VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Arhat
Betydning
(Sanskrit). Arhat, Arahat, Arhan, Arahan, Rahat osv. betyder ”den værdige” – ”den, der har gjort sig fortjent”. Arhat stammer fra roden ”arh”, der betyder ”at være værdig”, ”at fortjene”, ”at være i stand til”. Udover ”værdig” og ”fortjeneste” betyder Arhat ogsĂĄ ”fjendedræberen” fra ”ari”, der betyder ”fjende” og roden ”han”, der betyder ”at dræbe” eller ”at slå”. En Arhat er derfor en ”drabsmand” i relation til evnen til at slĂĄ hele spektret af indre fjender i form af lidenskaber og begær − mentale, følelsesmæssige og fysiske − ihjel. Buddhister definerer generelt Arhat pĂĄ den mĂĄde, mens nutidens ĂĄndsvidenskab udleder ordet fra roden ”arh” – ”den værdige” eller et menneske, der har nĂĄet sine højeste ĂĄndelige idealer. En Arhat har taget 4. indvielse, som svarer til korsfæstelsen eller opofrelsen. En Arhat er et menneske, der har gĂĄet den højeste og rigtigste ”vej” og derved frigjort sig fra reinkarnation. Ordet ”Arhat” stammer fra den tidligste samling af buddhistiske skrifter (Pali-kanon) og henviser til den højeste kvalitet af et ophøjet menneske (Ariya-Puggala), som blev beskrevet af Buddha. I Theravada-buddhismen har en Arhat opnĂĄet Nirvana. At blive en Arhat betragtes derfor som mĂĄlet for ĂĄndelige fremskridt. Arhat svarer i princippet til Hierofanten i det gamle Egypten, den kaldæiske Magus og hinduernes Rishi. Lige til afslutningen af den aktuelle Manvantara (den nuværende manifestationsperiode) vil der være indviede og uindviede. H.P. Blavatsky oplyser: ”IldtĂĄgens Arhat’er pĂĄ 7. trin er kun Ă©t skridt fra grundvolden for deres hierarki − det højeste pĂĄ Jorden og i denne jordkæde”. Arhat er den højeste af de fire grader af Arhatskab pĂĄ den firedobbelte vej til Nirvana. De første tre er Sotapatti (”den, der er trĂĄdt ud i strømmen”), Sakradagami (”den, der kun vender tilbage Ă©n gang til”), og Anagamin (”den, der ikke vender tilbage”). Arhat har en bredere betydning end Anagamin, for det gjaldt for de højst udviklede af Buddhas disciple, der var ”værdige” til at modtage Arhatskab, fordi de forstod Tathagata-doktrinen, der er de mere esoteriske og mystiske dele af Buddhas budskab. Tathagata er ”den, der vandrer i sine forgængeres fodspor”. Allerede 100 ĂĄr efter Buddhas død, hvor han indtrĂĄdte i Paranirvana, blev ordenens forskellige doktriner og discipliner manifesteret. I løbet af ĂĄrhundrederne udvikledes to grundlæggende tendenser. De kaldes sædvanligvis Hinayana (det lille fartøj eller den lille sti) eller Theravada (den ældste lære), og Mahayana (det store fartøj eller den store sti). Theravada lagde vægt pĂĄ den firedobbelte sti, der fører til Nirvana og Arhat’ens totale befrielse fra materielle bindinger. Mahayana betragtede Bodhisattvayana som ideel, dvs. medfølelsens vej, der kulminerer i forsagelse af Nirvana for at vende tilbage og inspirere andre til ”at vĂĄgne og følge Dhammapada”. Det er de grundlæggende forskelle i de mĂĄlsætninger, der kendetegner de gamle visdomsskoler, som fører til Arhatskab. (Se ogsĂĄ Anagamin, Bodhisattva, Buddha, Dhammapada, Hierofant, Hinayana, Indvielse, Mahayana, Manvantara, Nirvana, Paranirvana, Rishi, Sotapatti, Tathagata og Theravada). |
