Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE (14 af 58)


Hvad er den esoteriske betydning af trosbekendelserne? De er blevet fejlfortolket, og i nutiden giver de en forkert opfattelse, der har medført vildledende materialisme.

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE (14 af 58)

3. kapitel

NEDSTIGNINGEN I STOFFET

 

Før det er muligt for læseren at forstå den dybere betydning af sætningerne i trosbekendelsen, er det nødvendigt så vidt muligt at forstå kosmogenese-systemets grundtræk, som trosbekendelsen oprindeligt skulle beskrive. Det er naturligvis identisk med det, der findes i åndsvidenskaben. Præsentationen er i virkeligheden et omrids af Logos’ tre aspekters funktioner i menneskets evolution.

Det er underforstået, at det er et emne, som intet menneske kan gøre sig håb om at forstå fuldstændigt, før der er gået mange tidaldre, for det menneske, der har forstået emnet fuldt ud, er i sin bevidsthed ét med den højeste. Det er imidlertid muligt at give nogle antydninger, der måske kan hjælpe, selv om det er nødvendigt at huske, at fordi problemet ses nedenfra i stedet for ovenfra – dvs. fra menneskets i høj grad uvidende opfattelse i stedet for fra alvidenhedens − vil enhver opfattelse være ufuldkommen og derfor upræcis.

Det, der sker ved manifestationen af et solsystem (som f.eks. det nuværende) − når man tager indlysende forskelligheder i de eksisterende forhold i betragtning − er identisk med det, der sker ved manifestationen efter en af de gigantiske perioder med kosmisk hvile (pralaya).[1] Og måske vil det være lettere at undgå misforståelser, hvis opmærksomheden rettes mod det første i stedet for mod det sidste tilfælde.

Først skal man forstå, at i solsystemets evolution svarer tre af solsystemets højeste principper til de tre kosmiske Logoi, og de fuldfører hver især funktionerne på en måde, som for mennesket er helt ufattelig, selv om man kan se, at det være sådan. Selv om man anerkender identiteten i princippet, skal man være forsigtig med ikke at forveksle de tre funktioner, for de udføres af skabninger, der er vidt forskellige i deres aktivitetsniveauer. Man skal huske, at fra 1. Logos − der befinder sig umiddelbart efter Det Absolutte − udstråler 2. Logos eller den tofoldige Logos, som igen udstråler 3. Logos, når tiden er inde. Fra 3. Logos udgår de syv store Logoi, som nogle gange kaldes ”de syv ånder foran Guds trone”.[2] Efterhånden som den guddommelige udånding spreder sig længere udad og nedad, får man fra hver af dem på det næste plan også syv Logoi, der tilsammen på det aktuelle plan udgør 49.

Læg mærke til at der allerede er passeret mange stadier på den store nedadgående bevægelse mod stoffet. Alligevel siges det, at der − når detaljerne om de mellemliggende hierarkier udelades − under hver af de 49 er millioner af solsystemer, og hvert solsystem er belivet og styret af sin egen Sollogos. Selv om der er forskelligheder i pragt, kraft og magt på så ophøjede planer, at de kun betyder lidt for mennesket, kan man alligevel i nogen grad fornemme, hvor enorm afstanden er mellem de tre store Logoi og et enkelt solsystems Logos. Og derfor skal man undgå den fejltagelse, som overfladiske studerende konstant falder for.

Men selv om det er sandt, at afstanden mellem Det Absolutte og solsystemets Logos er større, end menneskets tanker kan fatte, er det alligevel sikkert, at alle de største af de egenskaber, som man altid har tilskrevet guddommen − kærlighed, visdom, kraft, tålmodighed, barmhjertighed, alvidenhed, allestedsnærværelse, almagt og mange flere − desuden ejes af Sollogos, ”for i Ham lever vi, ånder vi og er vi”.[3] Det er vigtigt at huske, at i åndsvidenskaben præsenteres det aldrig som en religiøs tro eller doktrin. For den metafysiske forsker er den ufattelige eksistens en definitiv virkelighed. Årsagen er, at der er håndgribelige beviser på Logos’ funktion og formål, som omgiver mennesket på alle sider, når livet studeres på de højere planer. Skaberværket giver også beviset for Logos’ trefoldige natur – dvs. den treenighed i enhed, som trosbekendelserne omtaler. Men en nærmere refleksion over spørgsmålet er på sin plads, når den athanasianske trosbekendelse skal behandles, for den er specielt dedikeret til spørgsmålet.

 

 

 

_________________________________

[1] Pralaya i hinduistiske kosmologi kan defineres som ”opløsning”. Pralaya er en hvileperiode mellem to manvantaraer (manifestationsperioder), uanset om der er tale om en planet, en kæde, et solsystem eller et univers.

[2] Johs. Åbenbaring. IV, 5

[3] Apostlenes Gerninger, 17,28

_________________________________

Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
Download-fil: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - C.W. Leadbeater


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE