VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Samkhya
Betydning
(Sanskrit) Samkhya – ”samyag akhyate” – betyder ”grundlaget for alle videnskaber”. Samkhya omfatter derfor hele Universet, hvordan Universet opstod og alle relationer i Universet. Samkhya forklarer menneskets liv på alle niveauer og menneskets forhold til Universet, dets forhold til Skaberen, relationerne til dets eget sind og indre natur, dets forhold til sit bevidsthedscenter og eksistens. Selv en agnostiker eller ateist vil få noget ud af at studere Samkhya-filosofi. Samkhya kaldes også Sankhya, der betyder ”optælling”. Samkhya er et filosofisk system, der er grundlagt af Kapila Rishi (ca. 500 f.Kr.). Det er et system af analytisk metafysik. Samkhya er en af de seks Dharsana – en hinduistisk filosofiretning med tilknytning til yoga. Samkhya-skolen regnes for den ældste af de seks vediske skoler inden for hinduismen. Den ældst bevarede tekst er Ishvarakrishnas Samkhyakarika, der er forfattet mellem det 3. og 5. årh. Samkhya-sutra, som man mener, er skrevet af Kapila, er forfattet omkring det 15. årh. Samkhya er en ateistisk, dualistisk filosofi. Der er to principper – bevidsthed (Purusha) og stof (Prakriti). Til stoffet regner Samkhya sjælen, fornuften og sindet (tanker og følelser). Bevidsthed er derfor ren opmærksomhed, som iflg. Samkhya er inaktiv, ubegrænset og uforanderlig. Alle sansende skabninger er Purusha. Prakriti består af tre Gunaer (kvaliteter): Rajas – aktivitet, følelse. Tamas – tyngde, mørke, inerti. Sattva – lys, klarhed, åndelighed, stræben mod frihed. I det oprindelige stof – Mulaprakriti – er de tre gunaer i balance. På grund af purushas tilstedeværelse bringes gunaerne i bevægelse. Gunaernes bevægelse forårsager i første omgang skabelse af den psykiske virkelighed. Først opstår Buddhi. Af Buddhi opstår Ahamkara (individualitet og selvbevidsthed). Fra Ahamkara udvikles tankesindet (Manas) og sanseevnerne (Buddhi Indriya), som primært består af Sattva. På samme måde opstår handleevnerne (Karmendriya), dvs. tale-, gribe-, gå-, udskille- og avleevne, der primært består af Rajas, og fem subtile elementer (Tanmatra), dvs. lyd, berøring, form, smag og lugt, der primært består af Tamas. Af de fem subtile elementer opstår fem grove elementer (Bhuta) – rum, luft, ild, vand og jord. De grove elementer udgør den fysiske og synlige verden. (Se også Ahamkara, Buddhi, Bhuta, Guna, Karmendriya, Manas og Mulaprakriti). |