Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

Visdomsnettet - Ordbog
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

VisdomsNettets ordbog

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog


Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

Atom
(Græsk). Atom stammer fra ”atomos”, som betyder ”udelelig”. I den almindelige naturvidenskabelige betydning er atomet den mindste del, som et såkaldt grundstof kan deles i. I nutidens fysik er atomet en lille partikel, som man engang troede var udelelig, men nu ved man, at atomet kan adskilles i mindre enheder. Naturvidenskaben erkender nu, at atomerne er centre for energi eller elektrisk kraft, som afgiver energi, varme og udstråling. Åndsvidenskaben er enig, men går et skridt videre, for den tilføjer, at atomerne er levende og bevidste centre – en lille vibrerende verden, og inden for atomets indflydelsessfære eksisterer andre livsformer. Det fysiske uratom, som endnu er ukendt for naturvidenskaben, er det fysiske plans syvende underplans atom – dvs. det atom, som alt fysisk er opbygget af. Det er den yderste grænse for objektivitet på det fysiske plan. Atomet kan ved en kompliceret proces spaltes i astrale atomer, som igen kan spaltes i mentale atomer osv., for hvert eksistensplan i solsystemet har sit eget unikke uratom, som alle planets former er opbygget af. Og sådan fortsætter det, indtil man når det kosmiske atom. I åndsvidenskaben skal atomer ses i forhold til Monader. I Den Hemmelige Lære udgør guder, monader og atomer en treenighed ligesom ånd, sjæl og legeme. Monaden er et guddommeligt-åndeligt livsatom, et levende væsen, der er under udvikling på sit eget plan, og livsatomet er Monadens redskab, for Monaden besjæler livsatomet, og livsatomet besjæler det fysiske atom. Atomet er den stoflige naturs ultimative side, og monaden er det på energisiden. Monader er udelelige, atomer er delelige. Det er derfor en gruppe, som er opdelt i fire enheder, som består af guder, monader, livsatomer og fysiske atomer. Et atom kan sammenlignes med (og er for en esoteriker) det syvende princip i et organ − eller snarere et molekyle. Fysiske eller kemiske molekyler er sammensat af en uendelighed af finere molekyler, og de består af utallige endnu finere molekyler. Et eksempel kan være et jernmolekyle. Hvis det frigøres, så det bliver ikke-molekylært, vil det straks blive omdannet til et af dets syv principper, dvs. dets astrallegeme. Det syvende af principperne er atomet. Analogien mellem et jernmolekyle før det frigøres og samme molekyle efter frigørelsen, er identisk med det, der sker mellem et fysisk legeme før og efter døden. Princippet består men uden det fysiske legeme. Der er naturligvis tale om esoterisk alkymi − ikke nutidens kemi. (Se også Monade og Principper).

Aton
(Egyptisk). Aton er en af det gamle Egyptens solguder. Aton-kulten blev grundlaget for en religiøs revolution, der begyndte under farao Amenhotep III og fortsatte under hans søn Amenhotep IV − den legendariske farao, som senere ændrede navn til Akhenaton. Akhenaton (1364-1347 f.Kr.) regerede i slutningen af 18. dynasti. Alt liv er betinget af Solen, og derfor har de gamle egyptere i årtusinder æret Solen i forskellige former og under adskillige navne. Ra er solgud. Osiris er solgud. Amon blev på et tidspunkt ophøjet til solgud og blev Amon-Ra. Men mest markant var navnlig Akhenatons forsøg på at indføre tilbedelse af Sollogos i form af Aton. De to faraoner forsøgte at vække en mere hengiven følelse i egypterne. De var i opposition til den strenge, formalistiske tilbedelse, der blev krævet af Amon-præsterne i en tid med blodige dyreofringer og stive ceremonier. Aton-kulten understregede gudernes esoteriske aspekter. Røgelse og blomster prydede altrene i stedet for blodofre. Glæde gennemstrømmede Akhenatons nye hovedstad, mens arkitekter og håndværkere skabte nye idéer i deres værker. Akhenaton skabte imidlertid ikke en ny Aton-tilbedelse. Aton i skikkelse af solskiven var kendt i historisk tid siden 5. dynasti i Nedre-Egypten, hvor man finder Aton-symbolet i pyramiderne fra 5. dynasti i Sakkara. Faktisk stammer Aton-symbolet iflg. åndsvidenskaben helt tilbage fra Atlantis. Aton vises i reliefferne som en lysende solskive med lange solstråler. Hver stråle ender i en kærtegnende hånd. En af hænderne holder et ankh-kors – symbolet på evigt liv. Aton blev betragtet og respekteret som et levende og bevidst væsen. I virkeligheden er solguden Aton en variant af skaberguden Atum, som er symbol på ”Den Ene”. Det viser, at Akhenaton ønskede at fokusere bevidstheden mod skabelsens virkelige ophav. Det korrupte præsteskab have i tidernes løb fordrejet den oprindelige rene esoteriske lære i en sådan grad, at den var blevet til overtro, og religionen blev misbrugt til at erhverve rigdom og magt til præsterne. Akhenaton blev sandsynligvis myrdet af Amon-præsteskabet. Hans søn Tutankhamon blev indsat på tronen, og tilbedelsen af Amon-Ra under ledelse af Amon-præsteskabet blev genindført. (Se også Akhenaton, Amon, Ankh, Atum, Osiris og Ra).

Atri
(Sanskrit). Atri stammer fra roden ”ad”, der betyder ”at fortære”. Atri er en af de syv store Rishier eller Maharshier. Mange af de vediske hymner er dedikeret til Atri. Han betragtes som en af de ti Prajapatier – ”Skabelsens Herrer” − og de syv Rishier og de ti Prajapatier er nært forbundet i myterne. Atri er gift med Anusuya, Dakshas datter, og de fik sønnen Durvasas. Atri omtales også som en af Brahmas syv tankefødte sønner, som der også refereres til som de syv Rishier i tredje Manvantara (og det kan henvise til både 3. runde og til 3. rodrace i 4. runde). Nøglen til de skiftende relationer er analogi. Atris sønner tilhører en af de grupper af Pitrier, der repræsenterer Barhishaderne, som primært er Månens Pitrier. Det er dem, der udvikler menneskets fysiske krop og lavere principper. H.P. Blavatsky sagde: ”Da de havde skabt deres astrale doubler, blev de genfødt som Atris sønner”. I astronomi er Atri en af stjernerne i Store Bjørn (Ursa Major). Konstellationen er nært forbundet til de syv Maharshier. (Se også Barhishader, Brahma, Maharshi, Manvantara, Pitri, Prajapati, Rishi og Ursa Major).

Atropos
(Græsk). Atropos består af ”ikke” og ”trepo”, der betyder ”at vende”. Atropos er den tredje af de tre Moira: Klotho, Lachesis og Atropos. Deres navne betyder henholdsvis ”spinderen”, ”skæbnemåleren” og ”det uundgåelige”. De er alle aspekter af karma. Lachesis målte livstråden, der var spundet af søsteren Klotho, som derefter blev skåret til af Atropos. Atropos er symbol på den resterende karma, som endnu ikke er afviklet, og som skal kombineres med effekten af viljen i mennesket, og derfor udgør Atropos en relativt uundgåelig eller uafvendelig skæbne og fremtid. Atropos er det, der er uundgåeligt, fordi det repræsenterer det, man skal blive. (Se også Klotho, Lachesis og Moira).

Atsaras
(Tibetansk). Atsaras er ”urene og groft syndige sjæle”, der deltager i seancer.

Atstsiloth
(Hebraisk). Atstsiloth stammer fra ”atsal”, der betyder ”at deltage”, ”at adskille”, ”at flyde ud”. I kabbalaen er det den første af de fire verdener eller sfærer (Olam), der blev skabt under manifestationen af et kosmos, der kaldes ”sfæren af udstråling eller fortætning”. Det er den mest ophøjede af sfærerne eller tilstandene. Atstsiloth indeholder de ti øverste Sephiroth, som repræsenterer de operative kvaliteter i den guddommelige vilje, og som er de mest abstrakte og åndelige af udstrømningerne fra Ain-Soph. Den øverste sfære er tilholdssted for Diyyuqna (prototypen, den øverste Adam eller Adam Illa’ah) også kaldet Olam Has-Sephiroth (Sephiroths verden). Som den mest perfekte udstråling fra Ain-Soph er Atstsiloth ”Det Store Hellige Segl”. Det er prototypen, som alle lavere verdener er spejlbilleder af, men som i deres natur rummer billedet af ”Det Store Hellige Segl”. (Se også Adam, Adam Illa’ah, Ain-Soph, Kabbala, Olam og Sephiroth).

Attavada
(Pali). Attavada stammer fra ”attan”, der betyder ”Selvet” (eller Atman på sanskrit) og ”vada”, der betyder ”teori” eller ”diskurs” fra roden ”vad”, der betyder ”at tale”. Attavada er teorien om den evige sjæl. En undersøgelse af buddhistiske Sutraer eller Suttaer viser, at Gautama Buddha mente, at udtrykket skulle forstås som vranglæren om adskilthed – dvs. troen på at den individuelle sjæl er forskellig fra og er adskilt fra Det Ene Universelle Selv, Brahman. Attavadas filosofiske betydning, esoteriske idé og ordets særlige betydning for buddhister ligger i det faktum, at buddhismen ikke benægter sjælens eksistens, men at den kraftigt understreger, at sjælen ikke er en særskilt skabelse, eller at den i sin essens er anderledes end det kosmiske Selv eller Verdenssjælen. Derfor er adskilthed en vranglære, fordi mennesker, der har dette synspunkt, lever under falske livsbetingelser, for de tror, at de adskiller sig fra andre og fra Universet, hvor de lever, ånder og er. I Mahatmabrevene kaldes Attavada ”læren om Selvet”, og sammen med Sakkayaditthi, der betyder ”illusionen om individualitet” eller ”personlighedens blændværk” fører det til Maya og troen på effekten af tomme ritualer og ceremonier. (Se også Atman, Brahman, Gautama Buddha, Mahatma, Maya, Sakkayaditthi, Sutra og Sutta).

Atthangika-magga
Se Aryashtanga-marga.

Attis
(Græsk). Attis eller Atys stammer sandsynligvis fra frygisk. Attis er en guddom, der blev tilbedt i forbindelse med den store moder Kybele i Frygien og senere i hele det romerske imperium. Legenderne om Kybele og Attis ligner legenderne om Afrodite og Adonis i Syrien, om Baal og Astarte i Sidon og om Isis og Osiris i Egypten. I nogle aspekter repræsenteres aspekter af indvielse og mesterskab i Kybele-mysterierne. Ritualerne blev afholdt af Korybantes i Frygien ved forårsjævndøgn. I kejsertidens Rom skete det årligt fra 4.-10. april og i senere tider fra 15.-27. marts. Den 4. fase i ceremonien Hilaria var den foretrukne i Rom. (Se også Adonis, Afrodite, Astarte, Baal, Isis, Korybantes, Kybele og Osiris).

Atum
(Egyptisk). Atum, Atmu, Tem, Tum og Temu stammer fra ”tem”, der betyder ”at gøre en ende på”, ”at fuldende”. Atum er en højtstående egyptisk skabergud. Atum er bygherren eller bygmesteren. I Den Hemmelige Lære forklarer H.P. Blavatsky, at Den Ene rummer muligheden for skabelse af alle former, og impulserne til formerne skabes og reproduceres i detaljer af bygmesteren. Atum repræsenterer Universet før skabelsen. Han er én og udelt, men i sig rummer Atum evnen til manifestation via tre aspekter i sin egen natur − nøjagtig som den treenige Gud i kristendommen – nøjagtig som i alle store religioner. I Dødebogen står der: ”Jeg er guden Tem, skaberen af Himlen, skaberen af det, der er, og det, der skal vise sig på Jorden, den, der skabte kimen til menneskets opståen, Herren over alting, den, der skabte guderne, den store gud, der skabte sig selv, Herren over livet, den, der fik de to grupper af guder til at blomstre. Mit komme svarer til den gud, der fortærer mennesker og bespiser guderne”. Et sted kaldes han ”den store ham-hende”. Sammensmeltningen af det maskuline og det feminine princip viser klart, at Atum befinder sig over enhver form for adskillelse. I åndsvidenskaben ville man kalde Atum for guddommens 1. aspekt eller 1. Logos, som er ”liv eller kraft”. Liv og kraft er energi, som ikke er det samme som manifestation. Viljen til at manifestere er ikke det samme som selve manifestationen. Ligesom elektricitet kræver en ledning for at komme til udtryk, kommer livet eller kraften kun til udtryk via en form. Navnet ”Atum” betyder desuden ”Alt og Intet”. Før Universet blev til, var der intet, men dette intet rummede alt. Atum symboliserer intet, der er alt, og alt det, der kan skabes ud af intet. Derfor er han også ”Den Fuldendte”. Atum er ren ”Væren”, men fordi han er Alt, er han også ”Ikke-væren”. De mange navne og betegnelser viser klart, at Atum symboliserede en guddom, der var hinsides tilsynekomst. Atum er ikke manifesteret – det er Atum, der manifesterer. Atum-legenden fortæller, at før skabelsen befandt Atum sig som ren ånd – altså stadig uden form – i Nun (urhavet), og ”Atum skabte sig selv, og han manifesterede alt skabt ud af sig selv”. ”Evighedens slange” (Oroborus – slangen, der bider sig selv i halen) er også et symbol på Atum. Hvis man forestiller sig, at slangen, der former en cirkel, gradvis sluger sig selv, vil cirklen blive mindre og mindre. Til sidst vil den smelte sammen i ét punkt og helt forsvinde. Når filmen køres den modsatte vej, vil man først se et hvidt lærred. Det er den første årsag. Der er intet – ligesom før Universets skabelse. Langsomt toner et punkt frem. Det er den første begyndelse. Efterhånden vokser slangen ud af munden på slangehovedet, og cirklen skabes – Universets afgrænsning er nu markeret og Universet er skabt. En anden fortolkning siger, at slangen ikke bider sig selv i halen, men at halen skjules bag slangens hoved. Den danner derfor en spiral, og den rummer derfor både symbolikken om Universets grænse og om Universets cykliske udvikling, hvor den cirkelformede bevægelse vender tilbage til det relativt samme udgangspunkt men i en fremadgående bevægelse. Iflg. Atum-legenden tog Atum først form som den kosmiske slange, der kom til syne i Nuns urhav. Herefter tog han form som et menneske, men legenden fortæller, at han ved verdens ende igen tager form som en slange og vender tilbage til Nun. Iflg. H.P. Blavatsky er Atum identisk med Fohat, for Atum omtales som den proteusagtige gud, der skaber andre guder og giver sig selv den form, han selv bestemmer. Atum er ”Livets Mester”. Det er ham, der giver guderne energi. Han har overopsyn med guderne. Han skaber deres ånder og giver dem form og liv. Han er den vitale elektriske kraft, der forlader kroppen ved døden, og derfor beder den afdøde om, at Atum giver ånde fra det højre næsebor (den positive elektricitet), som gør det muligt at leve i den anden form”. (Se også Fohat, Ptah, Khnum og Nun).

Atyantika
(Sanskrit). Atyantika stammer fra ”ati”, der betyder ”ud over” og ”anta”, der betyder ”slutning” eller ”grænse” samt ”pra”, der betyder ”opløsning”. Atyantika er en af fire former for Pralayaer eller hvileperioder. Atyantika er den ”absolutte” Pralaya eller ”totale” opløsning. Atyantika er det, der synes evigt eller uden begrænsning − dvs. det, der er hinsides grænsen for individuel Pralaya eller Nirvana. Atyantika Pralaya vedrører kun få og særlige individualiteter, som er identificeret med den frigjorte individuelle Monade (Jivanmukta) − ”det frigjorte liv”. Det henviser til Mahatma-stadiet (mesterstadiet), uanset om det er midlertidigt eller permanent indtil den følgende Mahakalpa. Når tilstanden er opnået, er ingen fremtidig evolution mulig, og dermed ingen legemliggørelse efter Mahapralaya, der varer 311.040.000.000.000 år. Der er en sandsynlighed for, at Jivanmuktaer opnår Nirvana i en tidlig cyklus i Manvantaraen, og derfor kan Mahapralaya-perioden blive næsten fordoblet. Det er så lang tid, at perioden kan betragtes som evigt eller uendeligt. Atyantika Pralaya bruges også nogle gange til at beskrive absolut formørkelse, f.eks. for en hel planetarisk kæde. (Se også Jivanmukta, Kalpa, Maha, Mahatma, Monade, Nirvana og Pralaya).

Atys
Se Attis.

Audlang
(Oldnordisk). Audlang stammer fra ”audr”, der betyder ”tomrum” og ”langr”, der betyder ”lang”. Audlang er en af flere himle i nordboernes Eddaer. I de nordiske legender er Audlang den anden himmel skabt af guddommen ovenover Idas himmel. Iflg. åndsvidenskaben er det en af ”de tre gradvist opstigende planeter i Jordkæden”. Det er de usynlige planeter, der sædvanligvis betegnes E, F og G i teosofisk litteratur. Audlang er tydeligvis en af de stofplaner, der er anderledes end Jordens fysiske stof, og som de usynlige planeter består af. Hinsides Audlang ligger der andre himle: Grimnismal i Eddaen omtaler tolv gudepaladser på hver deres relevante niveau. (Se også Edda og Ida).

Audumla
(Oldnordisk). Audumla, Audhumbla, Ødhumbla eller Ødhumble stammer fra ”audr”, der betyder ”tomrum” og ”brum”, der betyder ”skumring” – dvs. det dystre tomrum. Audumla er symbol på den frugtbarhed, der blev skabt af de frosne dampe af elivagar (gletsjere, isbølger). Audumla er himmelkoen, som i urtiden nærede jætten Ymer med sin mælk. Audumla er det feminine princip, og Ymer er det maskuline. Audumla slikkede Bure frem af saltklippen før mennesket blev skabt. Bure blev stamfar til Aserne og dermed til Odin. Audumla er derfor ”skabelsens ko” eller ”ernæreren”. Fra koen flød der fire strømme af mælk, som ernærede giganten Ymer, Ymir eller Aurgelmir (betyder stof i kog) og hans sønner, Rimturserne (frostgiganterne), før guder og mennesker blev skabt. De fire strømme af mælk, der spredte sig i hele rummet, henviser til det astrale lys i sin reneste udstråling. Audumla kunne ikke græsse, og derfor slikkede hun salt af isklipperne og skabte på den måde Bure − Skaberen. Bure fik efterfølgende sønnen Borr (den fødte), som blev gift med en af frostgiganternes døtre. De fik tre sønner, Odin (ånd), Vile (vilje) og Ve (hellig). Allegoriens betydning er indlysende. Den henviser til elementernes før-kosmiske forening af ånd eller den kreative kraft og stoffet, der var nedkølet men stadig kogende, med det antog former i overensstemmelse med den universelle vilje. Derefter træder Aserne − ”verdens søjler og støtter” (skaberne af kosmos) − ind på scenen og skaber i overensstemmelse med det, som Alfaderen ønsker. (Se også Aser, Bure, Edda, Odin, Ve, Vile og Ymer).

Augoeider
(Græsk). Augoeider stammer fra ”auge”, der betyder ”stærkt lys” eller ”udstråling” og ”eidos”, der betyder ”danne” eller ”forme”. I orfisk og neo-platonisk filosofi er Augoeiderne betegnelsen for sjælslegemet eller kausallegemet. Det svarer til Paulus’ ”åndelige legeme”. Men esoterikeren gør det til noget andet. Augoiderne er sjælens lysende, guddommelige udstråling. I Isis Unveiled er det betegnelsen for den åndelige Monade − Atma-Buddhi − og det kan sammenlignes med persernes Feruer eller Ferouer, den platoniske Nous − osv. I forbindelse med en indvielse på højt niveau kommer den indviede til at stå ansigt til ansigt med det strålende nærvær, som opleves som en lysende udstråling fra det guddommelige Selv i Monadens hjerte. (Se også Atma-Buddhi, Feruer, Kausallegeme, Monade og Nous).

Augur
(Latin). Augur betyder ”varselstyder”. En augur var en præst især i Etruskerriget, men også i det antikke Rom. Hovedopgaven for en augur var at fortolke gudernes mening og hensigt ved at tage varsler af fuglenes flugt, skrig, sang og den måde, de indtog føde på. Det kaldtes ”at tage auspicier”. Augurerne foretog varsler om krig, handel og religion, og de havde stor indflydelse på det romerske samfund. Det var dog ikke alle, der troede på varslerne − heller ikke augurerne selv. Nogle gange smilede de indforstået til hinanden. Man kaldte det for et ”augursmil”.

AUM
(Sanskrit). AUM er et Mantra. AUM eller OM aktiverer energi. Den tibetanske mester Djwhal Khul har sagt: ”Den, der lever i overensstemmelse med AUM-lyden, kender sig selv. Den, der lever og intonerer OM, kender sin broder. Den, der kender LYDEN, kender alt”. AUM er det helligste af alle ord i Indien og Tibet. AMEN er afledt af AUM. OM er den form, man hovedsageligt bruger i Tibet. I Indien bruger man for det meste AUM. AUM er et symbol på evigheden og treenigheden. I Indien betegner de tre bogstaver de tre Vedaer og desuden de tre store guder − ”A” er Agni, ”V” er Varuna og ”M” er Marut − eller ild, vand og luft. Eller de tre Gunaer, som er naturens tre kvaliteter eller Prakriti, hvor ”A” er Sattva Guna, ”U” er Raja Guna, og ”M” er Tamas Guna. Eller Universets trefoldighed hvor ”A” er Bhurloka, ”U” er Bhuvar-Loka, og ”M” er Svar-Loka, for ved hjælp af de tre lyde viser ånden sig. Eller hinduernes Trimurti − Brahma, Vishnu og Shiva, der står for skabelse, opretholdelse og opløsning af Universet. AUM siges at have en moralsk og åndeliggørende virkning, hvis mantraet udtales under meditation, når tankesindet er i ro og renset for alle urenheder. Esoterisk set er AUM bl.a. den ”tredobbelte ild” (den højere triade) i mennesket og Universet. Iflg. Paramahansa Yogananda kommer lydens uendelige kræfter fra skabelsens ord AUM− den kosmiske vibrationskraft bag alle atomenergier. Et hvilket som helst ord, der udtales med klar forståelse og dyb koncentration, har evnen til at materialisere sig. Gentagelsen af inspirerende ord, uanset om de siges højt eller stille, er beskrevet i psykoterapeutiske systemer. Hemmeligheden ligger i evnen til at løfte tankesindets vibrationsfrekvens. (Se også Agni, Brahma, Guna, Loka, Mantra, Marut, Meditation, Prakriti, Raja Guna, Sattva Guna, Shiva, Tamas Guna, Trimurti, Varuna, Veda og Vishnu).

Aupapaduka
(Sanskrit). Aupapaduka eller Opapatika på pali betyder ”selvskabt” eller ”spontant udviklet”. Forskningen viser, at Anupapadaka, som findes i Sanskrit-English Dictionary, er en misforståelse af Aupapaduka. Aupapaduka er en, der hverken går eller kommer (sådan som alle andre gør det). Aupapaduka er ”den forældreløse”, der er uden substantielle forældre. Aupapaduka er selvfødt i kraft af sin egen iboende energi, uden forældre eller forgængere som årsag til eksistensen, sådan som det sædvanligvis er tilfældet. Aupapaduka bruges derfor om visse selvskabte guder. I buddhismen henviser Aupapaduka til Dhyani-Buddhaerne, der udstråles fra Adi-Buddha uden en mellemliggende instans. Udtrykket Anupadaka − forældreløse eller uden stamfader − er en mystisk betegnelse, der har flere betydninger i esoterisk filosofi. Normalt henviser man til himmelske skabninger som f.eks. Dhyan-Chohaner eller Dhyani-Buddhaer. Men på mystisk vis svarer de til menneskelige Buddhaer og Bodhisattvaer, der er kendt som Manushi-Buddhaer. Manushi-Buddhaer kaldes også Anupadaka, når hele deres personlighed engang fusioneres med det forenede 6. og 7. princip i deres natur − eller Atma-Buddhi − hvor de bliver de såkaldte ”diamantsjæle” (Vajra-Sattva) eller fuldkomne Mahatmaer. Mysteriet om Anupadakas placering i den hierarkiske struktur er stor. Øverst i hierarkiet er den universelle ånd/sjæl, og nederst er Manushi-Buddhaerne, og alligevel er ethvert sjælsinspireret menneske en Anupadaka i latent tilstand. Derfor kan man sige, at når man taler om Universet i sin formløse, evige eller absolutte tilstand, før det blev formet af ”bygmestrene”, er Universet udtryk for Anupadaka. Der er ikke alene Aupapaduka-guddomme i solsystemet, men i enhver organisk enhed, fordi kernen i enhver enhed er en Aupapaduka. Aupapaduka er derfor en mystisk måde at udtrykke læren om den indre gud. (Se også Adi-Buddha, Atma-Buddhi, Bodhisattva, Buddha, Dhyan-Chohaner, Dhyani-Buddhaer, Mahatma, Manushi-Buddhaer og Vajra).

Aupapaduka-Bhuta
(Sanskrit). Aupapaduka-Bhuta stammer fra Aupapaduka, der betyder ”selvskabt” og Bhuta, der betyder ”element” fra roden ”bhu”, der betyder ”at være” eller ”at blive”. Aupapaduka-Bhuta er det selvskabte element. Det er det andet element på en nedadgående skala med de syv kosmiske Bhutaer eller elementer. Aupapaduka-Bhuta svarer til 2. Logos eller den umanifesterede Logos. (Se også Aupapaduka, Bhuta og Logos).

Aupapaduka-Tattva
(Sanskrit). Aupapaduka-Tattva stammer fra Aupapaduka, der betyder ”selvskabt” og Tattva, der betyder ”det” eller ”virkelighed”. Aupapaduka-Tattva er det selvfødte eller forældreløse princip. Det er det andet element på en nedadgående skala med de syv kosmiske Tattvaer, hvor kun fem Tattvaer er omtalt i Indiens filosofiske skoler. Aupapaduka har en mystisk betydning, som henviser til det, der bliver til noget, uanset om det er i kosmos eller i et menneske. Det sker udelukkende i kraft af den iboende energi og ikke som afkom eller barn af en forgænger. Aupapaduka-Tattva svarer til 2. Logos eller den umanifesterede Logos. (Se også Aupapaduka, Logos og Tattva).

Aura
(Græsk/Latin). Aura stammer fra det græsk/latinske ”aura”, der betyder ”luft”. Alt i Universet udgør et centrum for levende energier af en eller anden type, og derfor må alt nødvendigvis være omgivet af et kraftfelt, der sender sine energier eller stråler ud i det omgivende rum og skaber forbindelse til objekter inden for indflydelsessfæren. Auraen er derfor en subtil, usynlig essens, der omgiver alt skabt. Menneskets aura er udtryk for finere legemer, som skaber et energifelt, der omgiver menneskets fysiske legeme. Auraen er menneskets forskellige indre eller finere legemer – det æteriske, astrale og mentale legeme, som vibrerer med forskellige hastigheder og frekvenser. De finere legemer gennemtrænger det fysiske legeme og strækker sig desuden ud over det – det æteriske en smule, det astrale længere og det mentale og kausale endnu længere. Det område, der strækker sig ud over det fysiske legeme, kalder man sædvanligvis ”aura”. Man kan også sige, at auraen er en betegnelse for: 1) Den energimæssige udstråling som sjælen, mentallegemet og astrallegemet samlet set udstråler, når deres kræfter og energier mødes i det æteriske legemes centre. 2) De selvstændige udstrålinger, som hvert legeme udsender, og som fortolkes af clairvoyante som farver, følelsestilstande og tankeformer. Kun æterlegemet kan lejlighedsvis ses med det fysiske øje som en svagt lysende, gråviolet tåge, der strækker sig ca. 5 cm uden for det fysiske legeme. Skarpheden er afhængig af menneskets sundhedstilstand. Æterlegemet kaldes derfor også sundhedsauraen. Den øvrige del af auraen, hvis omfang og farver afhænger af menneskets udviklingsgrad, kan kun ses af clairvoyante, for legemerne består ikke af fysisk stof fra det fysiske plan. Dyr er på mange måder langt mere sensitive over for auraer end mennesket. De såkaldte uorganiske stoffer har også en aura i form af magnetisk udstråling. (Se også Astrallegeme, Auralæsning, Aurisk æg, Clairvoyance, Mandorla, Mentallegeme, Nimbus og Æterlegeme).

Auralæsning
Auralæsning er en analyse af auraens farve, form, tæthed og sammensætning til bl.a. diagnosticering. Analysen kan kun foretages af clairvoyante. Normalt fortolker den clairvoyante auraens farver og de tankebilleder og symboler, der er aftegnet i auraen, for de afslører en hel del om et menneskes psykiske vaner. En auralæsning er imidlertid afhængig af, hvor klartseende den clairvoyante er. Ofte fejlfortolkes der, bl.a. fordi det er vanskeligt at skelne mellem mentale og astrale energier eller pga. uvidenhed. (Se også Astrallegeme, Aura, Aurisk æg, Clairvoyance, Mandorla, Mentallegeme, Nimbus og Æterlegeme).

Aurbode
(Oldnordisk). Aurbode eller Ørboda er i nordisk mytologi en jættekvinde, der er gift med Gymer og mor til Gerd og Bele. Freyr forelskede sig i Gerd. (Se også Bele, Edda, Freyr, Gerd og Gymer).

Aurgelmir
Se Ymer.

Aurisk æg
Aurisk æg er et åndsvidenskabeligt udtryk for menneskets aura. Betegnelsen er inspireret af auraens form. Auraen spænder fra det guddommelige til det fysisk-æteriske. Det auriske æg er center for alle de monadiske, åndelige, sjælelige, mentale, astrale og vitale energier og evner. Essentielt er det auriske æg evigt, for det består under hele Pralaya-tilstanden og under hele Manvantaraen. Hver eneste skabning og genstand i Universet − herunder selve Universet − har eller snarere er sit selvstændige auriske æg. Det auriske ægs oprindelige stof er Akasha. Det auriske æg stammer fra Monaden som er hjertet eller kernen, og når skabelsen begynder, udstråles manifestationen i strømme af vital effluvia (et udtryk der bruges om en usynlig udstråling). På de forskellige planer, som det auriske æg gennemstrømmer, går der en søjle af lys fra det atmiske til det fysiske, og hver aura, der dannes, er et princip eller et element, som i mennesket udgør syv. Når det auriske æg ses på et hvilket som helst plan i den menneskelige opbygning, opdager man, at planet ikke alene svarer til, men reelt er et af menneskets seks principper, som ser ud til at være ægformet. Det auriske æg kan være mere eller mindre tæt og mere eller mindre lysende, og ægformen består af en central del, der er omgivet af en enorm aktiv hvirvlende sky, som består af Prana-strømninger, og de aktive Prana-strømme spiller sammen på et hvilket som helst plan. (Se også Akasha, Astrallegeme, Aura, Auralæsning, Clairvoyance, Mandorla, Manvantara, Mentallegeme, Monaden, Nimbus, Pralaya, Prana og Æterlegeme).

Aurnavabh
(Sanskrit). Aurnavabh er en gammel sanskrit-kommentator. Aurnavabh er desuden en grammatiker, der omtales i Yaskas Nirukta, men det er også en dæmon, der omtales i Rig-Veda. (Se også Nirukta, Rig-Veda og Veda).

Aurva
(Sanskrit). Aurva er en Rishi. Han var søn af Urva og Bhrigus barnebarn som omtales i Rig-Veda. Mahabharata oplyser, at Aurva var kong Sagaras lærer (og han reddede hans mor fra ligbålet). Aurva er desuden den vismand, som har fået æren af at have opfundet ”ildvåbnet” ved navn Agneyastra. (Se også Agneyastra, Mahabharata, Rig-Veda, Rishi og Veda).

Automatisme
Automatisme er betegnelsen for bevægelser eller aktiviteter, som et menneske udfører uden at være bevidst om det – f.eks. søvngængeri, automatskrift osv. (Se også Automatskrift).

Automatskrift
Automatskrift forekommer, når et menneske er i stand til at skrive uden selv at kontrollere nedskrivningen. Automatskrift kan eksempelvis foregå i trancetilstand. Ved automatskrift tager et menneske pen og papir, tømmer tankesindet og venter på, at pennen begynder at skrive ved hjælp af ufrivillige impulser. Nogle gange kan pennen erstattes af et Ouija-bræt. Resultaterne varierer fra totalt negative, via en fase med ulæselige skriblerier med nedskrivning af sammenhængende beskeder eller endda citater fra sjældne bøger. Evnen er vidt forskellig fra menneske til menneske, men det er kun et mindretal, der er i stand til at udvikle og praktisere automatskrift. Den spiritistiske forklaring er, at meddelelserne stammer fra afdøde ”på den anden side”. Men under alle omstændigheder er det nødvendigt for den, der skal foretage automatskrivningen, at man opgiver den personlige kontrol og trækker sin vilje over det fysisk-æteriske og astrallegemet tilbage, og overlader disse aspekter til ukendte skabninger og påvirkninger. Fra et åndsvidenskabeligt synspunkt er det yderst farligt, for normalt er man beskyttet af sin fysiske organisme og af sin egen vilje, som kan modstå de farlige og ofte ondartede påvirkninger fra det lavere astralplan. Hvis man stræber efter at nedbryde barrieren, er det en procedure, der kan medføre en blokering i samspillet med det højere selv. (Se også Automatisme, Ouija-bræt og Ånden i glasset).

Autoskopi
(Græsk). Autoskopi er en betegnelse for en ud-af-kroppen oplevelse, hvor et menneske iagttager sit fysiske legeme fra et punkt uden for sig selv.

Autosomnambulisme
(Latin). Autosomnambulisme er sammensat af ordene ”somnus”, der betyder søvn og ”ambulare”, der betyder at gå omkring. Autosomnambulisme er derfor søvngængeri. Autosomnambulisme betegner desuden et menneske, som ved brug af sin egen vilje bringer sig i en somnambul tilstand for at udvikle clairvoyance. Ofte benyttes fysiske hjælpemidler som f.eks. røgelse, spejlblanke genstande osv.

Autosuggestion
(Latin). Autosuggestion stammer fra ”suggestio”, der betyder suggererende påvirkning, dvs. psykisk påvirkning af et andet menneske. Autosuggestion er en suggestiv evne, som virker tilbage på afsenderen. Autosuggestionens kraft kan være så stor, at den synligt påvirker det fysiske legeme – eksempelvis stigmatisering. Autosuggestion er i virkeligheden en stærk koncentration, der aktiverer mentale kræfter. I en mildere form bruges autosuggestion til at styre sig selv mod et bestemt mål.

Avabodha
(Sanskrit). Avabodha stammer fra ”ava”, der betyder ”ned” eller ”væk” og ”bodha”, der betyder ”opvågnen”. Avabodha vil sige at være ”bevidst vidende” eller ”have indsigt”. Avabodha er derfor skelneevne eller skærpet opfattelsesevne. Avabodha er en titel på Aditi i betydningen ”moder for viden”. (Se også Aditi).

Avadhoot
(Sanskrit). Avadhoot er en oplyst person, der har opnået en særlig åndelig bevidsthedstilstand. Avadhoot bruges af Ananda Marga m.fl. (Se også Ananda Marga).

Avadhuta
(Sanskrit). Avadhuta stammer fra ”ava-dhu”, der betyder ”at ryste af sig”, ”fordrive”, ”tilbagevise” eller ”afvise”. Avadhuta henviser til onde ånder eller fjender. Der er tale om et menneske, som har rystet materialistiske følelser og hæmmende bindinger af sig. Avadhuta er også en af askesens seks grader eller stadier. Avadhuta bruges desuden om planter, der rystes af vinden.

Avaivartika
(Sanskrit). Avaivartika består af ”ikke” og ”vi-vrit”, der betyder ”at vende rundt” eller ”at kredse”. Avaivartika betyder derfor ikke-roterende eller ikke-reinkarnerende. Der er tale om et menneske – en Avaivartya − der er kommet så langt på udviklingsvejen, at det ikke længere er slave af eller lænket til Samsaras roterende hjul. Derfor oversættes Avaivartika også med ”den, der ikke roterer mere”. Det henviser til 7. rundes mennesker, og derfor kan det reelt henføres til et menneske, der har nået Nirvana. Avaivartika er et tilnavn for alle Buddhaer, ”som aldrig vender tilbage, men går direkte til Nirvana”. Uanset om mennesket går i Nirvana som f.eks. Pratyeka Buddhaer, eller om de opgiver den ophøjede tilstand og forbliver Nirmanakayaer − medfølelsens Buddhaer − så har begge grupper af Buddhaer frigjort sig fra nødvendigheden af at ”rotere” eller inkarnere. (Se også Buddha, Nirmanakaya, Nirvana, Pratyeka-Buddha og Samsara).

Avalokitesvara
(Sanskrit). Avalokitesvara stammer fra ”ava”, der betyder ”ned” eller ”væk” og roden ”lok”, der betyder ”at se på” og ”at kontemplere”. Etymologisk betyder Avalokitesvara ”den, der ser ned (fra himlen)”. Avalokitesvara henviser til Herren eller det guddommelige i det nedadskuende aspekt. I åndsvidenskaben er Avalokitesvara principielt det samme som 2. Logos. Betegnelsen benyttes også om sjælen eller det højere Selv, og derfor har det afgørende betydning, om Avalokitesvara skal opfattes i sit kosmiske aspekt eller i sin funktion i en enhed i kosmos. Avalokitesvara er det 7. princip i mikrokosmos, og dermed Atman eller Atma-Buddhi. Det er analogt med det 7. eller højeste princip i makrokosmos − den kosmiske Logos. Konsekvensen er, at der er to Avalokitesvaraer – 1. Logos og 2. Logos − enten for makrokosmos eller for mikrokosmos, fordi 1. Logos afspejler sig i 2. Logos i makrokosmos, ligesom Atman afspejler sig i og arbejder gennem sin spejling i Buddhi. Det svarer til Parabrahman og Mulaprakriti, men Avalokitesvara er hovedsagelig den kosmiske Monade eller 1. Logos, men desuden menneskets guddommelige Monade eller menneskets Atma-Buddhi. Det er derfor Avalokitesvara, der åbner for manifestation eller differentiering på begge niveauer. I nordbuddhismen er Avalokitesvara syntesen af de syv Dhyani-Buddhaer og derfor den første Buddha eller Logos. Avalokitesvara er desuden navnet på en vigtig Bodhisattva. Avalokitesvara kendes ikke i Hinayana, men er vigtig i Mahayana uden for Indien. I Kina er Avalokitesvara identificeret med Kwan-Yin og i Japan med Kwannon eller Kannoh. I Tibet er Avalokitesvara den første guddommelige forfader. Men i esoterisk filosofi er han Avaloki − ”tilskueren”− dvs. ånden eller det højere Selv, mens Padmapani er sjælen eller højere Manas. Mantraet ”Om Mani Padme Hum” bruges specielt til at invokere åndens og sjælens fælles hjælp. Samtidig med at det universelle tankesind udvikler sig, manifesteres den skjulte visdom − Adi-Buddha − som Avalokiteshvara (eller som den manifesterede Ishvara). Avalokiteshvara svarer til egypternes Osiris, zarathustrismens Ahura Mazda, hermetikkens ”himmelske menneske”, platonikernes Logos og vedantisternes Atman. (Se også Adi-Buddha, Ahura Mazda, At-ma-Buddhi, Atman, Bodhisattva, Buddhi, Dhyani-Buddha, Hinayana, Ishvara, Kwan-Yin, Logos, Mahayana, Monade, Mulaprakriti, Om Mani Padme Hum, Osiris, Parabrahman og Zarathustrisme)

Avara
(Sanskrit). Avara stammer fra ”ava” der betyder ”ned” eller ”nedenfor” – dvs. underordnet, lavere eller yngre.

Avarana
(Sanskrit). Avarana stammer fra ”a-vri”, der betyder ”at skjule” eller ”at omgive”. Avarana er noget, der omfatter, gemmer, tilslører eller omslutter. Som navneord er det en handling, der omslutter eller skjuler noget, eller beskytter det som en mur, et skjold eller beklædningsgenstand. I esoterisk filosofi henviser Avarana til intellektuel blindhed, og i Vedanta-filosofien betyder Avarana-Shakti illusionens magt, for det er det slør, der skjuler eller omgiver skabningernes eller tingenes virkelige natur. (Se også Vedanta og Shakti).

Avastha
(Sanskrit). Avastha betyder ”status” eller ”tilstand”. Hindu-astrologien har udviklet metoder til at påvise de Avasthas (bevidsthedstilstande) man modtager fra planeterne på ethvert givet tidspunkt. De fire Avasthas er beskrevet i Mandukya Upanishad. De fire tilstande er vågen (Jagrat), drømmende (Svapna) og drømmeløs søvn (Sushupti). Den dybeste er en tilstand af høj åndelig bevidsthed (Turiya). Svapna og Sushupti er drømmetilstande eller astral bevidsthed, hvor bevidstheden er mere eller mindre frigjort fra kroppens hylster, og delvis vågen på astralplanet på højere eller lavere underplaner afhængig af udvikling og omstændighed, mens Turiya er en tilstand af overbevidsthed. Turiya er en tilstand af det dybeste fravær fra alt i den materielle verden. Jagrat, den vågne tilstand er nem at forstå. Under Svapna eller den drømmende bevidsthed under søvnen har Jagrat – den vågne tilstand – indvirkning på tankesindet. Kroppen hviler sig, men bevidstheden er aktiv. Sushupti eller den drømmeløse søvn, er en tilstand, hvor det fysiske menneske befinder sig i dyb selvglemsel. Det er et stadie, der klart adskiller sig fra både den vågne tilstand (Jagrat) og den drømmende tilstand (Svapna). Under Sushupti er både kroppen og sindet i hvile. Og når man vågner, har man en oplevelse af, at man er helt udhvilet. Turiya er yoga-filosofiens betegnelse for en bevidsthedstilstand, som kaldes ”den fjerde tilstand”. Turiya er menneskets højere bevidsthed. Den individuelle sjæl kaldes vågen, så længe den er knyttet til eksterne objekter og når bevidstheden identificerer sig med eksterne objekter, skaber det en begrænset tilknytning til sjælen. Svapna (drømmetilstanden) opstår, når bevidstheden går ind i Hita Nadi, som udgår fra hjertet, og omslutter den store membran der omgiver hjertet, og en individuelle sjæl oplever tilstanden som drøm. I drømmetilstanden er sanserne rolige og fokuseret i bevidstheden. Bevidstheden opererer på en fri og uhindret måde. De objekter, der opstår i drømme, stammer fra indtryk, der er modtaget i vågen tilstand pga. af tilknytningen til objekterne. Et menneske, der er bevidst tilknyttet sin sjæl, drømmer ikke. (Se også Jagrat, Svapna, Sushupti og Turiya).

Avatar
(Sanskrit). Avatar eller Avatara stammer fra ”ava”, der betyder ”ned”, sammen med roden ”tri”, der betyder ”at krydse” eller ”at passere”. Avatar er ”den, der passerer ned” − eller mere præcist betyder Avatar ”nedstigning” (i kødet). En Avatar er en befriet sjæl – en ”gudesøn”, der er fri for enhver binding til de lavere eksistensplaner. Men på trods af sin frigørelse, stiger Avataren alligevel ned (inkarnerer) for at åbenbare et guddommeligt princip på det fysiske plan. Der er derfor tale om en inkarnation på det fysiske plan af en guddommelig eller højtstående åndelig skabning, der stiger ned for at vejlede menneskeheden ved hjælp af sin lære og sit eksempel. De store religionsstiftere betragtes som Avatarer. En Avatar beholder i en inkarnation alle sine guddommelige evner og kræfter. Shri Krishna var en af Vishnus Avatarer. Dalai Lama betragtes som en Avatar af Avalokiteshvara og Teshu Lama som Tzon-kha-pa eller Amitabha. Sankaracharya, Lao-Tze og Jesus var Avatarer på forskellige niveauer og med lidt forskellig struktur. En Avatar viser sig, når en direkte stråle fra Logos strømmer ind i, inspirerer og oplyser et menneske med en Bodhisattva som mellemled, som inkarnerer i et pågældende menneske. Mennesket er fuldt bevidst om, at det stiller sit redskab til rådighed. Der er to slags avatarer: Den, der fødes af en kvinde og den ”forældreløse” − Anupadakaen. En Avatar har en kombination af tre elementer i sin natur − en inspirerende guddommelighed, en højt udviklet karakter eller sjæl, der er stillet til rådighed som en kanal for den guddommelige impuls og en ren og forædlet fysisk krop. I hinduistiske legender beskrives Vishnu som en udviklingslinje med 10 Avatarer: 1) Matsya – fisken. 2) Kurma – skildpadden. 3) Varaha – ornen. 4) Narasimha − den menneskeskabte løve (menneskets sidste dyriske fase). 5) Vamana − dværgen (det første skridt mod menneskeform). 6) Parasu-Rama − Rama med øksen (helten). 7) Rama-Chandra − helten i Ramayana. 8) Krishna − søn af Devaki. 9) Gautama Buddha. 10) Kalki-Avataren − den Avatar, der viser sig ved slutningen af Kali-Yuga ridende på en hvid hest som indledningen til en ny og retfærdig tidsalder på Jorden. En hest har altid været et symbol på den indre åndelige Sols vitale og åndelige energier. Når det siges, at næste Avatar kommer ridende på en hvid hest, betyder det, at han kommer opfyldt af lys eller stråleglans, for en Avatar er en manifestation af åndelig og intellektuel solenergi på Jorden. (Se også Amitabha, Anupadaka, Avalokiteshvara, Devaki, Gautama Buddha, Kalki-Avatar, Kali-Yuga, Krishna, Nirmanakaya, Ramayana, Tzon-kha-pa, Vishnu og Yuga).

Avesa
(Sanskrit). Avesa stammer fra ”a-vis”, der betyder ”at gå ind i”. Dvs. at indtræde, få adgang til eller tage i besiddelse, som det f.eks. er tilfældet med en besættelse. I gammel tid brugte man udtrykket til at beskrive et raserianfald eller dæmonisk vanvid. I åndsvidenskabelig litteratur betegner Avesa enten en mesters midlertidige anvendelse af et menneskes krop til specifikke åndelige formål eller en Avatars tilstedeværelsen på det fysiske plan for at give en guddommelig impuls til menneskeheden. Avesa har derfor samme betydning som den tibetanske Tulku. Avesa betyder derfor, at en ydre instans midlertidigt tager et menneskes krop i besiddelse uanset om formålet er positivt eller negativt. (Se også Avatar, Sankaracharya og Tulku).

Avesta
(Persisk). Avesta, Apstak eller Avestak (på pahlavi) var de gamle perseres hellige skrifter inden for Zarathustrisme-troen. Avesta udgør kun en lille del af den oprindelige tekstmængde, som var opdelt i 21 nasker (bundter). Der findes dog værdifulde oplysninger om den tabte del af teksterne i værket Denkart fra 800-tallet skrevet på pahlavi. Teksterne er skrevet på Avestan, der tidligere var kendt som Zend eller gamle ”Bactrian”, som er et østiransk sprog. Man mener, at de vigtigste dele af teksterne – Gathaerne − er profeten Zarathustras hellige åbenbaringer, der blev nedskrevet omkring år 1000 f.Kr. Selv om kun Gathaerne anses for at være skrevet af Zarathustra selv, opfattes hele tekstsamlingen som inspireret af hans lære. De ældste dele menes dog at være lidt ældre, mens de yngre dele regner man med er skrevet 559-330 f.Kr. Teksterne i Avesta blev nedskrevet i løbet af flere hundrede år. Yasnas liturgiske tekster, der omfatter Gathaerne, er skrevet i ældre Avestan med senere tilføjelser i yngre Avestan. Yasnas ældste dele kan være ældre end Gathaerne. Visprat og Vendidad, der er skrevet i yngre Avestan, blev sandsynligvis forfattet senere, men det er ikke sikkert. Vendidad blev primært skrevet til rituel rensning. Visparat − en anden gruppe af skrifter i Avesta − mentes at være forfattet for at ære og bede til guderne. Avesta blev mundtligt overleveret, indtil den under sasanidernes styre i Iran blev nedskrevet med et alfabet på 46 tegn, der var udviklet til formået, og som muliggjorde gengivelse af enhver vokal og konsonant. Avesta inddeles traditionelt i 1) Yasna − som reciteredes af præsterne under yasna-ceremonien. 2) Visprat − som indeholder tilbedelse af skytsguderne. 3) Yashterne − hymner til enkelte yazataer, de tilbedelsesværdige. 4) Khorde Avesta −”lille Avesta”, der består af bønneformler, som især er beregnet for lægfolk. 5) Vendidad − loven mod dæmonerne, som indeholder omfattende renselsesforskrifter. (Se også Avestan, Pahlavi, Yasna, Zarathustra og Zarathustrisme).

Avestan
(Persisk). Avestan var tidligere kendt som ”Zend” eller gamle ”Bactrian”. Det er et østiransk sprog, som kun kendes fra det sprog, der bruges i Avesta – zarathustrismens skrifter. Zarathustrisme kaldes også zoroastrisme eller parsisme. Sproget blev brugt i bl.a. Arachosia/Sistan, Herat, Merv og Baktrien. Yaz-kulturen betragtes som en sandsynlig arkæologisk afspejling af den tidlige østiranske kultur, der er beskrevet i Avesta. Avestans status som et helligt sprog har sikret dets fortsatte anvendelse til nye orddannelser, længe efter at sproget var ophørt med at være et såkaldt levende sprog. H.P. Blavatsky definerer Avestan som ”en gammel betegnelse for Arabien”. (Se også Avesta, Zarathustra og Zarathustrianisme).

Avichi
(Sanskrit). Avichi eller Avitchi består af ”ikke” og ”vichi”, der betyder ”bølger” eller ”glæde”. Avichi betyder derfor glædesløs eller en tilstand, der er uden bølger eller bevægelse – dvs. uden lykke og uden hvile. I almindelig forståelse er det et sted for onde erkendelser, men der er ikke tale om Guds ”straf” i kristen forstand. Det er et sted, hvor viljen til det onde og utilfredsstillede egoistiske længsler får en chance for at ekspandere og møde sin endelige udslettelse. Avichi findes i mange grader, for naturen rummer alle nuancer. På højere niveauer, hvor gode og sande mennesker finder hvile, fred og lyksalighed, har naturen andre områder og stadier, der virker tiltrækkende på de mennesker, der ønsker at udtrykke de onde lidenskaber, der brænder inden i. Avichi er en tilstand − ikke en lokalitet. Men en enhed, uanset hvilket stadie den befinder sig i, skal have position, og derfor er Avichi – i hvert fald set fra menneskehedens udviklingsniveau – identisk med Myalba – Jorden – dvs. nogle af planetens laveste aspekter. Selv om Avichi kan betragtes som udtryk for stagnerende liv og skabninger, der er uden bevægelse, er tilstanden midlertidig på den evolutionære stige. Så længe handlingerne ikke medfører tiltrækning til 8. sfære – dødens sfære − er der stadig mulighed for at genvinde sit fodfæste på den opadgående evolutionære stige. Processerne i Avichi sker ikke kun lige efter døden eller mellem to inkarnationer, men også i løbet af livet i den fysiske verden. I den forstand er Avichi modsætningen til Devachan. (Se også Devachan og Myalba).

Avichi-Nirvana
(Sanskrit). Avichi-Nirvana eller Avitchi-Nirvana er en frygtelig tilstand, der består af en ubeskrivelig, selvpålagt elendighed, som er det modsatte af salighedens Nirvana, som opleves af Dhyani-Chohaner i æoner. Avichi-Nirvana består enten indtil den hensygnende Monade i et desperat forsøg redder sig selv eller − mere normalt − til den endelige opløsning følger i 8. sfære, og skabningen forsvinder som et organisk væsen, som definitivt udslettes. (Se også Avichi, Dhyani-Chohan, Monade og Nirvana).

Avidya
(Sanskrit). Avidya består af ”ikke” og ”vidya”, der betyder ”viden” eller ”visdom”. Avidya er derfor ”uvidenhed” eller ”forkert viden” – og en modsætning til Vidya, som er visdom eller kundskab. Avidya er den uvidenhed, der stammer fra og skabes af sansernes illusion, og dermed er det uvidenhed om åndelige ting. (Se også Vidya).

Avikara
(Sanskrit). Avikara består af ”ikke” og ”vikara”, der er afledt af ”vi-kri”, der betyder ”at transformere” eller ”at ændre”. Avikara betyder derfor uforanderlig eller fri for degenerering − et udtryk, der bruges om guddommen eller Hierarkiets overhoved.

Avyakta
(Sanskrit). Avyakta består af ”ikke” og ”vyakta”, der betyder ”manifestere” eller ”vise”. Vyakta er afledt fra ”vy-anj”, der betyder ”at salve”, ”at smykke” og ”at åbenbare”. Avyakta er den uafslørede årsag, som er udelt eller udifferentieret. Avyakta er det modsatte af Vyakta − det differentierede. Avyakta bruges om den umanifesterede og Vyakta om den manifesterede guddom – dvs. Brahma. Vishnu og Shiva betragtes også som umanifesterede guddomme, og i Bhagavad-Gita bruges udtrykket om Krishna. I Samkhya-filosofien er Vyakta identisk med Mulaprakriti (urstoffet). Det er Parabrahmans slør eller Parabrahman manifesteret i Mulaprakriti. Mulaprakriti er det umanifesterede aspekt af den differentierede natur og dermed Avyakta, men udtrykket kan også bruges om Universets bevidsthedsaspekt i de ufatteligt lange tidsperioder, hvor den kosmiske bevidsthed er sunket ind i sin egen essens og er umanifesteret. På samme måde kan man sige, at de højere, guddommelige eller åndelige aspekter af kosmisk bevidsthed er Avyakta selv i perioder med kosmisk manifestation. (Se også Bhagavad-Gita, Brahma, Krishna, Mulaprakriti, Parabrahman, Samkhya, Shiva, Vishnu og Vyakta).

Avyaktabrahma
(Sanskrit). Avyaktabrahma stammer fra ”avyakta”, der betyder ”umanifesteret” plus ”Brahman”, der er den første umanifesterede guddom. Avyaktabrahma står for det 7. princip. (Se også Avyakta og Brahman).

Avyaktamurti
(Sanskrit). Avyaktamurti stammer fra ”avyakta”, der betyder ”umanifesteret” og ”murti”, der betyder ”form” eller ”facon” fra roden ”murc”, der betyder ”at kondensere” eller ”at størkne”. Avyaktamurti betyder derfor at antage form. Avyaktamurti henviser til den udifferentierede kosmiske substans. Krishna sagde: ”Hele Universet er gennemtrængt af mig i min Avyaktamurti”. Det er en oplysning om, at Universets udifferentierede åndelige substans gennemstrømmer hele Universet, og Krishna er identisk med Logos. (Se også Avyakta, Krishna og Logos).

Avyaktanugrahana
(Sanskrit). Avyaktanugrahana stammer fra ”avyakta”, der betyder ”umanifesteret” og ”anugrahana”, der er den 5. eller 8. skabelse i Puranaerne. Avyaktanugrahana beskriver Universets umanifesterede periode og udviklingen af former, og det henviser til Parabrahman og Mulaprakriti i forening. (Se også Avyakta, Mulaprakriti, Parabrahman og Puranaer).

Avyaya
(Sanskrit). Avyaya består af ”ikke” og ”vyaya”, der betyder ”forbehold for ændringer”. Det er afledt af roden ”vyay”, der betyder ”at forbruge”. Som adjektiv betyder Avyaya ”noget, der ikke kan ændres”, ”noget, der er uforgængeligt” eller ”ubestikkeligt”. Som maskulint navneord er Avyaya en betegnelse for Vishnu og Shiva, og som intetkøn er Avyaya en legemlig del af en organisme (bruges i Vedanta-filosofien). (Se også Shiva, Vedanta og Vishnu).

Axieros
(Græsk). Axieros, Axiokersa, Axiokersos − eller Aschieros, Achiosera, Achiochersus − er en af Kabirierne. Det var tre guddomme i den græske mytologi, og tilbedelsen af dem og deres mysterier var primært centreret på Samothrake. I forbindelse med mennesket tilhørte Kabiri de fire lavere grupper af åndelige skabninger, der er kendt som Pitrier, Kumaraer og Agnishwattaer, der alle er børn af den kosmiske Mahat. Det er guddomme, som på trods af at de repræsenterede mindre guder, når de sammenlignes med de tolv store guder, alligevel blev betragtet med den største ærefrygt – navnlig af de mennesker, der blev indviet i deres mysterier. Herodot beskriver dem og deres funktioner med stor respekt, og han omtaler dem som ildguder, og det er korrekt, for kosmisk set repræsenterer de kræfter i relation til den skabende ild og tankekraft, som i menneskeheden arbejder på samme måde som de intellektuelle Ild- eller Solpitrier. Deres indflydelse på menneskeheden er direkte forbundet med Manas og Buddhi-Manas. (Se også Agnishwatta, Buddhi-Manas, Herodot, Kabiri, Kumaraer, Mahat, Manas og Pitri).

Axinomanti
Axinomanti betyder ”øksespådom”, hvor en økses bevægelser kunne bruges til spådom. Axinomanti stammer fra det engelske ord ”axe” (økse). Axinomanti er en gammel form for spådomskunst eller metode til at forudsige fremtidige begivenheder ved hjælp af en økse. Det var en kunst, der tidligere var meget udbredt, og nogle kilder oplyser, at spådommen blev udført ved at lægge en agat på en rødglødende stridsøkse eller ved at hugge en stridsøkse fast i en roterende pæl, og dermed kunne skaftet pege præcist på et af navnene på de personer, der var under mistanke. Når handlingen blev gentaget og den igen pegede på samme navn, blev vedkommende erklæret skyldig. Aristofanes og Plinius omtaler Axinomanti.

Ayana
(Sanskrit). Ayana er afledt af roden ”ay”, der betyder ”at gå”. Ayana betyder derfor ”gå”, ”vandre”, ”vej”, ”sti”. Ayana bruges i astronomi om præcession. Solens bevægelse nordpå eller sydpå, fra det ene solhverv til det andet, er en Ayana eller et halvår. To Ayanaer udgør et år. Ayana betegner også jævndøgnspunkterne. Desuden henviser Ayana til kredsløb i Universet.

Ayatana
(Sanskrit). Ayatana består af ”a”, der betyder ”imod” samt roden ”yat”, der betyder ”at hvile i”, ”at hvile på” eller ”at stræbe imod”. Ayatana er et hvilested, sæde eller opholdssted. Det er et alter, og stedet hvor den hellige ild brænder. Ayatana repræsenterer et indre eller ydre fristed. I buddhismen er der seks Ayatanaer (Shadayatanaer). De består af de fem sanser plus Manas, der betragtes som det inderste sæde eller opholdssted for den lavere bevidsthed, der fungerer via de fem fysiske sanseorganer plus kroppens manasiske redskab − hjernen. Ayatanaerne er derfor klassificeret som en af de tolv Nidanaer (forbindelser, bindinger, links), der danner en årsagskæde eller de lavere årsager til eksistens. (Se også Manas og Nidana).

Ayn-Soph
Se Ain-Soph.

Ayodhya
(Sanskrit). Ayodhya er den antikke by, der blev grundlagt af Ikshvaku, grundlæggeren af solracen (suryavansha). Ayodhya er også hovedstaden i Rama, som er helten i Ramayana. Man mener, at Ayodhya er identisk med nutidens by Oude ved Sarayu floden. (Se også Ikshvaku, Rama, Ramayana, Surya og Suryavansha)

Ayur-Veda
(Sanskrit). Ayur-Veda stammer fra ”ayus”, der betyder ”liv”, ”sundhed”, ”vitalitet” samt ”veda”, der betyder ”viden”. Ayur-Veda – viden om sundhed − er en af de mindre Vedaer, der generelt betragtes som et supplement til Atharva-Veda, der er en af de fire vigtigste Vedaer. Den omhandler videnskaben om sundhed og medicin, og den er opdelt i otte afsnit: 1) Salya – kirurgi, 2) Salakya − videnskaben om helbredelse af sygdomme i hovedet og organerne, 3) Kaya-Chikitsa − helbredelse af sygdomme, der påvirker hele kroppen – dvs. almindelig lægebehandling, 4) Bhuta-Vidya − behandling af psykiske og deraf følgende fysiske sygdomme, som man mente blev skabt af Bhutaer (dæmoner), 5) Kaumara-Nhritya − medicinsk behandling af børn, 6) Agada-Tantra − læren om modgifte, 7) Rasayana-Tantra − læren om eliksirer, 8) Vajikarana-Tantra − læren om elskovsmidler. Medicin blev betragtet som en af de hellige videnskaber i alle gamle kulturer, og det var en af de videnskaber, der sorterede under præsteskabet. Listen over emnerne viser, at området var omfattende. Ayur-Vedas forfatterskab tilskrives Dhanvantari af nogle. Han kaldes også ”gudernes læge”, som blev skabt i forbindelse med den mystiske kærning af havet, hvor han viste sig med en kop Amrita (udødelighed) i hænderne. (Se også Amrita, Bhuta og Veda).

Ayuta
(Sanskrit). Ayuta består af ”ikke” og roden ”yu”, der betyder ”at binde” eller ”at fastgøre”. Ayuta betyder derfor ”ubundet” eller ”ikke fastgjort”. Ayuta-Siddha er et filosofisk begreb, der betyder at være ubundet (af indblanding fra rummet), og dermed henvises der til det iboende eller det medfødte. Ayuta betyder også 10.000 eller myriader. (Se også Siddha).

Azael
(Hebraisk). Azael, Aza’el eller Azza’el er en af de højerestående engle, der omtales i Kabbalaen. Zohar fortæller, at han og englen Uzza spottede Gud (Elohim) for at skabe en menneskehed, der syndede, og derfor blev de kastet til jorden og forvandlet til mennesker. (Se også Elohim, Kabbala, Uzza og Zohar).

Azazel
(Hebraisk). Azazel eller Azazael og Azazil på arabisk er et begreb, der anvendes tre gange i den hebraiske bibel. Traditionelt betragtes Azazel som en syndebuk for Israels synder. Azazel er ”han, som forstår Azazel-mysteriet”, siger Aben-Ezra, ”− og som vil afsløre mysteriet om Guds navn”. Og dermed er Azazel ”sejrens Gud”. Men i traditioner som f.eks. jødedommen, kristendommen og islam er Azazel imidlertid navnet på en falden engel eller dæmon. Azazel er inspireret fra det gamle Egyptens Typhon. (Se også Typhon).

Azerekhsh
(Pahlavi). Azerekhsh er det mest berømte af de gamle magiske ildtempler, der ligger i Shiz − hovedstaden i Atropatene (den persiske Gazn). Iflg. traditionen er Azerekhsh-templet dedikeret til Zartusht (Zarathustra). (Se også Pahlavi og Zarathustra).

Azhi-Dahaka
(Avestan). Azhi-Dahaka eller Zahak på persisk stammer fra ”azhi” eller ”azi”, der betyder ”slange”. Azhi-Dahaka er den destruktive slange eller drage, som er identisk med Satan. I Avesta fremstilles den som en 3-ledet drage, der modarbejder guddommeligt lys og herlighed fra oven. Azhi-Dahaka forsøger at få kontrol over lyset, men ildguden Atar, der er søn af Ahura Mazda, skræmmer ham væk og genopretter lyset. Kampen udspiller sig på havet − Vourukasha – som er urhavet, hvorfra alle vande på Jorden er faldet ned fra sammen med vindene og skyerne. En anden myte, der minder meget om den persiske, findes i Vedaerne, og den fortæller, hvordan Thraetaona Athwya dræber monstret med tre hoveder − den 6-øjede slange, som er den mest forfærdelige orm, der er skabt af Angra Mainyu. Kampscenen er den 4-sidede himmel. Om ondskabens slange eller Satan sagde H.P. Blavatsky: ”Krigen i Himlen mellem Thraetaona og Azhidahaka − den destruktive slange − slutter på Jorden i slaget mellem mennesker med moral og det ondes magt”. I langt senere tider personificerede både Pahlavi, Avesta-kommentarerne og den respekterede episke persiske forfatter, Ferdowsi, Azhi-Dahaka som en djævel i skikkelse af kong Jamshid, som blev kaldt Zahak og Thraetaona. Azhi-Dahaka indgik en pagt med Djævelen, hvor han solgte sin sjæl til gengæld for fysiske ejendele og boet efter sin far Mardas − en mand med høj moral. Han indvilliger i, at hans far blev myrdet, og derefter kastede han sig ud i en overflod af fysiske fornøjelser, dyrkede sin forfængelighed, og lod sig forføre og fortrylle af ros og smiger. Da Zahak tillod, at Djævelen kyssede hans skuldre, voksede der to sorte slanger frem i stedet for hans læber. Ingen kur kunne fjerne de onde slanger, men Djævelen tog skikkelse af en læge og ordinerede, at helbredelsen forudsatte, at slangerne skulle fodres med friske hjerner fra unge mennesker. Azhak finder senere Jamshid og skærer ham i to stykker i det kinesiske hav, og han hersker med grusomhed i tusind år, indtil Fereydoun (Thraetaona, den trefold mægtige) besejrer ham og lænker ham til Damavand-bjerget. (Se også Ahura, Angra-Mainyu, Avesta, Djævelen, Pahlavi og Veda).

Aziluth
Se Atstsiloth.

Azinave
I buddhismen er Azinave ni lovovertrædelser eller synder, som er mejslet på en søjle, der er rejst af kong Asoka. De ni synder er vrede, grusomhed, tyveri, stolthed, misundelse, modløshed, druk, utroskab og mord. (Se også Asoka).

Azoth
(Arabisk/Alkymi). Azoth stammer fra det arabiske ”azzaug”, som er identisk med kviksølv. Ordet blev brugt af Paracelsus som betegnelse for et universelt lægemiddel. Kviksølv blev betragtet som en slags grundstof, der findes i alle andre metaller. I alkymistisk sprog var ord som kviksølv generelt snarere end specifikt, og grove stoffer blev betragtet som afledt fra subtile stoffer. Dermed bliver Azoth et fælles grundlæggende element, som både er basis for andre elementer, syntesen af de fire elementer og et aspekt af det astrale lys. Kabbalisterne bruger betegnelsen Azoth i betydningen ren luft.


Side : 1 2 3 4 5 6 7 8
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
Højre-spalte-Næste-gang


Artikel-Kremering-eller-begravelse
KREMERING ELLER BEGRAVELSE?


Artikel-Æterlegemet
Annie Besant: ÆTERLEGEMET


Artikel-Rummets-natur-Djwhal-Khul
Djwhal Khul: RUMMETS NATUR


Højre-spalte-Artikler-på-vej


Artikel-Lysets-helende-kraft
LYSETS HELENEDE KRAFT


Artikel-Synteseloven-i-menneskets-liv-Haselhurst
M.E. Haselhurst: SYNTESELOVEN I MENNESKETS LIV


Artikel-Astrallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: ASTRALLEGEMET


Artikel-Mentallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: MENTALLEGEMET


Artikel-Kausallegemet
Erik Ansvang: KAUSALLEGEMET


Højre-spalte-Nyeste-eBøger


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
C.W. Leadbeater: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE


Artikel-De-syv-temperamenter-Geoffrey-Hodson
Geoffrey Hodson: DE SYV TEMPERAMENTER


Højre-spalte-eBøger-på-vej


Artikel-Bevidstheden-og-dens-udvikling-Annie-Besant
Annie Besant: BEVIDSTHEDEN OG DENS UDVIKLING


Artikel-Følelsernes-videnskab-Bhagavan-Das
Bhagavan Das: FØLELSERNES VIDENSKAB


Artikel-Patanjalis-Yoga-Sutras-G-Raman
G. Haman: PATANJALIS YOGA SUTRAS


Artikel-Esoterisk-Encyklopædi
Mollerup & Ansvang: ESOTERISK ENCYKLOPÆDI


Højre-spalte-Trykte-bøger


Artikel-Lemuel-Books-04-Erik-Ansvang-&-T-Mollerup-Pyramidegåder
E. Ansvang & T. Mollerup: PYRAMIDEGÅDER & TEMPELMYSTERIER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Lemuel-Books-25-Guder-Gudinder-Gudemennesker
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDER, GUDINDER & GUDEMENNESKER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Gudetempler-&-Mennesketempler
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDETEMPLER & MENNESKETEMPLER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-KYBALION-Hermetisk-filosofi-Esoterisk-egyptologi
Tre indviede: KYBALION


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Skabende-Meditation-til-personlig-og-spirituel-udvikling
Roberto Assagioli: SKABENDE MEDITATION


Bestilles hos Kentaur Forlag

Logo-Facebook
VisdomsNettet er på Facebook