4. kapitel

TROSBEKENDELSERNES

FORTOLKNING

Den apostolske og den nikænske trosbekendelse ligner hinanden så meget, at det er nemmest at behandle dem på én gang. Lige nu benyttes kun enkelte illustrationer fra den athanasianske trosbekendelse, mens de vigtige sætninger behandles senere. Det er tydeligt, at de to kortere trosbekendelser repræsenterer to forskellige traditioner, der er baseret på én oprindelig form − en form, der indeholder reminiscenser af de dokumenter, som her er blevet kaldt a) og b), og som allerede er stærkt farvet af påvirkning fra tendensen c).

Det er endnu ikke muligt med sikkerhed at fastsætte et tidspunkt, hvor den originale form blev udkrystalliseret i sit vigtigste omrids, men man tager nok ikke meget fejl, hvis man placerer den i midten af 2. årh. − for glem ikke, at perioden intet har at gøre med det virkelige tidspunkt for Kristi fødsel. Man må heller ikke glemme, at den sandsynligvis først blev nedskrevet meget lang tid efter. De to trosbekendelser er forskellige − ligesom de tankeskoler, der har bevaret dem, nok også var forskellige. Den nikænske er stadig mere metafysisk og mindre materialistisk end den apostolske, og den er baseret på en noget højere indfaldsvinkel, og derfor er den lettere at bruge som udgangspunkt for en genskabelse af den oprindelige og eneste korrekte fortolkning, som der hermed skal foretages.