VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Paramatman
Betydning
(Sanskrit). Parama betyder ”højeste” og ”Atma” betyder ”ånd” eller ”sjæl”. I hindu-filosofien er Paramatman eller Paramatma ”den højeste Atma”, den Absolutte Atman, og dermed mener man Gud. Paramatman er også kendt som ”oversjælen”. Buddhisterne afviser sjælens eksistens, og derfor afviser de også begrebet Paramatman. I Vedanta-filosofien er Paramatman det oprindelige Selv eller ”Selvet, der er hinsides”, og derfor er Paramatman identisk med Brahman. Paramatman er Guds ”Højere Selv”. Atman er menneskets ”højere selv”. Menneskets erkendelse af sit højere selv repræsenterer slutningen på den personlige udvikling. I jainisme er hver Atman eller ”det individuelle selv” potentiel Paramatman eller Gud. De to er i princippet det samme, men Atman forbliver alene Atman pga. sine karmiske begrænsninger, og først når begrænsningerne er fjernet, bliver Atman ét med Paramatman. (Se også Atman og Brahman). |