
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Absolutte
Betydning
(Latin). Absolut stammer fra ”ab”, der betyder ”væk” og ”solvere”, der betyder ”at løsne” eller ”at opløse”. Absolut kan oversættes med ”befriet”, ”frigivet” og ”frikendt”. Det svarer til sanskritordet Moksha eller Mukti og buddhisternes Nirvana, og alle begreber er udtryk for opnåelse af frihed fra reinkarnation eller cyklisk begrænsning i legemer. ”Det absolutte” er filosofisk set betegnelsen for selve guddommen, ”DET”, Den Ene fundamentale virkelighed, sandhed og enhed, som er både væren og ikke-væren. I Vestens filosofi er ”Absolut” blevet brugt temmelig løst, som en betegnelse for en ubetinget eller grænseløs uendelighed. Men nogle tænkere betragter ”Det Absolutte” som diametral modsætning til og i direkte modstrid med ubegrænsethed, og det er korrekt ud fra både etymologi og abstrakt filosofi. H.P. Blavatsky bruger udtrykket i begge betydninger – nogle gange sidestillede hun det med ubegrænsethed, og på andre tidspunkter med den første årsag eller det guddommelige stof-princip. I virkeligheden er ”Absolut” et relativt begreb. Det repræsenterer filosofisk set den kosmiske oprindelse, men det er ikke identisk med det mystiske nulpunkt eller ubegrænsethed. ”Det Absolutte” eller ”Den kosmisk befriede” er ikke ”DET” (ubegrænsethed), for ubegrænsethed har ingen egenskaber. Det er hverken absolut eller ikke-absolut, bevidst eller ubevidst, fordi alle egenskaber og kvaliteter tilhører det manifesterede og derfor begrænsede skabninger og genstande. I grænseløsheden findes der utallige absolutter, som omfatter iagttageren, iagttagelsen og det iagttagede, og derfor er både stof og ånd, subjekt og objekt, selv og ikke-selv, inkluderet i processen. Fra nulpunktet udspringer et uendeligt antal kosmiske enheder eller monader. Enhver absolut er ikke kun leder af sit eget hierarki – ”Den Ene”, som alle efterfølgende differentieringer udstråler fra – men den er også en kosmisk Jivanmukta, en fri monade, der er befriet fra tiltrækning til de lavere planer. Hver monade på tærsklen til Paranirvana vender tilbage til sin uressens og bliver igen ét med ”Det absolutte” i sit eget hierarkiske system. ”Det absolutte” er derfor både udviklingens mål og kilde, den højeste guddommelighed eller ”den tavse vogter”, som udgør Universets lyse natur eller kosmiske hierarki. (Se også Absoluthed, Brahm, Jivanmukta, Moksha, Mukti, Nirvana og Parabrahman). |