
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Aryasangha
Betydning
(Sanskrit). Aryasangha er en af de tre oplyste buddhistiske lærere og reformatorer, der kaldes ”buddhismens tre sole”. Den víse lærer Aryasangha kendes nu som mesteren Djwhal Khul. Aryasangha levede iflg. traditionen ca. 1.000 år efter Gautama Buddha, og han døde angiveligt i Rjagriha ca. 150 år gammel. Aryasangha var grundlægger af den første Yogacharya-skole. Aryasangha var Arhat og en af Gautama Buddhas disciple, og han er helt ubegrundet blandet sammen med og forvekslet med en anden Aryasangha, som angiveligt har levet i Ayodhya (Oude) omkring det 5. eller 6. årh. e.Kr., og som underviste i Tantra i forbindelse med Yogacharya-systemet. Man har påstået, at han var den samme Aryasangha, som var discipel af Sakyamuni (Gautama Buddha), og at han var 1.000 år gammel. Almindelige studier afslører, at værkerne, der blev skrevet af ham, er oversat omkring år 600 e.Kr. Værkerne er fyldt med tantriske teknikker, ritualisme og læresætninger, som nu i høj grad følges af rødhue-sekterne (Dugpaerne) i Sikhim, Bhutan, og Lille Tibet, og som ikke kan være identiske med de oplyste systemer hos den tidlige Yogacharya-skoles rene buddhisme, som hverken er nordlig eller sydlig men i høj grad esoterisk. Selv om ingen af de ægte Yogacharya-bøger (Narjol Chodpa’en) nogen sinde er blevet offentliggjort, så finder man alligevel i Yogacharya Bhumi Shastra hos pseudo-Aryasanghaen meget fra det ældre system om de læresætninger, han kan være indviet i. Materialet er imidlertid så stærkt blandet med Shivaisme og Tantrisk magi og overtro, at værket er sin egen fjende på trods af dets dialektiske raffinementer. I alle tilfælde er det uden for enhver tvivl, at Mahayanaens religiøse værker blev skrevet længe før Aryasanghas tid − uanset om han levede i 2. årh. f.Kr. eller 7. årh. e.Kr. (Se også Arhat, Aryadeva, Dugpa, Discipel, Gautama Buddha, Mahayana, Shakyamuni, Tantra og Yogacharya). |