VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Prajapati
Betydning
(Sanskrit). Prajapati betyder ”skabelsens herre”, og betegnelsen blev brugt i den senere hinduisme som en henvisning til en gruppe af guder. De syv Prajapati er de syv første udstrålinger fra Brahma. Prajapati svarer til de ”syv ånder for Guds trone” i Bibelen. Selve skaberen Brahma kaldes også Prajapati, for Prajapati er et udtryk for en syntese af skaberguderne. I de vediske skrifter – Nasadiya Sukta – identificeres Prajapati med skaberen, og i de tidligste hinduistiske skrifter er Prajapati derfor den ultimative skaber. Det er Brahmas syv udstrålinger – Prajapati – der har skabt Himlen, Jorden og alle skabninger i Universet. Det er årsagen til, at Prajapati blev forbundet med forskellige hovedguddomme, for Prajapati var forbundet med guddomme, der personificerede de skabende kræfter i Universet. I begyndelsen blev Prajapati afbildet som en lingam-figur, der sidder i fuld lotusstilling og forbereder sig til skabelse af alt. I en tidlig skabelsesberetning betragtes Prajapati nærmest som en uvillig deltager i skaberrollen. Legenden fortæller, at han var alene i uendeligheden, og for at bryde ud af sin ensomhed, delte han sig selv i to dele – mand og kvinde. Dualiteten gav mulighed for forplantning, og fra de to halvdele blev mennesket skabt. (Se også Brahma). |