Pacifisme
(Latin). Pacifisme stammer fra âpaxâ, der betyder âfredâ, og âfacereâ, der betyder âgĂžreâ. En pacifist Ăžnsker fred og pacifisme er bestrĂŠbelsen pĂ„ at undgĂ„ krige. Iflg. pacifisten er krig hverken nĂždvendig eller forsvarlig, og derfor er pacifisme en udbredt holdning inden for fredsbevĂŠgelser, som tager afstand til enhver form for krig, krigsforberedelse og voldsanvendelse som middel til at lĂžse konflikter. Derfor er pacifister militĂŠrnĂŠgtere, og de vil ikke bĂŠre vĂ„ben.
Pada
(Sanskrit). Pada betyder âfodâ, og pĂ„ sanskrit menes der primĂŠrt âfodâ som mĂ„leenhed, men Pada har flere afledninger som f.eks. skridt, skridtlĂŠngde, fodspor, fodnote, spor m.fl. Pada kan derfor bl.a. betyde et spor eller et fodaftryk af et dyr, eller en fodnote eller et kapitel i en bog (oprindeligt en del af en bog, der var inddelt i fire dele). I buddhistisk tradition er Pada en symbolsk betegnelse for âBuddhas fodsporâ. Buddhas fodspor symboliserede hans nĂŠrvĂŠr, og hans ikonografi udviklede sig flere Ă„rhundreder efter hans dĂžd. Der er ogsĂ„ flere vartegn, der ĂŠres som âfodsporâ â Pada eller Padamudra â af hinduistiske guder. Eksempelvis Sri Pada, som er en klippeformation i Sri Lanka, der ĂŠres som fodaftryk af Buddha i den buddhistiske tradition, fodaftryk af Shiva i den hinduistiske tradition og fodaftryk af Adam i muslimsk tradition.
Padma
(Sanskrit). Padma er den hellige indiske lotusblomst ânelumbo nuciferaâ. Padma spiller en central rolle i indiske religioner som f.eks. hinduisme, buddhisme og jainisme. Lotusblomsten er et gammelt mangetydigt symbol i asiatisk og egyptisk kultur. Dens udfoldede kronblade symboliserer den ekspanderende sjĂŠl. Hinduerne relaterer symbolet til guderne Vishnu, Brahma og i mindre grad til Kubera, men ogsĂ„ til gudinderne Lakshmi og Saraswati. Ofte bruges lotusen som et eksempel pĂ„ guddommelig skĂžnhed og renhed. Vishnu beskrives ofte som âden lotus-Ăžjedeâ, og lotusen vokser ud fra Vishnus navle, mens han praktiserer Yoga Nidra. Lotusblomsten afslĂžrer skaberguden Brahma i Padmasana. Navnlig Brahma og Lakshmi er forbundet med lotussymbolikken. (Se ogsĂ„ Kubera, Lakshmi, Lotus, Padmasana, Saraswati og Yoga Nidra).
Padmapani
Se Avalokiteshvara.
Padmasana
(Sanskrit). Padmasana stammer fra âPadmaâ, der betyder âlotusâ, og âAsanaâ, der betyder âstillingâ. Padmasana er en lotusstilling â en siddende meditationsstilling i yoga. Padmasana er en klassisk yoga-stilling og en af de mest benyttede selv uden for yoga-kredse. Det er en avanceret stilling, og det anbefales at begyndere bruger den med forsigtighed. Selv om Padmasana ofte bruges til meditation, er stillingen ikke behagelig for begyndere, som derfor ofte bruger halv lotusstilling. For at udfĂžre Padmasana, skal man sidde pĂ„ gulvet og sprede benene fremad. Herefter placeres hĂžjre fod pĂ„ venstre lĂ„r og venstre fod pĂ„ hĂžjre lĂ„r. I halv lotus-stilling placeres kun det ene af benene pĂ„ lĂ„ret. HĂŠnderne anbringes pĂ„ knĂŠleddene. Kroppen, ryggen og hovedet holdes lige. Ăjnene skal vĂŠre lukkede. Stillingen hjĂŠlper med at forbedre koncentrationen, den beskytter vitale kropsvĂŠsker, forhindrer underlivssygdomme og kvinders problemer med forplantningsorganerne, og den skaber ro og indadvendthed. (Se ogsĂ„ Padma).
Pali
Pali betyder âtekstâ. Pali er et gammelt indoarisk sprog, der er beslĂŠgtet med klassisk sanskrit. Pali var det gamle sprog i Magadha (et gammelt rige i Indien). De tidligste buddhistiske tekster er skrevet pĂ„ Pali. De er samlet i den sĂ„kaldte Pali-kanon eller Tripitaka, og Pali er det liturgiske sprog i Theravada-buddhismen (den sydlige buddhisme). Tripitaka betyder â3-kurvenâ, for skrifterne var nedskrevet pĂ„ palmeblade, som blev opbevaret i en kurv. De blev senere den sĂ„kaldte Pali-kanon. Kanonen bestĂ„r af 29 forskellige vĂŠrker, der er opdelt efter forskellige emner: Buddhas lĂŠre, klosterreglerne og systematiserede lĂŠresĂŠtninger. Buddha, der levede i det nordlige Indien, talte mindst Ă©t prakrit-sprog og mĂ„ske flere. Buddhas mundtlige lĂŠre kom til Sri Lanka i det 4. Ă„rh. f.Kr. og blev nedskrevet nogle Ă„rhundreder senere. Den fĂžrste version af Tripitaka, den hellige skrift i Theravada-buddhismen, blev nedskrevet pĂ„ et standardiseret prakrit, som man kaldte âtekstsprogâ (Pali-Bhasa). Det blev senere forkortet til Pali, som betyder âtekstâ. Fra Sri Lanka og Indien bredte sproget sig til det omrĂ„de, som nu udgĂžres af Myanmar, Thailand, Laos og Cambodja. Udover Tripitaka er mange andre religiĂžse vĂŠrker skrevet pĂ„ Pali. I nutiden lĂŠrer mange stadig Pali, og sproget reciteres i Theravada-buddhistiske templer.
PalmetrĂŠet
Se Tadasana.
Pan
(GrĂŠsk). Pan er naturens gud i den grĂŠske mytologi (heraf Panteisme). Pan er en personificering af det maskuline aspekt i naturens skabende kraft. Hans navn betyder âALTâ, men navnets oprindelse stammer sandsynligvis fra et gammelt ord for âlandligâ. I grĂŠsk mytologi var Pan gud for hyrder og dyreflokke. Han var fjeldenes gud og gud for jagt. NĂ„r han vandrede i bakker og bjerge, spillede han pĂ„ panflĂžjte og jagtede nymfer. Hos mĂŠnd skabte hans usynlige tilstedevĂŠrelse en fĂžlelse af panik, nĂ„r de gik i de fjerntliggende og ensomme Ăždemarker. Pan blev afbildet som en mand med gedehorn, bukkeben og -hale og med kraftig skĂŠg og spidse Ăžrer. Han blev ofte afbildet i selskab med Dionysos. Pan havde nĂŠsten altid en stĂŠrk erotisk eller seksuel betydning. I mytologien er han kendt for at have forfĂžrt adskillige kvinder â bĂ„de mennesker og gudinder. Pan elskede nymfer, som normalt flygtede fra hans tilnĂŠrmelser. I nogle fortĂŠllinger fik Pan sin flĂžjte, dengang han forfulgte nymfen Syrinx. Til sidst kunne hun ikke se anden udvej for at undslippe, end at forvandle sig til siv langs floden Ladon. Pan skar herefter sivene til en flĂžjte. Hun undslap og fik afvist Pans tilnĂŠrmelser, og det eneste, der blev tilbage, var hendes stemme, som i bjergene for evigt gentager gudens kalden. Pan associeres ofte med det drilagtige aspekt, og tilsyneladende laver Pan ulykker for underholdningens skyld. Men Pan er hverken god eller ond. Han adskiller sig imidlertid fra de andre grĂŠske gudeskikkelser ved at vĂŠre den eneste, der erklĂŠres for dĂžd i mytologien. Alligevel tilbedes han i nutidens hedenske trosretninger. (Se ogsĂ„ Panteisme).
Pancha Makara
(Sanskrit). Pancha Makara er betegnelsen for de fem tantriske Ăžvelser: Madhya, der betyder âvinâ, Mansa, der betyder âkĂždâ, Matsya, der betyder âfiskâ, Mudra, der betyder âkornâ og Maithuna, der betyder âsamlejeâ. Pancha Makara â de fem Mâer â er fem tantriske Ăžvelser, som har givet anledning til de fleste misforstĂ„elser om Tantra. Den fĂžrste misforstĂ„else opstĂ„r pĂ„ grund af to meget forskellige tantriske skoler: âHĂžjrehĂ„ndsvejens skoleâ, og âVenstrehĂ„ndsvejens skoleâ. Iflg. HĂžjrehĂ„ndsvejens skole skulle Pancha Makara fortolkes symbolsk. Man skal ikke drikke alkohol, ikke spise kĂžd osv. VenstrehĂ„ndsvejens skole var uenig, og var overbevist om, at de enkelte Ăžvelser skulle udfĂžres i praksis. Men de fem Ăžvelser i Pancha Makara har dobbeltbetydning iflg. HĂžjrehĂ„ndsvejens skole, hvor Pancha Makara har en dybt esoterisk betydning. Madya â vin â er identisk med den guddommelige nektar Amrita, der drypper fra kirtler i hjernen pĂ„ spidsen af tungen, nĂ„r den berĂžrer Khechari Mudra. Mamsa â kĂžd â betyder âat sluge tungenâ. Det er ogsĂ„ et symbol pĂ„ Khechari Mudra, hvor tungen âslugesâ eller fĂžres bagud og op mod ganens blĂžde omrĂ„de. Det er desuden en allegori for kontrolleret tale. Matsya â fisk eller rettere âtvillingefiskâ â svarer til Ida-nadi og Pingala-nadi i rygsĂžjlen, som kontrolleres via Pranayama. De danner en 8-formet sammenflettet struktur sammenfletning ligesom to fisk. Mudra â der betyder âgestusâ, er en allegori for Satsang (dvs. samvĂŠr med en lĂŠrer eller guru), og dermed evnen til at undgĂ„ negative forbindelser. Men Mudra er ogsĂ„ de forskellige positioner, som hĂŠnder og krop tager, nĂ„r Kundalinikraften er aktiveret, og passere op gennem den centrale kanal Sushumna. Maithuna â betyder forening (samleje), men der er tale om den allegoriske forening med det kosmiske tankesind â Samadhi. Maithuna vil sige rejsning af Kundalinikraften (kroppens feminine kraft), der forenes med Shiva (Ă„ndens maskuline kraft) i kroncentret, og foreningen bliver et center for intens lyksalighed. (Se ogsĂ„ Amrita, Ida-nadi, Khechari Mudra, Pingala-nadi, Pranayama, Samadhi, Satsang, Sushumna og Tantra).
Pancha Tattwa
(Sanskrit). Pancha Tattva stammer fra âPancaâ, der betyder âfemâ, og âTattvaâ, der betyder âsandhedâ eller âvirkelighedâ. I Gaudiya Vaishnava-tradition henvises der specifikt til Guds fem aspekter eller den absolutte sandhed. Pancha Tattwa er betegnelsen eller de fem elementer â jord, vand, luft, ild og ĂŠter, der beskrives i hinduisme, buddhisme, jainisme og sikhisme. (Se ogsĂ„ Mahabhuta).
Panchamahabhuta
(Sanskrit). Panchamahabhuta er de fem elementer. Iflg. hinduismen brugte skaberen fem elementer til at skabe hele Universet og alle levende organismer i Kosmos. De fem elementer er 1) Shunya â tomhed, der potentielt rummer alt. 2) Vayu â luftelementet. 3) Agni â ildelementet. 4) Jala â vandelementet. 5) Bhumi â jordelementet. Men Panchamahabhuta reprĂŠsenterer ikke naturens fem elementer. De reprĂŠsenterer eneriger og krĂŠfter i mennesket, og hver af dem er forbundet med en hinduistisk gud. 1) Shunya â drĂžmmeenergien er forbundet med Indra. 2) Vayu â illusionsenergien er forbundet med Shakti. 3) Agni â frivillighedens energi er forbundet med Brahma. 4) Jala â den halvfrivillige energi er forbundet med Vishnu. 5) Bhumi â ufrivillighedens energi er forbundet med Shiva. Den symbolske betydning af Panchamahabhuta forklarer, at 1) Shunya (drĂžmmeenergien) skaber ingen ĂŠndringer i den virkelige verden. 2) Vayu (illusionsenergien) er en kraft, der minder om luft, for den skaber effekter, der som regel kommer til udtryk som teorier. 3) Agni (frivillighedens energi) er en kraft, der minder om ild, for den er flygtig eller midlertidig. 4) Jala (den halvfrivillige energi) er en kraft, der minder om vand, for den gĂžr livet strĂžmmende og fleksibelt. 5) Bhumi (ufrivillighedens energi) er en kraft, der minder om jord, for den gĂžr livet stift som materialiseret stof. Universet er ikke lavet af de fem elementer. Det er menneskets liv, der er forbundet med de fem elementer. Panchamahabhuta er symbol pĂ„ de krĂŠfter, der styrer stoffrekvenserne i skelettet og muskulaturen, og samtidig er skelettet og det muskulĂŠre system det eneste system i menneskekroppen, der er under menneskets direkte kontrol. (Se ogsĂ„ Agni, Bhumi, Jala, Shunya og Vayu).
Panchayat Raj
(Indisk). Panchayat Raj er en styreform, hvor âGram Panchayatsâ (landsby selvstyre) er de grundlĂŠggende enheder i administrationen, der har tre niveauer: Landsbyen, boligblokken og distriktet. Udtrykket âPanchayat Rajâ er relativt nyt, for det opstod under det britiske kolonistyre. âRajâ betyder âledelseâ eller âregeringâ. Mahatma Gandhi praktiserede âPanchayati Rajâ − en decentral styreform, hvor hver landsby er ansvarlig for sine egne anliggender, som fundamentet for Indiens politiske system. Styreformen blev vedtaget ved delstatsregeringer i 1950âerne og 60âerne. FormĂ„let var at give et system pĂ„ 3-niveauer − âPanchayati Rajâ − i alle stater med en befolkning pĂ„ over 2 millioner, som skal holde regelmĂŠssige Panchayat-valg hvert 5. Ă„r og give plads og indflydelse til alle registrerede kaster. BefĂžjelser og ansvar er uddelegeret til âPanchayatsâ pĂ„ passende niveau: Udarbejdelse og implementering af planer for Ăžkonomisk udvikling og social retfĂŠrdighed. At opkrĂŠve, indsamle hensigtsmĂŠssige skatter, afgifter, vejafgifter og gebyrer.
Pandechakra
Pandechakraet befinder sig pĂ„ overfladen af menneskets ĂŠteriske legeme midt i panden mellem Ăžjenbrynene. Chakraet er tilknyttet pandecentret midt i hovedet og forbundet med hypofysen. Chakraets funktion er abstrakt tankeliv − det modtagende og reflekterende liv. Pandechakraet forbinder mennesket til det hĂžjere mentalplan (sjĂŠlsplanet eller kausalplanet). Den nuvĂŠrende udviklingsperiode reprĂŠsenterer menneskehedens pubertet. Her skal hals- og pandechakraet (Ajna) udvikles og stabiliseres. Og her findes forbindelsen til udviklingen af de skabende evner og de intellektuelle potentialer, som normalt ikke viser sig fĂžr puberteten. Det er en periode, hvor evnen til at tĂŠnke rationelt og abstrakt fĂždes. Yoga-metoden til udvikling af disse evner kaldes âRaja yogaâ â eller âKongevejen til foreningâ.
Pandeisme
(GrĂŠsk). Pandeisme er en form for Panteisme, som indarbejder en slags guddom ved at fastholde, at Universet er identisk med Gud, men samtidigt ogsĂ„ at Gud tidligere − inden Universet blev skabt − var en bevidst og sansende kraft eller en skabning, som designede og skabte Universet. Gud blev kun til en ubevidst og ikke-sansende guddom ved at blive til Universet. Udover denne forskel (og en mulighed for at Universet vil vende tilbage til udelukkende at vĂŠre Gud), er de Pandeistiske synspunkter identiske med de Panteistiske synspunkter. (Se ogsĂ„ Pantesime og Panenteisme).
Panenteisme
(GrÊsk). Panenteisme mÄ ikke forveksles med Panteisme. Panenenteisme er lÊren om, at Gud gennemtrÊnger alt uden selv at vÊre identisk med det, der gennemtrÊnges. (Gud er transcendent). Panenteisme er en gudsopfattelse, der var populÊr i det 20. Ärhundredes teologi. (Se ogsÄ Panteisme og Pandeisme).
Panna
Se Prajna.
Panteisme
(GrĂŠsk). Panteisme er en filosofi, der betragter guddommen som uendelig, allestedsnĂŠrvĂŠrende og evig. Guddommen udtrykker sig gennem naturens mange aspekter eller âguderâ. Pan betyder âAltâ. I virkeligheden er Pan âden ene Gudâ i sine mangfoldige aspekter. Opfattelsen ligger tĂŠt op ad monismen. Panteisme, der betyder âGud er Altâ og âAlt er Gudâ, har flere ting tilfĂŠlles med Panenteisme, f.eks. idĂ©en om at Universet er en del af Gud. Teknisk set er de to dog forskellige. Hvor panteisme ser Gud som synonymt med naturen, ser Panenteisme Gud som stĂžrre og mere end naturen. Fortolkninger af Bhagavad Gita og Shri Rudram stĂžtter synspunktet. (Se ogsĂ„ Pan, Pandeisme og Panenteisme).
Papyrus
(Egyptologi). Symbolet for Ăvre-Egypten (den sydlige del af landet) var lotusplanten. Nedre-Egypten (den nordlige del) blev symboliseret af papyrusplanten. Nilens udlĂžb i deltaet i Nedre-Egypten havde tilnavnet: âPapyrusplantens landâ. Ordet âpapyrusâ er grĂŠsk, men grĂŠkerne har tydeligvis ladet sig inspirere af egypterne, for pĂ„ oldegyptisk hed planten âpapuroâ, som betyder âdet kongeligeâ, bl.a. fordi papirfremstilling var et statsmonopol. Ordet papyrus har tre betydninger. Nogle gange henviser det til âCyperus papyrusâ (halvgrĂŠsset Cyperaceae). Andre gange betyder ordet âskrivematerialeâ. Ordet âpapirâ stammer fra det grĂŠske âpapyrosâ. Endelig anvendes ordet som reference − f.eks. til âPapyrus Anastasi Iâ og dermed menes der manuskript nr. 1 i den gamle samling af M. Anastasi, der befinder sig pĂ„ British Museum i London. Papyrus blev anvendt til papirfremstilling, men man brugte det ikke til dagligdags notater. Papyrus var kostbart og blev fĂžrst og fremmest brugt af faraoen og hans skrivere. Papyrusplantens vĂŠkst er nĂžjagtig den samme som lotusplantens, for papyrusplanten vokser op fra mudderet, rejser sin tredelte stĂŠngel op gennem vandet, bryder gennem vandoverfladen, lĂžfter sig hĂžjt op i luften, hvor den Ă„bner sin imponerende blomsterskĂŠrm mod Solens lys og varme. Hvorfor brugte de gamle egyptere mon samme grundlĂŠggende symbolik for Ăvre- og Nedre-Egypten? Fordi de to lande reprĂŠsenterede det samme âlegemeâ, som var kanal for den samme guddommelige energi. Uanset om mennesket arbejder med udvikling af de karakteregenskaber, der er knyttet til de lavere eller de hĂžjere chakraer, er mĂ„let og processen den samme. Energierne lĂžftes fra lavere niveauer mod hĂžjere med det formĂ„l, for at mennesket skal beherske og kontrollere helheden, sĂ„dan at legemerne bliver et redskab for sjĂŠlen. Alligevel kunne lotusplanten ikke erstatte papyrusplanten som symbol, for der er forskel pĂ„ de to planter. Lotusplanten lĂžfter sig kun en smule over vandoverfladen. Man kan sige, at den forsigtigt stikker hovedet ind i elementet over vandet. Den Ă„bner en yndefuld blomst, som leder tanken hen pĂ„ et chakra â hvad den ogsĂ„ skal. I modsĂŠtning til lotusen lĂžfter papyrusplanten sig hĂžjt op over vandoverfladen og strĂŠkker sig flere meter op i luftelementet. Man kan derfor sige, at den er nĂŠrmere Solen end lotusplanten. Den er ogsĂ„ et mere fuldkomment symbol pĂ„ mennesket, for udover at vĂŠre 7-delt af chakrasystemet, er mennesket desuden tredelt. De tre vitale legemsdele er hovedet, overkroppen og underkroppen, som er en betingelse for, at mennesket kan fungere i et fysisk legeme. Mennesket kan undvĂŠre bĂ„de arme og ben, men ikke de tre primĂŠre legemsdele. StĂŠngelen pĂ„ en papyrusplante er tredelt, og derfor symboliserer den det tredelte menneske. Blomsten, som papyrusplanten folder ud, nĂ„r den har lĂžftet sig hĂžjt mod lyset, er en tĂŠt skĂŠrm, der strĂ„ler ud fra et centrum â ligesom menneskets hovedcenter, der siges at have tusinde kronblade.
Para
(GrĂŠsk). Para er en forstavelse, der betegner âhinsidesâ, âudoverâ eller âved siden afâ eller âside om sideâ. Para stammer direkte fra oldgrĂŠsk eller er afledt fra latin. Eksempelvis er parapsykologi en betegnelse for fĂŠnomener, der er over eller udover det, der kaldes normalt.
Para Brahman
(Sanskrit). Para Brahman eller Param Brahman er den vedantinske betegnelse for den hĂžjeste, eneste og evige virkelighed â selve guddommen â det uendelige, uerkendbare og ufattelige â det absolutte, som er uden kendetegn â det upersonlige og navnlĂžse universelle princip â âDETâ. Brahman (den hĂžjeste) skal ikke forveksles med Bramin, som er en indisk social gruppe â prĂŠstekasten. Para Brahman er en betegnelse for den hĂžjeste Gud, som befinder sig over eller hinsides Brahman, men det er ogsĂ„ et udtryk, der bruges af vedantiske filosoffer om at ânĂ„ det ultimative mĂ„lâ. I Vedaerne og Puranaerne er Narayana ofte blevet omtalt som Para Brahman â isĂŠr i Narayana Sukta. Men der er kun Ă©n Para Brahman, og alle andre guder, er krĂŠfter, kvaliteter, processer, former og udvidelser af Para Brahman. (Se ogsĂ„ Brahm, Brahma, Brahman og Narayana).
Paracelsus
Theophrastus Bombast von Hohenheim ogsĂ„ kendt som Paracelsus (1493-1541) var schweizisk lĂŠge og alkymist. I en periode blev han undervist af sin far, som var lĂŠge og kemiker, og han studerede medicin og tog eksamen fra universitetet i Wien i 1510 kun 17 Ă„r gammel. Herefter rejste han i nogle Ă„r rundt i Egypten, Arabien, PalĂŠstina og Tyrkiet for at lĂŠre praktisk medicin. Han har angiveligt vĂŠret i Danmark mellem 1516 og 1526. Han blev interesseret i alkymi. Paracelsus indfĂžrte et skel mellem den traditionelle alkymi og spagyrisk alkymi, der kun beskĂŠftigede sig med urters helbredende virkning. En af Paracelsusâ erkendelser var, at gifte brugt i smĂ„ doser kunne virke helbredende, og han blev dermed pioner for nutidens homĂžopati. Han blev underviser ved universitetet i Basel, hvorfra han blev udvist i 1538 for sine nye teorier, for han var den fĂžrste, der mente, at smĂ„ doser af det, som gjorde en syg, kunne helbrede. Han fandt ogsĂ„ ud af, at kviksĂžlv kan kurere kĂžnssygdomme som syfilis.
Paradana
(Persisk). Paradana er betegnelsen for de enorme og overvĂŠldende smukke haver, der blev anlagt i 1. dynasti i det gamle Persien. Paradana betyder âlukket haveâ, og det er senere blevet til nutidens betegnelse for Edens have â Paradis.
Parama
(Sanskrit). Parama betyder âhĂžjesteâ og henviser til den hĂžjeste og mest fuldkomne skabning.
Paramatman
(Sanskrit). Parama betyder âhĂžjesteâ og âAtmaâ betyder âĂ„ndâ eller âsjĂŠlâ. I hindu-filosofien er Paramatman eller Paramatma âden hĂžjeste Atmaâ, den Absolutte Atman, og dermed mener man Gud. Paramatman er ogsĂ„ kendt som âoversjĂŠlenâ. Buddhisterne afviser sjĂŠlens eksistens, og derfor afviser de ogsĂ„ begrebet Paramatman. I Vedanta-filosofien er Paramatman det oprindelige Selv eller âSelvet, der er hinsidesâ, og derfor er Paramatman identisk med Brahman. Paramatman er Guds âHĂžjere Selvâ. Atman er menneskets âhĂžjere selvâ. Menneskets erkendelse af sit hĂžjere selv reprĂŠsenterer slutningen pĂ„ den personlige udvikling. I jainisme er hver Atman eller âdet individuelle selvâ potentiel Paramatman eller Gud. De to er i princippet det samme, men Atman forbliver alene Atman pga. sine karmiske begrĂŠnsninger, og fĂžrst nĂ„r begrĂŠnsningerne er fjernet, bliver Atman Ă©t med Paramatman. (Se ogsĂ„ Atman og Brahman).
Paramita
(Sanskrit). Paramita betyder âperfektionâ, og i buddhismen henviser Paramita til fuldkommengĂžrelse eller kulminationen af bestemte egenskaber. At vandre ad Paramitas vej vil sige at blive en yogi med den hensigt at blive en asket. En Paramita mĂ„ erhverve sig de seks Paramitaer eller dyder: MenneskekĂŠrlighed, hĂžj moral, tĂ„lmodighed, energi, kontemplation og visdom.
Paraoptik
(GrĂŠsk). Paraoptik stammer fra âParaâ, der betyder âudoverâ eller âved siden afâ og âoptikâ, der beskĂŠftiger sig med egenskaberne ved lys og lysets vekselvirkning med stoffet. Paraoptik er et unormalt eller afvigende syn, som betegner evnen til at kunne âseâ ved berĂžring.
Paratman
Se Paramatman.
Parfume
(Egyptologi). De gamle egyptere brugte ofte parfume. Duftolier var det mest anvendte, men ren blomsteressens fra pressede blomster blev ogsĂ„ brugt. Faraonerne sendte ekspeditioner til fjerne steder for at hente det kostbare ârĂžgelsestrĂŠâ (eksempelvis Hatshepsuts og Ramses IIIâs ekspeditioner). Parfumeolier og rĂžgelse blev navnlig brugt i tempelritualerne. I nogle hellige tekster nĂŠvnes det, at bestemte gudinders parfume var stĂŠrkere end andre gudinders og kvinders, og det giver et indtryk af parfumers og duftes betydning. Ved festlige lejligheder duftede navnlig kvinderne af udvalgte parfumer, og pĂ„ relieffer vises det ved symbolsk at anbringe den parfumetop (af fedtstof og blomsteressens), som normalt stod pĂ„ kvindernes sminkebord, pĂ„ issen â dvs. oven pĂ„ parykken eller direkte pĂ„ hĂ„ret. Naturligvis gik kvinderne ikke til fest med en stor smeltende fedtklump i hĂ„ret, sĂ„dan som mange egyptologer pĂ„stĂ„r, fordi de fortolker, det de ser, bogstaveligt og ikke symbolsk. Ved at male parfumeklumpen fra sminkebordet pĂ„ hovedet af kvinderne i reliefferne, kunne egypterne symbolisere den guddommelige velduft, der omgav kvinderne, og som var en del af det festlige samvĂŠr i det gamle Egypten.
Parichaya Avastha
(Sanskrit). Parichaya Avastha er et stadie af sansning af Nada â den lydlĂžse lyd eller âstilhedens rĂžstâ. (Se ogsĂ„ Nada).
Parikamma
(Pali). Parikamma betyder âforberedelse til handlingâ. Det er et stadie, hvor aspiranten lĂŠrer at gĂžre det rigtige, udelukkende fordi det er rigtigt, uden at tage hensyn til tab eller vinding for sit eget vedkommende − hverken i den fysiske verden eller i den nĂŠste. Aspiranten skal tilegne sig den evne, der i Ăsten omtales som upersonlighed i forhold til egne handlinger. Evnen er et naturligt resultat af det foregĂ„ende trin, for nĂ„r aspiranten Ă©n gang for alle har erkendt det uvirkelige og forgĂŠngelige ved alle fysiske belĂžnninger, og det virkeliges evige strĂ„leglans har skinnet pĂ„ aspirantens sjĂŠl, er der intet pĂ„ Jorden, der kan vĂŠkke begĂŠr. Denne upersonlighed eller begĂŠrlĂžshed kaldes af hinduerne Vairagya. (Se ogsĂ„ Vairagya).
Parinama
(Sanskrit) Parinama betyder âresultatâ, âvirkningâ og âforandringâ.
Parisista
(Sanskrit). Parisista betyder âsupplementâ eller âtillĂŠgâ. Parisista er betegnelsen for forskellige fĂžlgearbejder i vedisk litteratur, der beskĂŠftiger sig med detaljer, uddybninger og forklaringer, der ikke logisk fremgĂ„r af de tekster, der kronologisk ligger forud for dem: Samhita, Brahmana, Aranyaka og Sutra. Der findes Parisista-vĂŠrker for hver af de fire Vedaer, men det er kun litteraturen, der er forbundet med Atharvaveda, der er omfattende. Asvalayana Grihya Parisista er en meget sen tekst, der er tilknyttet Rig Veda. Det er en kort tekst pĂ„ tre kapitler, der er et supplement til nationale ritualer som f.eks. daglige Sandhyopasana og til ceremonier som f.eks. ĂŠgteskab og Saddha. (Se ogsĂ„ Saddha, Samhita, Sandhyopasana og Sutra).
Parmenides
(GrÊsk). Parmenides (ca. 515 f.Kr.) var grÊsk filosof og poet. Han kom fra den grÊske koloni Elea i Syditalien, hvor han grundlagde en filosofisk skole. TilhÊngerne af skolen kaldes for eleaterne, og udover Parmenides kan nÊvnes hans elev Zenon fra Elea og Melissos fra Samos. Xenofanes regnes nogle gange med i gruppen. (Se ogsÄ Eleaterne og Xenofanes).
Parser
(Persisk). âParsiâ betyder âperserâ pĂ„ persisk. Parser eller Parsier er navnet pĂ„ tilhĂŠngere af zarathustrismen. Parserne er resterne af den engang mĂŠgtige iranske nation, der forblev trofaste mod deres forfĂŠdres religion â ildtilbedelsen. De lever nu hovedsageligt i Indien â sĂŠrligt i Bombay og Guzerat. De er navnlig efterkommere af persere, der flygtede til Gujarat i det vestlige Indien i 8. eller 10. Ă„rh. e.Kr. for at undgĂ„ forfĂžlgelse fra muslimske sejrherrer, der erobrede Persien pĂ„ det tidspunkt. Den dominerende religion i Persien var zoroastrianismen. Iranerne gjorde oprĂžr mod den arabiske invasion i nĂŠsten 200 Ă„r. I Iran kaldes perioden for âto Ă„rhundreders stilhedâ eller âperioden med stilhedâ. Efter mange mislykkede forsĂžg pĂ„ at befri landet fra det arabiske herredĂžmme, blev iranerne tvunget til enten at betale hĂžje skatter (jizya), eller at konvertere til islam. Det sidste var det ultimative mĂ„l for de nye magthavere. Mange iranere, der nu kaldes Parsere, afviste, og valgte at flygte fra Iran til Indien. Deres lange tilstedevĂŠrelse i regionen adskiller Parsere fra iraner, som er tilflyttere, og som reprĂŠsenterer det mindste af de to indisk-zoroastrianske samfund.
Parthenon
(GrĂŠsk). Parthenon stammer fra âpĂĄrthenosâ, der betyder âjomfruâ. Parthenon er et tempel pĂ„ Athens Akropolis, der blev bygget til ĂŠre for gudinden Athene, der var jomfru. Parthenon blev opfĂžrt i tiden 447-431 f.Kr. som et led i et stĂžrre byggeprogram, der blev sat i gang af Perikles (495-429 f.Kr.). Betegnelsen Parthenon kendes fra antikke inskriptioner, men man ved ikke, om det er en betegnelse for hele templet eller kun en del af det. Parthenon er opfĂžrt helt i marmor. Bygningens arkitekter var Ichtinos og Kallikrates. Templets formĂ„l kendes ikke, for hovedtemplet for Athene var det nuvĂŠrende Erechteion i Athen.
Parvati
(Sanskrit). Parvati, Paarvati eller Parvatti betyder âdatter af bjergetâ. I hinduismen er Parvati hustru til Shiva â den nedbrydende og foryngende guddom. Parvatis forĂŠldre er Himavan, bjergenes konge (personificeringen af Himalaya) og gudinden Meena, og Shiva og Parvati er forĂŠldre til Kartikeya og Ganesha, der er visdommens gud. Parvati er ogsĂ„ kendt som Gauri, der er en blid hinduistisk gudinde. Parvati er Shakti eller kraft. Det omtales i Soundarya Lahiri, at Parvati er kilden til al kraft i Universet, og det inkluderer Shivas magt. Parvati vises derfor ofte som halvdelen af Shiva. Iflg. hinduismen er Shiva og Parvati forĂŠldre til alle mennesker. Parvati er det blide aspekt af den store gudinde Mahadevi, og hun betragtes som en fuldkommen inkarnation af Adi Parashakti, hvor alle de andre gudinder reprĂŠsenterer hendes inkarnationer eller manifestationer. Parvati kaldes Shivas anden hustru, men hun er ikke forskellig fra hans fĂžrste hustru, for hun er en inkarnation af Shivas fĂžrste hustru Sati. Men det er Parvati, der er mor til Shivas guddommelige bĂžrn. Nogle retninger mener, at hun desuden er Vishnus sĂžster. NĂ„r Parvati afbildes sammen med Shiva, vises hun sĂŠdvanligvis med to arme, men nĂ„r hun er alene, vises hun med fire eller otte arme, og sĂ„ sidder hun ofte overskrĂŠvs pĂ„ en tiger eller lĂžve. Generelt betragtes Parvati som en menneskekĂŠrlig gudinde, men Parvati har ogsĂ„ destruktive inkarnationer, som f.eks. Durga, Kali, Shitala Devi, Tara, Chandi, og Mahavidyas. Hun har menneskekĂŠrlige inkarnationer i skikkelse af Kathyayini, Mahagauri, Kamalatmika, Bhuvaneshwari og Lalita, samt gudinden for kĂŠrlighed og hengivenhed Kamakshi. Umiddelbart virker det selvmodsigelse, at Parvati bĂ„de er den lyse Gauri, og den mĂžrke Kali eller Shyama. Det henviser til et filosofisk mysterium, for det antyder, hendes âdobbeltfĂždteâ natur som Sati og derefter som Uma. Men endnu vigtigere tyder det pĂ„, at den ene â den rolige og fredsommelige hustru Uma â i tider med krise, kan vende tilbage til den grundlĂŠggende kaotiske natur som Kali, som afslĂžrende stĂ„r med en fod pĂ„ hendes mands Shivas bryst. De to farver â hvid og sort â reprĂŠsenterer gudindens to modsatrettede temperamenter. (Se ogsĂ„ Durga og Kali).
Paschimottanasana
(Sanskrit). Paschimottanasana stammer fra âPaschimaâ, der betyder âbagsideâ, âtanâ, der betyder âstrĂŠkâ og âasanaâ, der betyder âstillingâ. Paschimottanasana er ârygstrĂŠkketâ. Paschimottanasana er den 5. af de 12 klassiske stillinger i Hatha-yoga. Paschimottanasana er en siddende yoga-Ăžvelse med foroverbĂžjning og rygstrĂŠk. Det er en yoga-Ăžvelse, der blev anbefalet af yogi Gorakshanath i det 11. Ă„rh. Ăvelsen skaber et fuldstĂŠndigt strĂŠk af hele kroppens bagside fra nakken og helt ned til hĂŠlene. Paschimottanasana begynder i siddende stilling. Man sidder pĂ„ gulvet med benene fladt mod underlaget. Man sidder oprejst med benene samlede og udstrakt foran sig. Begge fĂždder vippes bagud, sĂ„ de peger lige op mod loftet. Herefter tager man en dyb indĂ„nding, strĂŠkker armene op over hovedet, og med blikket fĂžlges hĂŠndernes retning, samtidig med at rygsĂžjlen strĂŠkkes og forlĂŠnges opad. Derefter bĂžjer man sig fremad og lĂŠgger kroppen parallelt med benene. Med fingrene griber man fat om storetĂŠerne, albuerne sĂŠnkes ned mod underlaget, og hovedet lĂŠgges ned mellem knĂŠene. Ăvelsen strĂŠkker haserne pĂ„ bagsiden af benene. Den strĂŠkker og forlĂŠnger rygsĂžjlen. Den masserer de indre organer â isĂŠr fordĂžjelsesorganerne. Den hjĂŠlper pĂ„ fordĂžjelsesproblemer som forstoppelse, problemer med iskias og stimulerer nervesystemet og afbalancerer den praniske cirkulation). Ăvelsen stimulerer Manipura-chakra (solar plexus center), beroliger sindet og forbedrer koncentrationen. Umiddelbart efter Paschimottanasana skal man lave modĂžvelsen âbugstrĂŠkketâ â Supta Vajrasana. (Se ogsĂ„ Supta Vajrasana).
Pasekhemty
(Egyptologi). Pasekhemty er faraoens dobbeltkrone, som er sammensat af den hvide krone og den rĂžde krone. Den hvide krone (Hedjet) og den rĂžde krone (Deshret) var et symbol pĂ„ forening af de to lande. Men den symboliserede ogsĂ„ en alkymistisk proces, hvor stoffet (de lavere chakraer) forvandles til ren kĂŠrlighed (de hĂžjere chakraer). Den rĂžde farve pĂ„ Nedre-Egyptens krone (de hĂžjere chakraer) var symbol pĂ„ livets eller Ă„ndens dynamiske kraft. Den hvide farve pĂ„ Ăvre-Egyptens krone (de lavere chakraer) symboliserede renselse (den hvide farve) og Ă„ndeliggĂžrelsen af de lavere legemer og niveauer. Den rĂžde krone rummede den hvide krone pĂ„ samme mĂ„de, som Ă„nden omgiver stoffet. Ă
nden ligger i koncentriske kugler udenom stoffet. Den hvide farve reprĂŠsenterede den rene tilstand af menneskets natur, nĂ„r det er modtageligt for kĂŠrlighed. Den rĂžde farve reprĂŠsenterede ren kĂŠrlighed i handling, for i handlingen kommer den sande guddommelige natur til udtryk. Kronen var mĂ„let og den endelige sejr. Den essentielle betydning stammer fra den kendsgerning, at kronen ikke blot sidder Ăžverst pĂ„ kroppen (og dermed pĂ„ mennesket som helhed), men befinder sig oven over mennesket. Dermed blev den et symbol pĂ„ det endelige mĂ„l og den endelige sejr. Kroncentrets udstrĂ„ling er symbol pĂ„ opnĂ„else af evolutionens hĂžjeste mĂ„l, for âden, der har overvundet sig selv, vinder kronen for evigt livâ.
Pasha
(Sanskrit). Pasha or Pasa betyder âlĂžkkeâ. I hinduistisk mytologi er det vĂ„ben af den vediske guddom Varuna. Det er ogsĂ„ et af de vĂ„ben, som den hinduistiske gud Ganesha bruger. Pashaen er desuden en snor, der danner en lĂžkke, som den 4-armede Shiva holder i sin bagerste hĂžjre arms hĂ„nd. Pashaen holdes pĂ„ en sĂ„dan mĂ„de, at pegefingeren og den del af hĂ„nden, der er nĂŠrmest ved tommelfingeren, danner et kors med en lĂžkke og skĂŠringspunktet, og formen har relation til de gamle egypteres ankh-kors. (Se ogsĂ„ Ankh).
Patanjali
Patanjali er forfatter til Yoga Sutras samt lĂŠrer og underviser i den Raja-yoga og den ottefoldige yoga (Ashtanga). Patanjali betragtes som grundlĂŠggeren af yoga-filosofien. Yoga Sutras er en vigtig samling af aforismer om yoga praksis. IfĂžlge traditionen var det ogsĂ„ Patanjali, der var forfatter til Mahabhasya, der er en kommentar til Katyayanas Varttikas (korte kommentarer) og et ikke nĂŠrmere angivet arbejde inden for medicin (Ayurveda). Man mener, at Patanjalis fĂždested er Gonarda (Thiru-Gona-Malai) â âet land i Ăžstâ â og han beskrev sig selv som en âgonardiyaâ hele sit liv. Det bekrĂŠfter Tirumoolars Tirumandhiram, der fortĂŠller, at Patanjali stammer fra Then Kailasam (Koneswaram tempel, Trincomalee), hvor han besĂžgte Thillai Nataraja Temple, Chidambaram, og hvor han skrev Charana Shrungarahita Stotram pĂ„ Nataraja. Patanjalis Yoga Sutras er blevet populĂŠr overalt i verden pga. de forskrifter, der vedrĂžrer Raja Yoga og dens filosofiske grundlag. Yoga i traditionel hinduisme indebĂŠrer indre fordybelse â et system med meditation, praktiske Ăžvelser, etik og moral. SpĂžrgsmĂ„let om de to vĂŠrker â Yoga Sutras og Mahabhasya â er skrevet af den samme forfatter, har vĂŠret genstand for stor debat. Forfatterskabet af de to tilskrives den samme person i bl.a. Bhojadevas Rajamartanda, et relativt sent (10. Ă„rh.) kommentarvĂŠrk til Yoga Sutras. Forestillingen om samme forfatter til begge vĂŠrker betragtes imidlertid som tvivlsom. De litterĂŠre stilarter og indholdet af Yoga Sutras og Mahabhasya er helt forskellige, og det eneste arbejde om medicin, der er tilskrevet Patanjali, er gĂ„et tabt. (Se ogsĂ„ Ashtanga og Raja Yoga).
Pathiga
(Sanskrit). Pathiga er en âlĂŠnkeâ eller forhindring, der skal overkommes inden 4. indvielse. Det er den 5. lĂŠnke, som har relation til Anagami-trinnet, hvor mennesket frigĂžr sig fra lĂŠnken Pathiga â dvs. enhver mulighed for at fĂžle vrede eller had. Ă
rsagen er, at den indviede er blevet ét med alt og alle. Derfor fÞler dette hÞjt udviklede menneske ikke nogen adskillelse mellem mennesker, racer og nationer eller mellem adskilte genstande i verden. Det er derfor ikke muligt hverken at elske eller hade. Man oplever kun kÊrlighed og medfÞlelse for alt og alle. NÄr hjertet er ét med det guddommelige, kan det ogsÄ omfatte alt, hvad guddommen har skabt. (Se ogsÄ Anagami).
Pavana
(Sanskrit). Pavana betyder âvindâ. Pavana er en af devaerne (guderne) for Panchamahabhuta â de fem manifesterede elementer. Pavana er âvindenes herreâ og nogle gange relateret til Prana (Ă„ndedrĂŠttet). Pavana kaldes ogsĂ„ Vayu, âluftens herreâ, som er en primĂŠr hinduistisk guddom. Han var far til Bhima. Sanskritordet Vata betyder bogstaveligt âblĂŠstâ. Vayu betyder âblĂŠserâ. âPranaâ betyder âvejrtrĂŠkningâ i betydningen âlivsĂ„ndeâ. Derfor skal Pavana og Vayu primĂŠre forstĂ„s som âlivets guddomâ. For klarhedens skyld kaldes guden derfor Mukhya-Vayu, dvs. âden vitale Vayuâ eller Mukhya Prana, dvs. âden livsvigtigeâ. Nogle gange bruges ordet âvayuâ mere almindeligt i betydningen den fysiske luft eller vind. Vata er en anden betegnelse for Vayu, for roden til Vata er sanskritordet for Vtavaran, der betyder âatmosfĂŠreâ. (Se ogsĂ„ Elementer).
Pavanamuktasana
(Sanskrit). Pavana betyder âvindâ, og Mukta betyder âfriâ eller âfrigĂžrendeâ. Pavanamuktasana er en yoga-Ăžvelse, der stimulerer fordĂžjelsesorganerne, og den kaldes den luftfrigĂžrende Ăžvelse, for den fjerner luft fra fordĂžjelsessystemet. Det er en meget blid yoga-Ăžvelse, hvor man ligger pĂ„ ryggen, Ă„nder ind, bĂžjer det ene eller begge ben, folder hĂŠnderne om knĂŠet(ene), presser knĂŠene helt op til nĂŠsen og holder kropsstillingen. Man udĂ„nder og vejret holdes ude. Herefter sĂŠnkes ben og arme, og Ăžvelsen gentages. Iflg. de gamle yogiske holdninger medfĂžrer Ăžvelsen harmoni med naturen. Ăvelsen masserer tyktarmen og sammenpresser fordĂžjelsessystemet og hele maveregionen. Eventuelle overskydende gas, der er lukket inde i tyktarmen, presses ud. Ăvelsen hjĂŠlper ikke alene mod luft i maven, men ogsĂ„ mod forstoppelse, hĂŠmorroider og urenheder i blodet.
Payaswini Nadi
(Sanskrit). Payaswini Nadi er en energikanal, der ender i hÞjre storetÄ mellem Poosha og Pingala.
Pendul
Nogle alternative behandlere bruger et pendul til diagnosticering og besvarelse af andre spĂžrgsmĂ„l. Pendulet bruges til at fĂ„ adgang til oplysninger, der eksisterer pĂ„ det ubevidste plan. Pendulet overfĂžrer nuancerne fra det ubevidste, og giver de subtile energier et konkret udtryk i form af fysisk bevĂŠgelse. NĂ„r pendulĂžren stiller et spĂžrgsmĂ„l til pendulet, er det derfor pendulĂžrens eget ubevidste, der besvarer det. Som en forlĂŠngelse af det ubevidste kan pendulet give oplysninger fra underbevidstheden. Pendulet kan kun besvare spĂžrgsmĂ„l, der er formuleret pĂ„ en mĂ„de, der kun kan besvares med âjaâ eller ânejâ.
PendulĂžr
En pendulÞr er en person, der bruger et svingende pendul til at fÄ informationer fra underbevidstheden. (Se ogsÄ Pendul).
Pentagram
(GrĂŠsk). Pentagram stammer fra âpentaâ eller âpenteâ, der betyder âfemâ, og "gram", der er afledt af âgrafâ, âgraphosâ, âgrapheâ, der betyder âskriftâ. Det er igen afledt af âgrapheinâ, der betyder at âskriveâ eller âtegneâ. Pentagon betyder "femkant". Pentagrammet er en femtakket stjerne. Pentagrammet har historisk vĂŠret brugt som religiĂžst og esoterisk symbol med mange betydninger. NĂ„r pentagrammet vender spidsen opad, symboliserer det bl.a. det udviklede menneske, hvor sjĂŠlen â hĂžjere manas â behersker de fire lavere principper. Vender symbolet spidsen nedad, er det udtryk for sort magi â ligesom alle andre symboler, som betyder âantiâ, nĂ„r det oprindelige symbol vendes pĂ„ hovedet. Pentagrammet er desuden symbolet pĂ„ den stjerne, som ved den store indvielse pludselig strĂ„ler frem over kandidatens hoved som tegn pĂ„, at âDen store indvierâ er usynligt til stede og har accepteret kandidaten. Andre navne for pentagrammet er âfemstjernenâ, âalfekorsetâ, âmarekorsetâ m.fl. Nogle af navnene skyldes, at pentagrammet ofte er blevet anset for at have magiske egenskaber, som beskytter imod onde Ă„nder, og derfor er det ofte brugt ved indgange, pĂ„ dĂžre, ved dĂžrtĂŠrskler osv. NĂ„r spidsen blev vendt opad, pĂ„kaldte man gode Ă„nder fra oververdenen, og nĂ„r spidsen blev vendt nedad, pĂ„kaldte man onde Ă„nder fra underverdenen. Pentagrammet symboliserer menneskets form med kroppens udstrakte arme og ben og med menneskets fem sanser. For pythagorĂŠerne var pentagrammet et symbol pĂ„ healing â det hele menneske â det blev tegnet med bogstaverne S, A, L, U, S i spidserne og det blev oprindeligt betragtet som et lykkebringende tegn. (Se ogsĂ„ Pentakel).
Pentakel
(GrĂŠsk). Pentakel stammer fra âpentaâ eller âpenteâ, der betyder âfemâ. Nogle kilder mener, at ordet stammer fra det franske âpentacleâ, der var en talisman, der ofte var formet som en femtakket stjerne. Andre kilder mener, at ordet stammer fra det post-klassisk latinske âpentaculumâ â âpentaâ dvs. âfemfoldigâ og culum (efterstavelse). Pentaklet er en femtakket stjerne omgivet af en cirkel. Det er et magisk symbol, der blev brugt i forbindelse med ritualer, pĂ„kaldelser, besvĂŠrgelser o.l., men ordet benyttes ofte om en hvilken som helst geometrisk figur, der bruges som magisk symbol â specielt om den dobbelte trekant â f.eks. âSalomons seglâ eller âVishnus tegnâ. Pentakler kan derfor have mange former, men det bedst kendte er det femtakkede symbol pentagrammet. Stjernens fem takker symboliserer de fire elementer â ild, vand, jord og luft â og âĂŠterâ, âĂ„ndâ eller energi, som det femte element. (Se ogsĂ„ Pentagram).
Pepi
(Egyptologi). To faraoner fra 6. dynasti (ca. 2325-2160 f.Kr.) hed Pepi. Deres regeringstider var adskilt af Merenras (Methusuphisâ) regeringsperiode. Merenras var sĂžn af Pepi I og Pepi IIâs broder. De tre faraoner byggede pyramider ved Sakkara, og i pyramidernes kamre er der tre versioner af de sĂ„kaldte pyramidetekster, som er beretninger om ud-af-kroppen oplevelser i forbindelse med indvielser, der foregik i pyramidernes sarkofager. Et hoved af en kobberstatue af Pepi I er fundet ved Herakonpolis. Det kan ses i Egyptian Museum i Cairo. Udsmykkede grave fra de to Pepiâers tid fortĂŠller navnlig om militĂŠroperationer og handelsekspeditioner til PalĂŠstina, Nubien og ind i Ăžrkenen. Under Pepi I var monarkiet stĂŠrkt, men Gamle Riges magt begyndte allerede at aftage under Pepi II. I en tekst pĂ„ en berĂžmt papyrus, som kan ses i et museum i Torino, fortĂŠller den grĂŠske historiker Herodot, at faraoen regerede i mere end 90 Ă„r. Han mĂ„ derfor vĂŠre historiens lĂŠngst regerende farao.
Perisprit
(GrĂŠsk). Perisprit stammer fra det grĂŠske âperiâ, der betyder ârundt omâ eller âomkringliggendeâ, og det latinske âspiritusâ, der betyder âĂ„ndâ eller âsjĂŠlâ. Perisprit er betegnelsen for den magnetiske trĂ„d af ĂŠterisk stof, der forbinder ĂŠterlegemet med det fysiske legeme. Forbindelsen er fastgjort i hjerteomrĂ„det. NĂ„r bevidstheden forlader det fysiske legeme â eksempelvis under narkose â trĂŠder den ind i ĂŠterlegemet, men forbindelsen mellem den frigjorte og den forladte del af det fysisk-ĂŠteriske legeme opretholdes via den ĂŠteriske trĂ„d. Forbindelsen afbrydes, nĂ„r den fysiske dĂžd indtrĂŠffer, hvorefter bevidstheden fĂžrst forlader det faste fysiske legeme for et kort Ăžjeblik at tage ophold i det ĂŠteriske legeme. Derefter glider bevidstheden over i astrallegemet pĂ„ astralplanet, hvor den fĂžrste fase af efterlivet leves.
Permanente atom
Et permanent atom er et kraftcenter, som er udgangspunktet for opbygningen af former og legemer. Menneskets permanente atomer er punkter af atomart stof, som bevares permanent af Ă„nden (monaden) gennem hele manifestationsperioden. Det fysiske, astrale og mentale permanente atom er energicentre, som ved det fysiske, astrale og mentale legemes dĂžd bliver tilbage, og som en slags chip opbevarer al hukommelse, alle evner og alle karaktertrĂŠk, der har relation til legemerne. De permanente atomer er forbundet med en magnetisk âtrĂ„dâ af buddhisk stof, og de âopbevaresâ, indtil sjĂŠlen nĂŠste gang sender en personlighed i inkarnation. Personlighedens legemer opbygges omkring og i overensstemmelse med atomernes vibrationer. Den nye inkarnation begynder derfor med nĂžjagtig de samme karaktertrĂŠk, som mennesket havde, da den tidligere inkarnation sluttede.
Persisk periode
(Egyptologi). I ca. 525 f.Kr. blev Egypten invaderet af Cambyses, som knuste 26. dynasti og indlemmede faraonernes rige i Achemenids imperium. Dairus I (ca. 521-486 f.Kr.) organiserede satrapiet (statholderembedet). Den fĂžrste persiske periode varede til ca. 404 f.Kr., hvorefter Egypten genvandt selvstĂŠndighed efter ca. 60 Ă„rs besĂŠttelse. Senere generobrede Artaxerxes III Nildalen og den anden Persiske periode begyndte. Den varede dog kun kort tid. Alexander den Store erobrede Egypten i 332 f.Kr., men perserne herskede over det gamle rige i sammenlagt ca. 130 Ă„r.
Personlighed
Personlighed stammer fra âpersonaâ, som er et psykologisk begreb, der blev indfĂžrt af Carl G. Jung ca. 1916 som betegnelse for menneskets âsociale maskeâ. Masken reprĂŠsenterer den rolle, man pĂ„tager sig i det sociale liv. Oprindeligt var persona den maske, som skuespillere brugte i det antikke teater. I Ă„ndsvidenskaben er personligheden en betegnelse for den inkarnerede og dĂždelige del af mennesket. Med personligheden mener man derfor det samlede udtryk for mentallegemet, astrallegemet og det fysisk-ĂŠteriske legeme â til forskel fra sjĂŠlen, der er bevidstheden i personligheden, og som anvender den som sit erkendelsesredskab i de tre verdener. Personligheden kan defineres pĂ„ to mĂ„der. Den ene hvor personligheden kaldes âpersonaâ, som betyder âmaskeâ. Det viser, at personligheden ikke er andet end en ydre skal eller maske, som skjuler det, som mennesket virkelig er â sjĂŠlen. Den anden fortĂŠller, at âpersonaâ bestĂ„r af to ord: âPerâ og âsonaâ. âPerâ betyder âgennemâ og âsonaâ betyder âlydâ. Personen er derfor den form, som lyden vibrerer igennem, og det er lydvibrationen, der er Ă„rsag til personlighedens manifestation. Personligheden er derfor ikke andet end en form eller et instrument, som Ă„nden lader livsstrĂžmmen tone igennem, og dermed skabes dens manifestation i de tre lavere verdener.
Personlighedsspaltning
Personlighedsspaltning er en betegnelse for spaltede personligheder i samme legeme. Personlighedsspaltning kendes bl.a. fra psykiatrien. Personlighedsspaltning kan dĂŠkke over mange forskellige indre tilstande afhĂŠngig af perspektivet. Indenfor psykosyntesen skelner man mellem milde og svĂŠre tilfĂŠlde, hvor sidstnĂŠvnte hĂžrer til i den psykiatriske kategori. De milde personlighedsspaltninger har alle mennesker mere eller mindre, og de dĂŠkker over forskellige delpersonligheder, som er dĂ„rligt integreret, og dvs. at de er i konflikt med hinanden. Det opleves ofte som ambivalente tilstande, hvor stĂŠrke krĂŠfter trĂŠkker i hver sin retning. IfĂžlge psykosyntesen er personligheden ikke fra naturens hĂ„nd en helhed, for den bestĂ„r af flere delpersonligheder (roller), som man handler igennem, afhĂŠngig af de sociale situationer, man befinder sig i. De lidt mere alvorlige tilstande af personlighedsspaltning handler om delpersonligheder, som bliver helt afvist af personligheden. Man taler om dissociative forstyrrelser. Her er der tale om elementer i personligheden, som benĂŠgtes og fortrĂŠnges, fordi de mĂ„ske har relation til skyld og skam. Elementerne â f.eks. stĂŠrke seksuelle eller aggressive krĂŠfter, glider derfor ned i det ubevidste, hvor de har deres eget liv, men med mellemrum overtager de bevidstheden, og derfor bliver personen offer for âuforklarligeâ reaktionsmĂžnstre. Ofte vil mennesket beskylde ydre begivenheder og personer for at aktivere dem. Det kan vĂŠre voldtĂŠgts- og voldsforbryderen, der f.eks. forsvarer sine overgreb med, at âhun fristede migâ eller âhan provokerede migâ. I de meget alvorlige tilfĂŠlde af personlighedsspaltning taler man om multipel personlighedsforstyrrelse, og tilfĂŠldene kan vĂŠre sĂ„ alvorlige, at de kan ligne dr. Jekyll og mr. Hyde. Her skifter personligheden fuldstĂŠndig mellem flere forskellige identiteter eller magtfulde delpersonligheder, og der findes ikke nogen bevidst forbindelse mellem de forskellige elementer. Kun en langvarig psykosynteseterapi i et forsvarligt klinisk miljĂž kan rette op pĂ„ de alvorlige tilstande. Den transpersonlige psykiater Stanislav Grof mener, at der i nogle tilfĂŠlde kan vĂŠre tale om besĂŠttelse, hvor andre personligheder tager et andet menneskes legeme i besiddelse i kortere eller lĂŠngere tid. Endelig er der en markant spaltning eller adskillelse, som alle mennesker skal bygge bro over. Det er adskillelsen mellem personligheden og sjĂŠlen. Mennesket er ikke i direkte og bevidst kontakt med sjĂŠlen pĂ„ kausalplanet, fordi der findes en adskillelse mellem den hĂžjere og den lavere bevidsthed. Brobygningsarbejdet kaldes psykosyntese.
Phala
(Sanskrit). Phala betyder âfrugtâ eller âresultatâ. Phala henviser til udbyttet af aspirantens bestrĂŠbelser, som gradvis bliver mere og mere synlige. Begrebet er ogsĂ„ kendt i buddhismen som Maha-Phala, som er âden store frugtâ af det kontemplative liv. I Patanjalis Yoga Sutras er der en klar beskrivelse af Phala i yogaen. Maha-Phala â de 10 store frugter af det kontemplative liv er: 1) Upekkha â sindsro. 2) Nibbhaya â frygtlĂžshed. 3) Asukhacaadukkha â frihed fra ulykke og lidelse. 4) Jhana/Samadhi â meditativ fordybelse. 5) Manomaya â ud-af-kroppen oplevelse. 6) Dibba-Sota â clairaudience. 7) Ceto-Pariya-nana â intuition og mental telepati. 8) Patisandhi â erindring om tidligere liv. 9) Dibba-cakkhu â clairvoyance. 10) Nirvana â slut pĂ„ angst og mentale sindsbevĂŠgelser.
Philae
(Egyptologi). Philae er det grĂŠske navn for Ăžen med Isis-templet, der ligger i Nilen ved nutidens Aswan. De gamle egypteres navn for Ăžen var Pilak, hvorfra det grĂŠske og latinske âPhilaeâ, det koptiske âPilakhâ (âhjĂžrneâ) og det arabiske âBilakâ stammer. Herodot, som besĂžgte Elephantine 450 f.Kr., nĂŠvner ikke Pilak. De ĂŠldste bevarede tempelbygninger i Isis-templet pĂ„ Ăžen stammer fra Nectanebo (ca. 370 f.Kr.), men der har uden tvivl vĂŠret bygget templer tidligere pĂ„ Ăžen. Hovedgudinden var Isis, men Osiris, Nephthys, Hathor og kataraktguden Khnum og kataraktgudinden Satet â gudinde for 1. katarakt og Khnums medhustru â indgik ogsĂ„ i ceremonierne. De imponerende bygninger blev rejst af ptolemĂŠerne i de sidste to Ă„rhundrede f.Kr. og af de romanske kejsere i de fĂžrste tre Ă„rhundreder e.Kr. Mange inskriptioner viser, at pilgrimme strĂžmmede til Pilak i den grĂŠske og romanske tid for at deltage i ceremonierne for gudinden Isis. Hun blev ogsĂ„ tilbedt af nubierne, som ved sĂŠrlige lejligheder fortsatte ceremonierne for Isis. LĂŠnge efter indfĂžrelsen af kristendommen forblev nubierne trofaste overfor Isis-kulten, og det var fĂžrst under Justinian (527-565 e.Kr.), at templerne blev lukket, og nogle af kamrene overgik til brug i den kristne tilbedelse. Fra det tidspunkt og indtil Islam blev indfĂžrt, blomstrede den koptiske by. Isis-templet pĂ„ Ăžen blev flyttet fra naboĂžen for at redde det fra oversvĂžmmelse, da den store Aswan-dĂŠmning blev bygget. Isis-templet blev reelt flyttet fra Pilak til Agilka, men man valgte samtidig at lade Ăžerne bytte navn. Agilka hedder derfor Pilak og omvendt. Templets oprindelige placering pĂ„ Ăžen Pilak er ikke tilfĂŠldig. De gamle egyptere kaldte Pilak for âNilens portâ i en inskription, som fortĂŠller, at âSolens store himmelhvĂŠlv i overensstemmelse med tidenâ â og relieffet viser en port, hvor Solen stĂ„r prĂŠcis i midten.
Phorcys
Se Pontus.
Pietisme
(Latin). Pietisme og pietist stammer fra det latinske âpietasâ, der betyder âfromhedâ. En pietist er medlem af en pietistisk bevĂŠgelse, som i det 17. og 18. Ă„rh. forsĂžgte at genindfĂžre fromhed og hellig levevis i protestantismen, som dengang var blevet overdrevent streng og teoretisk. Pietismen blev aldrig en organiseret kirkeretning, men den bidrog til udvikling af protestantismen. Det var en bevĂŠgelse, der opstod i slutningen af 1600-tallet i tysktalende omrĂ„der, og mod slutningen af Frederik IVâs regeringsperiode kom pietismen til Danmark-Norge, hvor den vandt stĂžrst udbredelse under Christian VI., der selv var blevet pietistisk opdraget. I dansk sammenhĂŠng er pietismen forbundet med personer som Hans Egede, Erik Pontoppidan og Hans Adolph Brorson.
Pietist
Se Pietisme.
Pinealkirtel
Pinealkirtlen er iflg. Ändsvidenskaben fÊstet til bagsiden af den tredje hjerneventrikel. Den har forbindelse til hovedcentret, som ogsÄ ofte kaldes kronecentret. Hovedcentret befinder sig pÄ toppen af hovedet (issen), og det har relation til menneskets Ändelige aspekt. Midten af hovedcentret er nÊrt tilknyttet hjertecentret. Hovedcentrets udvikling er afhÊngig af de seks lavere centres udvikling. Jo mere udviklede de lavere centre er, jo bedre kontakt er menneskets kontakt med de indre kvaliteter. Pinealkirtlen producerer hormonet melatonin, som er ansvarlig for bl.a. sÞvnkvaliteten, cellernes livslÊngde og kroppens dÞgnrytme. Melatonin-produktionen varierer i dÞgnets lÞb og er afhÊngig af Solen. Der produceres mest melatonin om natten og mindst om dagen. Melatonin er et sÞvnhormon, der hjÊlper med at slÄ dagsbevidstheden fra, sÄ man kan sove om natten og fÄ dagens oplevelser bearbejdet. Melatonin skruer ogsÄ ned for andre hormonkirtlers funktion. Stofskifte og stress mindskes, og hvile bliver mulig. Desuden regulerer pinealkirtlen pubertetens begyndelse, og derfor er den afgÞrende for modningen af personligheden og det kÞnslige. Pinealkirtlens balance er afhÊngig af en afbalanceret psykologisk og personlig modning. Er der ubalance i pinealkirtlen, vil personligheden enten mangle modenhed eller havde for meget modenhed. Umodne mennesker mangler kontakt til indre kvaliteter som etik, samvittighed og ansvar. Pinealkirtlen skal ikke forveksles med det tredje Þje.
Pingala Nadi
(Sanskrit). Pingala Nadi er en af hovednadierne (ĂŠteriske nervebaner), der lĂžber til hĂžjre for og langs rygsĂžjlen og forbinder rodcenter med hovedcenter. Ida strĂžmmer til venstre for rygsĂžjlen. Pingala eller Surya Nadi er âsolenergiâ og Ida eller Chandra Nadi er âmĂ„neenergiâ, for Pingala er varm og Ida er kĂžlig. I yoga-filosofien kaldes hĂžjre nĂŠsebor â Surya Nadi eller Pingala Nadi â for âsol-passagenâ og venstre nĂŠsebor â Chandra Nadi eller Ida Nadi â for âmĂ„ne-passagenâ. Ă
ndedrĂŠtter i hĂžjre nĂŠsebor reprĂŠsenterer livskraften, og venstre nĂŠsebor reprĂŠsenterer den mentale kraft. âMĂ„neenergienâ eller den mentale energi anses for at vĂŠre den dominerende. (Se ogsĂ„ Ida Nadi, Nadi, Pancha Makara og Sushumna).
Pisacha
(Sanskrit). Pisacha betyder bogstaveligt. âkĂždĂŠderâ. I hinduistisk folklore er det en vampyrĂ„nd, der ofte er forbundet med en Vetala og en dĂŠmon â men Pisacha tilhĂžrer en lavere orden end begge skabninger. Navnet Pisacha bruges nogle gange pĂ„ en mĂ„de, der inkluderer alle de spĂžgelser, trolde og vampyrer, der hjemsĂžger gravpladser og ruiner i Indien. Pisachaer omtales i Puranaerne som dĂŠmoner, der er skabt af Brahma. Pisachas er astrale skaller eller elementaler i Kama-Loka (syvende astrale underplan). De stammer fra mennesker, der har levet et konsekvent ondt liv, mens de var i inkarnation. I arkaisk hindu-litteratur er Pisachas forbundet med Daityas, Danavas osv., og her er de ikke blot astrale skaller, for de udgĂžr vĂŠsener, der er udviklet i menneskehedens tidligere evolutionsforlĂžb. NĂ„r de vurderes fra et vesterlandsk synspunkt, er de dĂŠmoner og djĂŠvle. (Se ogsĂ„ Kama-Loka og Vetala).
Pisces
(Latin). Zodiakens 12. og sidste tegn og stjernebilledet Fisken.
Pisces
Se Fiskene.
Pithom
(Egyptologi). Pithom var en by ved grĂŠnsen umiddelbart uden for det egyptiske landomrĂ„de. Pithom lĂ„ ved Wadi-et-Tumilat â en Ăžstlig flodgren til Nilen â som i det gamle Egypten udgjorde en stĂžrre del af Suezkanalen. Pithom var hovedkvarter for en slagkraftig garnison ved navn âAtums husâ (Atum var symbol pĂ„ Den Ene). Iflg. Exodus var det her, jĂžderne arbejdede for faraoen under Ramses-faraonerne. Statuer, steler og sfinkser fra Ramses IIâs tid er fundet i omrĂ„det.
Pitri
(Sanskrit). Pitri betyder âstamfaderâ eller âforfĂŠdreâ i hinduistisk kultur. Betegnelsen bruger man om menneskeslĂŠgtens stamfĂŠdre eller forfĂŠdre â sĂŠrlig i relation til menneskehedens 1. rodrace. Den mest komplette forklaring pĂ„ Pitrier findes i Vayu Purana og Brahmanda Purana og de er nĂŠsten identiske. Forklaringen i Harivamsha er kortere, men den er i overensstemmelse med de andre. Desuden beskrives Pitrier i Matsya Purana og Padma Purana, og iflg. disse kilder er der forskellige klasser af Pitrier, for de har forskellige oprindelser, former, kvaliteter og bosteder. Der skelnes mellem Devah Pitarah (guddommelige Pitrier) og Manusyah Pitarah (Pitrier fra afdĂžde mennesker). Nogle Pitrier bor i âde himmelske boligerâ, mens andre bor i âde lavere verdenerâ. Det er guder, der bor i âhimmelske boligerâ, og derfor blev guddommelige skabninger ogsĂ„ betragtet som Pitrier. Devah Pitarah â guddommelige Pitrier â er evige skabninger, mens Manusyah Pitarah â menneskets forfĂŠdre â er forgĂŠngelige, men de kan opnĂ„ samme udviklingsniveau som de guddommelige Pitrier og leve sammen med dem pĂ„ deres niveau. Der er syv ordener af Devah Pitarah â de guddommelige Pitrier. Tre af dem er Amurtayah â dvs. immaterielle. De fire Ăžvrige er Samurtayah â dvs. legemlige. De tre immaterielle ordener er Vairaja, Agnishwatta og Barhishader. De fire legemlige er Somapas, Havishmana, Ajyapa og Sukalin (eller Manasa).
Placebo
(Latin). Placebo er et latinsk ord, der betyder âstille tilfredsâ eller âgĂžre tilpasâ. Placebo er betegnelsen for en situation, hvor et menneske indtager et medikament uden aktive stoffer i den tro, at midlet er aktivt. Placebo kaldes ogsĂ„ âsnydemedicinâ. NĂ„r forbedringen af tilstanden eller helbredelsen af sygdommen alligevel indtrĂŠffer, kaldes det placeboeffekt. Udtrykket er kendt siden 1930âerne. Det klassiske eksempel er blindtests, hvor forsĂžgspersoner fĂžler en markant og mĂ„lbar bedring, selv om de kun har fĂ„et kalktabletter i stedet for den rigtige medicin eller testmedicinen. Forskningen viser, at effekten primĂŠrt er psykisk. LĂŠgevidenskaben stĂ„r derfor over for et mysterium, der bĂžr vĂŠre grundlag for en videnskabelig undersĂžgelse af, hvad det er, der forbedrer tilstanden, nĂ„r de midler, man giver, beviseligt ikke har nogen medicinsk virkning. En nĂŠrmere undersĂžgelse vil afslĂžre tankens helbredende kraft.
PlanetkĂŠde
En planetkĂŠde er en udviklingsperiode, der kommer til udtryk som et enhed, der bestĂ„r af syv planeter i et solsystem, som pĂ„ den mĂ„de udvikler et sĂ„kaldt kĂŠdesystem. Den fĂžrste og sidste planet ligger pĂ„ samme plan, mens den mellemste − fjerde planet â befinder sig pĂ„ det laveste plan, som kĂŠden kommer i kontakt med. Enhver kĂŠde kan betragtes som en âreinkarnationâ af en foregĂ„ende kĂŠde i et syvfoldigt system, sĂ„dan at den midterste − fjerde kĂŠde − ogsĂ„ er den laveste hvad angĂ„r stoffet. Planeten Jorden er den laveste og fjerde planet i JordkĂŠden, mens den nuvĂŠrende MĂ„ne er resterne af den fysiske planet i den foregĂ„ende kĂŠde, som derfor kaldes âMĂ„nekĂŠdenâ. JordkĂŠden er den laveste i systemet, fordi den har tre planeter pĂ„ det fysiske plan (Mars, Jorden og Merkur), to pĂ„ astralplanet og to pĂ„ det lavere mentalplan, mens kun to af de andre kĂŠder har Ă©n fysisk planet, og de Ăžvrige slet ingen. Evolutionen foregĂ„r successivt i kĂŠderne og pĂ„ hver enkelt kĂŠdes planeter. Et kredslĂžb i en kĂŠde fra fĂžrste til syvende planet kaldes en runde, og der er syv runder i hver kĂŠde. JordkĂŠden har lige passeret midten af fjerde runde. Der er mange kĂŠdesystemer i et solsystem.
PlanetÄnder
Iflg. Ändsvidenskaben er en planet som eksempelvis Jorden ikke alene et opholdssted og et udviklingsomrÄde for menneskeheden, for en planet er i sig selv en hÞjtstÄende, levende og bevidst skabning, der kaldes en planetÄnd eller en Planetlogos. Menneskeheden er en integreret del af planetskabningens udvikling. PlanetÄnder er desuden en betegnelse for de syv hÞjeste hierarkier af Ändelige skabninger eller Dhyan-Chohaner, som svarer til kristendommens Êrkeengle.
Platon
(GrĂŠsk). Platon blev fĂždt i Athen Ă„r 429, og han dĂžde 347 f.Kr. Han betragtes som den stĂžrste af alle grĂŠske filosoffer. Platon var elev af Sokrates, og Platon er den primĂŠre kilde til nutidens viden om Sokrates. Det grundlĂŠggende i Platons filosofi er, at alt hvad mennesket opfatter med sanserne, udelukkende er forbigĂ„ende fĂŠnomener, mens deres sande natur er den idĂ©, der ligger bag dem â deres noumenon. Platon mente, at den grundlĂŠggende virkelighed er Ă„nd. Den stoflige verden er skyggebillede af den Ă„ndelige verden. Hos Platon reprĂŠsenterer Ă„rsagernes eller idĂ©ernes verden derfor det ophĂžjede rige, mens fĂŠnomenerne er kopier, spejlinger eller virkninger. For at finde sande svar, mĂ„ man have indblik i idĂ©ernes verden. Derfor bliver fornuften menneskets langt vigtigste kapacitet. Fornuft er derfor bĂ„de den evne, der skiller mennesket fra dyrene og en specifik moralsk evne. Politisk brugte han sit verdensbillede til at beskrive sin idealstat, som omtales i hans hovedvĂŠrk Staten. Her skitserer Platon, hvad der sandsynligvis er den fĂžrste utopi og politiske filosofi. I TimĂŠos â et af Platons vĂŠrker â omtaler han Atlantis. Aristoteles var elev hos Platon, og de to betragtes som GrĂŠkenlands stĂžrste filosoffer. Aristoteles kaldes videnskabens fader. Han grundlagde logikken, psykologien, fysikken, biologien osv. I ca. 2.000 Ă„r var det hans verdensbillede, der var det dominerende. Iflg. Ă„ndsvidenskaben var Platon en indviet mester og medlem af Det Store Hvide Broderskab.
Platoniske legemer
(GrÊsk). Platoniske legemer er de fem mulige regulÊre Polyedre. Et regulÊrt Polyeder er en rumlig figur, der er begrÊnset af regulÊre Polygoner. En regulÊr Polygon er en plan figur, som er begrÊnset af linjestykker, der er lige lange og som danner lige store vinkler med de tilstÞdende linjestykker. (Se ogsÄ Dodekaeder, Heksaeder, Ikosaeder, Oktaeder, Polyeder og Tetraeder).
Plavini Pranayama
(Sanskrit). Plavini er afledt af âpluâ, der betyder âat flydeâ. Plavini betyder âden, der fĂ„r det til at flydeâ. Prana er âvitalitetâ eller âlivsĂ„ndeâ, og Pranayama betyder âprana-kontrolâ. Plavini Pranayama er en Ă„ndedrĂŠtsteknik, som medfĂžrer, at man synker mundfulde af luft, som fĂžres ned i maven og fastholdes der. Man kan sige, at man nĂŠrmest âdrikkerâ luft, som om det var vand og langsomt lader luften flyde ned i maven. Maven bliver en smule oppustet. Kroppen skal med jĂŠvne mellemrum have en indre rengĂžring for at fjerne de urenheder, der opsamles i den. Renselsesprocessen kan udfĂžres effektivt ved hjĂŠlp af forskellige typer af Pranayamas, og teknikkerne har ingen skadelige bivirkninger. Plavini Pranayama er en Pranayama-teknik, der renser de indre organer. Teknikken er meget enkel. Man sidder med lukkede Ăžjne og begge hĂŠnder pĂ„ knĂŠene. Begge tommelfingre rĂžrer ved fĂžrste finger pĂ„ hĂ„nden, sĂ„dan at de to fingre danner en cirkel. Med fokuseret tankesind tager man dybe og langsomme indĂ„ndinger gennem begge nĂŠsebor og âslugerâ luften, indtil maven er fuld af luft. Maven skal bule som en ballon. Luften i maven skal fastholdes sĂ„ lĂŠnge, man kan, og samtidig roterer man bughulen med stor kraft for at skabe en rengĂžringseffekt pĂ„ de indre organer â isĂŠr maven. Herefter udĂ„nder man med sĂ„ meget kraft som mulig. Ăvelsen gentages 6-8 gange. (Se ogsĂ„ Prana og Pranayama).
Ploven
Se Halasana.
Pluralisme
(Latin). Pluralisme stammer fra âpluralisâ, der er afledt af âplusâ, der betyder âmereâ. Pluralisme bruges i mange forbindelser â nogle gange i modstridende betydninger. Pluralisme er betegnelsen for en idealistisk verdensanskuelse, som bygger pĂ„, at virkeligheden ikke udgĂžr en enhed â eksempelvis at de kapitalistiske lande opretholder en balance pga. mange indbyrdes modstridende interessegrupper. Pluralisme er ogsĂ„ betegnelsen for ligevĂŠrdig eksistens af mange forskellige religioner i det samme samfund â en tendens, der er aktuel i nutiden. Pluralisme bruges nogle gange som udtryk for, at flere forskellige religioner har samme vĂŠrdi. Pluralisme bruges ofte som betegnelse for en situation, hvor man vil understrege, at der eksisterer mere end Ă©n opfattelse af et emne. Pluralisme er derfor et udtryk for mangfoldighed indenfor et bestemt omrĂ„de.
Plutarch
(GrĂŠsk). Plutarch var en grĂŠsk forfatter, der levede ca. 46- 127 e.Kr. Han er fĂždt i den bĂžotiske by Chaironeia, og han skrev biografier og filosofiske essays. Plutarch skrev 227 afhandlinger om bĂ„de filosofiske, historiske, antikvariske og sproghistoriske emner. En stor del er bevaret. Hans mest berĂžmte arbejder er en samling af sammenlignende biografier over historiske personligheder. Han sammenligner grĂŠske og romerske statsmĂŠnd ud fra en filosofisk (ikke historisk) synsvinkel − f.eks. Alexander den Store over for Julius CĂŠsar og Demosthenes over for Cicero. Desuden er der overleveret 78 filosofiske essays, som man normalt giver den fĂŠlles latinske titel Moralia. Hans skrift âOm Isis og Osirisâ er en vigtig kilde til forstĂ„else af egyptisk og hellenistisk religion. Nogle af afhandlingerne er kun bevaret i forkortede udgaver − det gĂŠlder bl.a. âOm musikken og De ti taleres livâ.
Poltergejst
(Tysk). Poltergejst stammer fra âpolternâ, der betyder âbuldreâ, âlarmeâ, âstĂžjeâ og âGeistâ, der betyder âĂ„ndâ. En poltergejst er derfor en âbankeĂ„ndâ eller âen larmende Ă„ndâ. En poltergejst er et fysisk fĂŠnomen af metafysisk oprindelse. Det er et spontant psykokinetisk tilfĂŠlde, ofte beslĂŠgtet med bevĂŠgelse af genstande (telekinese). Ofte kan fĂŠnomenerne forbindes med en bestemt persons ubevidste medvirken â den sĂ„kaldte poltergeistfokus. FĂŠnomenet kommer derfor ofte til udtryk som usynlige krĂŠfter, der forĂ„rsager stĂžj, flytter genstande, ĂždelĂŠgger, sĂŠtter ild pĂ„ osv. (Se ogsĂ„ Telekinese).
Polyeder
(GrĂŠsk). Polyeder stammer fra âpolyâ, der betyder âmangeâ eller âflereâ, og âhedraâ, der betyder âfladeâ eller âsideâ. Polyeder kan derfor oversĂŠttes til âflersidetâ. Et Polyeder er en geometrisk eller platonisk figur. Et Polyeder kan bestĂ„ af et vilkĂ„rligt antal polygoner (det grĂŠske navn for en mangekant − ordet betyder egentlig âmangehjĂžrneâ), dog mindst fire, som hver isĂŠr kan have en vilkĂ„rlig form. Kravet er, at fladerne mĂždes i fĂŠlles kanter, sĂ„ den rumlige figur har en sammenhĂŠngende overflade uden mellemrum. En sĂŠrlig gruppe af Polyedre er de platoniske figurer. Der findes utallige eksempler pĂ„ Polyedre, som ikke er platoniske Polyedre. En pyramide er f.eks. et Polyeder med ligebenede trekanter som sider, og en grundflade, der er kvadratisk. En diamant er slebet, sĂ„ hele overfladen danner plane flader (facetter). Den slebne diamant er et eksempel pĂ„ en genstand, der har form som et Polyeder. Der findes fem Polyedre: Tetraeder, som bestĂ„r af fire ligesidede trekanter. Navnet stammer fra det grĂŠske âtetraâ, der betyder âfireâ. Heksaeder, som bestĂ„r af seks sider, som alle er kvadrater − det samme som en terning. Navnet stammer fra det grĂŠske âhexaâ, der betyder âseksâ. Oktaeder, som bestĂ„r af otte ligesidede trekanter. Navnet stammer fra det grĂŠske âoktaâ, der betyder âotteâ. Dodekaeder, som bestĂ„r af tolv regulĂŠre femkanter. Navnet stammer fra det grĂŠske âdodekaâ, der betyder âtolvâ. Ikosaeder, som bestĂ„r af tyve ligesidede trekanter. Navnet stammer fra det grĂŠske âikosiâ, der betyder âtyveâ. (Se ogsĂ„ Dodekaeder, Heksaeder, Ikosaeder, Oktaeder og Tetraeder).
Polyglot
(GrĂŠsk). Polyglot stammer fra âpoluglottosâ, der betyder âmange-tungetâ. Det er afledt af âpolyâ, der betyder âflereâ og âglottaâ, der betyder âtungeâ og âsprogâ. En polyglot er derfor et menneske, som taler mange sprog. Oprindeligt var det betegnelsen for en bog, som indeholder samme skrift pĂ„ flere forskellige sprog, men betegnelsen bruges som regel kun om bibeludgaver af Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente i grundsprogene sammen med flere eller fĂŠrre oversĂŠttelser.
PolyreligiĂžs
(GrĂŠsk). PolyreligiĂžs stammer fra det grĂŠske âpolyâ, der betyder âflereâ. Et menneske, der er polyreligiĂžs, baserer sin tro pĂ„ flere religioner.
Polyteisme
(GrĂŠsk). Polyteisme stammer fra det grĂŠske âpolyâ, der betyder âflereâ og âteismeâ, der er afledt af âteosâ, der betyder âGudâ. Polyteisme er derfor betegnelsen for flerguderi, som enten indebĂŠrer troen pĂ„, at der findes mange guder, eller at der findes Ă©n Gud, som kommer til udtryk gennem mangfoldige krĂŠfter, kvaliteter og processer, der kan personificeres af flere guder og gudinder. JĂždedommen, kristendommen og islam anser deres religioner som de fĂžrste, der praktiserede troen pĂ„ Ă©n gud (monoteisme), men de store kulturer i f.eks. Egypten og Indien var reelt baseret pĂ„ troen pĂ„ Ă©n gud, som manifesterer sig i mangfoldige aspekter, kvaliteter og krĂŠfter, som man personificerede ved hjĂŠlp af forskellige gudesymboler. (Se ogsĂ„ Ateisme, Henoteisme, Monolatri, Monoteisme og Teisme).
Pomerium
(Latin). Pomerium eller Pomoerium stammer fra âpostâ og âmoeriumâ og âmurumâ, der betyder âvĂŠgâ. Pomerium var Roms hellige bygrĂŠnse. I juridisk forstand eksisterede Rom kun inden for Pomerium, og alt udenfor Pomerium blev betragtet som territorium, der tilhĂžrte Rom.
Pontus
(GrĂŠsk). I den grĂŠske mytologi var Pontus eller Pontos, der oversĂŠttes med âhavâ, en gammel prĂŠ-olympisk havgud, som derfor deltog i skabelsen af Universet. Pontus fremstilles bl.a. som Gaias sĂžn, og iflg. Hesiod blev han fĂždt uden forudgĂ„ende samleje. For Hesiod var Pontus mere end en personificering af havet, for han var âho Pontusâ eller âvejenâ (âsĂžvejenâ), som var hellenernes betegnelse for Middelhavet. Med Gaia blev han far til Nereus â âden gamle mand af havetâ. Thaumas â âhavets respektindgydende undervĂŠrkâ â reprĂŠsenterede havets farlige aspekter. Phorkys var ogsĂ„ gud for havets skjulte farer, og med havets gudinde Thalassa (pĂ„ oldgrĂŠsk betĂžd hendes navn oprindeligt âhavâ) blev han far til Telchines og dermed til alt liv i havet.
Poornima
(Sanskrit). Poornima betyder âfuldmĂ„neâ. Kartika Poornima eller Kartika Purnima er en af hinduernes helligdage, der fejres pĂ„ fuldmĂ„nedagen, eller pĂ„ Kartikas 15. mĂ„nedag (november-december). Helligdagen er ogsĂ„ kendt som Tripuri Poornima og Tripurari Poornima. Den kaldes nogle gange Deva-Diwali eller Deva-Deepawali â gudernes lysfest. Kartik Purnima ceremonien falder sammen med Sikh-ceremonien for Guru Nanak Jayanti.
Popol Vuh
(Guatemalisk). Popol Vuh betyder âRĂ„dsbogenâ â en mytisk heltesaga blandt quichĂ©-indianerne i Guatemala. I Popol Vuh er Gucumatz identisk med Quetzocohuatl. Popol Vuh er mayaernes hellige bog, der indeholder Guatemala-indianernes kosmologi og skabelsesberetning. Iflg. Ă„ndsvidenskaben stammer indholdet fra den visdom, de medbragte fra Atlantis. Den bedst kendte og mest komplette udgave af Popul Vuh er skrevet i QuichĂ©-folkets maya-sprog. Efter Spaniens erobring af Guatemala skrev nogle mayaer i hemmelighed kopier af de gamle hieroglyf-bĂžger, men med latinske bogstaver. En af bĂžgerne blev opdaget omkring 1702 af prĂŠsten Francisco XimĂ©nez i den guatemalanske by Chichicastenango. Han afskrev bogen i stedet for at brĂŠnde den. Desuden tilfĂžjede han en spansk oversĂŠttelse. Kopien endte i San Carlos-universitetets bibliotek i Guatemala City, hvor den blev opdaget af Etienne Brasseur de Bourbourg og Carl Scherzer i 1854. De udgav fĂ„ Ă„r senere franske og spanske udgaver â de fĂžrste af mange oversĂŠttelser. Efter de mytologiske afsnit giver manuskriptet detaljerede oplysninger om grundlĂŠggelsen af QuichĂ©-kongedĂžmmet og dets historie i Guatemala, og det forbinder den kongelige familie med guderne for at give kongen guddommelig accept. (Se ogsĂ„ Quetzocohuatl og QuichĂ©).
Poseidon
Se Neptun.
Poseidonis
(GrĂŠsk). Poseidonis var en Ăž i Atlanterhavet. Ăen var den sidste rest af det store atlantiske fastland, som forsvandt i havet som fĂžlge af flere katastrofer. Poseidonis omtales af Platon, den hĂžjt respekterede grĂŠske filosof. Desuden omtales Poseidonis i Ă„ndsvidenskaben i forbindelse med Atlantis og udviklingen i den 4. rodrace â eksempelvis i Den Hemmelige LĂŠre af H.P. Blavatsky. (Se ogsĂ„ Atlantis og Platon).
Pradhana
(Sanskrit). Pradhana kan oversĂŠttes til âstĂžrreâ eller âĂžversteâ. Pradhana er en ministeriel titel inden for den hinduistiske kulturelle tradition. I rang og funktion svarer Pradhana til den mere populĂŠre betegnelse âvesirâ. I nutidig hindi betyder Pradhana ogsĂ„ âchefâ og âlederâ. Den prĂŠcise fortolkning varierer dog fra region til region. I Mughal-perioden blev Pradhana-titlen erstattet af persiske titler som Wasir og Diwan i mange indiske stater.
Prajapati
(Sanskrit). Prajapati betyder âskabelsens herreâ, og betegnelsen blev brugt i den senere hinduisme som en henvisning til en gruppe af guder. De syv Prajapati er de syv fĂžrste udstrĂ„linger fra Brahma. Prajapati svarer til de âsyv Ă„nder for Guds troneâ i Bibelen. Selve skaberen Brahma kaldes ogsĂ„ Prajapati, for Prajapati er et udtryk for en syntese af skaberguderne. I de vediske skrifter â Nasadiya Sukta â identificeres Prajapati med skaberen, og i de tidligste hinduistiske skrifter er Prajapati derfor den ultimative skaber. Det er Brahmas syv udstrĂ„linger â Prajapati â der har skabt Himlen, Jorden og alle skabninger i Universet. Det er Ă„rsagen til, at Prajapati blev forbundet med forskellige hovedguddomme, for Prajapati var forbundet med guddomme, der personificerede de skabende krĂŠfter i Universet. I begyndelsen blev Prajapati afbildet som en lingam-figur, der sidder i fuld lotusstilling og forbereder sig til skabelse af alt. I en tidlig skabelsesberetning betragtes Prajapati nĂŠrmest som en uvillig deltager i skaberrollen. Legenden fortĂŠller, at han var alene i uendeligheden, og for at bryde ud af sin ensomhed, delte han sig selv i to dele â mand og kvinde. Dualiteten gav mulighed for forplantning, og fra de to halvdele blev mennesket skabt. (Se ogsĂ„ Brahma).
Prajas
(Sanskrit). Prajas stammer fra âpraâ, der bl.a. betyder âfremâ og roden âjanâ, der betyder âat blive fĂždtâ. Prajas er det, der er âforplantetâ, âfrembragtâ eller âskabtâ i betydningen âafkomâ. Som Prajapati er Brahma eksempelvis Prajas herre â dvs. herre over alle Jordens skabninger. (Se ogsĂ„ Prajapati).
Prajna
(Sanskrit). Prajna (sanskrit) eller Panna (pali) betyder âvisdomâ eller âindsigtâ. âJnaâ kan oversĂŠttes med âbevidsthedâ, âvidenâ eller âforstĂ„elseâ, og âpraâ kan oversĂŠttes med âhĂžjereâ, âstĂžrreâ, âyppersteâ, âoverâ eller ânoget, der pludselig viser sigâ i betydningen spontan indsigt eller bevidsthedsglimt. Det er Ă©n af tre afdelinger af den ĂŠdle ottefoldige vej. Den form for visdom findes i den universelle bevidsthedsstrĂžm og den kan opleves intuitivt via meditation. I nogle af buddhismens sekter er det isĂŠr den visdom, der er baseret pĂ„ den direkte realisering af de fire ĂŠdle sandheder: ForgĂŠngelighed, afhĂŠngighed, ikke-selvet og âtomhedâ. Prajna er den visdom, der fjerner lidelser (Klesha) og skaber oplysning. Der findes tre former for Prajna: 1) Suta-Maya Prajna: IndlĂŠrt visdom. 2) Cinta-Maya Prajna: Intellektuel forstĂ„else. 3) Bhavana-Maya Prajna: Indre, oplevet visdom. (Se ogsĂ„ Klesha og Yoga Nidra).
Prakamya
(Sanskrit). Prakamya betyder opfyldelse af lĂŠngsel eller bevidst genfĂždsel.
Prakasha
(Sanskrit). Prakasha stammer fra âpraâ, der betyder âfremâ og âkasaâ, der betyder âskinnendeâ eller âlysendeâ. Prakasha kan oversĂŠttes med âlysende udstrĂ„lingâ, âindre lysâ, âklart lysâ, âsollysâ, âmĂ„nelysâ eller ganske enkelte âlysâ. Prakasha er kilden til oplysning eller visdom.
Prakrita
(Sanskrit). Prakrita stammer fra Prakriti, der er det oprindelige, primĂŠre element eller urelementet. I Puranaerne kaldes de primĂŠre skabelser eller de tre fĂžrste af de syv skabelser Prakrita â udviklingen i den udelte natur begyndende med den fundamentale enhed, som er Mahattattva â den universelle sjĂŠl, det uendelige intellekt eller det guddommelige sind. Bhuta eller Bhutasarga â den tilgrundliggende skabelse â optrĂŠder ved begyndelsen til enhver Manvantara (manifestationsperiode) som et livskim, der nu begynder sin udvikling som Prakritis og Indriya eller Aindriyaka â dvs. organisk evolution. (Se ogsĂ„ Bhutasarga, Indriya, Manvantara og Prakriti).
Prakriti
(Sanskrit). Prakriti eller Prakrti stammer fra âpraâ, der betyder âfremâ eller âudviklingâ, og âkriâ, der betyder âat gĂžreâ eller âat skabeâ. Prakriti betyder derfor at skabe eller at manifestere. I Bhagavad Gita er Prakriti omtalt som en âprimal drivkraftâ, for Prakriti er Universets grundlĂŠggende bestanddel. Prakriti stammer fra det oprindelige Mulaprakriti, som er kosmisk substans i hvilende tilstand (Pradhana), og derfor uden evner eller tendenser. Prakriti tilhĂžrer urstoffet, men Prakriti manifesterer sig via Trigunas (trefoldighed). Trefoldigheden bestĂ„r derfor af tre Gunaer, der er tendenser eller tilstande, der er kendt som Sattva (skabelse), Rajas (bevarelse), og Tamas, (nedbrydning). Sattva er forbundet med kvaliteter som lys og harmoni. Rajas er forbundet med begreber som energi, aktivitet, ambitioner og lidenskab. Tamas er ofte forbundet med inerti, mĂžrke, ufĂžlsomhed. Prakriti er en bred betegnelse for stoffet â til forskel fra Purusha, Ă„nden. Tilsammen er Prakriti og Purusha Den Ene ukendte guddoms to oprindelige og fĂžrste aspekter. Prakriti er desuden en betegnelse for naturen i sin helhed og for Moder Jord. Med naturen menes der Ă„ndelig og ĂŠterisk stof i alle deres former â synlige og usynlige. Prakriti er derfor den store producent af former, og Brahma eller Purusha (Ă„nden) arbejder aktivt gennem Prakriti (stoffet). Prakriti er derfor det slĂžr, som Purusha indhyller sig i. Men grundlĂŠggende er de to Ă©n. Prakriti kan derfor betragtes som Vikriti, dvs. forandring, variation, mangfoldighed, omformning eller udvikling, som sker pĂ„ grundlag af Prakriti. I en eller flere af de hinduistiske filosofier, er Prakriti det samme som Shakti, og derfor er Prakriti og Shakti nĂŠrmest identiske med Maya eller Maha-Maya â dvs. blĂŠndvĂŠrk og illusion â men det er uprĂŠcist, for Prakriti eller stoffet betyder snarere den âskabelseâ eller de âfaserâ, der kommer til udtryk i Prakriti. I den indiske Samkhya-filosofi er Pradhana nĂŠsten identisk med Prakriti, og begge bruges ofte til at betegne det formskabende element, som er basis for al materiel manifestation. I Samkhya-filosofien er Prakriti syvfoldig. Den syvfoldige Prakriti bestĂ„r af Mahat, Ahankara, og de fem Tanmatras (dvs. rudimentĂŠre eller subtile elementer) â Sabda, Sparsa, Rupa, Rasa og Gandha. De vedantiske eksperter siger â ligesom Ă„ndsvidenskaben â at enhver partikel eller ethvert atom i Prakriti indeholder Jiva (guddommelige liv), og atomer og partikler er derfor Sarira (legemer) som Jiva beliver. Hver Jiva i Sarira er et aspekt af det Ăžverste Ă„nd, for Para Brahman gennemtrĂŠnger enhver Jiva og enhver stofpartikel. (Se ogsĂ„ Brahma, Guna, Jiva, Maha-Maya, Maya, Para Brahman, Pradhana, Purusha og Samkhya).
Pralaya
(Sanskrit). Pralaya i hinduistiske kosmologi kan defineres som âoplĂžsningâ. Pralaya er en hvileperiode mellem to Manvantaraer (manifestationsperioder), uanset om der er tale om en planet, en kĂŠde, et solsystem eller et univers. En Manvantara er en kombination af ordene Manu og Antara, som bliver til Manu-Antara eller Manvantara. En Manvantara er en evolutionscyklus. Man kan ogsĂ„ sige, at det er en manifestationsperiode mellem to Pralayaer (hvileperioder). Mahapralaya stĂ„r for âden store oplĂžsningâ, for under hver Pralaya, bliver de lavere ti riger (Lokaâer) oplĂžst, mens de hĂžjere fire riger â herunder Satya-Loka, Tapa-Loka, Jana-Loka og Mahar-Loka â bevares. Under hver Mahapralaya oplĂžses alle 14 riger (Lokaâer). I Samkhya-filosofien, der er en af de seks skoler i klassisk indisk filosofi â betyder Pralaya âikke-eksistensâ, og det er en stoftilstand, der indtrĂŠder, nĂ„r de tre Gunaer (stoftilstande) er i perfekt balance. Iflg. Vishnu Purana og Agni Purana er der fire forskellige udgaver af Pralaya: Praakritik Pralaya, Naimittik Pralaya, Atyantik Pralaya og Nitya Pralaya. Praakritik Pralaya, som varer 311.040.000.000.000 solĂ„r, indtrĂŠder efter afslutningen af Brahmas liv â dvs. 100 Brahma-Ă„r, som er lig med 311.000 milliarder og 40 milliarder jord-Ă„r. Det svarer til 1 Vishnu-dag. Efter afslutningen af Brahmas livscyklus sker der en fuldstĂŠndig oplĂžsning af alle enheder (dvs. Pancha Mahabhutha eller Universet), som trĂŠder ind i evigheden (Gud). Praakritik Pralaya er den periode, hvor Vishnu sover. Den nĂŠste morgen, manifesterer han en ny Brahma, og beder ham om at oprette nye stoflige enheder. BemĂŠrk at Praakritik Pralaya og Brahmas liv har samme varighed. Naimittika Pralaya, som varer 4.320 millioner jord-Ă„r kommer umiddelbart efter afslutningen af en Kalpa. Den er ogsĂ„ kendt som Brahmas nat, og det indikerer slutningen pĂ„ verdens liv. I Bhagvata Purana fortĂŠller vismanden Shukdeva kong Parikshit, at hvis man forestiller sig, at Brahma er et barn, sĂ„ vil han i dagens lĂžb lege med sine byggeklodser, og nĂ„r han om natten skal sove, vil han vĂŠlte det, han har bygget, fĂžr han lĂŠgger sig til at sove. Brahma gĂžr verden levende i lĂžbet af Brahmas dag (dvs. en Kalpa), og han ĂždelĂŠgger den, inden han lĂŠgger sig til at sove om natten (dvs. Naimittika Pralaya). En ny, levende verden skabes af Brahma, nĂ„r han vĂ„gner nĂŠste morgen, og den nye cyklus fortsĂŠtter indtil Praakritik Pralaya. BemĂŠrk at Naimittika Pralaya og Kalpa har samme varighed. Atyantik Pralaya kaldes ogsĂ„ Moksha. Det er den endelige befrielse eller frelse, som en Jivan â dvs. en sjĂŠl â kan opnĂ„, og herefter vil Jivan aldrig igen blive underlagt karmaloven, eller blive afgrĂŠnset af Samsaras stramme reb. Der er derfor tale om et variabelt tidsrum, der er betinget af, hvordan de forskellige former for yoga (Prapatti) praktiseres. Det er den endelige nedsĂŠnkning af en sjĂŠl (i betydningen Atma), som resulterer i, at al individualisme fjernes, og der opnĂ„s enhed med den evige og almĂŠgtige (dvs. Paramatma). Nitya Pralaya er sĂžvn eller den udvidelse af sĂžvnen, der kaldes dĂžden. (Se ogsĂ„ Brahmas alder, Guna, Loka, Manvantara, Manu, Moksha og Samsara).
Pramana
(Sanskrit). Pramana er et epistemologisk begreb i hinduistiske og buddhistiske dialektik og debat, der henviser til kilder til viden. Derfor kan Pramana oversĂŠttes med âbevisâ. Forskellige systemer af hinduistiske filosofi accepterer forskellige kategorier af Pramana. Pramana udgĂžr den ene del af tre, der vedrĂžrer Prama â dvs. den rigtige viden om ethvert objekt, der opstĂ„r ved en grundig argumentation â og de tre er: Pramata â emnet eller den vidende. Pramana â midler til at opnĂ„ den Ăžnskede viden. Prameya â objektet, det der kan vides. Nutidens buddhistiske skoler bruger ikke de tre kategorier, og i stedet benytter de Trimandala â âde tre sfĂŠrerâ: Emne, objekt, og handling. Vaisheshika-skolen accepterer Pratyaksa (opfattelse) og Anumana (fĂžlgeslutning) som gyldige kilder til viden. Iflg. Samkhya-skolen opnĂ„s viden gennem tre Pramana: Pratyaksa â direkte sansning. Anumana â logisk fĂžlgeslutning. Sabda â verbal bevisfĂžrelse. (Se ogsĂ„ Samkhya).
Prana
(Sanskrit). Prana er en betegnelse for stoffets iboende vitalkraft, vitalitet, livskraft eller âlivets Ă„ndeâ. Ordet bruges isĂŠr specielt om solprana â dvs. den livskraft, der udsendes fra Solen med lyset, og som betinger alt liv i solsystemet. Prana er ĂŠterisk energi, som skabes ved Solens pĂ„virkning af atmosfĂŠren. NĂ„r mennesket Ă„nder, tilfĂžrer det ikke alene ilt til organismen, men desuden Prana, der beliver og oplader det ĂŠteriske legeme. Prana optages af ĂŠterlegemet via det ĂŠteriske miltcenter. De fleste mennesker vil vĂŠre i stand til at se Prana i atmosfĂŠren som smĂ„ lysende punkter. (Se ogsĂ„ Pavana).
Pranam
(Sanskrit). Pranam stammer fra âpraâ, der betyder âfuldkommen,â og ânamâ, der betyder âhilsenâ. Pranam udfĂžres ved, at man placerer hĂŠnderne med samlede hĂ„ndflader over hjertet og siger âPranamâ. BĂ„de hilsen og hĂ„ndstilling er udtryk for ĂŠrbĂždighed for Gud eller for det guddommelige, der er manifesteret. Man kan sige Pranam, Namaste eller Namaskara. De samlede hĂ„ndflader symboliserer to sjĂŠle, der mĂždes. NĂ„r man udfĂžrer hilsenen, bĂžjer man sig let forover som symbol pĂ„ ydmyghed. Den samlede betydning af Pranam er: âJeg bĂžjer mig med dyb respekt for den alkĂŠrlige, almĂŠgtige og allestedsnĂŠrvĂŠrende Gud i dig.â Idet man bĂžjer sig forover og placerer de samlede hĂ„ndflader over hjertet, kan man derefter berĂžre panden med fingerspidserne for at udtrykke hengivenhed over for det andet menneske eller over for det guddommelige i mennesket. HĂŠnderne symboliserer aktivitet, hjertet symboliserer kĂŠrlighed, og hovedet symboliserer visdom. Et menneske, der hilser og bĂžjer sig for et andet menneske eller for det guddommelige i mennesket, symboliserer ĂŠrbĂždighed: âMine handlinger, min kĂŠrlighed og mit tankesind stĂ„r til din rĂ„dighed.â (Se ogsĂ„ Namaskara).
Pranamasana
Se Anjali Mudra.
Pranamaya Kosha
(Sanskrit). I Vedanta-filosofien er der fem Koshaer eller legemer. Det andet af de fem legemer er et energilegeme, der kaldes Pranamaya Kosha. Prana betyder âlivsenergiâ eller âvitalitetâ. Prana er den afgĂžrende livskraft, der producerer de subtile vibrationer i forbindelse med Ă„ndedrĂŠttet, og som er drivkraften bag de fysiske sanser og den fysiske krops funktioner. Det giver legemets usynlige beboer â sjĂŠlen â mulighed for at belive den ydre verden. Men det gĂžr det ogsĂ„ muligt for det evigt rolige og tavse bevidsthedscenter fejlagtigt at identificere sig med den bevĂŠgelige og synlige fysiske krop. ForudsĂŠtningen for et sundt liv og en effektiv meditationspraksis er, at dette aspekt af menneskets natur uddannes, disciplineres og instrueres, sĂ„ det fungerer harmonisk. I meditation bliver mennesket opmĂŠrksom pĂ„ Pranamaya Kosha, udforsker det, og gĂ„r derefter indad til de andre Koshaer. (Se ogsĂ„ Kosha og Prana).
|
