VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Satet
Betydning
(Egyptologi). Satet eller Satis er en egyptisk gudinde. Satet, som grækerne identificerede som Hera og hustru til Zeus, var datter af skaberguden Khnum og gudinden Anuket. Anuket erstattede Heket som ”sin faders ægtefælle”, sandsynligvis på et meget tidligt tidspunkt, fordi hun omtales i pyramideteksterne som en gudinde fra meget gammel tid. Hun afbildes som en kvinde, der bærer den hvide krone for Øvre-Egypten. Kronen er flankeret med to slanke gazellehorn. Hendes kultcenter lå ligesom Anukets på øen Seheil. Hornene symboliserer målrettethed. Vi har her principielt den samme symbolik, som hos gudinden Anuket. Den formskabende aktivitet, som Satet er den del af, er udtryk for guddommelige impulser, som har en bestemt hensigt. Khnums gudinder, Satet og Neith ses ofte med bue og pile i hænderne. Den etablerede forskning tolker ofte konkret i stedet for symbolsk, og derfor gætter man på, at de er krigsgudinder, som skulle sørge for krigslykken på de egyptiske slagmarker. Åndsvidenskaben er uenig. Pilene er klare symboler på grundtemaet for skaberguden Khnums arbejde, nemlig målrettethed. Khnum er jo den, der målretter de umådelige skabende kræfter. Og Khnum i mennesket symboliserer den målrettede udvikling af kontrol over tanker, følelser og handlinger. Bue og pil er et enestående symbol på målrettethed, for det rummer hensigten om at ramme et bestemt mål – og opøvelse af evnen til faktisk at gøre det. |