VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Pralaya
Betydning
(Sanskrit). Pralaya i hinduistiske kosmologi kan defineres som ”opløsning”. Pralaya er en hvileperiode mellem to Manvantaraer (manifestationsperioder), uanset om der er tale om en planet, en kæde, et solsystem eller et univers. En Manvantara er en kombination af ordene Manu og Antara, som bliver til Manu-Antara eller Manvantara. En Manvantara er en evolutionscyklus. Man kan også sige, at det er en manifestationsperiode mellem to Pralayaer (hvileperioder). Mahapralaya står for ”den store opløsning”, for under hver Pralaya, bliver de lavere ti riger (Loka’er) opløst, mens de højere fire riger – herunder Satya-Loka, Tapa-Loka, Jana-Loka og Mahar-Loka – bevares. Under hver Mahapralaya opløses alle 14 riger (Loka’er). I Samkhya-filosofien, der er en af de seks skoler i klassisk indisk filosofi – betyder Pralaya ”ikke-eksistens”, og det er en stoftilstand, der indtræder, når de tre Gunaer (stoftilstande) er i perfekt balance. Iflg. Vishnu Purana og Agni Purana er der fire forskellige udgaver af Pralaya: Praakritik Pralaya, Naimittik Pralaya, Atyantik Pralaya og Nitya Pralaya. Praakritik Pralaya, som varer 311.040.000.000.000 solår, indtræder efter afslutningen af Brahmas liv – dvs. 100 Brahma-år, som er lig med 311.000 milliarder og 40 milliarder jord-år. Det svarer til 1 Vishnu-dag. Efter afslutningen af Brahmas livscyklus sker der en fuldstændig opløsning af alle enheder (dvs. Pancha Mahabhutha eller Universet), som træder ind i evigheden (Gud). Praakritik Pralaya er den periode, hvor Vishnu sover. Den næste morgen, manifesterer han en ny Brahma, og beder ham om at oprette nye stoflige enheder. Bemærk at Praakritik Pralaya og Brahmas liv har samme varighed. Naimittika Pralaya, som varer 4.320 millioner jord-år kommer umiddelbart efter afslutningen af en Kalpa. Den er også kendt som Brahmas nat, og det indikerer slutningen på verdens liv. I Bhagvata Purana fortæller vismanden Shukdeva kong Parikshit, at hvis man forestiller sig, at Brahma er et barn, så vil han i dagens løb lege med sine byggeklodser, og når han om natten skal sove, vil han vælte det, han har bygget, før han lægger sig til at sove. Brahma gør verden levende i løbet af Brahmas dag (dvs. en Kalpa), og han ødelægger den, inden han lægger sig til at sove om natten (dvs. Naimittika Pralaya). En ny, levende verden skabes af Brahma, når han vågner næste morgen, og den nye cyklus fortsætter indtil Praakritik Pralaya. Bemærk at Naimittika Pralaya og Kalpa har samme varighed. Atyantik Pralaya kaldes også Moksha. Det er den endelige befrielse eller frelse, som en Jivan – dvs. en sjæl – kan opnå, og herefter vil Jivan aldrig igen blive underlagt karmaloven, eller blive afgrænset af Samsaras stramme reb. Der er derfor tale om et variabelt tidsrum, der er betinget af, hvordan de forskellige former for yoga (Prapatti) praktiseres. Det er den endelige nedsænkning af en sjæl (i betydningen Atma), som resulterer i, at al individualisme fjernes, og der opnås enhed med den evige og almægtige (dvs. Paramatma). Nitya Pralaya er søvn eller den udvidelse af søvnen, der kaldes døden. (Se også Brahmas alder, Guna, Loka, Manvantara, Manu, Moksha og Samsara). |
