Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE (37 af 58)


Hvad er den esoteriske betydning af trosbekendelserne? De er blevet fejlfortolket, og i nutiden giver de en forkert opfattelse, der har medført vildledende materialisme.

DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE (37 af 58)

Opstandelsen

 

”På tredje dag opstanden fra de døde”. Ethvert intelligent menneske med en sund skelneevne, der har læst evangelieberetningen, er klar over, at det kræver en del fantasi og digterisk frihed at kalde tiden mellem fredag aften og meget tidligt søndag morgen tre hele dage eller døgn. Man kan måske protestere med argumentet om, at tidsrummet ikke er uforeneligt med trosbekendelsens erklæring om, at han opstod igen ”på tredje dag”, men hvis man bruger det temmelig perfide argument, er man samtidig nødt til at ignorere en vigtig udtalelse, der tilskrives Jesus:

 

”Menneskesønnen skal være tre dage

og tre nætter i Jordens skød”.[1]

 

Den dybere forklaring på de tilsyneladende forvirrende uoverensstemmelser er tydeligt nok, når man bruger den sande udlægning. I de senere dage, hvor mysterierne degenererede og forfaldt, blev der gjort forsøg på at reducere kravene og dermed gøre det lettere for mindre værdige neofytter at få adgang. De var ikke i stand til at glide ind i den nødvendige trance, der skabte ud-af-kroppen oplevelsen. Derfor opdagede man hurtigt, at hvis man skulle tilbringe 77 timer i total isolation i en sarkofag på det fysiske plan − den tid, neofytten oprindeligt brugte på astralplanet – ville det være ulideligt og kedeligt for de fleste temperamenter. Derfor besluttede den sene tids falske hierofanter meget passende, at 77 var en fejlfortolkning for 27, og læresætningens oprindelige form − ”efter den tredje dag” – betød i virkeligheden bare ”på den tredje dag”. Det sparede deltagerne to fulde dage i det ensomme stenfængsel.

Den sene og degenererede form er gengivet i evangelierne, men den skulle aldrig være benyttet, for det originale rituals sande betydning var gået i glemmebogen. Først efter tre fulde døgn og en del af det fjerde, blev neofytten, der stadig var i trance, løftet op af sarkofagen, og båret ud i fri luft på den østlige side af pyramiden eller templet, sådan at den opgående sols første stråler kunne falde på neofyttens ansigt, som vendte tilbage til det fysiske legeme efter den lange søvn og vågnede til fysisk bevidsthed. Og når man husker, at ritualet symboliserer den anden store udstrømnings nedstigning i stoffet, er det ikke vanskeligt at se, hvorfor man valgte det bestemte tidsrum.

I løbet af tre lange rejser omkring planetkæden og en del af den fjerde synker den monadiske essens dybere og dybere ned i det tætte stof, og først da Solen stod op i 4. runde (hvor Flammeherrerne[2] kom til Jorden), opstod essensen ”fra de døde” og påbegyndte sin tilbagevenden på den opadgående bue, som til sidst fører til ”Faderens højre hånd”.

 

 

 

_________________________________

[1] Matthæusevangeliet, 12,40

[2] Kumaraerne er ”flammens herrer” eller ”ildens sønner”. De udgør et åndeligt hierarki, som for ca. 18½ millioner år siden kom til Jorden. Åndsvidenskaben oplyser, at det skete i lemurisk tid.

_________________________________

Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
Download-fil: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - C.W. Leadbeater


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE