Som åbenbarer sig via sine engle

”Som har talt ved profeterne”. Sætningen er en af de første, der blev indflettet i trosbekendelsen på kirkemødet i Konstantinopel. Den er udtryk for en meget tidlig fejlagtig opfattelse, som det er nemt at forklare. Selv om sætningen ikke direkte hentyder til Jesu historie, hører den til den tendens, som her i bogen kaldes c). Meningen med det oprindelige udtryk, kan måske bedst udtrykkes med ordene: ”Som åbenbarer sig via sine engle”. På græsk er ordene ”engel” og ”sendebud” identiske, og derfor er det nemt at se, at den jødiske oversætter − som var meget ivrig efter at pointere, at den nye lære var inspireret af hans egen religion – var i stand til at fortolke det, der for ham var en uklar sætning, sådan at ordene henviste til ”åbenbaring via sine sendebud”, for det indikerer, at det var de hebræiske profeters inspiration.

Den forvanskede og groft materialistiske jødiske tro havde stadig en rest af traditionen om de sendebud, som Logos benyttede for at manifestere sig i stoffet − de syv store ærkeengle, der senere blev kaldt ”de syv ånder foran Guds trone”. Det er de syv mindre Logoi (mindre, men kun i sammenligning med Treenighedens ufattelige storhed), som er guddommens første udstråling. Det var åbenbart ikke muligt, at hentydningen til de syv mindre Logoi i formuleringen kunne forstås af et menneske, der i forvejen var besat af idéen om, at alt, hvad der blev sagt om Treenighedens 2. aspekt, kun kunne forstås som en beskrivelse af en menneskelig lærer. Når 2. aspekt kun kunne være et menneske, og 3. aspekt kun havde en svag indflydelse, der udgik fra ham, så kunne sendebudene, som indflydelsen tidligere blev åbenbaret igennem, åbenbart også kun være mennesker. Derfor var det helt naturligt, at jøden straks kom til at tænke på sine egne profeters inspiration. Men den sande forståelse var højt hævet over rækkevidden af jødens begrænsede forståelse. Han havde allerede forgrovet og nedværdiget forståelsen i en grad, som ord ikke kan beskrive, og derfor mente han, at det var rimeligt at betragte sin egen ubetydelige stammes omvandrende prædikanter som årsagen til den direkte kontrol af den højestes indflydelse.

At ”åbenbaring via englene” er virkelighed, ved enhver esoterisk studerende. På ethvert plan findes de syv store typer − ikke alene af stof, men af liv eller kraft. På astralplanet ser man eksempelvis, at de mange varianter af elementalessensen kan opdeles i syv store grupper − ikke de, der beliver stoffet på de syv underplaner, men en anden opdeling, der er helt anderledes. Man kan sige, at den er vinkelret på den. De store opdelinger går gennem alt astralt stof, og den kraft, der besjæler ethvert astralt element, hører til en af grupperne. Enhver astral form er opbygget af de syv − selv plantens, dyrets eller menneskets astrallegeme. Og mængden af den ene eller den anden af essenstyperne i astrallegemet, gør det muligt at klassificere menneskeheden efter temperament − det sangvinske, det koleriske osv. Eller en klassificering ud fra planeterne, sådan som astrologerne gør det, når de taler om et Venus-menneske, et Mars-menneske, et Jupiter-menneske osv.

Den esoteriske studerende, der leder efter et fundament bag det hele, finder det i det faktum, at det guddommelige liv udgik i syv store, parallelle strømme via syv store kanaler. Selv om de syv kanaler er adskilte enheder, er de alligevel i en meget virkelig forstand ét kraftcenter i selve Logos. De store kanaler har sat et uudsletteligt præg på alt, hvad der er passeret igennem dem, og de har givet livsstrømmen et individuelt karaktertræk, efterhånden som den strømmede videre til de lavere planer. Desuden forstår man, at hver enkelt af de store kanaler er en strålende, levende ånd. Det liv, der strømmer gennem dem, er menneskets liv − en ægte del af mennesket selv. Det medfører, at menneskets astrallegeme, som det tror, at det ejer, i virkeligheden også tilhører de store, fordi livet fra dem konstant pulserer gennem det. På den måde manifesterer det guddommelige liv sig ikke alene udenom mennesket, men indeni det − og alligevel altid ”gennem sine engle”.