VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Aromaterapi
Betydning
Aromaterapi er betegnelsen for brugen af bestemte olier til terapeutiske formål. Olierne er udvundet af planter, og olierne siges at have en kraftig og positiv virkning på både krop og sind. Æteriske olier er en kraftfuld, aromatisk substans, der findes i små kirtler enten uden på eller inde i rødder, blade, blomster eller frugt. Olien udvindes af træer, buske, blomster og urter overalt på Jorden, og hver olie har sin egen unikke kemiske sammensætning. Det er kombinationen af de helbredende elementer, der giver hver olie sin specielle kvalitet og evne til at helbrede. De æteriske olier er meget flygtige, og derfor fordamper de hurtigt, hvis de udsættes for luft. Allerede ved stuetemperatur frigøres små partikler, der straks forbinder sig med luften. Æteriske olier er organiske sammensætninger med en kompliceret kemisk struktur. Aromaterapi har været anvendt i århundreder. |