alligevel lagt vægt på begyndelsen − på Universet som en ”nyskabelse”, på samme måde som naturvidenskabens forskere mener, det er tilfældet med Universet.

Arani
(Sanskrit). Arani stammer fra roden ”ri”, der betyder ”en opadgående tendens”, ”at flytte”, ”at indsætte” eller ”at ordne”. Arani er navnet på den vediske Aditi, som esoterisk ses er modergudinden eller den hebraiske Shekinah − de feminine egenskaber ved Guds nærvær – det evige lys i åndens verden – det store dyb eller kaos − den oprindelige substans i dens første afsondring fra det ukendte, dengang kosmos blev manifesteret. Arani er desuden en af de to ceremonielle pinde, der gnides mod hinanden for at antænde offerilden. Den øverste pind − Uttararani eller Pramantha − holdes lodret og placeres i en rille i den nederste pind – Adhararani − og når de roteres hurtigt, udvikler de varme og der skabes ild. Iflg. Rig-Veda blev den lodrette pind lavet af Sami-træet (mimosa suma), og den vandrette pind blev lavet af Aswattha- eller Pipal-træet (ficus religiosa) − det hellige figentræ. Iflg. Satapatha-Brahmana blev begge pinde skåret af Aswattha-træet. Den duale Arani repræsenterer de maskuline og feminine elementer i naturen, hvor den skabende, forplantningsenergi skabte afkommet i moderen. Umiddelbart giver den maskuline-feminine metafor fysiologiske associationer, men den skal fortolkes kosmisk. Idéen om den skabende ildenergi skal forstås som foreningen af menneskets sjæl med den monadiske eller guddommelige gnist. (Se også Aditi, Aswattha, Monade, Shekinah og Veda).

Aranya
(Sanskrit). Aranya betyder ”fjernt land”, ”skov eller ”vildmark”. Aranya som tillægsord henviser til noget, der vedrører en skov eller naturen, og som et navneord henviser det til et vildt dyr.

Aranyaka
(Sanskrit). Aranyaka stammer fra ”aranya”, der betyder ”fjernt land”, ”skov” eller ”vildmark”. Aranyaka betyder ”skovfødt”. Aranyaka er eneboere, eremitter eller hellige mænd, der bor i skoven eller i vildmarken under deres udviklingsproces, hvor de forsøger at blive en ægte åndelig yogi. Aranyakaer (flertal) er også navnet på vediske afhandlinger med en mystisk karakter. De er knyttet til Brahmanaerne og tæt forbundet med Upanishaderne. Grunden til at man kalder dem Aranyakaer skyldes enten, at de er skrevet i ensomhed i skoven eller ørkenen, eller fordi de er beregnet til fordybelse af de, der havde trukket sig tilbage fra verden for at leve livet som åndelige eneboere. Aranyakaer er ritualistiske, og de omhandler særlige ceremonier, som enten er udeladt eller kun delvist omtalt i Brahmanaerne, og derfor betragtes de som et supplement til sidstnævnte. Kun fire Aranyakaer kendes i øjeblikket − Aitareya (Rig-Veda) udgør en del af Aitareya-Brahmana − Kausitaki (Rig-Veda), hvor tredje og sidste kapitel udgør Kanusitaki-Upanishaden − Taittiriya, der er ti bøger, som tilhører Yaju-Veda − og Brihad (Yajur-Veda), som udgør en del af Brihadaranyaka-Upanishaden, der er knyttet til Satapatha-Brahman. (Se også Aranya, Brahmana, Upanishader og Veda).

Ararat
(Hebraisk). Ararat er navnet på bjerget, hvor man mener, at Pagtens Ark strandede, da vandet trak sig tilbage efter syndfloden. Den bibelske legende er symbolsk. Den beskriver, at livets erfaringer og menneskehedens frø aldrig går tabt, men spirer frem på Jorden og vokser inkarnation efter inkarnation. Der findes tilsvarende legender i alle gamle kulturer. Den kaldæiske er Nizir, den arabiske er Jebel Judi og den hinduistiske er Himalaya. Bibelens globale oversvømmelse er udelukkende symbolsk. Der har aldrig været en universel syndflod, der dækkede hele planeten.

Ararita
(Hebraisk). Ararita er et meget mystisk og omdebatteret kabbalistisk ord på syv bogstaver. Tallet for Ararita er 813. Ordets bogstaver er samlet af Notaricon fra sætningen: ”Princippet for Hans enhed, begyndelsen på Hans individualitet, Hans forandring er enhed”. Ararita kan findes i meget gamle magiske tekster i den tyske Hasidim, som det hemmelige navn ”hashmal” i Ezekiels version. Ararita indgår også i Rab Hamnunah den Ældres bøn (i perioden mellem 6. og 11. årh. e.Kr.). I bogen Iyyun er navnet fortolket som et neoplatonisk gudsbegreb. Det angiver både Guds statiske og dynamiske enhed, som desuden bevarer sin identitet i sine modsætninger.

Arasa-Maram
(Sanskrit). Arasa-Maram eller Arasa-Mara er hinduernes hellige Banyantræ, der repræsenterer viden og visdom. I et af sine aspekter betragtes Arasa-Maram som ”Kundskabens træ” eller ”Livets træ”. Iflg. den hinduistiske tro, underviste Vishnu under det hellige Banyantræ i en af sine inkarnationer i den fysiske verden, og derfor betragtes træet som helligt. H.P. Blavatsky sagde: ”Under det beskyttende løvhang fra denne skovenes konge gav guruerne deres elever de første lektioner om udødelighed og indførte dem i livets og dødens mysterier”.

Arati
(Sanskrit). Arati er et ritual, hvor man tilbeder en guddom, eller hvor man viser respekt over for en ophøjet åndelig skikkelse. Under Arati udfører man forskellige ofre til guddommen. Arati-ritualet kan være kort eller langt, og tid, sted og omstændigheder afgør, hvor mange Arati’er, der udføres dagligt, men uanset hvilken niveau, der vælges, bør det opretholdes. I en fuld Arati indgår røgelse, levende ild (ghee-lampe), en konkylie med vand, en klud, blomster, en Chamara (yakhale-vifte) og en vifte af påfuglefjer, og alle elementer ofres til guddommen. Mens man foretager offerhandlingerne, intonerer man mantraer, der svarer til hvert enkelt offer, og med venstre hånd ringer man med en klokke. I en kort Arati kan man ofre røgelse og en enkelt eller flere af de genstande, der bruges i den fulde Arati. Arati-ritualet kan evt. ledsages af et Hare Krishna-mantra. De andre deltagere synger eller spiller passende musik.

Arba-il
(Hebraisk). Arba-il eller Arbo-Al stammer fra ”arba”, der betyder ”fire”, og ”el”, der betyder ”guddommelighed”. Arba-il er derfor ”de fire store guder”. Arba er aramæisk for ”ild”, og ”il” er det samme som ”al” eller ”el”. Der er tale om tre maskuline guddomme og en feminin, som er jomfruelig men alligevel svanger. De fire guddomme udgør en syntese eller en enhed, for på mystisk vis er de fire én, for firfoldigheden opstår, når Logos udsender det livgivende lys − på samme måde som den guddommelige triade, trimurti eller treenighed i stort set alle de gamle religiøse filosofier både er en treenighed og en guddommelig enhed − én, som er tre eller tre i én − eksempelvis som i kristendommen. H.P. Blavatsky sagde: ”Det er den kabbalistiske, abstrakte treenighed, som kirkefædrene uden videre har menneskeliggjort. Hele kosmos er strømmet ud fra den trefoldige Ene. Fra ettallet udgik først totallet eller luften, det skabende element, og fra luften udgik derefter tretallet, vandet. Æteren eller ilden fuldstændiggør de mystiske fire − Arba-il. I den østerlandske lære er ilden det første element − æteren, der repræsenterer syntesen af det hele, fordi æteren rummer dem alle”. Og i Sepher Yetzirah står der: ”Det er de ti Sephiroth, der er udgået fra rummet (eller tomrummet) − En fra Elohim (guddommene) af alle levende skabningers sjæle (luft) − fra luft til vand − fra vand til ild eller æter”, og fra det sidste udstråler det manifesterede univers. (Se også Elohim, Kabbala, Logos, Sepher Yetzirah, Sephiroth, Treenighed, Triade, Trimurti og Æter).

Arbhu
(Sanskrit). Arbhu er en vedisk guddom. Arbhu er en af guden Indras titler og en betegnelse for Solen. (Se også Indra og Veda).

Arbo-Al
Se Arba-il.

Arcana
(Latin). Arcana betyder ”hemmeligheder” eller ”mysterier”. I oldtiden henviste Arcana næsten altid til det, der både var helligt og hemmeligt. Undervisningen i mysterielæren foregik skjult og i hemmelighed, og lærdommene bestod i åbenbaring af de esoteriske sandheder. Den forklarede de vanskelige aspekter af ceremonierne eller den skjulte visdom. I middelalderen og i senere tiders Europa betød Arcanum (ental) nogle gange ”de vises sten” eller henviste til en eliksir eller et magisk middel − enten fysisk eller åndeligt.

Archi-Aha
(Sanskrit?). Archi-Aha beskrives i åndsvidenskaben som Jiva’en, der skrider frem mod Paramapada hjulpet af Adhivahika’er (bærere på rejsen), som kaldes Archi-Aha’er, Aditya, Prajapati’er osv. De nævnte Archi’er (m.fl.) er rene sjæle. (Se også Aditya, Jiva, Paramapada og Prajapati).

Archidev
(Persisk). Archidev er de syv højststående og mest magtfulde djævle eller dæmoner i Zarathustrismen i modsætning til Amesha Spenta. (Se også Amesha Spenta og Zarathustrisme).

Archobiosis
(Græsk). Archobiosis eller Achebiosis stammer fra ”arch”, der betyder ”original” og ”bios”, der betyder ”liv”. Archobiosis betyder derfor ”livets begyndelse”. Åndsvidenskabeligt er Archobiosis en betegnelse for liv, der opstår i evolutionens femte etape, men det er en skabelse, der medfører, at manifestationen af liv stammer fra de syv eksistensplaner.

Archon
(Græsk). Archon eller Archont betyder ”hersker” eller ”regent” i almindeligt bibelsk sprog, men inden for åndsvidenskaben henviser Archon til de oprindelige planetariske ånder eller Dhyan-Chohaner, som kanaliserede deres mystiske essenser til deres ”skygger” eller legemer som forudsætning for, at de kunne manifesteres på Universets forskellige planer. I en vis forstand er Archon derfor identisk med de faldne engle, som både er genparter af de højeste hierarkiske skabninger og af menneskers personligheder på det laveste trin på udstrømningens stige. Derfor er de menneskehedens lærere eller skytsengle, som teologerne har forvandlet til onde ånder, og de betragtes som modsætninger til både ærkeengle og deres egne højeste og oprindelige essenser. Det er skabninger, der er beskæftiget med en slags hypostatiske handlinger, dvs. at skabe forbindelse mellem flere forskellige naturer eller karakteristika, f.eks. det guddommelige og det menneskelige eller overførsel af bevidsthed, vitalitet og kraft fra højere til lavere eksistensplaner ved hjælp af forskellige legemer eller former, som den nedstrømmende energi iklæder sig, når den gennemstrømmer Universets forskellige planer. Archon er desuden athenernes navn på den øverste myndighed, der blev etableret efter afskaffelsen af kongemagten i 1068 f.Kr. (Se også Dhyan-Chohan).

Archæus
(Græsk). Archæus, Archaeus eller Archeus stammer fra ”archaios”, der betyder ”oprindelig” eller ”gammel”. Archæus betyder derfor ”den gamle”. Betegnelsen er brugt om den ældste manifesterede guddom − et udtryk, der bl.a. bruges i kabbalaen. Archæus blev brugt af Paracelsus og andre efter ham til at betegne det kosmiske enhedsprincip eller menneskets åndelige livskraft eller essens. Archæus er et aspekt af Anima Mundi og dermed kilden til alle astrale og fysiske fænomener − enten som energi eller stof, som også kaldes ”fader-æteren”. Fra en anden synsvinkel er Archæus et aspekt af Fohat, der manifesterer sig som energi på Universets lavere planer. I åndelig forstand kan Archæus faktisk kaldes Fohat i sine højeste aspekter, for Fohat er en kombination af intelligent energi og oprindelig substans, der fungerer som sjæl og legeme. (Se også Anima Mundi, Fohat, Kabbala, Paracelsus og Æter).

Arcturus
Arcturus er den strålende gyldengule stjerne Alfa i stjernebilledet Bootes, som kan ses på sommerhimlen, når den stiger op på himlen 50 dage efter vintersolhverv. Kaldæerne kaldte den for Papsukal, som var skytsånd og guddom for deres 10. måned. For hinduerne var den kendt som Nishtya (den udstødte). Araberne betragtede den som Al Haris al Sama (Himlens vogter). Søfolk og landmænd anså den for at være et stormvarsel, mens stjernen rejste sig og forsvandt. Hippokrates påstod, at alle sygdomme blev mere kritiske efter dens tilsynekomst. Man har erkendt, at henvisninger til Arcturus i Jobs Bog er fejloversættelser af hentydninger til Store Bjørn.

Ardeshan
(Persisk). Ardeshan er lærer og præst inden for zarathustrismen, som iflg. den kristne Eutychius blev udnævnt af Nimrod til at vogte den hellige ild. En stemme fra ilden fortalte ham, at magianeres præster er forpligtet til at begå incest. Men H.P. Blavatsky forklarer, at der er tale om en fejlagtig fortolkning af idéen om at blive ét med Jorden eller Moder Jord − med menneskeheden, der er menneskets søster – og med videnskaben, der er menneskets datter. (Se også Eutychius og Zarathustrisme).

Ardha
(Sanskrit). Ardha betyder ”halv”. Ardha kaldes også Ardhanari eller Ardhanarishvara. Ardha stammer fra den androgyne guddom i hinduismen, for Ardha er en guddom, der er sammensat af Shiva og hans hustru Parvati – den guddommelige Shakti, der repræsenterer syntesen af de maskuline og feminine energier. Ardha er desuden arabisk, men her er det en folkedans, der danses af beduinstammer i Arabien. Iflg. traditionen skulle den udføres før man gik i krig. Ardha tilhørte oprindeligt Shammr-stammen, men nu danses den ved fester eller kulturelle begivenheder, som f.eks. Jenadriyah-festen. Dansen, udføres af mænd, som bærer sværd eller stokke, og den akkompagneres af trommer og oplæsning af vers. (Se også Ardhanarishvara). (Se også Parvati, Shakti og Shiva).

Ardha Chandrasana
(Sanskrit). Ardha Chandrasana stammer fra ”ardha”, der betyder ”halv”, ”chandra” eller ”candra”, der betyder ”måne”, ”skinnende” eller ”lysende” og asana”, der betyder ”stilling” eller ”øvelse”. Ardha Chandrasana eller ”halvmånestillingen” er en yoga-øvelse. Ardha Chandrasana strækker overkroppen i én retning og et løftet og strakt ben, trækker i den modsatte retning. Stillingen symboliserer halvmånens flade kant, mens energien i de udstrakte arme og det ben, man står på, minder om lysstråler på nattehimlen. Halvmånestillingen er en vigtig øvelse, hvis man vil lære balance og øget koncentration ved hjælp af en stilling, som ved første øjekast kan virke en smule forvirrende. Stillingen kan også afhjælpe rygproblemer i den nederste del af ryggen, lindre smerter i korsbenet og lette iskias- og lændesmerter. Øvelsen begynder med Trikonasana med venstre hånd hvilende på hoften. Højre knæ bøjes og flyttes derefter lidt fremad. Herefter flyttes højre hånd frem og placeres et par cm fra tæerne på højre ben, og ved udånding trykkes højre hånd og højre hæl i gulvet for at skabe balance. Løft derpå venstre ben, så benet er parallelt med gulvet. Løft nu venstre hånd. Den skal være på linje med højre hånd. Bær vægten på højre ben. Se op på fingrene. Bliv i stillingen i nogle sekunder. Hvis man er nybegynder, kan man øve stillingen op ad en væg. Man kan også bruge en støtte, hvis man har svært ved at nå gulvet med den nedadvendte hånd. Øvelsen kan udføres med ryggen lænet mod en væg. (Se også Ardha Dhanurasana og Trikonasana).

Ardha Dhanurasana
Se Dhanurasana.

Ardha Matsyasana
Se Matsyasana.

Ardha Padmasana
Se Padmasana.

Ardha Shalabhasana
Se Shalabhasana.

Ardha-Nari
(Sanskrit). Ardha-Nari stammer fra ”ardha”, der betyder ”halv” og ”nari”, der betyder ”kvinde”. Ardha-Nari betyder bogstaveligt ”halv kvinde”. Nari er det feminine princip, og Nara er det maskuline princip. Syntesen af Nara og Nari er den androgyne udstråling, der deles i to – den mandlige og den kvindelige del. Nara og Nari befrugter Verdensægget, som Brahma udvikles i − eller det er snarere Viradj, Skaberen. Det kendes fra den egyptiske mytologi, hvor der også er en treklang – Atum, Ptah og Khnum − eller Kneph, Neith og Ptah − eller Amon (Faderen), Mut (Moderen) og Khonsu (Sønnen). Fra sin egen natur udvikler hinduernes Swayambhuva-Nara det feminine princip, der er en del af hans egen guddommelige essens, og dermed opstår Nari, den udødelige jomfru, som befrugtes af hans ånd og bliver Tanmatra − mor til de fem elementer luft, vand, ild, jord og æter. Desuden vises det kosmiske aspekt af Shiva nogle gange som androgynt − halvt mand og halvt kvinde – som symbol de polariserede naturkræfters dobbelthed, selv om de almindeligvis betegnes som maskuline og feminine på de lavere eksistensplaner. H.P. Blavatsky oplyser, at Ardha-Nari præsenteres med den sekstakkede stjerne eller Vishnus segl, og hun sammenligner det med Adonais hjul hos den hebraiske Ezekiel. (Se også Adonai, Amon, Atum, Brahma, Khnum, Kneph, Mut, Neith, Ptah, Khonsu, Shiva, Tanmatra og Vishnu).

Ardhamatra
(Sanskrit). Ardhamatra stammer fra ”ardha”, der betyder ”halv” og ”matra”, der er en måleenhed. Ardhamatra er bl.a. halvdelen af en kort sætning. Nadabindu-Upanishaden oplyser, at når AUM intoneres, betragtes stavelsen eller bogstavet ”A” for at være kalahansas højre vinge, ”U” er venstre vinge, og ”M” er halen på svanen, mens Ardhamatra er hovedet. I Mahabharata er kalahansa navnet på flere hansa-fuglearter – f.eks. en gås eller en svane. Ardhamatra er en esoterisk betegnelse for en af de dele af svanen, som symboliserer tiden – dvs. Brahma, det manifesterede Univers eller Universets 3. Logos. Udstrålingen eller den skabende aktivitet fra Brahma er hamsa-vahana (legemet eller det, der bærer svanen). Ardhamatra henviser derfor til 3. Logos’ egoiske individualitet, eller Brahma (også kaldet purusha), der betragtes som ”det halve af tilværelsen” − den evige fortid og den evige fremtid. Den egoiske individualitet, der kommer til udtryk som tid og rum i kraft af åndens kontinuerlige legemliggørelse af Universet, udvikler og ændre sin karakter i evolutionens løb pga. tidens cyklusser, der skifter fra fortidens tidsperiode til den nuværende, som fortsætter i en fremtidig tidsperiode. (Se også AUM, Brahma, Brahman, Hamsa-vahana, Hansa, Kalahansa, Logos, Purusha og Upanishader).

Ardhanarisa
(Sanskrit). Ardhanarisa eller Ardhanarishvara stammer fra ”ardha”, der betyder ”halv”, ”nari”, der betyder ”kvinde” og ”isvara” eller ”isa”, der betyder ”herre”. Ardhanarisa betyder bogstaveligt ”den halvkvindelige herre”. Esoterisk henviser Ardhanarisa til den kosmiske energi, der endnu ikke er blevet polariseret, og som f.eks. symboliseres af den kabbalistiske androgyne Sephira, Adam Kadmon osv. Ardhanarisa eller Ardhanarishvara er et sammensat ord, der henviser til det androgyne aspekt af den hinduistiske gud Shiva og hans hustru Parvati (der også er kendt som Devi, Shakti og Uma). Ardhanarisa er en skikkelse, der er delt på midten. Den ene halvdel er afbildet som en mand og den anden som en kvinde. Den højre halvdel er normalt den maskuline, og den illustrerer Shivas traditionelle egenskaber. De tidligste Ardhanarisa-billeder er dateret til Kushan-perioden, der begyndte omkring 1. årh. e.Kr. Ikonografien udviklede sig, og blev fuldkommen i Gupta-perioden. Puranaerne og forskellige ikonografiske afhandlinger fortæller om Ardhanarisa-mytologi og -ikonografi. Ardhanarisa-ikonografi er stadig populær, og findes i de fleste Shiva-templer i Indien, men der er meget få templer, der er dedikeret til Shiva. Ardhanarisa repræsenterer syntesen af Universets maskuline og feminine energier (Purusha og Prakriti), og de viser, hvordan Shakti – det feminine guddommelige princip – er en uadskillelig del af (eller det samme som) Shiva – det maskuline guddommelige princip. Foreningen af de to principper er forudsætningen for al skabelse. Man kan også sige, at Ardhanarisa er et symbol på Shivas altgennemtrængende karakter. Kosmiske skikkelser er ikke seksuelt eller kønsligt opdelt i menneskelig forstand, for seksualitet, sådan som den er kendt i menneskeriget og dyreriget, er en forbigående fase af evolutionen. Når der bruges begreber som androgyn, maskulin eller feminin i forbindelse med kosmiske guddomme, refererer det til kosmisk kraft, energi og stof, som kan være i en polariseret eller en ikke polariseret tilstand. Menneskets energier og stof på det nuværende udviklingstrin − og det samme gælder for dyreriget og til en vis grad til planteriget − er opdelt i modsætninger eller en polarisering, der medfører en seksuel relation. Når energierne og stoffet er delvist polariseret, er resultatet androgyne eller tvekønnede betingelser. Når energier eller stof ikke er polariseret under en Pralaya (Universets hviletilstand) og ved begyndelsen og slutningen af en Manvantara (Universets manifestationsperiode), så rummer enhver enhed en tilstand af udelt enhed − et individ, der er fuldkomment og perfekt i sin natur, og som kan manifesteres. (Se også Adam Kadmon, Ikonografi, Manvantara, Parvati, Prakriti, Pralaya, Puranaer, Sephiroth, Shakti og Shiva).

Ardhvi-Sura Anahita
(Persisk). Anahita er det gamle persiske navn på en iransk gudinde, og i en tidligere og mere fuldstændig version var navnet Ardhvi-Sura Anahita. H.P. Blavatsky sidestiller gudinden med Saraswati, brahmanismens gudinde for esoterisk visdom. Ardhvi-Sura Anahita blev æret som guddom for ”vandelementet” (Aban), og dermed var hun forbundet med frugtbarhed, healing og visdom. Ardhvi-Sura Anahita svarer til Ardwisur Anahid eller Nahid i Mellemøsten og Anaheed på armensk. Oldtidens græske og romerske historikere identificerede hende med en af guddommene fra deres egne gudekredse. (Se også Saraswati).

Arelim
(Hebraisk). Arelim er et flertalsord, som bogstaveligt betyder ”den stærke løve”. Arelim er Binahs (eller Jehovas) guddommelige navn, som også er den feminine tredje Sephira eller den kosmiske mor. (Se også Ain-Soph, Binah, Chesed, Chokmah, Geburah, Hod, Jesod, Kabbala, Kether, Malkuth, Netzach, Sephiroth og Tiphereth).

Ares
(Græsk). Ares eller Areus er grækernes navn for krigsguden Mars. Udtrykket blev også brugt af Paracelsus om den differentierede kraft i kosmos, eller de differentierede kræfter, som H.P. Blavatsky sidestiller med Fohat. Ares svarer til det latinske Mars, som almindeligvis var gud for krig, kampe, blodsudgydelser og ufred. Esoterisk symboliserer Ares heroisk mod og frygtløs energi, der kæmper sig vej til åndelig sandhed. (Se også Fohat).

Arghyanatha
(Sanskrit). Arghyanatha stammer fra ”arghya”, der betyder ”værdig” og ”natha”, der betyder ”herre” eller ”beskytter”. Arghyanatha betyder bogstaveligt ”herre over drikofre”. Det er en titel på Mahachohanen. (Se også Mahachohan).

Arghyavarsha
(Sanskrit). Arghyavarsha eller Arghyavarsa stammer fra ”arghya”, der betyder ”værdig”, og ”varsha”, der betyder ”regn”, ”sky” eller henviser til opdeling af jordarealer, som er adskilt af en bjergkæde. Arghyavarsha betyder ”drikofrenes land”. Det er et mystisk navn på en region, der strækker sig fra Kailas-bjerget og næsten til Schamo-ørkenen, og tilsynekomsten af Kalki Avataren ventes at ske i dette område. (Se også Avatar).

Argonauter
Se Frixos.

Argos
(Græsk). Argos eller Argus betyder ”lysende” eller ”lysøjet”. Argos er et uhyre og en kæmpe i den græske mytologi. Argos kaldes også Panoptes (den altseende), fordi han havde hundrede øjne, og de var aldrig lukket på én gang. Hera udnævnte derfor Argos til at holde øje med Io – en pige, der var omformet til en kvie for at skjule hende. Men Zeus sendte Hermes, der formåede at dysse Argos i søvn og derefter dræbe ham. Hera indsamlede øjnene og satte dem på halen af en påfugl. (Se også Hera, Hermes, Io og Zeus).

Arhan
Se Arhat.

Arhat
(Sanskrit). Arhat, Arahat, Arhan, Arahan, Rahat osv. betyder ”den værdige” – ”den, der har gjort sig fortjent”. Arhat stammer fra roden ”arh”, der betyder ”at være værdig”, ”at fortjene”, ”at være i stand til”. Udover ”værdig” og ”fortjeneste” betyder Arhat også ”fjendedræberen” fra ”ari”, der betyder ”fjende” og roden ”han”, der betyder ”at dræbe” eller ”at slå”. En Arhat er derfor en ”drabsmand” i relation til evnen til at slå hele spektret af indre fjender i form af lidenskaber og begær − mentale, følelsesmæssige og fysiske − ihjel. Buddhister definerer generelt Arhat på den måde, mens nutidens åndsvidenskab udleder ordet fra roden ”arh” – ”den værdige” eller et menneske, der har nået sine højeste åndelige idealer. En Arhat har taget 4. indvielse, som svarer til korsfæstelsen eller opofrelsen. En Arhat er et menneske, der har gået den højeste og rigtigste ”vej” og derved frigjort sig fra reinkarnation. Ordet ”Arhat” stammer fra den tidligste samling af buddhistiske skrifter (Pali-kanon) og henviser til den højeste kvalitet af et ophøjet menneske (Ariya-Puggala), som blev beskrevet af Buddha. I Theravada-buddhismen har en Arhat opnået Nirvana. At blive en Arhat betragtes derfor som målet for åndelige fremskridt. Arhat svarer i princippet til Hierofanten i det gamle Egypten, den kaldæiske Magus og hinduernes Rishi. Lige til afslutningen af den aktuelle Manvantara (den nuværende manifestationsperiode) vil der være indviede og uindviede. H.P. Blavatsky oplyser: ”Ildtågens Arhat’er på 7. trin er kun ét skridt fra grundvolden for deres hierarki − det højeste på Jorden og i denne jordkæde”. Arhat er den højeste af de fire grader af Arhatskab på den firedobbelte vej til Nirvana. De første tre er Sotapatti (”den, der er trådt ud i strømmen”), Sakradagami (”den, der kun vender tilbage én gang til”), og Anagamin (”den, der ikke vender tilbage”). Arhat har en bredere betydning end Anagamin, for det gjaldt for de højst udviklede af Buddhas disciple, der var ”værdige” til at modtage Arhatskab, fordi de forstod Tathagata-doktrinen, der er de mere esoteriske og mystiske dele af Buddhas budskab. Tathagata er ”den, der vandrer i sine forgængeres fodspor”. Allerede 100 år efter Buddhas død, hvor han indtrådte i Paranirvana, blev ordenens forskellige doktriner og discipliner manifesteret. I løbet af århundrederne udvikledes to grundlæggende tendenser. De kaldes sædvanligvis Hinayana (det lille fartøj eller den lille sti) eller Theravada (den ældste lære), og Mahayana (det store fartøj eller den store sti). Theravada lagde vægt på den firedobbelte sti, der fører til Nirvana og Arhat’ens totale befrielse fra materielle bindinger. Mahayana betragtede Bodhisattvayana som ideel, dvs. medfølelsens vej, der kulminerer i forsagelse af Nirvana for at vende tilbage og inspirere andre til ”at vågne og følge Dhammapada”. Det er de grundlæggende forskelle i de målsætninger, der kendetegner de gamle visdomsskoler, som fører til Arhatskab. (Se også Anagamin, Bodhisattva, Buddha, Dhammapada, Hierofant, Hinayana, Indvielse, Mahayana, Manvantara, Nirvana, Paranirvana, Rishi, Sotapatti, Tathagata og Theravada).

Ari-Krishna
(Sanskrit). Ari-Krishna er en betegnelse for Solen som herre over de syv stråler.

Ariadne
(Græsk). Ariadne er modergudinde og datter af kong Minos fra Kreta i den græske mytologi. Ariadne forelskede sig i Theseus, da han kom for at dræbe Minotauros – uhyret med tyrehoved og menneskekrop – der var indespærret i labyrinten under kongens palads på Knossos. Hun forsynede Theseus med tråden fra et garnnøgle, som hjalp ham med at finde vej ud af labyrinten. Ariadne flygtede sammen med ham, men senere svigtede han hende og forlod hende på Naxos-øen på opfordring fra Dionysos, som derefter giftede sig med hende og løftede hende op til udødelighed. På Cypern blev hun dyrket som Afrodite-Ariadne, og i Italien blev hun identificeret med Libera, vinens gudinde. (Se også Minotauros).

Arich Anpin
(Kaldæisk). Arich Anpin stammer fra ”arich”, der betyder ”lang” eller ”stor”, og ”anpin”, der betyder ”ansigt”. Arich Anpin betyder derfor ”langt ansigt” eller ”det store ansigt”. Kabbalistisk er det betegnelsen for Kether, den første udstråling fra Livets Træ. Arich Anpin svarer til det græsk-latinske Macroprosopus, der er et billede på det hermetiske aksiom: ”Som foroven, således også for neden”. Arich Anpin kaldes også Arich Appayim, som betyder ”langt ansigt” eller ”langt ansigtsudtryk”, og der henvises til dobbelthed eller det højere og det lavere – det indre og det ydre – ånd og stof. Den første Sephira har mindst syv navne, bl.a. kronen, oprindelsen, det hvide hoved og det lange ansigt. Fra Kether udgår de øvrige ni Sephiroth. ”Den første udstråling er det ældgamle ansigt, der betragter sit ansigt. Det er det øverste overhoved, kilden til alt lys, princippet bag al visdom, der kan defineres som enhed.” (Se også Ain-Soph, Binah, Chesed, Chokmah, Geburah, Hermetiske aksiom, Hod, Jesod, Kabbala, Kether, Malkuth, Netzach, Sephiroth og Tiphereth).

Arier
(Sanskrit). Arier stammer fra ”arya”, der bogstaveligt betyder ”de hellige”. ”Arya” stammer fra roden ”ri”, der betyder ”at stige”, ”at have en opadgående udvikling”. Arier oversættes derfor ofte med ”hellig” eller ”højt udviklet”, en titel, der forbindes med de hinduistiske Rishier. Rishierne havde mestret Aryasatyani’en og betrådt Aryanimarga, vejen til Nirvana eller Moksha, den ophøjede ”firfoldige” vej. En anden fortolkning siger, at Arier stammer fra ”ary”, der betyder ”den ædle”. ”Ary” er navnet på den ariske race – dvs. den 5. rodraces 1. underrace, som er hinduerne. Europæerne tilhører hovedsageligt 5. rodraces 5. og 4. underracer − ”teutonerne” og ”kelterne”. De nulevende semitter (jøderne) er en blandet sidegren. Det er meningen, at den ariske race skal udvikle den konkrete tænkeevne. Udvikling af tænkeevnen er ikke begrænset til en bestemt race, for den er summen af alle mennesker, som udvikler mental bevidsthed. Det er derfor en mennesketype, som findes i alle racer overalt på Jorden. Åndsvidenskaben omtaler fire veje eller stadier, der kræver markant åndelig udvikling, før de ”fire frugter” kan høstes. Graderne eller ”frugterne” kaldes henholdsvis for Sotapatti, Sakradagami, Anagamin og Arhat, som alle korresponderer med de fire veje og de fire sandheder. Udviklingen kræver både etisk, intellektuel og åndelig ekspertise, som kun kan opnås af mennesker, der har fuld kontrol over Aryasatyani (de hellige sandheder), og som er trådt ind på Aryamarga (stien, der fører til Moksha eller Nirvana). Det var en udviklingsvej, der oprindeligt kun gjaldt for de indviede i fortidens Ariske folkeslag, men i nutiden er Arier blevet betegnelsen for en hel rodrace og dens forskellige forgreninger. (Se også Airyanmen Vaeja, Anagamin, Arhat, Aryasatya, Moksha, Nirvana, Rishi, Rodrace, Sakradagami og Sotapatti).

Aries
Se Vædderen.

Arimaspi
(Græsk). Arimaspi stammer fra ”arimastioi”. I den græske mytologi er Arimaspi enøjede mennesker nordøst for Skytien − måske i nærheden af regionen i det østlige Altai, der omtales af den græske digter Aristeas fra Proconnesus (Marmara), som Herodot nævner som kilde. De stjal guld fra grifferne, der bevogtede guldet, men Apollon nedlagde dem med sine pile. Det er en allegori, der er sammenblandet med Herodots historie, der henviser til dengang resterne af det uddøende treøjede folk blev fortrængt af den kommende 5. rodrace på samme måde som kykloperne. (Se også Apollon, Grif og Rodrace).

Arion
(Græsk). Arion er den første og den hurtigste hest i den græske mytologi. Den er afkom af havets gud Poseidon (eller Neptun) og høstens gudinde Ceres. Arion er desuden en halvmytisk græsk digter og musiker fra Lesbos (ca. 600 f.Kr.). Arion er kendt fra Herodots historie om hans mirakuløse redning fra druknedøden, hvor han blev reddet af en delfin, efter at sørøvere havde forsøgt at drukne ham i havet for at få fat i hans skat. (Se også Ceres og Neptun).

Aristaios
(Græsk). Aristaios eller Aristæus er en græsk guddom, der var søn af Apollon og nymfen Kyrene. Aristaios hjalp med dyrehold, dyreflokke og bier, og han gav beskyttelse mod sommerens værste varme. Han uskadeliggjorde Eurydike, der var hustru til Orfeus. Hun blev bidt af en slange, mens hun flygtede fra ham. Bagefter blev hans bier som straf ødelagt af vrede nymfer. Han ofrede kvæg, og da han vendte tilbage ni dage senere, fandt han en bisværm, der havde brugt et af de døde dyr som bikube. (Se også Apollon, Eurydike og Orfeus).

Aristarchus
(Græsk). Aristarchus fra Samos (ca. 270 f.Kr.) var matematiker og astronom. Han levede i Alexandria, og det siges, at han var den første der offentligt fastslog, at det var Jorden, der kredsede om Solen, og ikke omvendt. Og han fastslog også, at Jorden drejede omkring sin egen akse. Sammen med sin elev, Hipparchos, gjorde Aristarchus mange vigtige astronomiske iagttagelser. (Se også Hipparchos).

Aristoteles
(Græsk). Aristoteles (384-322 f.Kr.) var en af de to mest indflydelsesrige græske filosoffer. Han studerede under Platon, underviste Alexander den Store (ca. 342-335 f.Kr.), og han underviste i Athen på Lyceum som leder af den peripatetiske skole. Hans værker, hvoraf cirka halvdelen er blevet bevaret, omhandler logik, metafysik, naturvidenskab, etik, politik, retorik og poetik (verselære). Der er kun fragmenter tilbage af hans dialoger, som er skrevet i en mere tilgængelig og charmerende stil. I modsætning til Platons er hans metode empirisk, kritisk og induktiv. Han betragtes som den videnskabelig terminologis fader. Han var en af de mest indflydelsesrige personer i vestlig tænkning, og han var en fremtrædende filosofisk og videnskabelig autoritet for arabere og europæere, og han er stadig respekteret inden for logik.

Arithmomancy
(Græsk). Arithmomancy er fortolkning eller spådom ved hjælp af tal. Pythagoras og Platon brugte numeriske nøgler i teogonien (gudernes oprindelse og indbyrdes slægtskab) og kosmogoni (læren om verdens og solsystemets skabelse og udvikling) baseret på videnskaben om korrespondancer som væsentlige blandt guder, mennesker, tal eller numeriske mængder. Det er årsagen til, at den numeriske nøgle til naturen kan bruges som grundlag for forskellige metoder for spådomme og til afdækning af sandheden eller fejlagtige antagelser.

Ariya Atthangika Magga
(Pali). Ariya Atthangika Magga stammer fra ”arya”, der betyder ”ædel” og ”atthangika”, der betyder ottefoldig, samt ”magga”, der betyder ”metoder” eller ”vej”. Ariya Atthangika Magga er den ædle ottefoldige vej. Det er den fjerde af de fire ædle sandheder (Chattari Ariyasachchani), som traditionelt anses for at udgøre den første af Gautama Buddhas taler, der bestod af: 1) Rigtig forståelse (Sammaditthi). 2) Rigtig beslutning (Sammasamkappa). 3) Rigtig tale (Sammavacha). 4) Rigtig handling (Sammakammanta). 5) Rigtig levemåde (Sammajiva). 6) Rigtig stræben (Sammavayama). 7) Rigtig hukommelse (Sammasati). 8) Rigtig koncentration (Sammasamadhi). (Se også Ariyasachcha).

Ariyasachcha
(Pali). Ariyasachcha stammer fra ”arya”, der betyder ”ædel” og ”sachcha”, som betyder ”det virkelige”, ”det sande”. Ariyasachcha er derfor den ædle sandhed. Men der er fire ædle sandheder (Chattari Ariyasachchani), som er givet af Gautama Buddha i hans første tale: 1) Lidelse (Dukkha). 2) Årsag til lidelse (Samudaya) er begær (Panha). 3) Ophævelse af begær fjerner lidelse (Nirodha). 4) Udviklingsvejen (Magga) er den ædle ottefoldige vej (Ariya Atthangika Magga). (Se også Ariya Atthangika Magga, Dukkha, Nirodha).

Arjava
(Sanskrit). Arjava er en af de ti Yama’er, som alle er udtryk for selvbeherskelse, selvkontrol og selvdisciplin, som er et ideal for enhver hindu. Arjava er den 8. Yama, som er tilbageholdenhed og ærlighed. Arjava betyder, at man giver afkald på at manipulere, snyde og begå enhver form for ulovlighed − herunder ærlighed mod sig selv, hvor man konfronterer og accepterer sine fejl uden at give andre skylden for dem. (Se også Yama).

Arjuna
(Sanskrit). Arjuna udtales Ardjuna. Arjuna betyder ”den hvide”. Han er den tredje af Pandu-prinserne, og søn af guden Indra af Kuntis, der også er kendt som Pritha. Arjuna er en af Krishnas disciple og en nær ven af Krishna. Arjuna omtales i Mahabarata. Arjuna giftede sig med Subhadra, som var Krishnas søster. Arjuna er krigshelten, der tjente som Krishnas vognstyrer, og som Krishna underviste i den højeste filosofi på slagmarken før det store slag mellem Solens og Månens sønner - broderkrigen mellem Kauravaerne og Pandavaerne - som udgør størstedelen af Mahabharata. Arjuna og hans modstander – Duryodhana – bad om Krishnas støtte. Krishna gav dem et valg: Enten hans veludstyrede hær eller sig selv men uden våben. Arjuna, der var den yngste af de to, fik første valg. Til Duryodhanas store glæde faldt Arjunas valg på Krishna, som indvilligede i at fungere som hans vognstyrer – dvs. hans rådgiver og ven. Arjuna repræsenterer det almindelige menneske – den individuelle sjæl - i modsætning til Krishna, der både symboliserer Monaden (ånden) og Avataren, der viser sig fra tidsalder til tidsalder for at nedbryde Adharma (lovløshed), og genoprette Dharma (respekt for loven, retfærdighed og sandhed) i landet. Den komplette Bhagavad-Gita er meget længere end de 18 kapitler, der udgør Krishnas filosofiske belæring til Arjuna på tærsklen til den 18-dages prøve, der fulgte. Den indledende del mangler filosofisk indhold, men den giver holdningen og baggrunden for Bhagavad-Gita. (Se Adharma, Avatar, Bhagavad-Gita, Dharma, Krishna, Mahabarata og Monade.)

Ark
(Latin). Ark eller Bark stammer fra ”arca”, der betyder ”skrin”. En ark eller en bark er en båd, en kiste, en tildækket kurv eller en anden lukket beholder. Arken symboliserer naturens livmoder, der rummer et kim fra de foregående tidsaldre, som på et tidspunkt udfolder sig og udvikler sig i et nyt system senere i evolutionen. Arken henviser til den periodiske hvile (Pralaya) før fødslen af et univers, et solsystem, en planet eller et menneske, som altid vil repræsentere en enhed, der er en ny legemliggørelse af en tidligere levende enhed. Forbindelsen til Sishta er tydelig. Enhver ark, uanset om det var hos mexicanerne, egypterne, hinduerne, kaldæerne, grækerne eller jøderne (Pagtens Ark), var symbol på ”naturens moderskød”. Pagtens Ark har jøderne kopieret fra den egyptiske bark, og Pagtens Ark er stort set identisk med den egyptiske – eksempelvis med vingede keruber på låget, der svarer til den vingede Isis. Osiris’ ark, der rummede gudens hellige relikvier, havde samme størrelse som jødernes ark, iflg. egyptologerne. Arken blev båret i hellig procession af præster på stave, der var sat igennem Arkens ringe. Arken eller barken havde form som en båd. ”Theben havde en hellig bark, der var 300 cubits lang”. Ordet Theben betyder ”bark” eller ”ark” på hebraisk. Moses var ikke den første, der brugte keruberne. Den vingede Isis var Kerub eller Kerubim i Egypten århundreder før Abraham. Jøderne anerkendte idéen, men ”glemte” at anerkende dens kilde. Halvmånens buede form var symbol på arkens esoteriske betydning i mysterieskolernes undervisning, for Månen var symbol på ”den døde moders frugtbarhed”, for Månen er efterfølgende legemliggjort i form af Jorden. Månen er med andre ord et planetarisk lig, men engang var der biologisk liv på Månen, og dele af menneskeheden individualiserede i det, der i åndsvidenskaben kaldes Månekæden. Kosmos blev betragtet som et urhav, og som et kosmisk symbol var Månen derfor symbol på en ark, der sejlede på urhavet eller på rummets baggrundsstof − og den jødiske ark var som bekendt forbundet med syndflod og oversvømmelse, der rummede alle livskim. Arken har derfor både kosmisk og menneskelig betydning. På en måde er det mennesket selv, der er Arken, for den repræsenterer individualiseringen, hvor mennesket gik fra dyreriget til menneskeriget. I sin bredeste forstand symboliserer Arken den første kosmiske ”oversvømmelse”, dvs. urhavet og den oprindelige skabelse, og derfor repræsenterer Arken også Moder Natur, men den refererer samtidig til den jordiske syndflod, hvor symbolikken er dobbelt. Dels betyder den, at menneskeheden aldrig udslettes, for den reinkarnerer, dels henviser den til den cykliske syndflod − eksempelvis den atlantiske. Arken er derfor det receptive eller modtagende aspekt, der har relation til princippet om reproduktion og regenerering. (Se også Pralaya, Kerubim og Sishta).

Arka
(Sanskrit). Arka stammer fra ”arch”, der betyder ”at skinne”, ”at stråle”, ”at ære”, ”at prise”. Arka er et lysglimt, og derfor er det bl.a. et navn på Solen. Arka bruges i ordforbindelser som f.eks. Arkakara (solstråle), Arkagraha (solformørkelse), Arkadina (soldag), Arkaja (solfødt, eller én, der kommer fra Solen) osv. Arka er et navn for Indra og ilden, men Arka er desuden en sang. (Se også Indra).

Arkadier
Se Akkader.

Arkanum
(Latin). Det latinske Arcanum stammer fra ”arca”, som betyder ”skrin”, ”ark” eller ”kiste”. Arkanum betegner noget hemmeligt – navnlig i betydningen et lægemiddel, som består af hemmelige ingredienser. Arkanum var desuden alkymisternes betegnelse for det hemmelige middel, der skulle anvendes til skabelse af guld. Tinktur, De Vises Sten, Quinta Essentia, Magisterium osv. er alle synonymer for Arkanum.

Arketype
(Græsk). Arketype stammer fra ”archetypos”, der er dannet fra ”archi-”, ”arche-” og ”typos”, som betyder ”form” eller ”mønster”. En arketype er en oprindelig matrice, der ligger til grund for skabelse af alt andet. Der findes arketyper i mentalt stof, som ligger til grund for de forskellige fysiske former. De er ikke egentlige matricer, for der er tale om belivede former eller skabende støbeforme, som skaber former, der ligner dem selv. Arketyper i platonisk filosofi er ikke-materielle forbilleder, der ligger til grund for sanseverdenens mangfoldighed. Arketyper er en psykologisk term, der blev indført af Carl Gustav Jung om de medfødte, ubevidste psykiske strukturer, der vedrører universelt menneskelige livserfaringer.

Arketypisk Univers
(Græsk). Arketypisk Univers stammer fra ”archetypos”, der er det oprindelige mønster − enten som en abstrakt form i det guddommelige sind, eller som en subtil form, der er model for en grovere version. Det Arketypiske Univers er derfor en betegnelse, der henviser til det fuldkomne indre univers, som den ydre, objektive verden er bygget på. I skabelsesprocesserne passerer idéerne fra det abstrakte niveau til det konkrete og antager synlig form. De skabende Logoi ser de arketypiske former i den indre og fuldkomne verden, og bygger videre på de arketypiske modeller, som både er flygtige og transcendente. Derfor har menneskets former eksisteret i evigheden som astrale eller æteriske prototyper, som åndelige skabninger har til opgave at give liv og form på Jorden.

Arkitekt
(Græsk). Arkitekt stammer fra ”architektones”, som henviser til kosmiske bygmestre, der er grupper af skabere som f.eks. kosmokratorer (verdensherskere), Demiurger (verdensbygmestre) og Dhyan-Chohaner (verdensarkitekter). Det er skabninger, som har adgang til og er i stand til at forstå de subtile formløse åndelige idéer. Udtrykket ”bygherre” gælder reelt de kosmiske ”håndværkere” eller skabninger, der udfører den generelle udformning af idéerne. Arkitekterne tilhører livets højere eller mere åndelige side, og faktisk danner de ”den lysende bue”, mens bygherrernes eller konstruktørernes former, danner ”den mørke bue”. Arkitekterne er Dhyani-Buddhaer, skabere af de kosmiske principper, eller Elohim, der består af Demiurger. Det er dem, der følger planerne for den iboende guddommelige tanke. (Se også Avalokiteshvara, Demiurgos, Dhyan-Chohan, Dhyani-Buddhaer, Elohim og Kosmokrator).

Arkitektur
(Latin). Arkitektur stammer fra ”architectura”, som er en afledning af det græske ”architekton”, der betyder ”bygmester”. Arkitektur betyder ikke i sig selv ”at opbygge”, men henviser til videnskaben eller kunsten i at bygge i overensstemmelse med bestemte principper eller regler, som har overlevet i tidernes løb, fordi de er grundfæstet i den kosmiske orden og skønhed. Arkitektur regnes som en af de fem store kunstarter, og monumenter i antikken overalt på Jorden viser tydeligt, at de mennesker, som designede dem, udover viden om materialer og teknisk indsigt, havde en vis fornemmelse af de kosmiske loves harmoni, skønhed og proportioner. Menneskeheden blev dengang overvåget og beskyttet af guddommelige instruktører, og i den kunst, som de åndelige skabninger underviste i, havde arkitektur en fremtrædende plads. H.P. Blavatsky sagde, at ”intet stenaldermenneske ville nogensinde være i stand til at udvikle sådan en videnskab uden hjælp selv efter årtusinders udvikling af intellektet. Det var eleverne fra inkarnerede Rishierne og Devaer i 3. rodrace, der overleverede deres viden fra den ene generation til den anden − til Egypten og Grækenland – som nu har mistet principperne bag proportionerne”. Det var Marcus Vitruvius Pollio, der gav eftertiden reglerne for konstruktion af græske templer i 10 bøger om arkitektur. Han var indviet, og bøgerne kan kun studeres esoterisk. (Se også Deva, Rishi og Rodrace).

Armageddon
(Græsk). Armageddon, Harmaggedon (latin Armagedon) eller Har Megiddo er en lokalitet i det nordlige Israel, hvor det endelige slag mellem godt og ondt engang skal stå iflg. Johannes Åbenbaring. Det er den bibelske hentydning til det sidste store opgør mellem lysets og mørkets kræfter på Jorden. Alice A. Bailey fortæller, at kampen vil udspille sig om millioner af år, hvor den del af menneskeheden, der har valgt lysets vej, vil sejre, og de sjæle, der fortsat følger egoismens og materialismens vej, vil blive overført til et andet planetsystem, hvor de vil gennemgå en langsommere udviklingsrytme, der passer bedre til deres formål.

Armaita Spenta
(Persisk). Armaita Spenta er Jordens ånd og materialitet (dvs. forholdet til legemlige ting). I en vis forstand er Armaita Spenta det samme som Ahriman eller Angro Manyu. (Se også Ahriman).

Aroeris
Se Horus den Ældre.

Aromaterapi
Aromaterapi er betegnelsen for brugen af bestemte olier til terapeutiske formål. Olierne er udvundet af planter, og olierne siges at have en kraftig og positiv virkning på både krop og sind. Æteriske olier er en kraftfuld, aromatisk substans, der findes i små kirtler enten uden på eller inde i rødder, blade, blomster eller frugt. Olien udvindes af træer, buske, blomster og urter overalt på Jorden, og hver olie har sin egen unikke kemiske sammensætning. Det er kombinationen af de helbredende elementer, der giver hver olie sin specielle kvalitet og evne til at helbrede. De æteriske olier er meget flygtige, og derfor fordamper de hurtigt, hvis de udsættes for luft. Allerede ved stuetemperatur frigøres små partikler, der straks forbinder sig med luften. Æteriske olier er organiske sammensætninger med en kompliceret kemisk struktur. Aromaterapi har været anvendt i århundreder.

Arrhetos
(Græsk). Arrhetos betyder ”ubeskrivelig” eller ”usigeligt”, og ordet bruges i den græske esoteriske filosofi om noget, der ikke må afsløres. Arrhetos findes i de græske mysterier, og begrebet forekommer konstant i græsk mystisk litteratur fra de tidligste tider. Alt hvad blev anset for helligt, eller som ville blive opfattet forkert af offentligheden uanset om det var i tale eller skrift, blev kaldt Arrhetos. Ordet blev overtaget af de gnostiske sekter, som bl.a. brugte betegnelsen om den skabende Logos’ syvfoldige natur eller den første kosmiske Hebdomos (stammer fra ”hepta”, der betyder syv). (Se også Gnosis, Gnostiker og Logos).

Artemis
(Græsk). Artemis er en græsk gudinde, der normalt identificeres med den romerske Diana. Artemis var datter af Leto og Zeus og Apollons tvilling. Artemis er gudinde for kyskhed, og det er hende, der beskytter unge mennesker og jomfruer. Artemis blev hædret i arkadiske ritualer og legender, der er ældre end Homér. Her beskrives hun som en naturgudinde, der vogtede over marker og skove. Hun var desuden gudinde for livgivende vand, moser, floder og kilder. Som gudinde for landbrug bragte hun vækst til markerne, og hun skræmte mus og skadedyr væk. Derfor var hun ven med sædemanden og høstkarlen. Legenden om det kalydoniske vildsvin viser, at hun blev tilbedt som høstgudinde. Hun blev også kaldt tæmmeren, gudinden for jagt og healergudinde. Hun var dyrenes beskytter, og de var ikke hendes jagtbytte. Artemis var desuden skytsgudinde for menneskeheden, og hun var specielt aktiv, når det gjaldt undervisning af børn og unge. Drenge og piger blev indviet til hende i templerne. Hun var gudinde for ægteskab og med særligt ansvar for fødsler. Hendes vigtigste ceremoni − Ephesia eller Artemisia − blev afholdt i foråret. Hendes forbindelse til Afrodite (eller Venus) og Månen, er beskrevet i mange varianter og under forskellige navne. I virkeligheden var Afrodite Pandemos (den mest almindelige og populære) tættere forbundet med Månens energier og egenskaber end med Venus. Månen − eksempelvis under navnet Lucina − præsiderede over fødsler, og under navnet Diana blev hun omtalt som den, der giver liv og vitalitet i overflod. Under navnet Hekate var hun gudinde for underverdenen, fordi det var hende, der var årsag til sygdom, alderdom og død. (Se også Aither, Afrodite, Apollon, Ares, Artemis, Athene, Bastet, Chaos, Demeter, Eros, Gaia, Hades, Hefaistos, Hera, Hestia, Nyx, Poseidon, Python, Tartaros, Tyfon, Uranus og Zeus).

Artephius
Artephius eller Artefius (ca. 1150 e.Kr.) var hermetisk filosof og forfatter, som skrev en række alkymistiske tekster. Kilden til teksterne er ukendt, og ophavsmandens identitet er uklar, men nogle af teksterne er af arabisk oprindelse. Han er navngivet som forfatter til flere bøger. Hans værker er uden dateringer, selv om det er kendt, at han skrev The Secret Book i det 12. årh. Legenden siger, at han var 1.000 år gammel, da han skrev bogen. The Secret Book nævnes flere gange af Roger Bacon. I Baghdad findes der en bog om drømme, der er skrevet af ham, hvor han beskriver hemmeligheden ved at kunne se fortid, nutid og fremtid under søvnen og huske det, man har set. Der findes kun to kopier af manuskriptet.

Artha
(Sanskrit). Artha betyder ”arbejde”, ”rigdom”, ”økonomi” og ”gevinst”. Ordet har tilknytning til materiel velstand. I hinduismen er Artha en af de fire mål i livet, der kendes som Purushartha: ”Det, der søges af mennesket”. De fire grundlæggende behov eller længsler er Artha, Kama, Dharma og Moksha. Artha anses for at være et ophøjet mål, så længe det sker i overensstemmelse med den vediske moral. (Se også Dharma, Kama, Moksha, Purushartha og Veda).

Arudha
(Sanskrit). Arudha stammer fra ”a-ruh”, der betyder ”at bestige” eller ”at stige op”. Arudha vil derfor sige at løfte sig op, at nå eller at præstere. Arudha indgår i ordforbindelser, som f.eks. ”indriyarudha”, der betyder opfattet eller erkendt ved hjælp af sanserne, og ”yogarudha”, der betyder fordybet i meditation eller opnåelsen af forening eller yoga. (Se også Meditation og Indriya)

Aruna
(Sanskrit). Aruna stammer fra roden ”ri”, der betyder ”at flytte”, ”at stige” og ”at være fremadrettet”. Aruna repræsenterer den rødlig-brune eller rødlige farve på morgenhimlen i modsætning til den natmørke himmel. Aruna er en personificering af daggryet − nogle gange symboliseret som Solens vognstyrer. I Ramayana er Aruna far til fabelfuglen Jatayu, som var gribbenes konge, men han blev dræbt af Ravana. I Vishnu-Purana er Aruna en af Kasyapa af Vinatas to sønner, som man kaldte Suparna. Han er ”fjerkongen, og den nådesløse fjende af slangens race”. I buddhistiske skrifter er Aruna navnet på 1. En Kshatriya-konge, der blev far til Sikhi Buddha. 2. En gruppe guder. 3) En Naga eller slangekonge. 4. En konge af Potali i Assaka, der gik sejrrig ud af en kamp mod Kalinga-kongen, og vandt kongens fire døtre. 5. Et område i nærheden af Anupama, hvor Buddha Vessabhu holdt sin første tale en uge efter, at han havde opnået oplysning. (Se også Anjana, Jatayu, Kshatriya, Kubera, Naga, Puranaer, Rama, Ramayana, Sikhi-Buddha og Vishnu-Purana).

Arundhati
(Sanskrit). Arundhati består sandsynligvis af ”ikke” og roden ”rudh”, der betyder ”at kontrollere”, ”at begrænse”, ”at binde”. Arundhati er en frigiver, en befrier, en, der løsner bånd. Arundhati har magt til at helbrede alvorlige sår. Det er vismanden Vasishthas ægtefælle. Det er også ægtefællen til Dharma, der repræsenterer retfærdighed, pligt, rigtig handling, sandhed eller den kosmiske lov. Arundhati er en personificering af morgenstjernen eller Lucifer-Venus, som er en af de gamle grækeres syv stjerner i Store Bjørn (Ursa Major). Arundhati er en betegnelse for Kundalini, den psykiske energi i mennesket, som symboliseres med en sammenrullet slange, der ligger latent ved Rodchakraet i bunden af rygsøjlen. Arundhati er et af de mere mystiske begreber i den gamle hinduistiske mytologi. Overensstemmelsen mellem egenskaberne tyder på, at Arundhati er identisk med den kosmiske Shakti – den oprindelige kosmiske energi, som aktiverer og skaber det, der befinder sig i latent tilstand eller som er relativt inaktivt. I rollen som Lucifer-Venus kan Arundhati være mystisk forbundet med hierarkier af Manasaputraerne – tankens sønner − som vækkede det sovende tankesind i den tidlige menneskehed. (Se også Dharma, Kundalini, Lucifer, Manasaputra, Mooladhara-chakra, Rodchakra og Shakti).

Arupa
(Sanskrit). Arupa består af ”ikke” og ”rupa”, der betyder ”form” eller ”legeme” − sandsynligvis fra roden ”rup”, der betyder ”form” eller ”figur”. Arupa betyder derfor ”uden form” eller ”formløs” – i modsætning til ”rupa”, der betyder ”form” eller ”legeme”. Arupa er betegnelsen for de tre højeste underplaner af mentalplanet (kausalplanet) og endnu højere bevidsthedsplaner. I buddhismen bruges Arupa i en række forbindelser – eksempelvis Arupa-Dhatu (det formløse element), Arupa-Loka (den formløse verden) og Arupa-Tanha (ønske om genfødsel i den formløse verden). Arupa betyder imidlertid ikke, at der overhovedet ikke er nogen form. Formerne på de åndelige planer er ikke-materielle i den forstand, at de er meget æteriske og subtile og primært opfattes som energi. I den åndsvidenskabelige opdeling af det syvfoldige kosmos kaldes de tre højere bevidsthedsplaner for Arupa-planer. Det er formløse verdener, hvor form som mennesker opfatter stof og form på det objektive plan ophører med at eksistere. De fire lavere kosmiske planer kaldes Rupa-Loka eller manifesterede planer. Hvis kosmos betragtes som 10-delt, kan de tre højeste planer kaldes Arupa, mens de syv manifesterede planer er Rupa- eller formverdener. H.P. Blavatsky sagde: ”De formløse (Arupa) udstrålinger, der eksisterer i den universelle viljes harmoni og udgør det, der kaldes den kollektive eller samlede kosmiske vilje på det subjektive verdensalts plan, forener en uendelighed af monader − der hver for sig afspejler sit eget univers − og individualiserer på den måde i øjeblikket en selvstændig, alvidende og universel tanke og danner sig i kraft af den samme magnetiske sammenhobningsproces objektive, synlige legemer af de interstellare atomer, for atomer og monader − i fællesskab eller enkeltvis, usammensatte eller sammensatte − fra det første differentieringsøjeblik kun er ”gudernes” legemlige, sjælelige og åndelige principper, og disse guder er igen udstrålinger fra urnaturen”. (Se også Loka og Rupa).

Arupa-deva
(Sanskrit). Arupa-deva består af ”ikke” og ”rupa”, der betyder ”form” eller ”legeme” samt ”deva”, der er en åndelig skabning. Arupa-devaer er derfor de formløse åndelige skabninger, der beskrives i Mahatmabrevene. Der henvises til skabninger, som engang var mennesker på samme måde som nutidens mennesker, men de har udviklet sig til mesterskab og har forladt menneskeriget. De er indtrådt i en af de to vigtige grupper, der består af Dhyan-Chohaner. Iflg. udviklingen eksisterer der mennesker, som er længere fremme i udvikling end nutidens menneskehed, men ikke desto mindre har de tidligere været mennesker, som nu er henholdsvis Rupa og Arupa. I menneskeriget er der to grupper, der vil blive mennesker i fremtiden. Det er Asuraer (elementaler, der mere eller mindre har menneskelig form), og dyr eller elementaler fra en mindre avanceret gruppe, som kan kaldes animalske elementaler. Når ordet Deva bruges alene, er det svagt og ubestemt, for der findes højtstående åndelige skabninger, der kaldes devaer, som hverken er tidligere mennesker, Asuraer eller dyr, men som kan betragtes som himmelske eller åndelige elementaler. (Se også Asura, Deva, Dhyan-Chohan, Elementaler og Mahatma).

Aruparaga
(Sanskrit). Aruparaga er betegnelsen for ønsket om et liv frigjort fra formens verden – dvs. ønsket om et liv på de højeste og formløse planer af mentalplanet (kausalplanet eller sjælsplanet) eller på det endnu højere Buddhiske plan. Ønsket er imidlertid udtryk for egoisme, for det indebærer ønsket om en højere og mindre sanselig form for egoisme, og det er en egoisme, der også skal aflægges ligesom de lavere former for egoisme. (Se også Buddhisk plan og Kausallegeme).

Arvakr
(Oldnordisk). Arvakr betyder ”tidlig vågen” i den nordiske mytologi. Arvakr er en af de to heste, der trækker Solen over himlen iflg. den ældre Edda (Grímnismál). Arvakr har angiveligt Odins runer i ørerne, men på den anden hest – Alswider, Alsvinnr eller Alsvidr − er runerne indgraveret på hovene. (Se også Alswider og Edda).

Arvaksrota
(Sanskrit). Arvaksrota stammer fra ”arvak”, der betyder ”nedad” og ”srota”, der betyder ”strøm”. Arvaksrotaer er skabninger, som har en tendens til at strømme nedad. Der henvises til skabelsen af mennesket, som er Brahmas syvende skabelse iflg. Vishnu-Purana. De syv skabelser, som ”ikke forekommer på denne planet, hvor de ellers kan have fundet sted”, henviser til forskellige stadier af udviklingen i de tidligere perioder af en planets Manvantara og af en Kædemanvantara. (Se også Brahma, Manvantara og Vishnu-Purana).

Arvelighed
Arvelighed i åndsvidenskabelig forstand er på det dybeste niveau i mennesket udtryk for den belivende Monades tiltrækning til de grupper, som Monaden har affinitet til af forskellige årsager. Og det er den belivende sjæl, der rummer de individuelle egenskaber, som fastholder den i familielivets strøm. Livsatomer i de lavere principper i mennesket udøver et træk, når sjælen inkarnerer, sådan at både sjælen og livsatomerne stort set er de samme fra inkarnation til inkarnation. Arvelighed i forhold til personligheden er primært summen af de fysiske, astrale og mentale egenskaber, som et menneske har med sig fra tidligere liv. Mellem inkarnationerne opbevares arvelige tendenser i de permanente atomer, og de aktiveres, når sjælen nedsænker livstråden til mentalplanet, astralplanet og det fysisk-æteriske plan og samler stof fra de tre planer til formning af et mentallegeme, et astrallegeme og et fysisk-æterisk legeme på grundlag af de permanente atomers vibrationer. Årsagen til arvelighed er en bestemt gruppe af Dhyan-Chohaner, hvor den kim, som falder ned i avling, ligger skjult i latent tilstand. I den fysiske celle bliver kimen til den åndelige kraft, som styrer fosterudviklingen, og som er årsag til den arvelige overføring af evner og til alle de iboende egenskaber hos mennesket. Sjælen i den fysiske celle – det ”åndelige plasma”, som behersker kimplasmaet – er den nøgle, der en dag vil åbne porten til biologernes ukendte land, embryologiens dunkle mysterium. At et barn modtager mange egenskaber fra sine forældre kan ikke benægtes, men det er uden større betydning, i forhold til det faktum, at barnet også modtager egenskaber fra en række andre kilder, som alle bidrager til de aspekter, der gør det muligt at afvikle det enkelte menneskes Karma. Karmaen er det enkelte menneskes medfødte karakter, som er indlagt i de forskellige åndelige, manasiske, psykologiske eller astrale legemer, som giver udtryk for det samlede menneske. Arvelighed er et resultat af samarbejde og samspil med levende skabninger af mange slags og grader. Det, naturvidenskaben kalder arvelighed, er overførsel af egenskaber fra forældre til børn, men arvelighed er ikke en rent fysiologisk eller biologisk mekanisme, der fungerer tilfældigt. Det inkarnerende menneske er tiltrukket til bestemte familier eller bestemte forældre (sjæle), fordi de i større eller mindre grad har de egenskaber, der er nødvendige for den karmiske afvikling. (Se også Astrallegeme, Dhyan-Chohan, Manas, Mentallegeme, Monade, Permanente atom, Sjæl, Sutratma og Æterlegeme.)

Arwaker
Se Alswider.

Arya-Bhata
(Sanskrit). Arya-Bhata er den forhistoriske hinduforfatter, matematiker og astronom, født i Kusuma-Pura (nutidens Patma). Hans mest berømte astrologiske arbejde er Arya-Siddhanta.

Arya-Dasa
(Sanskrit). Arya-Dasa stammer fra ”arya”, der betyder ”ædel” eller ”hellig” og ”dasa”, der betyder ”et menneske med viden” eller ”tjener”. Arya-Dasa betyder bogstaveligt ”hellig lærer”. Arya-Dasa var en stor vismand og Arhat fra Mahasamghika-skolen. (Se også Arhat og Arier).

Arya-Samaj
(Sanskrit). Arya Samaj er en bevægelse, der blev grundlagt i Indien af Swami Sarasvati Dyanand i det 19. årh. Målsætningen var, at han ville føre sine landsmænd tilbage til den vediske religions uberørte renhed, selv om det skulle ske i form af en teistisk filosofi. Tilhængerne skulle befries fra tidens ortodokse Brahmanisme, der var degenereret og demoraliserende. I en kort periode var Arya Samaj tilknyttet Det Teosofisk Samfund, men samarbejdet blev afbrudt, fordi det blev tydeligt, at Arya Samaj ikke var i harmoni med teosoffernes universelle formål og mål. Arya Samaj spredte sig gradvis over det nordlige Indien og fik efterhånden 2-300 afdelinger. (Se også Brahmanisme, Brahma-Samaj, Teisme, Teosofi og Veda).

Aryadeva
(Sanskrit). Aryadeva (3. årh. f.Kr.), var discipel af Nagarjuna og forfatter til flere vigtige Mahayana Madhyamaka buddhistiske tekster. Han er også kendt som Kanadeva – den 15. patriark i Zen-traditionen og Bodhisattva Deva i Sri Lanka. Aryadeva er den ene af de tre oplyste buddhistiske lærere, der kaldes ”buddhismens tre sole”. (Se også Bodhisattva, Discipel, Gautama Buddha, Mahayana og Zenbuddhisme).

Aryahata
(Sanskrit). Aryahata er ”Arhatskabets vej”, der fører til Nirvana. (Se også Arhat og Nirvana).

Aryaman
(Sanskrit). Aryaman er Pitriernes overhoved. Aryaman er en af de vigtigste Adityaer (solguddomme), der almindeligvis påkaldes i forbindelse med Varuna og Mitra. Mælkevejen hedder Aryamanah Panthah (Aryamans vej), og Aryaman hersker angiveligt over et af Månens palæer (Nakshatra Uttaraphalguni). (Se også Aditya, Mitra, Pitri og Varuna).

Aryasangha
(Sanskrit). Aryasangha er en af de tre oplyste buddhistiske lærere og reformatorer, der kaldes ”buddhismens tre sole”. Den víse lærer Aryasangha kendes nu som mesteren Djwhal Khul. Aryasangha levede iflg. traditionen ca. 1.000 år efter Gautama Buddha, og han døde angiveligt i Rjagriha ca. 150 år gammel. Aryasangha var grundlægger af den første Yogacharya-skole. Aryasangha var Arhat og en af Gautama Buddhas disciple, og han er helt ubegrundet blandet sammen med og forvekslet med en anden Aryasangha, som angiveligt har levet i Ayodhya (Oude) omkring det 5. eller 6. årh. e.Kr., og som underviste i Tantra i forbindelse med Yogacharya-systemet. Man har påstået, at han var den samme Aryasangha, som var discipel af Sakyamuni (Gautama Buddha), og at han var 1.000 år gammel. Almindelige studier afslører, at værkerne, der blev skrevet af ham, er oversat omkring år 600 e.Kr. Værkerne er fyldt med tantriske teknikker, ritualisme og læresætninger, som nu i høj grad følges af rødhue-sekterne (Dugpaerne) i Sikhim, Bhutan, og Lille Tibet, og som ikke kan være identiske med de oplyste systemer hos den tidlige Yogacharya-skoles rene buddhisme, som hverken er nordlig eller sydlig men i høj grad esoterisk. Selv om ingen af de ægte Yogacharya-bøger (Narjol Chodpa’en) nogen sinde er blevet offentliggjort, så finder man alligevel i Yogacharya Bhumi Shastra hos pseudo-Aryasanghaen meget fra det ældre system om de læresætninger, han kan være indviet i. Materialet er imidlertid så stærkt blandet med Shivaisme og Tantrisk magi og overtro, at værket er sin egen fjende på trods af dets dialektiske raffinementer. I alle tilfælde er det uden for enhver tvivl, at Mahayanaens religiøse værker blev skrevet længe før Aryasanghas tid − uanset om han levede i 2. årh. f.Kr. eller 7. årh. e.Kr. (Se også Arhat, Aryadeva, Dugpa, Discipel, Gautama Buddha, Mahayana, Shakyamuni, Tantra og Yogacharya).

Aryasatya
(Sanskrit). Aryasatya eller Aryasatyani stammer fra ”arya”, der betyder ”ædel” eller ”hellig” og ”satya”, der betyder ”sandt” eller ”ægte” fra roden ”at være”. Aryasatya er den ædle eller hellige sandhed − eller i flertal − buddhismens fire store sandheder − Chatvari Aryasatyani (eller Chattari Ariyasachchani på pali): 1. Dukkha − livet er lidelse. 2. Samudaya − oprindelse, årsag, trang, egoistiske begær (Tanha) er årsag til lidelse. 3. Nirodha − destruktion, udslettelse af begær fjerner lidelse. 4. Aryashtanga-Marga − den ottefoldige vej fører til ophør af lidelse. (Se også Aryashtanga-Marga, Dukkha, Nirodha, Samudaya og Tanha).

Aryasatyani
Se Aryasatya.

Aryashtanga-Marga
(Sanskrit). Aryashtanga-Marga stammer fra ”arya”, der betyder ”ædel” eller ”hellig, ”ashta”, der betyder ”otte”, ”anga”, der betyder ”inddeling” og ”marga”, der betyder ”sti” eller ”vej” fra roden ”mrig”, der betyder ”at søge”, ”at stræbe efter” eller ”at opnå”. Aryashtanga-Marga er den hellige ottefoldige vej i buddhismen. Den ottefoldige vej er beskrevet af Gautama Buddha som den fjerde af de fire ædle sandheder (Chattari Aryasatyani). Fast disciplin og praksis i Aryashtanga-Marga fører til sidst disciplen til fuldkommen visdom, kærlighed og befrielse fra Samsara (serien af genfødsler og dødsfald). Den ottefoldige vej er beskrevet som: 1. Samyagdrishti − rigtig indsigt. 2. Samyaksamkalpa − rigtig beslutsomhed. 3. Samyagvach − rigtig tale. 4. Samyak-karmantra − rigtig handling. 5. Samyagajiva − rigtig levemåde. 6. Samyagvyayama – rigtig stræben. 7). Samyaksmriti − rigtig erindring. 8. Samyaksamadhi − rigtig koncentration. (Se også Arier, Aryasatya, Gautama Buddha, Marga og Samsara).

Aryavarta
(Sanskrit). Aryavarta er ”ariernes land”. Det er det gamle navn for det nordlige Indien, og braminerne var de første, der slog sig ned i området. Det er forkert at give navnet til hele Indien, for Manuen gav kun navnet Aryavarta er ”ariernes land” til området mellem Himalaya og Vindhya-bjergene fra det østlige til det vestlige hav. (Se også Arier og Manu).

As-Sirat
(Arabisk). As-Sirat eller As-Sirath er iflg. muslimsk tro en bro, der bliver smal som tykkelsen på et hår, og som hvert menneske skal passere på Yawm ad-Din (”livets dag” – dvs. dommedag) for at få adgang til Paradis. Broen er som sagt lige så tynd som et hår, men den er også lige så skarp som den skarpeste kniv. Nedenfor broen brænder ilden i Helvede, og den fortærer synderne, og får dem til at styrte ned i flammerne. De mennesker, der har udført gode gerninger i deres liv, transporteres over broen i en hastighed, der svarer til deres gerninger. Broen fører dem til Hauzu’l-Kausar − overdådighedens sø. (Se også Helvede, Kinvad og Paradis).

Asakrit Samadhi
(Sanskrit). Asakrit Samadhi stammer fra ”a-sakrit”, der betyder ”ikke én gang” eller ”flere gange” og ”samadhi”, der henviser til meget dyb meditation. I buddhismen er Asakrit Samadhi derfor gentagne dybe åndelige og intellektuelle meditationer på højeste niveau, der kan betegnes som et stadie i Samadhi. (Se også Meditation og Samadhi).

Asamprajnata
(Sanskrit) Asamprajnata er et udtryk for en bevidsthedstilstand, hvor der ikke findes et objekt, der kan trække tankesindet væk fra dets center.

Asana
(Sanskrit). Asana stammer fra roden ”at sidde stille”. Asana er en yogastilling eller en ubevægelig stilling, der også kaldes yoga-asana. Det er en afbalanceret stilling, der muliggør en rolig energigennemstrømning i bestemte områder af kroppen og i tankesindet. Selve yogastillingen har ingen dybere åndelig værdi. Kropsstillingen skal være så afbalanceret, at tankesindet bliver mindst muligt distraheret, og dermed muliggøres dyb meditation og ægte selvrefleksion. Bevidstheden skal være uden den mindste opmærksomhed på de forskellige yogastillinger. (Se også Meditation og Yoga).

Asar
Se Osiris.

Asat
(Sanskrit). Asat består af ”ikke” og ”sat”. ”Sat” stammer fra roden ”at være”. Asat er derfor et filosofisk udtryk med betydningen ”ikke-væren”. ”Sat” er det uforanderlige, det evige, det, der altid er til stede. ”Ikke-væren” omtales i indiske filosofier med to betydninger, der næsten er diametrale modsætninger. For det første betragtes ”ikke-væren” som det falske, det uvirkelige eller det manifesteret Univers i modsætning til det virkelige, for naturen er illusoriske skygger af sin egen sande essens. For det andet har ikke-væren en dybt mystisk betydning, der omhandler alt, som befinder sig over eller højere end Sat, for den ene virkelige ”værenhed” (ikke-væren) er ”født af Asat, og Asat er undfanget af Sat”. Det henviser til den evige cykliske cirkulære bevægelse, der kun kan manifesteres på tærsklen til Paranirvana. I sin lavere betydning betegner Asat de objektive naturriger og Prakriti, der betragtes som illusoriske, i modsætning til den evige ”værenhed” eller Sat. I sin højere betydning er Asat grænseløs og en evig metafysisk rumessens, og ud af den, i den og fra den, opstår selv Sat eller ”værenhed”. Asat er her Parabrahman-Mulaprakriti i sin mest abstrakte betydning. (Se også Mulaprakriti, Parabrahman, Paranirvana, Prakriti og Værenhed).


Side : 1 2 3 4 5 6 7 8
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
Højre-spalte-Næste-gang


Artikel-Kremering-eller-begravelse
KREMERING ELLER BEGRAVELSE?


Artikel-Æterlegemet
Annie Besant: ÆTERLEGEMET


Artikel-Rummets-natur-Djwhal-Khul
Djwhal Khul: RUMMETS NATUR


Højre-spalte-Artikler-på-vej


Artikel-Lysets-helende-kraft
LYSETS HELENEDE KRAFT


Artikel-Synteseloven-i-menneskets-liv-Haselhurst
M.E. Haselhurst: SYNTESELOVEN I MENNESKETS LIV


Artikel-Astrallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: ASTRALLEGEMET


Artikel-Mentallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: MENTALLEGEMET


Artikel-Kausallegemet
Erik Ansvang: KAUSALLEGEMET


Højre-spalte-Nyeste-eBøger


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
C.W. Leadbeater: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE


Artikel-De-syv-temperamenter-Geoffrey-Hodson
Geoffrey Hodson: DE SYV TEMPERAMENTER


Højre-spalte-eBøger-på-vej


Artikel-Bevidstheden-og-dens-udvikling-Annie-Besant
Annie Besant: BEVIDSTHEDEN OG DENS UDVIKLING


Artikel-Følelsernes-videnskab-Bhagavan-Das
Bhagavan Das: FØLELSERNES VIDENSKAB


Artikel-Patanjalis-Yoga-Sutras-G-Raman
G. Haman: PATANJALIS YOGA SUTRAS


Artikel-Esoterisk-Encyklopædi
Mollerup & Ansvang: ESOTERISK ENCYKLOPÆDI


Højre-spalte-Trykte-bøger


Artikel-Lemuel-Books-04-Erik-Ansvang-&-T-Mollerup-Pyramidegåder
E. Ansvang & T. Mollerup: PYRAMIDEGÅDER & TEMPELMYSTERIER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Lemuel-Books-25-Guder-Gudinder-Gudemennesker
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDER, GUDINDER & GUDEMENNESKER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Gudetempler-&-Mennesketempler
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDETEMPLER & MENNESKETEMPLER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-KYBALION-Hermetisk-filosofi-Esoterisk-egyptologi
Tre indviede: KYBALION


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Skabende-Meditation-til-personlig-og-spirituel-udvikling
Roberto Assagioli: SKABENDE MEDITATION


Bestilles hos Kentaur Forlag

Logo-Facebook
VisdomsNettet er på Facebook