VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Samapatti
Betydning
(Sanskrit). Samapatti stammer fra ”samyag”, der betyder ”anskaffelse”, og ”apatti”, der betyder ”sandhed”. Det er en form for Alaukika-Pratyaksa – en metafysisk bevidsthedstilstand, der medfører total forståelse – Pramana. Samapatti er en fælles betegnelse i både Theravada-buddhisme og hinduernes yoga. Nogle gange bruges Samapatti som et synonym for Samadhi. I Patanjalis Yoga omtales Samapatti som den universelle form for yoga, der kaldes Samprajnata-yoga eller kognitiv yoga, efterfulgt af Asamprajnata-yoga eller overkognitiv yoga, som forudsætter udslettelse af alle begrænsninger (Vrittis) i underbevidstheden (Chitta). Dhyana efterfølges af yderligere fire åndelige øvelser eller Samapattier (kundskaber): 1) Bevidsthed om rummets uendelighed. 2) Bevidsthed om erkendelsernes uendelighed. 3) Betænkelighed over den skabte verdens uvirkelighed. 4) Bevidstheden om uvirkelighed som genstand for refleksion. (Se også Chitta, Dhyana, Pramana, Samadhi og Vrittis). |