Pacifist
Pacifisme er bestræbelsen på at undgå krige. Ifølge pacifisten er krig hverken nødvendig eller forsvarlig, og derfor er pacifisme en udbredt holdning inden for fredsbevægelser, som tager afstand til enhver form for krig, krigsforberedelse og voldsanvendelse som middel til at løse konflikter. Derfor er pacifister militærnægtere, og de ønsker ikke at bære våben.
Pada
(Sanskrit). Pada betyder ”fod” (fodnote) i et afsnit af et litterært arbejde.
Padma
(Sanskrit). Padma er den indiske lotusblomst, men er også et navn for Lakshmi.
Padmapani
(Sanskrit). Se Avalokiteshvara.
Padmasana
(Sanskrit). Padmasana er en lotus-stilling – en siddende meditationsstilling.
Pali
Pali er det sprog, de buddhistiske tekster er skrevet i. Pali er beslægtet med sanskrit. Pali var det gamle sprog i Magadha (et gammelt rige i Indien).
Pan
(Græsk). Pan er naturens gud i den græske mytologi (heraf panteisme). Pan er personificeringen af naturens skabende krafts maskuline aspekt. Hans navn betyder ALT.
Pancha makara
(Sanskrit). Pancha makara er betegnelsen for de fem tantriske øvelser: mansa (kød), madhya (vin), matsya (fisk), mudra (korn) og maithuna (samleje).
Pancha tattwa
(Sanskrit). Pancha tattwa er betegnelsen for de fem elementer – jord, vand, luft, ild og æter.
Pandechakra
Pandechakraet befinder sig på overfalden af menneskets æteriske legeme midt i panden mellem øjenbrynene. Chakraet er tilknyttet pandecentret midt i hovedet og forbundet med hypofysen. Dets funktion er abstrakt tankeliv − det modtagende og reflekterende liv. Pandechakraet forbinder mennesket til det højere mentalplan (sjælsplanet eller kausalplanet). Den nuværende udviklingsperiode repræsenterer menneskehedens pubertet. Her skal hals- og pandechakraet (ajna) udvikles og stabiliseres. Og her findes forbindelsen til udviklingen af de skabende evner og de intellektuelle potentialer, som normalt ikke viser sig før puberteten. I denne periode fødes evnen til at tænke rationelt og abstrakt. Yoga-metoden til udvikling af disse evner kaldes “raja yoga” – eller “Kongevejen til forening”.
Panenteisme
Panenteisme må ikke forveksles med panteisme. Panenenteisme er læren om, at Gud gennemtrænger alt uden selv at være identisk med det, der gennemtrænges. (Gud er transcendent). Panenteisme er en gudsopfattelse, der er populær i det 20. århundredes teologi.
Panna
Panna betyder visdom. 1) Suta-maya panna: Indlært visdom. 2) Cinta-maya panna: Intellektuel forståelse. 3) Bhavana-maya panna: Indre, oplevet visdom.
Panteisme
(Græsk). Panteisme er en filosofi, der betragter guddommen som uendelig, allestedsnærværende og evig. Guddommen udtrykker sig gennem naturens mange aspekter eller “guder”. I virkeligheden er Pan (?) den ene Gud i sine mangfoldige aspekter. Opfattelsen ligger tæt op ad monismen.
Papyrus
(Egyptologi). Symbolet for Øvre-Egypten (den sydlige del af landet) var lotusplanten. Nedre-Egypten (den nordlige del) blev symboliseret af papyrusplanten. Nilens udløb i deltaet i Nedre-Egypten havde tilnavnet: “Papyrusplantens land”. Ordet “papyrus” er græsk, men grækerne har tydeligvis ladet sig inspirere af egypterne, for på oldegyptisk hed planten “papuro”, som betyder “det kongelige”, eftersom papirfremstilling var et statsmonopol. Ordet papyrus har tre betydninger. Nogle gange henviser det til "Cyperus papyrus" (halvgræsset Cyperaceae). Andre gange betyder ordet "skrivemateriale". Ordet "papir" stammer fra det græske "papyros". Endelig anvendes ordet som reference − for eksempel til "Papyrus Anastasi I" og dermed menes der manuskript nr. 1 i den gamle samling af M. Anastasi, der befinder sig på British Museum i London. Papyrus blev anvendt til papirfremstilling, men man brugte det ikke til dagligdags notater. Papyrus var kostbart og blev først og fremmest brugt at faraoen og hans skrivere. Papyrusplantens vækst er nøjagtig den samme som lotusplantens, for papyrusplanten vokser op fra mudderet, rejser sin tredelte stængel op gennem vandet, bryder gennem vandoverfladen, løfter sig højt op i luften, hvor den åbner sin imponerende blomsterskærm mod Solens lys og varme. Hvorfor benyttede de gamle egyptere mon samme symbolik for Øvre- og Nedre-Egypten? Fordi de to lande repræsenterede det samme legeme, som var kanal for den samme guddommelige energi. Hvad enten mennesket arbejder med udvikling af de karakteregenskaber, der er knyttet til de lavere eller de højere chakraer, er målet og processen den samme. Energierne løftes fra lavere niveauer mod højere med det formål, for at mennesket kan beherske og kontrollere helheden, sådan at legemerne bliver et redskab for sjælen. Alligevel kunne lotusplanten ikke erstatte papyrusplanten som symbol, for der er også forskel på de to planter. Lotusplanten løfter sig kun en smule over vandoverfladen. Man kan sige, at den kun forsigtigt stikker hovedet ind i elementet over vandet. Den åbner en yndefuld blomst, som leder tanken hen på et chakra – hvad den også skal. I modsætning til lotusen løfter papyrusplanten sig højt op over vandoverfladen og strækker sig flere meter op i luftelementet. Man kan derfor sige, at den er nærmere Solen end lotusplanten. Den er også et mere fuldkomment symbol på mennesket, for udover at være 7-delt af chakrasystemet, er mennesket desuden tredelt. De tre vitale legemsdele er hovedet, overkroppen og underkroppen, som er en betingelse for, at mennesket kan fungere i et fysisk legeme. Det kan undvære både arme og ben, men ikke de tre primære legemsdele. Stængelen på en papyrusplante er tredelt, og derfor symboliserer den det tredelte menneske. Blomsten, som papyrusplanten folder ud, når den har løftet sig højt mod lyset, er en tæt skærm, der stråler ud fra et centrum – lige som menneskets kroncenter, der siges at have tusinde kronblade.
Para
(Sanskrit). Para er en forstavelse, der betegner “hinsides”, “udover” eller bagved.”
Parabrahman
(Sanskrit). Parabrahman er den vedantinske betegnelse for den eneste og evige virkelighed – selve guddommen – det uendelige, uerkendbare og ufattelige – det absolutte, som er uden kendetegn – det upersonlige og navnløse universelle princip (?) – DET. Se også Brahm.
Paradana
(Persisk). Paradana er betegnelsen for de enorme og overvældende smukke haver, der blev anlagt i det første dynasti i det gamle Persien. Paradana betyder “lukket have” og er senere blevet til nutidens betegnelse for edens have … Paradis.
Param
(Sanskrit). Det højeste væsen.
Paramatma
(Sanskrit). Den højeste atma – Gud.
Paramita
(Sanskrit). At vandre ad paramitas vej vil sige at blive en yogi med den hensigt at blive en asket. En Paramita må erhverve sig de seks paramitaer eller dyder: Menneskekærlighed, høj moral, tålmodighed, energi, kontemplation og visdom.
Paraoptik
Det græske ”para” betyder udover, ved siden af, afvigende, unormal og lignende. Paraoptik er et unormalt eller afvigende syn, idet det er betegnelsen for evnen til at kunne ”se” ved berøring.
Paratman
Paratman er "overselvet" − et åndeligt princip, som på én gang er individuelt og universelt.
Parfume
(Egyptologi). De gamle egyptere brugte ofte parfume. Duftolier var det mest anvendte, men ren blomsteressens fra pressede blomster blev også brugt. Faraonerne sendte ekspeditioner til fjerne steder for at hente det kostbare “røgelsestræ” (eksempelvis Hatshepsuts og Ramses III’s ekspeditioner). Parfumeolier og røgelse blev navnlig brugt i tempelritualerne. I nogle hellige tekster nævnes det, at bestemte gudinders parfume var stærkere end andre gudinders og kvinders, og det giver os et indtryk af parfumers og duftes betydning. Ved festlige lejligheder duftede navnlig kvinderne af udvalgte parfumer, og på relieffer vises dette ved symbolsk at anbringe den parfumetop (af fedtstof og blomsteressens), som normalt stod på kvindernes sminkebord, på issen – det vil sige oven på parykken eller direkte på håret. Naturligvis gik kvinderne ikke til fest med en smeltende fedtklump i håret, sådan som mange forskere påstår, fordi de tolker, det de ser, bogstaveligt og ikke symbolsk. På denne måde kunne egypterne symbolisere den guddommelige velduft, der omgav dem og var en del af det festlige samvær i det gamle Egypten.
Parichaya avastha
(Sanskrit). Parichaya avastha er et stadie af sansning af nada (den lydløse lyd eller ”stilhedens røst”).
Parikamma
(Pali). Parikamma betyder ”forberedelse til handling”. Det er et stadie, hvor aspiranten lærer at gøre det rigtige, alene fordi det er rigtigt, uden at tage hensyn til tab eller vinding for sit eget vedkommende − hverken i denne verden eller i den næste. Aspiranten må tilegne sig den evne, der i Østen omtales som upersonlighed i forhold til egne handlinger. Denne evne er det naturlige resultat af det foregående trin, for når aspiranten én gang for alle har erkendt det uvirkelige og forgængelige ved alle fysiske belønninger, og det virkeliges evige stråleglans har skinnet på aspirantens sjæl, er der intet på Jorden, kan vække begær. Denne upersonlighed eller lidenskabsløshed kaldes af hinduerne ”vairagya”.
Parinama
(Sanskrit) Parinama betyder resultat, virkning og forandring.
Parsere
Parsere eller parsier er navnet på Zoroasters tilhængere. Parserne er resterne af den en gang så mægtige iranske nation, der forblev trofaste mod deres forfædres religion – ildtilbedelsen. De lever nu hovedsageligt i Indien – særligt i Bombay og Guzerat.
Parthenon
Parthenon er et tempel på Athens Akropolis. ”Parthenon” betyder ”jomfru”, (til ære for gudinden Athene, der var jomfru). Parthenon blev opført i tiden 447-431 f.kr. som et led i et større byggeprogram, der blev sat i gang af Perikles. Betegnelsen Parthenon kendes fra antikke indskrifter, men det vides ikke, om den betegnede hele templet eller kun en del af det.
Parvati
(Sanskrit). Shivas hustru. Se også Kali.
Paschimottanasana
(Sanskrit). Paschimottanasana er en siddende yogaøvelse med foroverbøjning og rygstræk. Paschima betyder ”bagside”, og tan betyder ”stræk”. Paschimottanasana er ”rygstrækket”.
Pasekhemty
(Egyptologi). Pasekhemty (dobbeltkronen) er sammensat af den hvide krone og den røde krone. Den hvide krone (Hedjet) og den røde krone (Deshret) var et symbol på forening af de to lande. Men den symboliserer også en alkymisk proces, hvor stoffet (de lavere chakraer) forvandles til ren kærlighed (de højere chakraer). Den røde farve på Nedre-Egyptens krone (de højere chakraer) var symbol på livets eller åndens dynamiske kraft. Den hvide farve på Øvre-Egyptens krone (de lavere chakraer) symboliserede renselse (den hvide farve) og åndeliggørelsen af de lavere legemer og niveauer. Den røde krone rummede den hvide krone på samme måde, som ånden omgiver stoffet. Ånden ligger i koncentriske kugler udenom stoffet. Den hvide farve repræsenterede den rene tilstand af menneskets væsen, når det er modtageligt for kærlighed. Den røde farve repræsenterede ren kærlighed i handling, for i denne handling kommer Guds sande natur til udtryk. Kronen var målet og den endelige sejr. Den essentielle betydning stammer fra den kendsgerning, at kronen ikke blot sidder øverst på kroppen (og dermed på mennesket som helhed), men befinder sig oven over mennesket, og dermed var et symbol på det endelige mål – og den endelige sejr. Kroncentrets udstråling er symbol på opnåelse af evolutionens højeste mål: “Den, der har overvundet sig selv, vinder kronen for evigt liv”.
Patanjali
Patanjali er forfatter til Yoga Sutras samt lærer og underviser i den raja-yoga og den ottefoldige yoga (ashtanga). Patanjali betragtes som grundlæggeren af yoga-filosofien.
Pathiga
(Sanskrit). På anagami-trinnet frigør mennesket sig fra lænken Pathiga – det vil sige enhver mulighed for at føle vrede eller had. Se også Anagami.
Pavana
(Sanskrit). Pavana er en af devaerne (guderne) for de fem manifesterede elementer – luftens herre. Se Elementer.
Pavanamuktasana
(Sanskrit). Pavanamuktasana er en yogaøvelse, der stimulerer fordøjelsesorganerne. Pavana (?) betyder ”vind”, og mukta betyder ”fri”.
Payaswini nadi
(Sanskrit). Payaswini nadi er en energikanal, der ender i højre storetå mellem poosha and pingala.
Pendulør
En pendulør er en person, der anvender et svingende pendul til at få informationer (evt. paranormale).
Pentagram
(Græsk). Pentagrammet er en femtakket stjerne. Når den vender spidsen opad, symboliserer den bl.a. det udviklede menneske, hvor sjælen – højere manas – behersker de fire lavere principper. Vender den spidsen nedad, bliver den et symbol for sort magi ligesom alle andre hellige tegn, når de vendes på hovedet. Pentagrammet er desuden symbolet på den stjerne, som ved den store indvielse pludselig stråler frem over kandidatens hoved som tegn på, at “Den store indvier” er usynligt til stede og har accepteret kandidaten. Pentagrammet kaldes også Salomons segl.
Pentakel
(Græsk). En figur med magisk symbol. Ordet anvendes om en hvilken som helst geometrisk figur, der anvendes som magisk symbol, specielt om den dobbelte trekant – f.eks. “Salomons segl” eller “Vishnus tegn”.
Pepi
(Egyptologi). To konger fra 6. dynasti (ca. 2325-2160 f.Kr.) hed Pepi. Deres regeringstider var adskilt af Merenras (Methusuphis’) regeringsperiode. Han var søn af Pepi I og Pepi IIs broder. De tre konger byggede pyramider ved Sakkara, og i disse pyramiders kamre findes tre versioner af de såkaldte pyramidetekster, der er beretninger om ud-af-kroppen oplevelser i forbindelse med indvielser, der blev udført i pyramidernes sarkofager. Et hoved af en kobberstatue af Pepi I er fundet ved Herakonpolis (kan ses i Egyptian Museum i Cairo). Udsmykkede grave fra de to Pepi’ers tid beretter navnlig om militæroperationer og handelsekspeditioner til Palæstina, Nubien og dybt ind i ørkenerne. Under Pepi I var monarkiet stærkt, men Gamle Riges magt begyndte allerede at aftage under Pepi II. I en tekst på en berømt papyrus, som i dag findes i Torino, fortæller den græske historiker Herodot, at denne konge regerede i mere end 90 år. Han må således være historiens længst regerende konge.
Perisprit
Perisprit er betegnelsen for den magnetiske tråd af æterisk stof, der for-binder det æteriske legeme med det fysiske. Denne forbindelse er fastgjort i hjerteområdet. Når bevidstheden forlader det fysiske legeme – eksempelvis under narkose – træder den ind i æterlegemet, men forbindelsen mellem den frigjorte og den forladte del af det fysisk/æteriske legeme opretholdes via denne æteriske tråd. Forbindelsen afbrydes når den fysiske død indtræffer, hvorefter bevidstheden først forlader det faste fysiske legeme for et kort øjeblik at tage ophold i det æteriske legeme. Derefter glider bevidstheden over i astrallegemet på astralplanet, hvor den første fase af efterlivet leves.
Permanente atom
Permanente atomer er små kraftcentre, som er centre for opbyggelse af former og legemer. De er punkter af atomart stof, som bevares permanent af ånden (monaden) gennem hele manifestationsperioden. Det fysiske, astrale og mentale permanente atom er de energicentre, der ved det fysiske, astrale og mentale legemes død bliver tilbage, og som en slags chip opbevarer al erindring, alle evner og alle karaktertræk ved legemet. Det permanente atom er forbundet ved en magnetisk “tråd” af buddhisk stof, og det “opbevares”, indtil sjælen næste gang sender personligheden i inkarnation. Personlighedens legemer opbygges omkring og efter disse atomers vibration. Den nye inkarnation begynder derfor med de samme karaktertræk, som den tidligere inkarnation sluttede med.
Persisk periode
(Egyptologi). I ca. 525 f.Kr. blev Egypten invaderet af Cambyses, som knuste 26. dynasti og indlemmede faraonernes rige i Achemenids imperium. Dairus I (ca. 521-486 f.Kr.) organiserede satrapiet (statholderembedet). Den første persiske periode varede til ca. 404 f.Kr., hvorefter Egypten genvandt selvstændighed efter ca. 60 års besættelse. Senere generobrede Artaxerxes III Nildalen og den anden Persiske periode begyndte. Den varede dog kun kort tid. Alexander den Store erobrede Egypten i 332 f.Kr., men perserne herskede over det gamle rige i sammenlagt ca. 130 år.
Personlighed
I åndsvidenskaben betegner personligheden den inkarnerede, dødelige del af mennesket. Med personligheden menes derfor mentallegemet, astrallegemet og det fysisk-æteriske legeme, til forskel fra sjælen, der er bevidstheden i personligheden og anvender den som sit erkendelsesredskab i de tre verdener.
Personlighedsspaltning
Spaltede personligheder i samme legeme. Kendes blandt andet fra psykiatrien som en mulig forklaring på ud-af-kroppen oplevelser.
Phala
(Sanskrit). Phala betyder ”frugt” eller ”resultat”. Det er udbyttet af aspirantens bestræbelser, der bliver mere og mere synlige.
Philae
(Egyptologi). Det gamle egyptiske navn for øen “Philae” var “Pilak”, hvorfra det græske og latinske “Philae”, det koptiske “Pilakh” (“hjørne”) og det arabiske “Bilak” stammer. Herodot, som besøgte Elephantine 450 f.Kr., nævner ikke Pilak. De ældste bevarede tempelbygninger stammer fra Nectanebo (ca. 370 f.Kr.), men der har uden tvivl været bygget templer tidligere på dette sted. Hovedguden var Isis, men Osiris, Nephthys, Hathor og kataraktguden Khnum og kataraktgudinden Satet (gudinde for 1. katarakt og Khnums medhustru) indgik også i ceremonierne her. De imponerende bygninger blev rejst af ptolemæerne (?) i de sidste to århundrede f.Kr. og af de romanske kejsere i de første tre århundreder e.Kr. Mange inskriptioner viser, at pilgrimme strømmede til Pilak i den græske og romanske tid for at deltage i ceremonierne for den mystiske og milde Isis. Hun blev også tilbedt af nubierne, som ved særlige lejligheder fortsatte ceremonierne for Isis. Længe efter indførelsen af kristendommen forblev nubierne trofaste overfor Isis-kulten, og det var først under Justinian (527-565 e.Kr.), at templerne blev lukket, og nogle af kamrene overgik til brug i den kristne tilbedelse. Fra denne tid indtil Islam blev indført, blomstrede den koptiske by. Isis-templet på øen er flyttet fra naboøen Agilka til Pilak for at redde det fra oversvømmelse, da den store Aswan-dæmning blev bygget. Templets oprindelige placering på øen Pilak er ikke tilfældig. De gamle egyptere kaldte Pilak for “Nilens port”. Der findes en inskription, som taler om: “Solens store himmelhvælv i overensstemmelse med tiden” – og der vises en port, hvor Solen står præcis i midten.
Pietist
(Latin: Pietas). En pietist er medlem af en bevægelse, som i det 17. og 18. århundrede forsøgte at genindføre fromhed og helligt levned i protestantismen, som dengang var blevet overdrevent streng og teoretisk. Pietismen blev aldrig en organiseret kirkeretning, men den bidrog til udvikling af protestantismen.
Pinealkirtel
Pinealkirtlen er fæstet til bagsiden af den tredje hjerneventrikel. Den har forbindelse til centret i hovedet. Må ikke forveksles med det tredje øje.
Pingala
(Sanskrit). Pingala er en af hovednadierne (æteriske nervebaner), der løber til højre for og langs rygsøjlen og forbinder rodcenter med hovedcenter.
Pisachas
Pisachas omtales i Puranaerne som dæmoner skabt af Brahma. Pisachas kan også være astrale skaller eller elementaler i kama-loka (syvende astrale underplan).
Pisces
(Latin). Zodiakens 12. og sidste tegn og stjernebilledet Fisken.
Pithom
(Egyptologi). Pithom var en by ved grænsen lige uden for det egyptiske territorium. Den lå ved Wadi-et-Tumilat – en østlig flodgren til Nilen – som i det gamle Egypten udgjorde en større del af Suezkanalen. Pithom var hovedkvarter for en stærk garnison ved navn “Atums hus” (Atum er symbol på Den Ene Livsvæsen). Ifølge Exodus var det her, jøderne arbejdede for faraoen under Ramses-faraonerne. Statuer, steler og sphinxer fra Ramses II's tid er fundet i dette område.
Pitri
(Sanskrit). En Pitri er en “stamfader”. Betegnelsen benyttes om menneskeslægtens stamfædre eller forfædre – særlig i relation til 1. rodrace.
Placebo
Når et menneske indtager et medikament uden aktive stoffer i den tro, at midlet er aktivt, og når forbedringen eller helbredelsen af sygdommen alligevel indtræffer, betegnes dette som placeboeffekt. Udtrykket er kendt siden 1930'erne.
Plan (åndsvidenskabeligt)
Den guddommelige plan er planen eller hensigten med universets skabelse og udvikling. Det er samtidig betegnelsen for formålet med det enkelte menneskes liv, idet enhver livsenhed har en meningsfuld plads i helheden og spiller sin specifikke rolle i opfyldelsen af den overordnede plan. Plan er også betegnelsen for et eksistensplan eller en bevidsthedstilstand, der karakteriseres af forskellige tætheder og dimensioner af stoffet. I vores solsystem er der syv planer, der hver har syv underplaner. Disse syv planer (eller rettere deres syv atomare (øverste) underplaner) udgør tilsammen det laveste komiske plan og er dettes underplan. De syv planer i solsystemet er: 1. Det fysiske plan, som er delt i tre rent fysiske og fire æteriske underplaner. 2. Astralplanet. 3. Mentalplanet, som er delt i to hovedafdelinger – den konkrete tænknings planer og den abstrakte tænknings planer (rupaplanet og arupaplanet). 4. Det buddhiske plan. 5. Det atmiske eller nirvaniske plan. 6. Det monadiske plan. 7. Det logoiske plan. På sit nuværende udviklingstrin fungerer menneskeheden primært på de tre laveste planer, men skal i denne manifestationsperiode (manvantara) udvikle sig sådan, at den er i stand til at fungere på de fem laveste. De to øverste planer ved vi intet andet om, end at de er selve Sollogos’ og monadernes bevidsthedsområder. At planerne benævnes lavere og højere betyder ikke, at nogle af dem er højere i rum end andre. De ligger ikke oven over hinanden som etager på en bygning, men gennemtrænger hinanden, sådan at en “bevægelse” fra det ene plan til det andet ikke behøver at medføre nogen bevægelse i rummet, men er en forandring i bevidstheden. På denne måde bliver mennesket i udviklingens løb i stand til at fornemme finere eller grovere tilstande. Teknisk set adskilles de fra hinanden ved at hvert plan har sine specielle atomer, og det er deres forbindelser, der danner underplanerne og formerne. Det siges, at hvert plan har en dimension mere end det nærmest lavere, sådan at astralplanet har fire dimensioner, mentalplanet har fem etc. – men om dette princip (?) gælder for alle de højere planer, vides endnu ikke. Det er dog sandsynligt, at de højere dimensioner må karakteriseres som en slags bevidsthedsudvidelser.
Planetkæde
En udviklingsperiode sker over et system af syv planeter i et solsystem, som på denne måde danner et kædesystem. Den første og sidste klode ligger på samme plan, mens den mellemste − fjerde klode − er på det laveste plan, som kæden kommer til at berøre. Enhver kæde kan betragtes som en “reinkarnation” af en foregående kæde i et syvfoldigt system, sådan at den midterste − fjerde kæde − også er den laveste hvad angår stoffet. Vores planet er den laveste og fjerde klode i Jordkæden, mens den nuværende Måne er resterne af den fysiske klode i den foregående kæde, der derfor kaldes månekæden. Jordkæden er den laveste i systemet, da den nu har tre kloder på det fysiske plan (Mars, Jorden og Merkur), to på astralplanet og to på det lavere mentalplan, mens kun to af de andre kæder har én fysisk planet, og de andre slet ingen. Evolutionen foregår successivt i disse kæder og på hver enkelt kædes kloder. Et kredsløb i en kæde, fra første til syvende planet, kaldes en runde, og der er syv runder i hver kæde. Vi har lige passeret midten af fjerde runde i Jordkæden. Der er mange kædesystemer i et solsystem.
Planetånder
Ifølge åndsvidenskaben er en planet som eksempelvis Jorden ikke alene et opholdssted og et udviklingsområde for menneskeheden, men er i sig selv et højtstående, levende og bevidst væsen, som kaldes en planetånd. Menneskeheden er en integreret del af dette planetvæsens udvikling. Planetånder er også en betegnelse for de syv højeste hierarkier af åndelige væsener eller Dhyanchohaner, som svarer til de kristnes ærkeengle.
Platon
(Græsk). Den største af alle græske filosoffer, født år 429, død 347 f.Kr. Han lærte, at hvad vi opfatter med sanserne, kun er forbigående fænomener, mens deres sande væsen er den ide, der ligger bag dem – deres noumenon. Platon var en indviet adept og medlem af det hvide broderskab. I et af sine værker, Timæos, omtaler han Atlantis.
Plavini pranayama
(Sanskrit). Plavini pranayama (?) er en åndedrætsteknik, som indebærer, at mundfulde af luft synkes, føres ned i maven og fastholdes.
Pluralisme
Pluralisme er betegnelsen for en idealistisk verdensanskuelse, som bygger på, at verden (virkeligheden) ikke udgør en enhed – eksempelvis at de kapitalistiske lande holdes i balance af mange indbyrdes stridende interessegrupper. Pluralisme er også betegnelsen for eksistensen af mange forskellige religioner side om side i det samme samfund – en tendens der er aktuel i nutiden. Pluralisme bruges til tider som udtryk for, at de mange forskellige religioner har samme værdi.
Poltergejst
(Tysk) En poltergejst er et fysisk fænomen af metafysisk oprindelse. Det er et spontant psykokinetisk tilfælde, ofte beslægtet med bevægelse af genstande (telekinese). Ofte kan fænomenerne forbindes med en bestemt persons ubevidste medvirken – den såkaldte poltergeistfokus. Fænomenet kommer derfor ofte til udtryk som usynlige kræfter, der forårsager støj, flytter genstande, ødelægger, sætter ild på etc.
Polyglot
Polyglot er udledt af roden poly (flere) + glotta (tunge, sprog).
En polyglot er en person, som taler mange sprog.
Polyreligiøs
Et menneske, der er polyreligiøs, baserer sin tro på flere religioner.
|
Polyteist
Polyteisme er betegnelsen for flerguderi. Jødedommen, kristendommen og islam anser deres religioner som de første, der praktiserede troen på én gud (monoteisme), men de store kulturer i f.eks. Egypten og Indien var reelt baseret på troen på én gud, som manifesterer sig i mangfoldige aspekter, kvaliteter og kræfter, som man personificerede ved hjælp af forskellige gudesymboler.
Poornima
(Sanskrit). Poornima betyder en nat med fuldmåne.
Popol Vuh
Popol Vuh er guatemala-indianernes hellige bøger, der indeholder hele kosmologien og er bygget over den visdom, som de fik fra Atlantis.
Poseidon
(Græsk). Se Neptun.
Poseidonis
(Græsk). Poseidonis var den sidste rest af det store atlantiske fastland – den ø som Platon (?) omtaler.
Prajapati
(Sanskrit). De syv Prajapati er de syv første emanationer (udstrålinger) fra Brahma – de “syv ånder for Guds trone”. Selve skaberen Brahma kaldes også Prajapati som en syntese af skaberguderne.
Prajna
(Sanskrit). Prajna betyder visdom eller dyb indsigt opnået gennem meditation.
Prakamya
(Sanskrit). Prakamya betyder opfyldelse af længsel.
Prakasha
(Sanskrit). Prakasha betyder “indre lys”.
Prakriti
(Sanskrit). Prakriti eller prakrti stammer fra det oprindelige mulaprakriti, som er kosmisk substans (naturen) i hvilende tilstand (pradhana). Prakriti tilhører urstoffet, men manifesterer sig gennem trigunas. Prakriti er en bred betegnelse for stoffet – til forskel fra Purusha, ånden. Tilsammen er Prakriti og Purusha (?) den Ene ukendte guddoms to oprindelige og første aspekter. Prakriti er også en betegnelse for naturen i sin helhed og for Moder Jord.
Pralaya
(Sanskrit). Pralaya er en hvileperiode mellem to manifestationsperioder (manvantaraer), hvad enten der er tale om en planet, en kæde, et solsystem eller et univers.
Pramana
(Sanskrit). Pramana betyder ”bevis”.
Prana
(Sanskrit). Prana er selve stoffets iboende vitalkraft, vitalitet, livskraft eller “livets ånde”. Ordet benyttes især specielt om solpranaen – den livskraft, der udsendes fra Solen med lyset, og som betinger alt liv i solsystemet. Prana er æterisk energi, som skabes ved Solens påvirkning af atmosfæren. Når mennesket ånder, tilfører det ikke alene ilt til organismen, men desuden prana, der beliver og oplader det æteriske legeme. Prana optages af det æteriske legeme gennem det æteriske miltcenter. De fleste mennesker vil være i stand til at se den i atmosfæren som små lysende punkter.
Prana-maya-kosha
(Sanskrit). Prana-maya-kosha betyder “livshylstret” eller livets legeme, som er den vedantinske betegnelse for æterlegemet.
Pranava
(Sanskrit). Pranava er et andet navn for det hellige mantra AUM.
Pranayama
(Sanskrit). Pranayama betyder ”prana-kontrol”. Pranayama forbindes ofte med åndedrætskontrol eller prana-standsning, og i yoga-systemet er pranayama en åndedrætsøvelse, der tilsigter renselse af legeme, nadier og sind for at forberede vejen for kundalini shaktis opstigning til højere centre.
Pranisk ild
I åndsvidenskaben er "pranisk ild" betegnelsen for den vitalitet, der strømmer igennem det æteriske legeme. Hos mennesket svarer det til solar prana (?) og planetarisk prana.
Prasad
(Sanskrit). Prasad vil sige at give (sædvanligvis mad) til og/eller modtage fra en guru eller en højere kraft.
Pratyagatma
(Græsk). Pratyagatma er en betegnelse for det universelle selv, Jivatma – eller den ene levende universelle sjæl, Alaya.
Pratyahara
(Sanskrit). Pratyahara er viljebestemt koncentration af tanken på én ting. Pratyahara er femte trin i raja-yoga. Denne isolation af de øvrige sanser er et forberedende stadie i yoga, der tilstræber kontrol over sind og tanke for at søge højere bevidsthedstilstande. Pratyahara er en af de otte yogangas. Se også Sannyama.
Pratyaya
(Sanskrit). Pratyaya betegner sindets indhold (frøet for samprajnata samadhi).
Pravritti
(Sanskrit). Pravritti er et udtryk for sindets natur.
Princip
Se principper.
Principper
Ifølge åndsvidenskaben har mennesket syv principper: Det fysisk-æteriske, astrale, mentale, buddhiske, atmiske, monadiske og logoiske princip. Det fysiske legeme betragtes imidlertid ikke som et egentligt princip, idet det ikke længere er genstand for udvikling.
Prithvi tattwa
(Sanskrit). Prithvi tattwa betyder jordelementet.
Prometeus
(Græsk). Prometeus er den græske Logos – visdommens søn, der ved at bringe den guddommelige ild (intelligensen og selvbevidstheden) ned til Jorden, gav menneskene logikkens og tænkningens gave (manas). Som straf blev han af guderne lænket til en klippe (stoffet). Det er et symbol på monadens (åndens) nedstigning gennem eksistensplanerne og fastgørelse til stoffet.
Propagation
Propagation betyder "udbredelse", men også "forplantning" og "formering".
Prædestination
(Latin). Prædestination betyder forudbestemmelse. Betegnelsen dækker troen på, at skæbnen er forudbestemt. Ifølge åndsvidenskaben er prædestination relativ, idet visse hovedtræk i et menneskes liv er tilrettelagt, men der er desuden plads til både fri vilje og uforudsete hændelser. I evolutionens løb vil den fri vilje forøges, og dermed også ansvaret for livets hændelser. Astrologi er baseret på en vis grad af prædestination, idet horoskopet er et kort over, hvilke energier, der i bestemte perioder kan påvirke et menneske og dermed aktivere fysiske eller psykologiske situationer og reaktioner.
Præeksistens
Præeksistens betyder “forudtilværelse”. Det er et udtryk, der beskriver, at sjælen eksisterer, før den fødes i et fysisk legeme. Præeksistens er derfor nært knyttet til reinkarnation. Visse af oldtidens kirkefædre, f.eks. Origenes, troede på præeksistensen. Nutidens kristne kirke mener derimod, at sjælen er ny, når et menneske fødes, eller at sjælen går i arv fra fader til søn – begge dele lige ulogiske og ufilosofiske. Kirken åbner mulighed for en evig fremtid efter døden, men almindelig logik viser, at “evighed” nødvendigvis må være uendelig eller ubegrænset til begge sider. Hvis der er en evig fremtid, må der også være en evig fortid – altså præeksistens.
Prækognition
Prækognition er betegnelsen for forudviden om fremtidige hændelser modtaget af paranormal vej. Der skelnes mellem spontan og eksperimentel prækognition.
Præstekonger
(Egyptologi). Ved slutningen af Ny Rige – under Ramses XI – blev generalen Herihor som den første udnævnt til “Amons første profet”, og han herskede herefter over den almægtige guddoms besiddelser. Ca. 1080 f.Kr. sluttede Ramesside-dynastiet, og Smendes fra Tanis i Deltaet grundlagde 21. dynasti, som inkluderede Psusennes. Herihors arvinger ændrede Thebens (Luxors) status til stort set uafhængighed – dog under protest (der skete deportationer til oaserne) − og med vanhelligelser og optøjer (det var nødvendigt at skjule de faraoniske mumier). Tre præstekonger skrev deres navne i faraoniske kartoucher. Disse ypperstepræster indførte reelt et teokratisk diktatur. Enhver beslutning om liv og død blev taget i form af et orakelsvar fra guden Amon, og dette svar var et dekret. Se også Præster og Præsteskabet.
Præsteskabet
(Egyptologi). Det egyptiske præsteskab kan opdeles i mange kategorier. Først og fremmest var der administratorerne. Herefter kommer den højere adel – “Guds tjenere” – som grækerne kaldte “profeter”, der nogle gange var opdelt i fire klassetrin: “Første profeter”, som var præsteskabets vigtigste, og de spillede ofte en vigtig rolle i landets politik. I en periode opnåede “Amons første profeter” endog kongelighed (præstekoger). Den lavere adel bestod af smågejstlige, som i teksterne kaldes “forædlere”. I mindre templer kunne det være dem, der udførte ritualerne. I udkanten af præstehierarkiet – men nært knyttet til templerne – finder vi specialisterne, navnlig skriverne, som boede i “Livets hus” (templerne). I nogle templer kunne de repræsentere højtstående præster. Blandt specialisterne nævnes også vismændene, underviserne, timepræsterne (astronomer/astrologer), og blandt flere andre kan nævnes medicinerne og magikerne. Ceremonierne blev ikke udført hele året af de samme præster. Præsteskabet var opdelt i fire klasser med identisk opbygning (de fire “phyles”), som skiftedes til tempeltjenesten en måned ad gangen. Derfor ville den samme gruppe være fri for tjeneste i de efterfølgende tre måneder. I denne fritid vendte præsterne tilbage til deres landsbyer for at fortsætte deres liv som almindelige borgere, og det sikrede forbindelsen mellem tempellivet som præst og det almindelige daglige liv også Egyptens præster og præstekonger.
Psammetichus I
(Egyptologi). Tre konger bar dette navn i 26. dynasti. Psammetichus I regerede i 54 år (ca. 663-609 f.Kr.). I begyndelsen af hans regeringstid måtte han eliminere andre lokale herskere i Deltaet i et slag, som Herodot har omtalt. Han rystede Assyriens herredømme af sig og fordrev etiopierne fra Øvre-Egypten. For at kunne sejre måtte han rekruttere græske lejesoldater, som fra den tid kom til at spille en vigtig rolle i Egypten. Da først landet var forenet, genoprettede Psammetichus I orden, velstand og magt. Han blev efterfulgt af sin søn Necho II.
Psammetichus II
(Egyptologi). Psammetichus II var søn af Necho II (595-589 f.Kr.) Psammetichus II sendte en hær mod Etiopien, og den banede sig vej til hjertet af kongeriget. På hærens vej efterlod de græske og fønikiske soldater sig spor i form af graffiti i templerne i Abu Simbel i Nubien.
Psammetichus III
(Egyptologi). Psammetichus III var søn af Amasis og den sidste farao i 16. dynasti. Han regerede i kun seks måneder. Den persiske konge Cambyses, der erobrede Egypten, lod ham henrette 525 f.Kr.
Psusennes
(Egyptologi). Psusennes var en ret anonym konge i det 21. dynasti. Han herskede i Deltaet, men Øvre-Egypten, som teoretisk var under hans herredømme, blev reelt ledet af Amons øverste ypperstepræst. Psusennes, der kinap nok var kendt af egyptologerne, ville være forblevet ukendt, hvis ikke Pierre Montet havde fundet hans grav ved Tanis i 1940. Graven afslørede en uberørt begravelse af fire personer: Psusennes selv, en af hans generaler, Amenemapet, en anden konge fra 21. dynasti samt Sheshong – en konge fra 22. dynasti. Det rige gravfund befinder sig i dag på Egyptian Museum i Cairo.
Psyke
(Græsk). Grækerne kaldte sjælen for psyke. I åndsvidenskaben er psyken det lavere selv – personligheden. Se også Nous.
Psykisk
Det psykiske er alt, hvad der vedrører det åndelige eller sjælelige i mennesket. Det er et udtryk, der ofte meget overfladisk benyttes som betegnelse for de evner og områder, der ligger over de fysiske – fra det æteriske og opefter. Da det er afledt af psyke, burde det kun anvendes om astrale og mentale evner og fænomener.
Psykisk kirurgi
Psykisk (?) kirurgi er betegnelsen for kirurgisk indgreb uden anvendelse af normal lægepraksis – det vil sige uden bedøvelse (anæstesi), sepis eller kirurgiske instrumenter. I forbindelse med indgrebet indgår ofte materialisationsfænomener og healing.
Psykiske evner
Sjælen har en række sanser og evner, som den anvender som erkendelsesredskaber på de syv bevidsthedsplaner. På det fysiske plan tager sjælen de fem fysiske sanser i anvendelse, men på de indre bevidsthedsplaner, anvender den en række oversanselige evner, f.eks. clairvoyance (klarsyn), clairaudience (klarhørelse), telepati og intuition. Tænkeevnens højere funktioner betragtes af åndsvidenskaben som sjælens sjette sans og intuition som den syvende. Ikke alle sjælens sanser behøver være oversanselige. Skelneevne og aspiration betragtes også som væsentlige erkendelsesredskaber, som de fleste åndeligt søgende mennesker anvender.
Psykisme
Psykisme handler om naturens skjulte kræfter, der kan erkendes ved hjælp af højere og lavere sensitivitet, afhængig af om kræfterne og fænomenerne stammer fra højere eller lavere niveauer på det fysiske, astrale eller mentale planer. Der skelnes mellem to slags psykisme: Lavere psykisme, der ofte kommer til udtryk som clairvoyance, clairaudience samt evnen til at kontakte ikke-menneskelige væsener (former). Højere psykisme, der kommer til udtryk som telepati, åndelige evner og evnen til at erkende det guddommelige i alle former samt illumination. Engang i fremtiden vil disse evner ikke længere blive betragtet som psykiske, men almindelige menneskelige egenskaber.
Psykokinese
Psykokinese er evnen til at påvirke en genstand uden berøring – altså alene ved hjælp af psykiske kræfter. Det er derfor en almindelig betegnelse for tankens indflydelse på fysiske systemer uafhængig af de kendte fysiske kanaler.
Psykometri
(Græsk). Psykometri kaldes også "genstandslæsning". Psykometri var oprindeligt enen til at læse eller se – ikke med de fysiske øjne, men med det indre syn. I åndsvidenskaben benyttes ordet nu om evnen til ved berøring af en ting at kunne “se” denne tings fortidige historie – altså en slags clairvoyance. En psykometriker (?) kan f.eks. ved at tage en personlig genstand i hånden "aflæse" informationer om personen og de begivenheder, der har udspillet sig i genstandens nærhed.
Psykometriker
Psykometriker er betegnelsen for en person, der udfører psykometri (?) (genstandslæsning). Se også Psykometri.
Ptah
(Egyptologi). Ptah var en egyptisk skabergud. Navnet Ptah blev senere til Peth’r, Patara og Patras … som blev til “pater” (der betyder “ophav”). Navnet på apostlen “Peter” stammer fra mysterierne. Jesus sagde: “På denne klippe vil jeg bygge min kirke”. Universet er Guds tempel, og klippen eller “petra” er klippetemplet eller den universelle visdom, som blev manifesteret af Ptah. Hierofanten eller ypperstepræsten bar titlen “Heb-car”, som betyder “fortolkeren” (af Ptahs visdom). Alle guder i det gamle Egypten dannede triader. Triaden symboliserede de skabende kræfter, som bestod af: 1. aspekt: Atum - “universets bygherre”. 2. aspekt: Ptah - “universets arkitekt”. 3. aspekt: Khnum − “universets håndværksmester”. Skaberguden Ptah var således “universets arkitekt”. Det var ham, der skabte universet form eller “livets træ”. Livets træ kan man kalde arketypen for livets vision eller hensigt. Den egyptiske gudelære fortæller, at guder og mennesker udgik fra Ptahs bevidsthed. Når mennesket skabte noget, var det derfor i virkeligheden bevidstheden hos “universets arkitekt”, der skabte ved at bruge deres intelligens. Det skal forstås sådan, at det enkelte menneskes tanker er dele af helheden. Det enkelte menneske er Guds redskaber til at realisere livets vision eller den guddommelige tanke. Hvis universet er alt det, der er, og alt det der er, er udgået fra Guds bevidsthed, rummer Guds bevidsthed alt, hvad der kan erkendes. Derfor var Ptah “den absolutte sandhed” om universet og Gud. Ptah blev af ypperstepræsterne erklæret for “den øverste bevidsthed”. Han blev præsenteret med det fysiske legeme mumificeret. Det fysiske var dødt og fikseret. Kun hovedet eller bevidstheden var levende og aktiv. Præsterne sagde, at Ptah var “gudernes hjerte og tunge”. I det gamle Egypten var ordet “hjerte” identisk med “bevidsthed”. Men Ptah var også “gudernes tunge”. Det var således ham, der udtalte “Det Ene Livsvæsens” (Atums) skabende ord. En egyptisk tekst siger: “Det er hjertet, der er årsag til, at enhver virkning fremkommer. Det er tungen, som udtaler hjertets tanke … Ptah er gudernes store hjerte og tunge”. Atum var viljen og kraften bag universet. Ptah udtrykte Atums vilje som en tanke, og ordet manifesterede den guddommelige tanke. Tanker er med andre ord en skabende kraft. Den samme ide går igen i de store skrifter. “I begyndelsen var ordet”, siger Bibelen. Oprindelig stod der – “I begyndelsen var Logos”. Det græske ord logos betyder både ord og tanke. Først kom viljen eller impulsen til skabelse. Viljen blev manifesteret i tanken. Og ordet eller vibrationen skabte derefter stoffet og ordnede det efter tæthed på forskellige niveauer eller planer. I den egyptiske mysteriebog, “Tallenes Bog”, fortælles det, at Ptah var “den, der lukkede op”. Det var altså ham, der åbnede for skabelsen og dermed for både liv og død. En egypter ville sige, at livet udgik fra verdensægget (enheden) for at begynde sit dobbelte værk (skabelse af den duale verden).
Ptolemæ I Epiphanes
(Egyptologi). Ptolemæ I Epiphanes (205-180 f.Kr.) generobrede 187-186 f.Kr. Theben, men kunne ikke opretholde magten i Asien, Palæstina og det ægæiske område.
Ptolemæ I Euergetes
(Egyptologi). Ptolemæ I Euergetes (ca. 246-221 f.Kr.) og Ptolemæ IV Philopator – som var Ptolemæ I Philadelphus’ søn og sønnesøn – fik begge diplomatisk og militær succes i Kyrenaika og Syrien, men 208 f.Kr. brød en revolte ud i Theben, og de mistede magten.
Ptolemæ I Philadelphus
(Egyptologi). Ptolemæ I Philadelphus (ca. 282-246 f.Kr.) var søn af Ptolemæ I Soter, og han organiserede et omfattende system til økonomisk administration. Han etablerede græske landbrugskolonier ved Faijum, og introducerede den dynastiske kult. Mange af de mest berømte bygninger i Alexandria stammer fra hans regeringstid – herunder museet, biblioteket og fyrtårnet. Han genåbnede vandvejen mellem Nilen og Det Røde Hav. Ifølge nogle traditioner blev det Gamle Testamente oversat til græsk i hans regeringstid.
Ptolemæ I Philopator
(Egyptologi). Fra Ptolemæ I Philopator (ca. 180-145 f.Kr.) til Ptolemæ X Alexander I (ca. 88-80 f.Kr.) var Egypten splittet af magtkampe mellem brødre. Philometor kæmpede med sin broder Ptolemæ VIII Euergetes II (170-164 f.Kr. – herefter 164-163 f.Kr.). Ptolemæ VIII Euergetes II myrdede sin nevø Ptolemæ VII Neos Philopator (ca. 145-144 f.Kr.). Hans to sønner Ptolemæ IX Soter II og Ptolemæ X Alexander I deltog i gensidige terrorhandlinger. Deres to efterfølgere, Ptolemæ X Alexander II (ca. 88-80 f.Kr.) og Ptolemæ XII Neos Dionysos (Auletes) blev konfronteret med flere oprør fra Alexandrias borgere – ofte med tragiske følger. Ptolemæ XIII (ca. 51-47 f.Kr.) og Ptolemæ XIV (ca. 47-44 f.Kr.) – brødre og ægtemænd til den store Cleopatra – blev ofre for henholdsvis Julius Cæsar og deres søster. Ptolemæ XV Cæsarion – søn af Julius Cæsar og Cleopatra – blev myrdet af Octavian 30 f.Kr.
Ptolemæ I Soter
(Egyptologi). Ptolemæ I Soter (ca. 304-282 f.Kr.) reorganiserede landets administration, introducerede Serapis-kulten og grundlagde ”Ptolemais” i Øvre-Egypten.
Ptolemæerne
(Egyptologi). Mellem 304 f.Kr. – året for tiltrædelsen af Ptolemæ I – og 30 f.Kr. – året for romerrigets erobring af Egypten – bar 15 konger, som sad på Egyptens trone eller gjorde krav på den, navnet Ptolemæ. Mange af disse konger var dygtige organisatorer, som tvang Egypten ind under en ny skattemæssig og økonomisk struktur, og de gjorde Alexandria til det østlige middelhavsområdes handels-, uddannelses- og forskningscenter. I denne periode på næsten tre århundreder blev mange egyptiske sanktuarier enten rekonstrueret, udvidet eller grundlagt - eksempelvis Edfu-templet, Philae-templet, Esna-templet, Kom Ombo-templet og Dendara-templet, som alle er bevaret. Egypten led under disse fremmede faraoner, og der var to oprørsforsøg i den thebanske region 208-186 f.Kr. og 88-86 f.Kr.
Puja
Puja er tilbedelse og ofring til guden. Puja indgår i enhver tempelhandling.
Punt
(Egyptologi). Langt fra og sydøst for Egypten – i området ved Eritrea og Somalia – lå det mystiske land Punt. Egypterne havde kendt Punt siden 5. dynasti, og tekster i de ptolemæiske og romanske templer beretter stadig om dette fjerne land, der producerede velduftende røgelse. Men de primære informationer om Punt stammer fra Mellemste Rige og Ny Rige, hvor der fortælles om flere rejser til Punt. Eventyreren Henu opdagede en ny rute gennem den østlige ørken til havet, og dronning Hatshepsut sendte sin berømte ekspedition til Punt, en bedrift, der er beskrevet i detaljer på tempelvæggen i en af kolonnaderne i hendes gravtempel i Deir el-Bahari. Punts indbyggere boede ved en flod, og deres hytter var bygget på pæle. Landet producerede ibenholt, elfenben, guld, viraktræ, terpentintræ, kvæg og andre dyr herunder aber. Handler foregik som byttehandler og tilsyneladende i en venlig atmosfære.
Puraka
(Sanskrit). Puraka betyder"indånding".
Puranaer
(Sanskrit). Puranaerbetyder “de ældgamle”. Puranaerne er en række hinduistiske hellige skrifter, der i mytologiske allegorier og symboler bl.a. indeholder hele kosmologien. De ældste Puranaer er oversættelser til sanskrit fra atlantiske bøger.
Puritanisme
Puritanisme er puritanernes lære, som er kendetegnet ved nøjsom livsførelse. Puritaner stammer fra latin "puritas", som betyder renhed. I 1500-tallet dannedes en engelsk sekt, som praktiserede renhed i troen og gudstjenesternes renselsesceremonier.
Purusha
(Sanskrit). Purusha betyder “ånd” til forskel fra Prakriti, som betyder stof. Purusha er ren universel ånd (modsat stof) – eller absolut bevidsthed. Se også Parabrahman.
Purushartha
(Sanskrit). Purushartha er formålet med bevidsthed og med menneskets eksistens – de fire grundlæggende behov eller længsler: arth, kaama, dharma og moksha.
Putra
(Sanskrit). Putra betyder “søn” – f.eks. Manasaputra, som er tankens sønner. Menneskets reinkarnerende sjæl – Brahmaputra – er Brahmas eller guds søn.
Pygmæ
(Egyptologi). Pygmæer nævnes første gang i 6. dynasti (ca. 2370 f.Kr.). Den rejsende Herkhuf tog en pygmæ med sig tilbage fra en ekspedition – en bedrift, der var udført et århundrede tidligere under kong Isesi. I de egyptiske optegnelser kaldes denne pygmæ for “deneg”, som man har as-socieret med det abessinske ord “dværg”. Pygmæens ankomst til Egypten har tydeligvis vakt opsigt, for den er bekræftet af den unge kong Pepi (?) II, som skrev til Herkhuf: “Kom omgående med båd til paladset og medbring pygmæen, som du har medbragt fra verdens ende, i live sund og rask, sådan at han kan udføre en dans for guden og underholde din herre. Og når han går ombord, sørg da for, at trofaste mænd vogter hans kahyt, og foretag inspektion ti gange i løbet af natten, for majestæten har større ønske om at se denne pygmæ end alle skatte fra Sinai og Røgelseslandet”. I Gamle Rige var pygmæer blot dansere, som hyldede solguden med deres akrobatiske badutspring.
Pylon
(Egyptologi). Foran egyptiske templer byggede de gamle egyptere pyloner. Ordet “pylon” er græsk og betyder “port”. Når Homér i Iliaden kalder Theben for “byen med de 100 porte”, hentyder det sandsynligvis til de mange pyloner i de mange templer både på Øst- og Vestbredden. Tempelpylonen bestod af to symmetriske stentårne, som flankerede den indgang, der gav adgang til den åbne tempelgård eller peristylhal bag pylonen. Pylonen rejser sig højt over tagene på tempelrummene og − hallerne i de indre tempelafsnit, og skjuler de indre afsnit for mennesker, der befandt sig uden for templet. Pylonens facade var udsmykket med farvede vimpler, der hang ned fra lange træflagstænger, der var forsænket i nicher i muren. Pylonen var overvejende massiv, men var desuden udstyret med rum og en trappeopgang, der førte helt op til pylonens tag. De største pyloner havde flere etager med adskillige rum, og formålet med disse rum er ukendt, men sandsynligvis har tempelvagterne opholdt sig her. De to pylontårne symboliserede de to horisonter, som Solen bevægede sig imellem fra solopgang til solnedgang – fra øst til vest, hvilket også var tårnenes orientering. Samme symbolik ser vi i anvendelsen af broen, der forbandt de to pylontårne, for her viste faraoen sig ved bestemte lejligheder, og hans liv var netop et symbol på Solens rejse eller livets cyklus fra fødsel (solopgang) til død (solnedgang). Sædvanligvis har et tempel blot en enkelt pylon, men nogle thebanske templer har flere (foran hvert tempelafsnit). Karnak-templet har ti pyloner.
Pyromanci
Pyromanci er betegnelsen for en særpræget spådomskunst baseret på størrelsen af ildens flammer. Store flammer tolkes som positive, hvorimod små flammer repræsenterer negative tendenser.
Pythagoras
(Græsk). Den mest berømte af alle mystiske filosoffer født på øen Samos omkring 586 f.Kr. Han rejste over hele den dengang kendte verden og studerede den hemmelige videnskab i Egypten, Kaldæa og Indien, hvor han den dag i dag er kendt under navnet Yavanacharya (den ioniske lærer). Efter sin hjemkomst grundlagde han en skole i Krotona i Italien, der snart blev berømt i alle civiliserede lande. Han underviste bl.a. i reinkarnation og det heliocentriske system, og han var en af de største matematikere, der har levet (“den pythagoræiske læresætning”). Det var ham, der dannede ordet filosof eller philosof af philein – at elske, og sophia visdom, altså “en, der elsker visdommen”. Særlig kendt er hans talsystem, hvor han ud fra tallene forklarede verdens skabelse.
|
