Nada
(Sanskrit). Nada betyder âlydâ. Men Nada er den lydlĂžse lyd eller âstilhedens stemmeâ. Udtrykket Nada Brahma i Vedaerne, kan oversĂŠttes med âUniverset er lydâ eller âalt er lydâ. Nada henviser derfor til den lydlĂžse lyd eller stilhedens stemme, der lĂžd fĂžr skabelsen. Lyd er manifesterende energi, og alt stof bestĂ„r af energi. Derfor reprĂŠsenterer alt i skabelsen en lydkvalitet. Nada er derfor identisk med Johannesevangeliet 1,1, hvor der stĂ„r: âI begyndelsen var Ordet, Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.â I stedet for âOrdetâ kunne man skrive âlydâ, for alt er energi i forskellige frekvenser eller toner. Bhagavad Gita siger, at den universelle energi â Gud â er lyden âOMâ. Nada Brahma betyder derfor, at lyden er Gud, men den er ogsĂ„ lyden af Gud.
Nadi
(Sanskrit). Nadi stammer fra ânadâ, der betyder subtil âflodâ, âkanalâ eller ârĂžrâ. Hvis Nadi skal udtales korrekt, skal det udtales som "NaRdi", hvor ârâ og âdâ udtalt blĂždt sammen. En Nadi er en psykisk nervekanal â en ĂŠterisk genpart af de fysiske nerver. Det fysiske legeme er gennemvĂŠvet af Nadier, som nerveenergierne strĂžmmer igennem. Nadier omtales bl.a. i traditionel indisk og kinesisk medicin samt i Ă„ndsvidenskaben. Energierne i den subtile genpart af det fysiske legeme â ĂŠterlegemet â strĂžmmer i Nadier, som forbinder de vigtige psykiske centre, der kaldes chakraer. Nadierne kan stimuleres ved hjĂŠlp af forskellige Pranayama-Ăžvelser, bl.a. Nadi Shodhana, der indebĂŠrer skiftevis vejrtrĂŠkning gennem venstre og hĂžjre nĂŠsebor. SĂŠrligt vigtige er Nadierne Ida og Pingala (henholdsvis til venstre og til hĂžjre for rygsĂžjlen) og Sushumna, der befinder sig i midten af rygsĂžjlen. Chakraernes centre ligger langs Sushumna. Ida er hvid, den feminine kanal, der reprĂŠsenterer kulde og MĂ„nen. Nadien udgĂ„r fra Muladhara, og Ida munder ud i venstre nĂŠsebor. Ida er forbundet med floden Ganga (Ganges). Pingala er rĂžd, den maskuline kanal, der reprĂŠsenterer varme og Solen. Nadien udgĂ„r fra Muladhara, og Pingala munder ud i hĂžjre nĂŠsebor. Pingala er forbundet med floden Yamuna. Sushumna er den centrale kanal. I Sushumna Nadi er der tre mere subtile kanaler: Vajra, Chitrini og Brahma nadi. Kundalinikraften bevĂŠger sig opad i rygsĂžjlen i de tre kanaler. Kraften fra et omrĂ„de lige under Muladhara-chakra til Sahasrara-chakra pĂ„ toppen af hovedet. Sushumna er forbundet med floden Saraswati. (Se ogsĂ„ Centre, Chakra, Ida Nadi, Nadi, Pingala Nadi, Pranayama, Shodhana og Sushumna Nadi).
Nadi Shodhana
(Sanskrit). Nadi Shodhana stammer fra ânadiâ, der betyder subtil âflodâ, âkanalâ eller ârĂžrâ, og âshodhanâ, der betyder ârensningâ. Nadi Shodhana er en Pranayama teknik â dvs. en Ă„ndedrĂŠtsteknik. Den afbalancerer energistrĂžmmen i nadierne og renser energikanalerne ved at skabe et afbalanceret Ă„ndedrĂŠt gennem hĂžjre og venstre nĂŠsebor. Nadi Shodhana â kaldes ogsĂ„ âdet sĂžde Ă„ndedrĂŠtâ, og teknikken er en enkel form for vejrtrĂŠkningsĂžvelse, der er egnet for bĂ„de begyndere og trĂŠnede udĂžvere. Nadi Shodhana beroliger sindet, dĂŠmper angst og stress, afbalancerer venstre og hĂžjre hjernehalvdel og fremmer klar tĂŠnkning. Nadi Shodhana udfĂžres ved, at man sidder behageligt med ryggen ret og afslappede skuldre. Venstre hĂ„nd anbringes pĂ„ venstre knĂŠ med hĂ„ndfladen opad. Spidserne af tommel- og pegefinger rĂžre let ved hinanden. Spidsen af hĂžjre hĂ„nds pegefinger og langfinger anbringes mellem Ăžjenbrynene, ringfinger og lillefinger anbringes pĂ„ venstre nĂŠsebor, mens tommelfingeren placeres pĂ„ hĂžjre nĂŠsebor. Ringfingeren og lillefingeren bruges til at Ă„bne eller lukke venstre nĂŠsebor, og tommelfinger Ă„bner eller lukker for hĂžjre nĂŠsebor. Tommelfingeren trykkes nu ned pĂ„ hĂžjre nĂŠsebor, og der Ă„ndes forsigtigt ud gennem venstre nĂŠsebor. Derefter Ă„ndes der ind gennem venstre nĂŠsebor. Efter indĂ„ndingen trykkes der pĂ„ venstre nĂŠsebor med ringfinger og lillefinger. HĂžjre tommelfinger fjernes fra hĂžjre nĂŠsebor, og der Ă„ndes ud gennem hĂžjre nĂŠsebor. TrĂŠk herefter vejret ind gennem hĂžjre nĂŠsebor og udĂ„nd gennem venstre. Hermed har man afsluttet en runde af Nadi Shodhan Pranayama. FortsĂŠt indĂ„nding og udĂ„nding fra skiftende nĂŠsebor. I alt skal der gennemfĂžres ni runder, hvor man skiftevis trĂŠkker vejret gennem begge nĂŠsebor. Efter hver udĂ„nding, skal man huske at trĂŠkke vejret ind fra samme nĂŠsebor, som man udĂ„nder gennem. Ăjnene skal holdes lukkede hele tiden, og man fortsĂŠtter med at tage lange og dybe indĂ„ndinger uden anstrengelse. Nadi Shodhan Pranayama afslapper sindet og forbereder det til meditation. Derfor anbefales det, at man laver en kort meditation efter Nadi Shodhan.
Nadver
Nadver betyder "mĂ„ltid". Nadveren i den kristne kirke og nadverelementerne er i virkeligheden et gammelt âhedenskâ ritual, der tidligt blev indfĂžrt i kristendommen. Oprindeligt betĂžd nadver forening af personligheden med den indre gud â sjĂŠlen. Det var et udviklingsstadie, som man kunne opnĂ„ i mere eller mindre perfekt grad under indvielse, eller det kunne opnĂ„s af neofytter, der selv havde opbygget kraften til at skabe sjĂŠlskontakt. Indvielserne blev praktiseret i mysterieskolerne ved hjĂŠlp af ritualer, og det er symbolikken i ritualerne, som den kristne kirke kopierede. BrĂžd og vin er ydre og synlige symboler pĂ„ den indre, Ă„ndelige vilje. BrĂžd og vin reprĂŠsenterer konkrete aspekter, der blev brugt i indvielsesceremonierne, hvor de reprĂŠsenterede symbolske kundskaber. Et eksempel er de dionysiske mysterier, hvor vin symboliserede blodet fra Bakkus eller Bacchus, og hvor blod betĂžd liv. Bakkus reprĂŠsenterede Logos, som âblev kĂždâ â dvs. Logos i manifestation. Ritualet var derfor symbol pĂ„ det guddommelige liv, der blev opnĂ„et i indvielsesritualet i kraft af neofyttens bevidste forening af sin personlighed eller det lavere selv med sin indre gud, sjĂŠlen eller det hĂžjere selv. Foreningen var et resultat af en selvstĂŠndig, bevidst og disciplineret indsats af personligheden. PĂ„ samme mĂ„de symboliserede brĂžd eller korn det intellektuelle aspekt af indsatsen, for intellektet blev betragtet som den Ă„ndelige energitilstrĂžmnings âlegemeâ. GrĂŠkerne havde uden tvivl kopieret ritualet fra det gamle Egyptens tempelceremonier, for i flere templer viser reliefferne offerritualer med det hellige hvide brĂžd. Nogle egyptere bringer ofre i form af hvidt offerbrĂžd, der var formet som toppe. BrĂžd var et symbol pĂ„ liv. Hvidt brĂžd symboliserede livets lys. Livets lys er Gud eller det guddommelige i mennesket. Det hvide brĂžd indgik i ritualerne pĂ„ principielt samme mĂ„de som alterbrĂžd indgĂ„r i nutidens nadver i de kristne kirker. I nogle ritualer bagte egypterne brĂžd, der var formet som Osiris. NĂ„r man rituelt spiste et stykke af brĂždet, var det symbol pĂ„, at den energi og vitalitet, man pĂ„ den mĂ„de indtog, er guddommelig, for alt i Universet er Gud. Universet er en tankeform, og derfor var brĂždet udtryk for den guddommelige tanke eller hensigt, som man forenede sig med. Da spanierne invaderede Mexico og Peru, overraskede det dem, at man havde en ceremoni, der ligner nutidens nadver til forveksling. Man spiste smĂ„ kager mĂŠrket med det egyptiske (atlantiske) Tau-kors (et T-formet kors), og kagerne kaldte man âGuds kĂždâ. Den kristne nadver blev som sagt kopieret fra âhedenskeâ ritualer. I nadveren i de protestantiske kirker er bĂ„de brĂžd og vin et symbol pĂ„ den guddommelig nĂ„de, som modtages af den troende. I den katolske kirke mener man, at brĂždet og vinen reelt transubstantieres pĂ„ mirakulĂžs vis, sĂ„ vinen faktisk bliver til Kristi blod, og brĂždet til Kristi legeme, og derfor gives bĂŠgeret med vinen ikke til kirkegĂŠngerne, men betragtes som et ritual, hvor deltagernes og menneskehedens synder i almindelighed fĂ„r forsoningsgaven. De gamle âhedenskeâ ritualer var baseret pĂ„ idĂ©en om, at nĂ„r man drak vinen, betĂžd det, at neofytten forenede sig med Ă„ndens vitale energi i det indre, og at brĂždet var et symbol pĂ„ en tilsvarende forening af neofyttens tankesind med det kosmiske tankesind. Nadveren leder ogsĂ„ tanken til Ăsten, for flere steder i Vedaerne refererer âSomaâ til Gud eller Ishwar, hvor der fokuseres pĂ„ de kvaliteter hos Ishwar, der giver fred, lyksalighed og harmoni (eller nĂ„de). Soma eller Haoma var en vedisk rituel drik, der havde stor betydning blandt de tidlige indo-iranere og i de efterfĂžlgende vediske og store persiske kulturer. Soma nĂŠvnes ofte i Rig-Veda, og Soma-saften var en trancedrik, som blev brugt i tempelritualerne. Drikken havde angiveligt okkulte og mystiske egenskaber, men det var kun de indviede prĂŠster, der kendte opskriften. (Se ogsĂ„ Bakkus, Soma og Transsubstantiation).
Naga
(Sanskrit). Naga betyder âslangeâ. Oldtidens indviede blev kaldt ânagaerâ og âslangerâ. BĂ„de de hinduistiske og de tibetanske mestre var âslangerâ eller ânagaerâ. I Egypten hed de "najaer". Det var menneskelige slanger â ikke krybdyr. I alle samfund i alle tider finder man legender om slangetro. Man fortĂŠller om slangernes Ă„ndsevner og store visdom, og det siges bl.a., at slanger har et hypnotiserende blik. I nogle legender fortĂŠlles det, at en slange var som en troldmand, der med sit blik kunne fastholde og tryllebinde. Symbolikken er nem at forstĂ„. Datidens indviede mestre havde en magnetisme eller fascinerende indflydelse, der kunne tryllebinde disciplenes opmĂŠrksomhed og fastholde deres fokusering. I datidens mysteriekulter kaldte bĂ„de Egyptens og Babylons hierofanter sig som âslangegudens sĂžnnerâ eller âdragens sĂžnnerâ, og druiderne i de keltiske egne kaldte sig ogsĂ„ for slanger. âJeg er en slange â jeg er en druideâ, som udtryk for, at de var indviede. Slangen symboliserer begyndelsen og slutningen â og naturligvis ogsĂ„ udviklingsprocessen der imellem. Slangen har altid vĂŠret symbol pĂ„ den cykliske forandring og vĂŠkst, og dermed pĂ„ tiden og evigheden. Alt i Universet gennemgĂ„r en evig, cyklisk selvfornyelse, som slangen symboliserer med sit hamskifte. Oprindeligt var krybdyrene, som man nu bĂ„de frygter og betragter som uhyggelige, et af de hĂžjeste og mest respekterede symboler. Krybdyr har reptilhjerner, og en reptilhjerne er ikke meget andet end en fortykkelse pĂ„ enden af rygsĂžjlen. NĂ„r man brugte krybdyr som symbol pĂ„ visdom, er det indlysende, at det ikke var krybdyrenes intelligens, der lĂ„ til grund for symbolikken. Krybdyr har ikke en todelt hjerne som hĂžjerestĂ„ende dyr og som mennesket. Den todelte hjerne giver mennesket mulighed for at erfare og forstĂ„ Ă„rsag og virkning i tilvĂŠrelsens dualitet. I den nuvĂŠrende civilisation fokuserer mennesket primĂŠrt pĂ„ den logiske, rationelle, systematiske, skridt-for-skridt tĂŠnkning, der styres af den venstre hjernehalvdel. Den sĂ„kaldt maskuline tĂŠnkning har skabt ubalance i verden og i det enkelte menneske. PĂ„ grund af dobbelthjernen og den manglende balance i brugen af de to hjernehalvdele, er mennesket asymmetrisk. Eksempelvis er den ene halvdel af ansigtet stĂžrre end den anden. Krybdyr er symmetriske. HĂžjre og venstre halvdel af en krokodille er fuldstĂŠndig ens. De indviedes tĂŠnkning var ikke dualistisk men udtryk for enhed og helhed, og derfor var slangernes reptilhjerne et egnet symbol.
Nagarjuna
(Sanskrit). Nagarjuna er en af de tre store buddhistiske filosoffer, lĂŠrere og reformatorer efter Gautama Buddha. Han levede i de fĂžrste Ă„rhundreder e.Kr. De tre lĂŠrere kaldes âbuddhismens tre soleâ. Hans hovedvĂŠrk er Madhyamikakarika. Sammen med sin discipel Aryadeva grundlagde Nagarjuna buddhismens esoteriske Mahayana-skole, og det var ham, der efter sin omvendelse til buddhismen drog til Kina og omvendte stĂžrstedelen af befolkningen. Man mener ogsĂ„, at det var Nagarjuna, der udviklede Prajnaparamita Sutraerne og â iflg. nogle kilder â for at have udviklet skriftstederne fra Nagaerne (âslangerneâ) â dvs. de indviede. I virkeligheden er meget lidt dokumenteret om Nagarjunas liv, for kendskabet til ham stammer fra kinesiske og tibetanske skrifter, der er nedskrevet i Ă„rhundrederne efter hans dĂžd. Iflg. nogle kilder var Nagarjuna fĂždt i det sydlige Indien. Nogle forskere mener, at Nagarjuna var rĂ„dgiver for en konge i Satavahana-dynastiet. ArkĂŠologiske fund ved Amaravati tyder pĂ„, at hvis det er korrekt, mĂ„ kongen have vĂŠret Yajna Sri Satakarni, der regerede mellem 167 og 196 e.Kr. Derfor er Nagarjuna placeret i historien omkring 150-250 e.Kr. Iflg. en biografi fra 4.-5. Ă„rh., der er oversat af Kumarajiva, blev Nagarjuna fĂždt i en brahmin-familie, og senere blev han buddhist. Nogle kilder mener, at Nagarjuna i den sidste del af sit liv boede pĂ„ bjerget Sriparvata i nĂŠrheden af byen, der senere blev kaldt Nagarjunakonda â âNagarjunas bjergâ. Nagarjunakonda ligger i det omrĂ„de, der nu kaldes Nalgonda/Guntur-distriktet i Andhra Pradesh. Man ved, at Caitika og Bahusrutiya Nikayaer har haft klostre i Nagarjunakonda. (Se ogsĂ„ Gautama Buddha og Naga).
Nakht
(Egyptologi). Nakht var skriver i Amon-templet. Nakhts grav ligger i Theben (Luxor) nĂŠrmere bestemt i el-Qurna, og hans grav blev udhugget og farvelagt i 18. dynasti (ca. 1425 f.Kr.). Reliefferne vises stort set i alle nutidens bĂžger om egyptisk kunst. I Nakhts grav ser man ikke de traditionelle scener med ofringer og bĂžn, og det har gjort Nakhts grav berĂžmt. I stedet prĂŠsenteres man for detaljerede scener fra det daglige liv: PlĂžjning af markerne, Ă„rets kornhĂžst, vinhĂžst, jagt og fiskeri i siv- og papyruskrattet, samt smukke afbildninger af kvindelige musikanter og dansepiger ved begravelsesritualer.
Nakshatra
Se Krittika.
Naljor
(Sanskrit). Naljor er en betegnelse for hellige mĂŠnd, vismĂŠnd, mestre eller lĂŠrere, der har stor indsigt i den evige visdomslĂŠre.
Namarupa
(Sanskrit). Namarupa er sammensat af ânamaâ, der betyder ânavnâ, og ârupaâ, der betyder âformâ. Udtrykket Namarupa bruges i hinduistismen, hvor Nama beskriver Ă„ndelige eller subjektive egenskaber ved et objekt eller en skabning, og hvor Rupa beskriver den fysiske tilstedevĂŠrelse, som er objektivt manifesteret. Begreberne bruges i betydningen âessensâ, og i katolsk teologi svarer det til transsubstantiation. Sondringen mellem Nama og Rupa i hinduistisk tankegang, forklarer Ă„ndelige krĂŠfters evne til at manifestere sig via ubesjĂŠlede former, som kan tages i besiddelse og bl.a. bruges til at formidle orakelsvar. Nama-Rupatmak Vishva er et Vedanta-udtryk, der er en betegnelse for det manifesterede Univers. Enhver genstand i det skabte univers bestĂ„r af en Nama og en Rupa, og derfor kaldes den manifesterede verden Nama-Rupatmak Vishva. Paramatma (eller Skaberen) er ikke til stede i Nama-Rupatmak Vishva, men udtrykker sig via en Sadhaka (studerende), der praktiserer Bhakti (hengivenhed), afvikler Karma (pligt), opbygger Jnana (viden) og udfĂžrer Yoga (forening) eller en kombination af de nĂŠvnte metoder. Namarupa bruges ogsĂ„ i buddhismen til at henvise til grundlĂŠggende processer i mennesket. Nama anses typisk for at henvise til psykologiske aspekter i mennesket, mens Rupa refererer til fysiske. Den buddhistiske Nama og Rupa er gensidigt afhĂŠngige, og kan ikke adskilles, for Namarupa betegner en levende skabning. Namarupa kaldes ogsĂ„ de fem Skandhaer. (Se ogsĂ„ Bhakti, Jnana, Karma, Rupa, Sadhaka, Skandha, Transsubstantiation, Vedanta og Yoga).
Namaskara
(Sanskrit). Namaskara eller Namaste er en almindelig verbal hilsen, nĂ„r Ăstens mennesker mĂždes. Namaskara er en kombination af to ord â ânamahâ, som betyder âhilsenâ og âkaarâ, der betyder âformâ eller âfaconâ. Namaste er ogsĂ„ en kombination af to ord â ânamahâ, der som nĂŠvnt betyder âhilsenâ og âteâ, der betyder âat bukke for digâ, âĂŠrbĂždighed for digâ eller âtilbedelse af digâ. Det er en gammel hilsen, der betyder: âJeg hilser det guddommelige i digâ â eller Pranamler âjeg hilser sjĂŠlen i digâ. Det er en hilsen, der markerer, at man har forstĂ„et, at alle skabninger udelukkende er udtryk for fĂŠnomenet Maya (dvs. at formen er uvirkelig eller forgĂŠngelig), men under overfladen er alt levende en del af Brahman eller Den Ene, som har skabt alt. Ordet ânamahâ betĂžd oprindeligt âmenneskekĂŠrlig uselviskhedâ eller âerkendelse af enhedâ, og derfor kan bĂ„de Namaskara og Namaste fortolkes som en hilsen, der giver udtryk for bĂ„de respekt og upersonlighed. Det er desuden en anerkendelse, der rummer en magisk kraft, som vĂŠkker den essentielle guddommelighed i begge parter. Den, der hilser med Namaskara eller Namaste, bruger en teknik, der ikke alene fĂžrer i en Ă„ndelig retning og koordinerer mennesket med den indre guddommelighed, men desuden udstrĂ„ler en velsignelser pĂ„ en dynamisk mĂ„de. Det er en hilsen, der gĂžr mennesker til âagenter for guddommelighedâ, uanset hvornĂ„r den bruges. Namaskara og Namaste er en hilsen, der stammer fra de sydasiatiske hinduer og buddhister. Det er stadig den mest almindelige hilsen, nĂ„r mennesker i Ăsten mĂždes, og nĂ„r de tager afsked med hinanden. NĂ„r Namaskara eller Namaste udtales, er det almindeligt at man samtidig foretager en bevĂŠgelse, hvor man fĂžrer hĂŠndende sammen i en svag bue. De samlede fingre peger opad, og hĂŠnderne samles foran brystet ud for hjerteomrĂ„det. Samtidig bĂžjes hovedet svagt forover som hilsen til den anden. Det er en gestus, der kaldes Anjali Mudra eller Pranamasana. BevĂŠgelsen kan udfĂžres uden et ord, og den udtrykker samme betydning som hvis Namaskara eller Namaste udtales. NĂ„r bevĂŠgelsen bruges ved begravelser for at hilse pĂ„ gĂŠsterne, bliver den verbale del normalt udeladt. NĂ„r hĂŠndernes position lĂžftes hĂžjere, er det som regel udtryk for ĂŠrbĂždighed eller tilbedelse. Hvis hĂŠnderne eksempelvis placeret pĂ„ toppen af hovedet, er det normalt et tegnet pĂ„ den allerstĂžrste ĂŠrbĂždighed eller respekt. (Se ogsĂ„ Anjali Mudra).
Namaste
Se Namaskara.
Namu Myoho Renge Kyo
(Sanskrit). Namu Myoho Renge Kyo stammer fra âNamâ, der betyder âhengiveâ, âMyohoâ, der betyder âden mystiske lovâ, âRengeâ, der betyder âĂ„rsag og virkningâ eller âlotusblomstâ og âKyoâ, der betyder âvibrationâ eller âsutraâ. Namu Myoho Renge Kyo betyder derfor âJeg hengiver mig til den mystiske lov om Ă„rsag og virkning via vibrationâ â eller âĂŠret vĂŠre den mystiske lovs Lotus-skriftâ. Namu Myoho Renge Kyo er et buddhistisk mantra, der blev givet af den japanske munk Nichiren Daishonin (1222-1282). IfĂžlge Nichiren Daishonin kunne recitation af mantraet med front mod mandalaen Gohonzon vĂŠkke den iboende buddhatilstand, som befinder sig potentielt i alle mennesker.
Nara
(Sanskrit). Nara betyder âmenneskeâ og derfor symboliserer guden Narayana i den hinduistiske religion menneskets hĂžjeste udtryk. En anden oversĂŠttelse siger, Nara er âurmennesketâ eller âden evige Ă„ndâ, der gennemstrĂžmmer Universet, og som altid er forbundet med Narayana, der er âsĂžn af urmennesketâ.
Narayana
(Sanskrit). Narayana er en hĂžjtstĂ„ende guddom i hinduistisk religion. Narayana er et af Vishnus mange navne. Han er ogsĂ„ kendt som Hari, og han betragtes som Purushottama eller âden hĂžjeste Purushaâ i hinduistiske tekster som f.eks. Bhagavad Gita, Vedaerne og Puranaerne. Narayana er en betegnelse for den Ăžverste Gud i sine ubegrĂŠnsede og altgennemtrĂŠngende former. Han er den Ăžverste Purusha af Purusha Suktam. Puranaerne giver en tilsyneladende paradoksal, men alligevel prĂŠcis beskrivelse af Narayana, for en fuldkommen guddom reprĂŠsenterer ogsĂ„ paradokser. I 5. vers i Narayana Sukta â en hymne i Yajurveda â stĂ„r der, at Narayana gennemstrĂžmmer alt, hvad der er set eller hĂžrt i Universet â uanset om det er set eller hĂžrt indefra eller udefra. En anden vigtig oversĂŠttelse af Narayana er âDen Ene, der hviler pĂ„ vandâ. Vandet er urhavet, der er skabt af Nara â urmennesket eller Gud som det himmelske menneske. Ayana var Narayanas fĂžrste skridt pĂ„ vejen, og kombinationen af Nara og Ayana er Ă„rsag til, at guden kaldes Narayana. Ayana betyder âat gĂ„ vejenâ. Narayana betyder derfor âurmennesket, det gĂ„r vejenâ. Nara kan ogsĂ„ henvise til hele menneskeheden eller til alle levende skabninger (Jivaer). Narayanas nĂŠre relation til urhavet forklarer, hvorfor han ofte afbildes i hinduistisk kunst som en stĂ„ende eller siddende skikkelse pĂ„ et hav. NĂ„r Vishnu sad i dyb meditation pĂ„ den kosmiske slange Shesha og forberedte sig til igen at skabe Universet efter dets tilintetgĂžrelse, kaldte man ham Narayana. I ĂŠldre tekster kaldes skaberguden Brahma ogsĂ„ Narayana. I Puranaerne fortĂŠlles det, at Narayana har samme guddommelige blĂ„ farve som vandtunge skyer. Han har fire arme, og han holder en lotusblomst, vĂ„benet Kaumodaki, konkylien Panchajanya Shankha og et hjul- eller skiveformet âvĂ„benâ, der hedder Sudarshana Chakra. Iflg. Bhagavad Gita har Narayana en universel form (Vishvarupa), som befinder sig langt uden for menneskelig forstĂ„else eller fantasi. Bhagavata Purana oplyser, at Narayana, Vishnu eller Hari er Para Brahman eller Den Ene, som skaber et ubegrĂŠnset antal universer og beliver hver enkelt af dem som Universets Herre. Som Brahma er Narayana engageret i skabelse af 14 verdener i Universet, fordi han bevidst accepterer Rajas Guna. Som Vishnu er Narayana den, der opretholder, vedligeholder og bevarer Universet, nĂ„r han bevidst accepterer Sattva Guna. Som Shiva eller Rudra er Narayana den, der nedbryder og tilintetgĂžr Universet ved udgangen af en Mahakalpa, nĂ„r han accepterer Tamas Guna. Derfor er den hellige Trimurti ikke forskellig fra Narayana eller Vishnu. Narayana betragtes ogsĂ„ som Mukunda, der er et navn, som betyder âden, der befrierâ, for Mukunda er den guddom, der giver Mukti eller Moksha â dvs. befrielse fra den cykliske gentagelse af fĂždsler og dĂždsfald i den fysiske verden. Narayana evige og ophĂžjede bolig â ud over det fysiske univers â er Vaikuntha, der er en verden af evig lyksalighed og glĂŠde. Det er en verden, som ogsĂ„ er kendt som Paramdhama, der betyder det endelige og mest ophĂžjede sted for befriede sjĂŠle, hvor de nyder evig lyksalighed og glĂŠde. Vaikuntha befinder sig pĂ„ et hĂžjere eksistensplan end det materielle univers, og derfor er det en verden, der hverken kan opfattes eller mĂ„les videnskabeligt eller begribes ved hjĂŠlp af logik. (Se ogsĂ„ Guna, Kaumodaki, Mahakalpa, Moksha, Nara, Purusha Sukta, Sudarshana Chakra, Trimurti og Vishvarupa).
Narmer
(Egyptologi). Narmer-paletten er egyptologiens ĂŠldste fund, der viser en farao, som havde samlet Egyptens to lande â Ăvre-Egypten og Nedre-Egypten â under Ă©n magtfuld konge. Egyptologerne antager, at faraoen, der fĂžrst opnĂ„ede dette, var den legendariske Menes, men det er aldrig bevist af arkĂŠologien, for man har aldrig fundet genstande, der bĂŠrer hans navn eller kongesymbol (kartouche). Men adskillige faraoner havde flere navne, og derfor arbejder egyptologerne ud fra teorien om, at Menes kan identificeres under andre navne. Narmer-paletten viser en farao, der erobrer Deltaet, og det mener mange egyptologer er tilstrĂŠkkeligt bevis pĂ„, at Narmer er identisk med Menes. PĂ„ Narmer-paletten bĂŠrer Narmer imidlertid ikke dobbeltkronen, der er symbol pĂ„, at han hersker over dobbeltriget. PĂ„ den side af paletten vises han med kronen for Nedre-Egypten, i en situation, hvor han er i kamp med Egyptens fjender. En genstand i ibenholt, der er fundet ved Sakkara, viser Narmers efterfĂžlger Aha sammen med symbolet for âmenneskeâ (som pĂ„ engelsk hedder âmanâ). Det kunne indikere, at Aha var Menes, for. iflg. Ă„ndsvidenskaben er Menes identisk med Manuen, som er menneskehedens stamfader. Manu eller Menes blev til Manas pĂ„ sanskrit, og Manas betyder âtĂŠnkerenâ. TĂŠnkeevnen er den mest karakteristiske egenskab hos mennesket. Manas blev senere til âmanâ eller âmenneskeâ. Iflg. Herodots optegnelser, var det Menes, der ĂŠndrede Nilens lĂžb og byggede en dĂŠmning eller en stor, hvid mur ved nutidens Memphis. (Se ogsĂ„ Manu og Menes).
Nasagra Mudra
(Sanskrit). Nasagra Mudra eller Nasikagra Mudra er en hĂ„ndstilling, man bruger under Pranayama â f.eks. Nadi Shodhana â for at veksle Ă„ndedrĂŠttets strĂžm mellem hĂžjre og venstre nĂŠsebor. (Se ogsĂ„ Nadi Shodhana).
Nasarener
Nasarenere var navnet pÄ en sekt blandt de fÞrste kristne. Meget tyder pÄ, at sekten omfattede de kristne, der var blevet fÞdt som jÞder, men som hverken ville eller kunne opgive den jÞdiske livsform. De var sandsynligvis efterkommere af de jÞdisk-kristne, der var flygtet til Pella fÞr Titus Þdelagde Jerusalem. Senere levede de fleste nasarenere ligesom essÊerne i tidligere tider, for de havde flere karakteristika til fÊlles. De boede i Þde omrÄder omkring Det DÞde Hav, og derfor kom de ud af trit med udviklingen i resten af kristendommen. I lang tid blev de betragtet som forbilledlige kristne. Man ved ikke meget om dem, udover at de var den fÞrste gruppe, der blev erklÊret som kÊttere. Hvorfor de blev betragtet som kÊttere er ikke klart, f.eks. om de blev bebrejdet for judaisering, men der var mange judaiserede kristne dengang. Nazarenerne kan derfor ikke klart adskilles fra andre sekter. (Se ogsÄ EssÊerne).
Nataraj
(Sanskrit). Nataraj eller Nataraja stammer fra âNarta Rajanâ, der betyder âdansens herreâ. Nataraj er betegnelsen for Shiva i sit dansende aspekt, men der er ikke tale om dans for fornĂžjelsens skyld. Nataraj henviser til Universets cykliske runddans. Det er Shivas ekstatiske kosmiske dans er pĂ„ Ă©n gang skabende og tilintetgĂžrende. Nogle gange danser han sammen med sin hustru, Kali eller Durga. Shiva afbildes ofte som âden kosmiske danserâ, der udfĂžrer sin guddommelige dans for at nedbryde det udtjente univers og dermed gĂžre de nĂždvendige forberedelser til Brahmas skabelsesproces. PĂ„ mikrokosmisk niveau i menneskets verden, kommer denne runddans til udtryk i fĂždsel, liv, dĂžd og genfĂždsel. (Se ogsĂ„ Brahma og Kali).
Natarajasana
(Sanskrit). Natarajasana er en yoga-Ăžvelse, der er opkaldt efter guden Shiva. Det er en balancestilling, der strĂŠkker musklerne forsiden af kroppen. Natarajasana kaldes ogsĂ„ âShivas dansâ, eller âdansestillingenâ, men betegnelsen er forkert, for yoga-stillingen er ikke et udtryk for Shiva â den ophĂžjede guddom â hvis hans rolle i skabelsen skal symboliseres som âdansens kongeâ. Shivas dans er udtryk for Universets cykliske natur â den evige rytme af skabelse og nedbrydning â fĂždsel, liv, dĂžd og genfĂždsel â som fortsĂŠtter i endelĂžse cyklusser pĂ„ alle skabelsens niveauer. Yoga-stillingen kan derfor ikke udtrykke Shivas kosmiske runddans. Natarajasana udfĂžres ved at begynde stĂ„ende i Samasthitiasana. Venstre arm lĂžftes hĂžjt over hovedet med hĂ„ndfladen Ă„ben og vendt fremad. Herefter bĂžjer man i hĂžjre knĂŠ og lĂžfter hĂŠlen op mod balden. Man balancerer nu pĂ„ venstre fod. Med hĂžjre hĂ„nd rĂŠkker herefter man herefter ned og tager fat i indersiden af hĂžjre fod eller omkring storetĂ„en. Det medfĂžrer en drejning af hĂžjre skulder, sĂ„dan at albuen peger nedad og hĂ„ndfladen opad mod loftet. Nu strĂŠkkes hĂžjre ben, mens rygsĂžjlen samtidig svajes, og hĂžjre fod lĂžftes op i luften. Hovedet holdes lĂžftet og blikket rettet lige fremad. TrĂŠk vejret dybt og roligt og hold stillingen sĂ„ lĂŠnge som muligt. Til slut vender man langsomt tilbage til udgangsstillingen, og Ăžvelsen gentag med den anden side af kroppen. (Se ogsĂ„ Narayana, Nataraj, Samasthitiasana og Shiva).
Naturriger
Naturriger er betegnelsen for evolutionssystemets forskellige niveauer, hvor man i Ă„ndsvidenskaben regner med syv. Det laveste og tĂŠtteste er mineralriget, og herefter fĂžlger planteriget, dyreriget og menneskeriget. Det femte naturrige kaldes det overmenneskelige rige, sjĂŠlenes rige eller gudsriget, som bestĂ„r af tre niveauer, der desuden kaldes elementalriger. Det sjette og det syvende naturrige har endnu ikke fĂ„et et navn, fordi denne eksistensmulighed endnu er meget fjern − selv for de indviedes bevidsthed.
NaturÄnder
Iflg. Ă„ndsvidenskaben er naturĂ„nder naturens ikke-menneskelige intelligente eller halvintelligente skabninger af forskellige grader. De har intet fysisk legeme, og hĂžrer ikke til menneskehedens udviklingslinje. De lavtstĂ„ende naturĂ„nder har ĂŠteriske legemer og de hĂžjt udviklede er astrale. De fleste tilhĂžrer dog de lavere niveauer af devaernes evolutionslinje. De deles sĂŠdvanligvis i fem hovedgrupper, der svarer til de fem manifesterede elementer: Ăterens, ildens, luftens, vandets og jordens naturĂ„nder eller elementaler. Middelalderens alkymister kategoriserede de fire sidste grupper som henholdsvis salamandre, sylfer/sylfider, undiner og gnomer. Der findes yderligere to grupper, men de er endnu ikke i manifestation, fordi der pĂ„ nuvĂŠrende tidspunkt kun er manifesteret fem elementer. I folketroen og mytologierne har naturĂ„nderne fĂ„et mange navne, f.eks. nymfer, dryader, alfer, ellepiger (luftĂ„nder), havfruer, nĂžkker (vandĂ„nder), nisser, dvĂŠrge, kobolter, underjordiske, trolde (jordĂ„nder) osv.
Nauli
(Sanskrit). Nauli er en yoga-Ăžvelse, der udfĂžres som en slags underlivs-massage. Det er en udrensningsteknik (Shatkarma), hvor der anvendes sammentrĂŠkning af bugmuskler og underlivsmuskler. Nauli er en Kriya-Ăžvelse, der renser bughulen â dvs. fordĂžjelsesorganerne, tyndtarmen og giver massage til organerne i maven ved hjĂŠlp af cirkulĂŠre bevĂŠgelser af mavemusklerne. Nauli hĂžrer til de klassiske Ăžvelser i Hatha Yoga, men der undervises ikke ofte i Nauli i Vestens yoga-skoler. Nauli betragtes som en meget vanskelig Ăžvelse, som kun kan lĂŠres ved gentagelse og tĂ„lmodighed. Der er fire varianter af Nauli, som skal lĂŠres i rĂŠkkefĂžlge. Madhyana Nauli vil sige at lave en isoleret sammentrĂŠkning af de lige mavemuskler (rectus abdominis). Vama Nauli, hvor man foretager en isoleret sammentrĂŠkning af den venstre del af de centrale mavemuskler. Daksina Nauli, hvor man foretager en isoleret sammentrĂŠkning af den hĂžjre del af de centrale mavemuskler. Og Nauli Kriya, hvor man foretager en cirkulĂŠr bevĂŠgelse af de centrale mavemuskler. Nauli anbefales bl.a. i forbindelse med tendenser til forstoppelse, men Ăžvelsen kan desuden rense tyndtarmen og fjerne forskellige fordĂžjelsesproblemer. Nauli udfĂžres stĂ„ende, men det er desuden muligt at udfĂžre Nauli i andre stillinger som f.eks. lotusstillingen. I lotusstillingen skal kroppen bĂžjet frem og understĂžttes af hĂŠnderne, der lĂŠgges pĂ„ lĂ„rene.
Necho II
(Egyptologi). Necho II (ca. 609-593 f.Kr.) omtales ikke ofte pĂ„ de egyptiske monumenter, men han har alligevel fĂ„et en ĂŠrefuld plads i historien. Han var farao i 26. dynasti (ca. 663-525 f.Kr.), og han viste stor interesse for de omgivende lande. Straks efter at han kom til magten, invaderede han Asien. Han nedkĂŠmpede JudĂŠas konge, Josiah, som forsĂžgte at afskĂŠre ham vejen gennem Megiddo. Josiah faldt i kampen, og Necho II indsatte en regent efter sit eget valg i hans sted. I fire Ă„r var han hersker over PalĂŠstina og Syrien, men hans hĂŠr blev konfronteret med Nebuchadrezzar ved Carchemish (ca. 605 f.Kr.), og Necho IIâs asiatiske imperium smuldrede. Herodot fortĂŠller, at det var den farao, der begyndte udgravningen af Suezkanalen.
Nectanebo
(Egyptologi). Nectanebo I (378-361 f.Kr.) og Nectanebo II (358-341 f.Kr.) hĂžrer til blandt de sidste egyptiske faraoner. Sammen med Tachos (Djeho) (360-359 f.Kr.) udgjorde de det 30. dynasti. Deres regeringstid var prĂŠget af kampe med indtrĂŠngende persiske angribere â fĂžrst kampen mod Pharnabazus, derefter mod Artaxerxes III og pĂ„ samme tid mĂ„tte de forsĂžge at indgĂ„ grĂŠske alliancer (Sparta efter Athens frafald). PĂ„ hjemmefronten var de to egyptiske faraoner store bygherrer, og det var dem, der pĂ„tog sig arbejdet med at restaurere adgangsvejene til de egyptiske templer. I mange tilfĂŠlde har de ptolemĂŠiske arkitekter, som er kendt for at bygge de store sanktuarier, der kan besĂžges i nutiden, blot viderefĂžrt de ambitiĂžse projekter, der blev ivĂŠrksat af de to faraoner.
Nefertete
(Egyptologi). Nefertete betyder âden smukke er kommetâ. Nefertete var farao Amenhotep IVâs dronning og hustru. Amenhotep IV tog senere navneforandring til Akhenaton. Akhenatons religiĂžse revolution var med til at give Nefertete berĂžmmelse, men det er ikke mindst de smukke statuer af dronningen, der har gjort hende berĂžmt i nutiden. Akhenaton gav dronningen en fremtrĂŠdende rolle. Det begyndte i virkeligheden allerede under faderen, Amenhotep III, hvor kongen og dronningen blev vist sammen og i samme stĂžrrelse i modsĂŠtning til tidligere faraoner, som ofte henviste dronningen til en tilsyneladende ydmyg placering som lilleputstatue bag kongens ben. Hensigten var imidlertid ikke at nedgĂžre eller reducere det feminine princip, men at Ăžge fokuseringen pĂ„ det maskuline (sjĂŠlelige eller Ă„ndelige) princip. Egyptologerne mener, at Akhenaton introducerede en helt ny opfattelse af kongeparrets position i forhold til guderne. Esoterisk set er det korrekt, at solguden Aton, farao Akhenaton og dronning Nefertete som noget nyt lod sig afbilde som en guddommelig triade, hvor Aton symboliserede Gud og Ă„nden, Nefertete reprĂŠsenterede stof og form, og Akhenaton var symbol pĂ„ sjĂŠlen. Men det er vigtigt at bemĂŠrke, at den samme symbolik er velkendt i det gamle Egypten, hvor gudetriaden blev prĂŠsenteret af eksempelvis solguden Ra, gudinden Hathor og gudesĂžnnen Horus. I ritualerne i alle tider var dronningen symbol pĂ„ Hathor (stoffet og formen), kongen var symbol pĂ„ Horus (sjĂŠlen), og syntesen af kongeparret reprĂŠsenterede guden Ra (Ă„nden). Symbolikken i Akhenatons ânyeâ triade reprĂŠsenterede derfor ikke noget grundlĂŠggende nyt, og Akhenatons solreligion var derfor baseret pĂ„ Egyptens accepterede og evige principper.
Neferteti
Se Nefertete.
Neith
(Egyptisk). Neith eller Net er en egyptisk gudinde, der kan spores tilbage til meget gammel tid. Hun svarer til grĂŠkernes Athena. Hendes kult lĂ„ i Sais, og hun blev vist i mange skikkelser og med forskellige funktioner. Nogle gange blev hun prĂŠsenteret som en androgyn skabergudinde, som symboliserede urhavet, der som den fĂžrste kom til syne ved manifestationen af Universet. Ud af urhavet opstod lyset og alle former, krĂŠfter, processer og bevidstheder. Hun blev derfor âSolens moderâ. Af og til blev hun sammenlignet med gudinden Nut, himlens eller himmelrummets gudinde, mens hun i andre situationer ses med bue og pil, hvor hun fik rollen som sĂžvnens skytsengel. Hun var gudinde for hellige salver og olier, og det var hende, der opfandt vĂŠvekunsten. Hun var desuden en af de vogtende gudinder ved sarkofagen og kanopekrukkerne. Hendes kult varierede fra sted til sted, og nogle gange blev hun associeret med krokodilleguden Sobek â andre gange med Osiris, som ogsĂ„ havde relation til Sobek. Ved slutningen af de dynastiske tider var Neith nĂŠrt forbundet med gudinden Hathor, men i de tidligste optegnelser, var hun nĂŠrt forbundet med urhavet eller det kosmiske kaos, som solguden Ra opstod fra. Men hun var oftere forbundet med Isis, der var symbol pĂ„ hendes stoflige form eller manifesterede selv. Neith blev kaldt âden store gudindeâ, âalle gudernes moderâ og âHimlens frue, som viste sig ved verdens begyndelseâ. Neith var afbildet som jomfrumoderen, der diende spĂŠdbarnet Horus, pĂ„ samme mĂ„de som man ser Isis afbildet overalt i Egypten. Neiths berĂžmte tilnavne oplyses af Plutarch. Normalt tillĂŠgges de Isis, men de er angiveligt fundet indgraveret pĂ„ en statue af Neith. Plutarch oplyste ogsĂ„, at egypterne ofte kaldte Isis for Athena, der betyder: âJeg er kommet fra mig selvâ. (Se ogsĂ„ Athena, Hathor, Isis, Kanopekrukke, Nut, Osiris og Sobek).
Nekhbet
(Egyptologi). Nekhbet er en gribbegudinde, der er knyttet til byen el-Kab i Ăvre-Egypten. Nekhbet blev skytsgudinde for det sydlige Egypten pĂ„ samme mĂ„de som Wadjet blev symbol for Nedre-Egypten. Hun herskede over Ăžrkenens wadier (vandĂ„rer), og hun fik til en vis grad en plads i solcyklussen. I en mere populĂŠr fortolkning anses hun for at vĂŠre gudinde for fĂždsler. GrĂŠkerne identificerede hende med Eileithya.
Nekkhamma
(Sanskrit). Nekkhamma betyder âafkaldâ.
Nekromanti
(GrĂŠsk). Nekromanti stammer fra ânekrĂłsâ, der betyder âdĂždâ, og âmanteĂaâ, der betyder âspĂ„domâ. Nekromanti kaldes derfor âĂ„ndemaningâ, og det er en form for magi, der gĂ„r ud pĂ„ at sĂžge rĂ„d hos de afdĂžde. Nekromanti omtales f.eks. i folkeviser og sagn, hvor helten eksempelvis sĂžger rĂ„d hos sin afdĂžde mor o.l. Nekromanti hĂžrer reelt ind under begrebet sort magi, men nekromanti mĂ„ ikke forveksles med almindelig spiritisme. Nekromanti udfĂžres af en nekromantiker, som har evnen til at kontakte og kommunikere med de dĂžde. Nekromantikeren pĂ„kalder den afdĂžde pĂ„ astralplanet, og i nogle tilfĂŠlde anvendes knogler eller andre ligdele fra den afdĂžde rituelt. Det Gamle Testamente fortĂŠller f.eks. om kong Saul, der fĂ„r heksen fra En-Dor til at kontakte profeten Samuels Ă„nd. (Siraks Bog 46,19-20 og Samuels Bog 28,3-25.
Nekropol
(Egyptologi). En Nekropol er en stor begravelsesplads. I det gamle Egypten var nekropoler âde dĂždes byerâ, men de var ikke dĂžde byer. Et sandt netvĂŠrk af skikke og traditioner â retslige, Ăžkonomiske og religiĂžse â garanterede de afdĂždes rettigheder og stillede adskillige tjenestefolk til deres rĂ„dighed. I Egypten var der aldrig tale om âgravfredâ eller âgravens stilhedâ. HĂ„ndvĂŠrkere af alle slags var travlt beskĂŠftiget med at bygge eller restaurere kongernes eller adelens store gravkomplekser. BegravelsesprĂŠster arbejdede med at udfĂžre de vedtagne ritualer generation efter generation. Familie og venner besĂžgte jĂŠvnligt og cyklisk mastabaerne for at opretholde kontakten til de afdĂžde via Ka-statuerne, der var placeret foran âden falske dĂžrâ i mastabaerne. Myndighederne overvĂ„gede prĂŠsternes aktiviteter og sĂžrgede for den korrekte fordeling af bevillingerne, og de inspicerede jĂŠvnligt gravene. Tider med hungersnĂžd fik gravrĂžvere til at ignorere risikoen for myndighedernes straf og gudernes vrede, og gravene blev plyndret.
Nekropolis
Se Nekropol.
Nemes-hovedklĂŠdningen
(Egyptisk). Nemes-hovedklÊdningen var daglig beklÊdning i det gamle Egypten. Den var stor nok til at rumme den runde paryk. Den bestod af et hvidt hovedklÊde med blÄ eller rÞde striber. Nemes-hovedklÊdningen gik rundt om panden og ned bag Þrerne, og den blev bundet i nakken. HovedklÊdningen hang ned over skuldrene til brystet pÄ begge sider af ansigtet, og nÄede bagtil ned til midt pÄ ryggen. (Se ogsÄ Atef-kronen, BlÄ krone, Dobbeltkronen, Hvide krone, Khnum-kronen og RÞde krone).
Nemesis
Se Karma.
Neofyt
(GrĂŠsk). Ordet stammer fra âneoâ, der betyder ânyâ eller âungâ og âpyhytonâ, der betyder âplante. âNeophytosâ betyder derfor ânyplantetâ. En neofyt var kandidat til indvielse. Uanset hvilket udviklingsniveau indvielsen reprĂŠsenterede, blev kandidaten betragtet som neofyt fĂžr selve indvielsesprocessen. Inden indvielsen skulle neofytterne gennemgĂ„ adskillige vanskelige prĂžver, navnlig ild-, vand-, luft- og jordprĂžverne. Neofyt var desuden en oldkirkelig betegnelse for et nydĂžbt voksent menneske. Neofyt kan ogsĂ„ vĂŠre en betegnelse for et nyt medlem af en orden. (Se ogsĂ„ Egyptiske mysterier).
Neopagan
(Latin). Neopagan og Neopaganisme stammer fra âpaganusâ, der betyder âlandboerâ. âNeoâ betyder ânyâ, og âpaganâ betyder âhedenskâ. Neopaganisme henviser derfor til en genopfriskning af gamle religioner. PĂ„ samme mĂ„de som buddhismen, hinduismen, taoisme osv. henviser til âĂstens religionerâ, og udtrykket âAbrahams religionerâ henviser til jĂždedom, kristendom og islam, refererer Neopagan til en gruppe separate religioner. Neopagan er rekonstruktioner af gamle trossystemer eksempelvis keltiske, egyptiske, grĂŠske, nordiske, romerske og andre forladte traditioner. DesvĂŠrre omtaler Bibelen paganisme som hedenskab, der fremstilles som noget universelt negativt, og ofte tales der om menneskeofringer og Satan-tilbedelse. Bibelteksterne var delvist ansvarlige for de kristnes forfĂŠrdelige inkvisitionsprocesser i middelalderen og renĂŠssancen, hvor de kristne prĂŠster brĂŠndte âvantroâ pĂ„ bĂ„let med pĂ„stand om, at de var hekse. Misinformationen fra dengang har overlevet til nutiden. Mange kristne tror stadig, at der er en sammenhĂŠng mellem hedenskab og Satan-tilbedelse. Neopaganisme indebĂŠrer ikke tilbedelse af Satan. Trossystemet indeholder ofte en panteon af guder og gudinder, og ingen i gudekredsen reprĂŠsenterer den universelle ondskab, som findes i kristendommen og islam. Neopaganisme er i nutiden blevet mere udbredt. Reelt har Neopaganisme ingen Gud, for tilhĂŠngerne har i stedet tillid til Universets energier, kvaliteter og processer. Religionernes guder er derfor blot en mĂ„de at personificere den universelle energi â herunder kristendommens opfattelse af en personlig Gud. I Neopaganisme kontaktes energierne ved hjĂŠlp af meditation og ritualer.
Nephthys
(Egyptologi). Den egyptiske gudinde Nephthys var Seths hustru. Nephthys var Isisâ sĂžster. Isis dannede par med Osiris, og Seth var Osirisâ skyggeside, og tilsvarende var Nephthys et lavere aspekt af Isis. Gudinder symboliserer stof og form, og stoffet rummer to aspekter â dels selve stoffet dvs. formens byggesten og dels kraften til at bygge former af byggestenene. Man kan ogsĂ„ sige, at stoffet bĂ„de bestĂ„r af de synlige former og af den usynlige kraft, der opbygger dem. Man kan f.eks. se, at en lotus vokser, men man kan ikke se de krĂŠfter, der fĂ„r den til at vokse. Symbolikken skjulte de gamle egyptere i gudinderne Nephthys og Isis og deres indbyrdes relationer. Nephthys symboliserede den usynlige verden, og Isis symboliserede den synlige, for Isis var Verdensmoder. Derfor reprĂŠsenterede hun alt stof pĂ„ alle skabelsens niveauer. Nephthys vises som en smuk kvindeskikkelse, der er helt identisk med Isis, bortset fra den krone, hun bĂŠrer pĂ„ hovedet. Isis vises med en lille tronstol som symbol pĂ„, at hun hersker over stoffet, og Nephthys vises med en gral, der modtager, opsamler og rummer det, der strĂžmmer fra et hĂžjere niveau. Isis symboliserede derfor stoffets essens, og Nephthys var underlagt Isis. Nephthys modtog sine impulser fra Isis, og tilsammen skabte Isis og Nephthys stoffets syntese. Stoffets synlige og usynlige krĂŠfter blev pĂ„ den mĂ„de prĂŠsenteret som en uadskillelig helhed. (Se ogsĂ„ Isis og Verdensmoderen).
Neptun
(Latin). Neptun stammer fra âNeptunusâ. Den etymologiske baggrund for âNeptunusâ er uklar og omdiskuteret. Nogle kilder mener, at navnet stammer fra ânuptusâ, der er afledt af ânuptiaeâ, som hentyder til ĂŠgteskabet mellem Himmel og Jord. Andre mener, at âNeptunusâ stammer fra ânuptuâ, som betyder âden, der er vĂ„dâ. I den romerske gudelĂŠre er Neptun gud for hav og vand. Neptun svarer til grĂŠkernes Poseidon og hinduernes Varuna. I den grĂŠske mytologi var Neptun bror til Jupiter og Pluto, som begge herskede over henholdsvis riger i Himlen, den fysiske verden og omrĂ„der i underverdenen. Romernes mosaikker af Neptun er tydeligvis pĂ„virket af grĂŠkernes opfattelse af Poseidon. Neptun blev sandsynligvis relateret til et kildevĂŠld fĂžr han blev forbundet med havet. Ligesom Poseidon, blev Neptun ogsĂ„ tilbedt af romerne som gud for heste under navnet Neptunus Equester, der var protektor for hestevĂŠddelĂžb. Astronomisk er Neptun den ottende planet i solsystemet. Neptun er den fjerdestĂžrste planet mĂ„lt efter diameter og den tredjestĂžrste efter masse. Neptuns masse er 17 gange sĂ„ stor som Jordens og en smule stĂžrre end dens nĂŠrmest beslĂŠgtede i solsystemet, Uranus, der bestĂ„r af 14 Jordmasser. Neptun er imidlertid en lille smule mindre end Uranus pga. en hĂžjere tĂŠthed. Planeten er opkaldt efter Jupiters storebror Neptunus. Neptuns astronomiske symbol er en trefork, som er en stiliseret udgave af Poseidons trefork.
Neter
Se Neteru.
Neteru
(Egyptologi). Egyptens religiĂžse skrifter afspejler en konsekvent panteisme, og der er utallige referencer til Ă„ndelige skabninger, som er skabere af livet â âNeteruâ. Neteru er et ord, der sĂŠdvanligvis oversĂŠttes med âguderâ. âNeterâ var den individuelle guddom for et sted eller for en aktivitet â eller hĂžjere skabningers krĂŠfter. Siden koden til hieroglyfskrivningen blev brudt i det 19. Ă„rhundrede har man oversat âNeterâ med âgudâ. Nutidens fordomsfrie forskere mener, at egypternes tilsyneladende komplekse kosmologiske system med mange guder, gudinder og dyresymboler, var selve sproget i den hellige videnskab. Neteru reprĂŠsenterer systemets ânoderâ, og Neteru forener principper og funktioner i sammensatte figurer, som hver isĂŠr reprĂŠsenterer et rige, som bĂ„de er en idĂ© og et bevidsthedsomrĂ„de med mulighed for aktivitet og erfaring. Neter betyder ogsĂ„ âkraftâ eller âmagtâ i abstrakt forstand. Hermed mener man en âhĂžjerestĂ„ende skabningâ eller en âgudâ, som ikke er adskilt fra menneskelivet sĂ„dan som man forstĂ„r det i nutiden. Iflg. de gamle egypteres opfattelse gennemstrĂžmmer Neteru menneskelivet og naturen, og i menneskeligt perspektiv udgĂžr de derfor en âhelligâ eller âguddommeligâ dimension i forhold til mennesker, steder og genstande. Neterus ophĂžjede hellighed adskiller dem ikke fra mennesket, men binder dem sammen med mennesket og alle ting. Derfor er Neter ikke kraftens ophav, men en eksponent for den. Begrebet Neter adskiller ogsĂ„ levende og bevidst stof fra levende og ubevidst. Alt stof er levende. Alt stof er desuden bevidst, men bevidstheden kan vĂŠre pĂ„ sĂ„ lavt et niveau, at den opleves som ubevidst eller endog ikke-eksisterende. I den egyptiske kosmologi â i alle perioder og overalt i landet â siges det, at Neter er âopstĂ„etâ af urhavet, som egypterne kaldte âNunâ eller âPautâ. Nogle gange refererer man kollektivt til Neteru med ordet âPautiâ â âPauts mangfoldighedâ.
Neti
(Sanskrit). Neti er yoga-lÊrens betegnelse for nÊseskylning, som er en Hatha-yoga Þvelse. Neti har til formÄl at rense slimhinderne i nÊsehulen ved hjÊlp af saltvand med legemstemperatur. Neti er en vigtig del af Shatkarma eller Shatkriya, der er det yogiske system kropsrensningsteknikker. Neti benyttes primÊrt til rengÞring af luftpassager i hovedet. Neti har mange gavnlige effekter, bl.a. dybe fysiologiske virkninger pÄ krop, sind og personlighed. De to vigtigste Neti-varianter er Jala Neti med vand og en mere avanceret Sutra Neti ved hjÊlp af en trÄd. (Se ogsÄ Dugdha Neti, Ghrita Neti, Jala neti, Neti Kriya og Sutra Neti).
Neti Kriya
(Sanskrit). Neti Kriya er en yogisk udrensningsteknik (Shatkarma eller Shatkriya). IfĂžlge Tridosha-teorien, som er en af de grundlĂŠggende teorier i indisk medicin, bestĂ„r menneskets krop af tre grundlĂŠggende dele, der kaldes Tridoshaer. Den ene er Vata, som er den del af kroppen, der fungerer mekanisk. Den anden er Pitta, som er den del af kroppen, der fungerer kemisk. Den tredje del er Kapha, som er den del af kroppen, der fungerer stofligt. Hvis der opstĂ„r ubalance i kroppens tre dele medfĂžrer det sygdomme. Yoga-lĂŠren anbefaler seks renselsesprocesser for at skabe og opretholde balancen i Tridoshaerne. De seks teknikker kaldes Shat Kriya â dvs. seks renselsesprocesser. De seks teknikker er: 1. Neti â nĂŠseskylning, hvor nĂŠsens passager eller bihuler renses med lunkent saltvand. 2. Dhauti â renselse af fordĂžjelseskanalen og maven. 3. Nauli â massage af mavemusklerne. 4. Kaphalabhati â renselse af hjernens frontallapper og lungerne. 5. Basti â renselse af tyktarmen. 6. Trataka â fokuseret stirren, der bruges til at rense Ăžjnene og forbedre koncentrationen. Shat Kriya er seks renselsesprocesser, der renser hele kroppen for at fĂ„ eller opretholde et godt helbred. Shatkarmas er effektiv i yoga-terapi, der er god til at bekĂŠmpe mange sygdomme. Shatkarma skaber harmoni i krop og sind. Renselsesprocesserne fĂ„r energien til at flyde frit gennem kroppen. Teknikkerne er ikke alene gode for den almene sundhed, for de Ăžger desuden evnen til at arbejde, tĂŠnke, indlĂŠre, koncentrere sig, smage, fĂžle osv. (Se ogsĂ„ Neti, Dugdha Neti, Ghrita Neti, Jala neti og Sutra Neti).
Netzach
(Hebraisk). Den 7. af de 10 sephiroth. Netzach er âGuds sejrâ eller âkĂŠrlighedens sejrâ. Netzach stĂ„r under Venusâ herredĂžmme.
Nibbana
Se Nirvana.
Nidra
Se Yoga Nidra.
Niflheim
(Oldnordisk). Niflheim er âtĂ„gernes stedâ. I Eddaen omtales Niflheim som det kolde, mĂžrke Helvede. I nordisk mytologi er det en verden, hvor isen ligger flere meter tyk og holder den bundfrosne jord i et jerngreb. Sneen fyger dĂžgnet rundt, og der er i det hele taget forfĂŠrdelig koldt og aldeles umenneskeligt. Niflheim grĂŠnser op til tomrummet i midten, Ginnungagap. I syd findes det brĂŠndende varme Muspelheim. Dragen Nidhug holdt til i Niflheim. Kilden Hvergelmer â under verdenstrĂŠet Yggdrasil â strĂŠkker sig ned i Niflheim. Niflheim optrĂŠder desuden som den dybeste del af dĂždsriget Hel â eller mĂ„ske er Niflheim identisk med Hel. Betegnelsen Niflhel bruges ogsĂ„ om dĂždsriget. Niflheim opfattes ofte som et sted med âevigâ ikke-bevidsthed og inaktivitet. I Ă„ndsvidenskaben er Niflheim identisk med det laveste underplan pĂ„ astralplanet. Kilden Hvergelmer udvikler sig til en enorm flod, der strĂžmmer gennem Niflheim med sĂ„ stor fart, at den ikke kan nĂ„ at fryse til is. Hvergelmer deler sig i 11 mindre floder â Elivagar. De 11 bifloder strĂžmmer mod syd mod Ginnungagap. Mod syd findes Muspelheim, der er lys og brĂŠndende varm. Midt imellem de to verdener â den kolde og den varme â findes Ginnungagap. Her er en behagelig temperatur, og her lever urkoen Audhumle og urjĂŠtten Ymer. Og den verden vikingerne kendte, blev fĂždt af Audhumle og Ymer. (Se ogsĂ„ Astralplanet).
Nikaya
(Pali). Nikaya betyder bogstaveligt âvolumenâ. Nikaya svarer til sanskrit-ordet Agama, der betyder âkurvâ. Nikaya bruges ogsĂ„ i betydningen âindsamlingâ, âforsamlingâ, âklasseâ eller âgruppeâ. Nikaya bruges som regel i relation til de buddhistiske tekster i Sutta Pitaka, men ordet kan ogsĂ„ henvise til de klosteragtige afsnit i Theravada-buddhismen. Desuden bruges udtrykket Nikaya-skole nogle gange om nutidens undervisning for at henvise til de tidlige buddhistiske skoler, hvor Theravada-skolen er den eneste, der stadig eksisterer. (Se ogsĂ„ Agama, Sutta og Theravada).
Nilen
(Egyptologi). Navnet Nilen stammer fra grĂŠkerne, der kaldte floden âNeilosâ. Nilen er Jordens lĂŠngste flod (6.537,16 kilometer). Den udspringer fra sĂžerne Victoria og Albert m.fl. dybt inde i Afrika. De gamle egyptere havde ret, da de sagde, at Nilen er en gave til Egypten. Uden Nilens livgivende vand ville Egypten vĂŠre livlĂžs Ăžrken. Hvert Ă„r oversvĂžmmede Nilen store landomrĂ„der langs bredderne og aflejrede frugtbart slam. Midt i juni hvert Ă„r begyndte Nilen at stige. OversvĂžmmelsen tiltog i august og var pĂ„ sit hĂžjeste i september. I efterĂ„ret faldt vandstanden hurtigt og var pĂ„ sit laveste i maj. Flodens bevĂŠgelse blev omhyggeligt mĂ„lt og noteret pĂ„ templernes nilometre i Ă„rhundredernes lĂžb. I mange tekster siger egypterne, at Nilen er en guddom ved navn Hapi, men Nilens geografiske navn var âIoteruâ (floden) â eller mere prĂŠcist âden store flodâ. Det var navnet pĂ„ den sydlige del af Nilen, hvorimod Deltaet med de mange flodarme blev kaldt âfloderneâ. Hapi var ikke selve floden, men snarere Nilens Ă„nd eller livgivende essens. Hapi var vandstrĂžmmen, som udsprang af Nun (urhavet), som var ophav til hele Universet. OversvĂžmmelsen kaldte man âHapis ankomstâ. I nogle myter var Hapi et lavere aspekt af skaberguden Khnum. (Se ogsĂ„ Hapi og Khnum).
Nimbus
(GrĂŠsk). Nimbus i mytologien betegner en form for tĂ„gedis, som de grĂŠsk-romerske guder indhyllede sig i, nĂ„r de ville stige ned til Jorden. Nimbus blev til aura, glorie, et lys eller en glans, der omgiver et menneske. En âaureolaâ eller âaureoleâ, der stammer fra det latinske âaureaâ, betyder âgyldenâ, og det var betegnelsen for den lysende sky, der udstrĂ„lede fra hellige mennesker i malerier, og som ofte omgav hele skikkelsen. I den kristne kunst i de tidligste perioder var antallet af helgener begrĂŠnset, men i stedet malede man Jomfru Maria og apostlene med nimbus eller glorie. Nimbus eller glorie er en ring af lys, der omgiver et oplyst menneske i kunsten. De blev anvendt i ikoner for at angive, at der var tale om hellige skikkelser, og i forskellige tidsperioder blev glorierne ogsĂ„ brugt i billeder af herskere og helte. I den hellige kunst i antikkens GrĂŠkenland, det gamle Rom, hinduismen, buddhismen og kristendommen og andre religioner blev hellige personer afbildet med en nimbus eller glorie i form af en cirkelrund lysende skive omkring hovedet. I asiatisk kunst havde de hellige skikkelser flammer omkring hovedet eller rundt om hele kroppen. Det sidstnĂŠvnte kaldes en Mandorla. Glorier kan vises i nĂŠsten alle farver, men de reprĂŠsenterer som regel lys, og derfor afbildes de ofte som gyldne, gule, hvide â eller rĂžde, nĂ„r de forestiller flammer. Glorier er ofte blevet brugt i indisk kunst â isĂŠr i buddhistisk ikonografi, hvor de er vist siden det 1. Ă„rh. e.Kr. eller endda tidligere. I kinesisk og japansk buddhistisk kunst har glorier ogsĂ„ vĂŠret anvendt siden de tidligste perioder, eksempelvis i billeder af Amitabha Buddha og andre. I tibetansk buddhisme bruger man mange forskellige typer af glorier. Gloriernes forskellige farver har specifikke betydninger. Munkes glorier er orange. Buddhas er grĂžnne, og det samme gĂŠlder meget ophĂžjede skabninger. Almindelige skikkelser har bĂ„de en glorie omkring hovedet og en cirkulĂŠr omkring kroppen. De to glorier skĂŠrer ofte hinanden et sted omkring hovedet eller halsen. Fra kanten af glorien udstrĂ„ler ofte tynde linjer af guld, og nogle gange bestĂ„r hele glorien af fine gyldne strĂ„ler. I asiatisk kunst forestiller en nimbus eller glorie ikke alene lys, men flammer. Glorier findes ogsĂ„ i islamisk kunst fra forskellige steder og perioder â isĂŠr var persiske miniaturer og osmannisk kunst prĂŠget af dem. (Se ogsĂ„ Aura og Mandorla).
Nippang
(Tibetansk). Nippang er det samme som Nirvana og Moksha. (Se ogsÄ Nirvana og Moksha).
Nirmanakaya
(Sanskrit). Nirmanakaya stammer fra ânirmanaâ, der betyder âat skabeâ eller âmagisk skabelseâ og âkayaâ, der betyder âkropâ. En Nirmanakaya er et menneske, som har opnĂ„et den meget hĂžje indvielse, der betegner Buddha-embedet â den tredje Bardo-tilstand eller transformationslegemet. I stedet for at trĂŠde ind i Nirvana eller ifĂžre sig Dharmakaya-klĂŠdningen (som begge for evigt udelukker den indviede fra menneskehedens verden) fortsĂŠtter den Buddha-indviede sit arbejde for at hjĂŠlpe menneskeheden. Ă
ndsvidenskaben oplyser, at Gautama Buddha er en Nirmanakaya, og pĂ„ grund af den store forsagelse for menneskehedens skyld, kender man ingen fra menneskeheden, der er hĂžjere indviet og oplyst end Gautama Buddha. De fuldkomne skabninger, der giver afkald pĂ„ Nirvana og vĂŠlger et liv i selvopofrelse, bliver medlemmer af en usynlig gruppe, der beskytter menneskeheden inden for karmiske grĂŠnser. Arbejdet har relation til fortid, nutid og fremtid, og Hierarkiet, der er ansvarlig for den guddommelige plan for Jorden, modtager impulserne fra Shamballa via Nirmanakayaerne. Hierarkiets mestre gentager derefter processen, og den intelligente og sensitive del af menneskeheden modtager inspirationen. Mestrene arbejder primĂŠrt gennem âden nye verdenstjenergruppeâ. Fra det hĂžjeste bevidsthedsplan, der kaldes det atmiske plan, som er udtryk for den Ă„ndelige vilje, strĂžmmer impulsen ned og prĂŠger idĂ©en i mentalt stof pĂ„ mentalplanet. Selv om idĂ©en er subtil, er der en klar forskel mellem formĂ„l og vilje, og den er tydelig for den avancerede indviede. Den dualistiske karakter af den planetariske manifestation og det solare udtryk viser sig som formĂ„l og vilje. Medlemmerne af âRĂ„detâ i Shamballa kender forskellen, og derfor er de henholdsvis âgaranter for formĂ„letâ og âvogtere af viljenâ. Vilje er aktiv. FormĂ„l er passiv. FormĂ„let afventer resultatet af viljens aktivitet. De to grupper er afspejlet i Nirmanakayaernes hierarkiske cirkler. Hierarkiets mestre arbejder ikke alene med at udvide deres sensitivitet over for det planetariske systems formĂ„l, men ogsĂ„ evnen til at formulere formĂ„let for Shamballas RĂ„d. I interplanetarisk forstand kommunikerer de med Nirmanakayaerne inden for Jordens bevidsthedsfelt. Deres kontemplative aktivitet er fokuseret pĂ„ antahkaranaen, der forbinder Hierarkiet med Shamballa og menneskeheden med Hierarkiet. PĂ„ samme mĂ„de som Nirmanakayaerne, der er en gruppe kontemplative indviede, som arbejder i dyb meditation mellem Hierarkiet og Shamballa, er der en endnu mere ophĂžjet gruppe, der kaldes âStrĂ„leherrerneâ. De befinder sig i den dybeste kosmiske meditation i bevidsthedsomrĂ„det mellem Jorden og Jordens sĂžsterplanet Venus. Selv blandt mestrene i Hierarkiet er kun fĂ„ bevidste om konsekvenserne af kraften, der strĂžmmer fra Sollogos eller de store reservoirer af Ă„ndelig kraft. Det er kun gruppen af kontemplative i Hierarkiet, som kaldes Nirmanakayaer, der er bevidst modtagelige over for den hĂžjere indflydelse, og kun nĂ„r indflydelsen er blevet nedtrappet af bestemte magtfulde skikkelser i Shamballa. (Se ogsĂ„ Dharmakaya, Nirvana og Shamballa).
Nirodha
(Sanskrit/Pali). Nirodha betyder at fastholde, kontrollere og undertrykke. Nirodha henviser bogstaveligt til fravĂŠret eller udryddelse af et bestemt aspekt. Som den tredje af de fire ĂŠdle sandheder refererer Nirodha specifikt til ophĂžr af Dukkha (lidelse) og Dukkhas Ă„rsager. Nirodha er derfor almindeligt anvendt som synonym for Nirvana. I forbindelse med de fire ĂŠdle sandheder, hvor Nirodha henviser til ophĂžr af lidelse og Ă„rsagerne til lidelse, tĂŠnkes der pĂ„ ophĂžr af alle uhensigtsmĂŠssige erfaringer og deres Ă„rsager, og at erkendelsen er sĂ„ dybt integreret, at de aldrig kan opstĂ„ igen. Det er tale om fjernelsen i betydningen det definitive fravĂŠr eller totale ophĂžr af Dukkha. Iflg. buddhismen vil mennesket pĂ„ et tidspunkt udvikle en reel forstĂ„else af Ă„rsagerne til lidelse â eksempelvis Tanha (begĂŠr) og Avidya uvidenhed â sĂ„ menneskeheden helt kan udrydde Ă„rsagerne og derfor frigĂžre sig fra al lidelse. (Se ogsĂ„ Avidya, Nirvana og Tanha).
Nirvana
(Sanskrit). Nirvana (Pali: Nibbana) oversĂŠttes som regel med âtomhedâ eller âudslettelseâ, men ofte â navnlig i Vesten â fortolker man meningen bogstaveligt, og derfor sidestiller man Nirvana med totalt ophĂžr af liv og bevidsthed. Holdningen kan sammenlignes med naturvidenskabens overbevisning om, at nĂ„r et fysisk menneske dĂžr, udslettes livet og bevidstheden permanent. Iflg. Ă„ndsvidenskaben er begge dele en misforstĂ„else. Nirvana er den tilstand man opnĂ„r, nĂ„r man undslipper de karmiske cyklusser af genfĂždsel og lidelse. Nirvana er en tilstand af enhed med den universelle bevidsthed â âden rene tilstandâ â pĂ„ det nirvaniske eller atmiske bevidsthedsplan. Nirvana betyder derfor ikke fuldstĂŠndig tilintetgĂžrelse, men udelukkende en tilintetgĂžrelse af alt det hos mennesket, der er personligt, egoistisk, separatistisk og forgĂŠngeligt â alt det, der binder mennesket til stoffet og sanseoplevelserne i den fysiske verden. Udslettelse af alle begĂŠr medfĂžrer frigĂžrelse fra alle bindinger og dermed fra fĂždsel, opvĂŠkst, forfald, dĂžd og genfĂždsel. I buddhismen er Nirvana derfor en bevidsthedstilstand eller et ophĂžjet bevidsthedsstadie. FormĂ„let med at praktisere buddhisme er at opnĂ„ Nirvana. Derfor er mĂ„let naturligvis ikke oplĂžsning men forlĂžsning. Man kan sige, at Nirvana er Samsaras modsĂŠtning â dvs. det modsatte af hvad ikke-oplyste skabninger betragter som virkelighed. Nirvana betyder, at man ikke lĂŠngere har behov for at reinkarnere. Man er frelst og fri for alle lidelser. Man bliver Ă©t med helheden, med kosmos og med den universelle bevidsthed. Nirvana er et dimensionslĂžst bevidsthedsplan, der befinder sig hinsides tid, rum og sansning. Iflg. buddhismen lever gennemsnitsmennesket i en illusion om at vĂŠre begrĂŠnset af det fysiske og forgĂŠngelige legeme. Illusionen kan ophĂŠves, men kun gennem erfaring â ikke gennem tĂŠnkning eller tro. Ved hjĂŠlp af utallige genfĂždsler i Samsara opnĂ„r mennesket gradvis stĂžrre indsigt og ekspanderer bevidstheden til stadig hĂžjere bevidsthedsstadier, og til sidst nĂ„r det til erkendelsen af illusionen. Det medfĂžrer oplĂžsning â ikke af mennesket, men af oplevelsen af adskilthed. NĂ„r det sker, forsvinder begrĂŠnsningerne Ăžjeblikkeligt, og man indgĂ„r i Nirvana. (Se ogsĂ„ Atmisk og Samsara).
Nirvani
(Sanskrit). Nirvani er en mester eller adept, som har opnÄet Nirvana. (Se ogsÄ Nirvana).
Nirvikalpa Samadhi
(Sanskrit). Nirvikalpa Samadhi er yoga-filosofiens betegnelse for den hĂžjeste Ă„ndelige tilstand, hvor den individuelle bevidsthed smelter sammen med âbevidsthedsoceanetâ. Det er en tilstand af absolut intethed â dvs. en bevidsthedstilstand, hvor alle forestillinger om subjekt og objekt og erkendelse smelter sammen og bliver Ă©t. Det er en ubeskrivelig tilstand uden tanker, og hvor der er enhed med den sande natur. I Savikalpa Samadhi, der er et lavere niveau af Samadhi, vender mennesket tilbage til almindelig bevidsthed, men i Nirvikalpa Samadhi vender mennesker sĂŠdvanligvis ikke tilbage til fysisk tilvĂŠrelse fra den ophĂžjede tilstand â bortset fra profeter og vismĂŠnd, der vender tilbage for at give menneskeheden et Ă„ndeligt budskab. Nirvikalpa Samadhi er kulminationen af enhver Ă„ndelig praksis, hvor man forenes med Atman (sjĂŠlen), som er et aspekt af Brahman (Skaberen af kosmos). Nirvikalpa Samadhi betyder, at man har reelt har nĂ„et mĂ„let for sin kosmiske rejse. Nirvikalpa Samadhi er hĂžjdepunktet af Ă„ndelig udvikling, hvor man bliver et fuldkomment menneske, der er karmafri. Al meditativ praksis overalt pĂ„ Jorden, alle Ă„ndelige teknikker, al undervisning, alle kurser, seminarer og foredrag har Ă©t fĂŠlles mĂ„l â virkeliggĂžrelsen i Nirvikalpa Samadhi. Nirvikalpa Samadhi er ikke et ritual. Det er opnĂ„else af en bevidsthedstilstand. NĂ„r man trĂŠder ind i Nirvikalpa Samadhi, bliver hjertet stĂžrre end selve Universet. Normalt kan man se verden omkring sig, og Universet opleves som uendeligt meget stĂžrre end man selv er. Det skyldes, at verden og Universet opfattes af det begrĂŠnsede tankesind. NĂ„r man er i Nirvikalpa Samadhi, bliver Universet som en lille prik inde hjertet. I Nirvikalpa Samadhi er der ingen fĂžlelser, men alligevel uendelig lyksalighed. NĂ„r man trĂŠder ind i Nirvikalpa Samadhi, vokser man ind i denne lyksalighed. (Se ogsĂ„ Atman, Brahman, Savikalpa Samadhi og Samadhi).
Nisser
Se NaturÄnder.
Nivritti
(Sanskrit). Iflg. hinduismen fĂžlger livsforlĂžbet to primĂŠre veje: Nivritti og Pravritti. Hvert menneske beslutter selv, hvilke af de to veje, det vĂŠlger. Under normale daglige aktiviteter er tankesindet uafbrudt i bevĂŠgelse. Tankerne flakker rundt, og er konstant under forandring. Tankerne er optaget af at anskaffe nye ting og flere ting, opsĂžge oplevelser og adspredelse, fĂžlge med i forskellige aktiviteter, blande sig i andres anliggende, beskĂŠftige sig med venner, bĂžrn og bĂžrnebĂžrn osv. Det hele er sikre tegn pĂ„, at livsforlĂžbet er pĂ„ vej ud af Pravritti-vejen. PĂ„ Pravritti-vejen oplever man hele tiden lidelser, misforstĂ„elser, skuffelser, forandringer og smerte. Hvis man er pĂ„ Nivritti-vejen betyder det, at man har lĂžst sine livsopgaver eller har opfyldt sine Ăžnsker, og derfor har man bevidst valgt et liv i fred og ro. Der er stadig praktiske ting, der skal gĂžres, for man skal stadig tilberede mĂ„ltider, vaske tĂžj og rengĂžre sit hjem, men man tillader ikke, at man bliver alt for involveret i de praktiske aktiviteter. Man skal blive âNivrittâ bĂ„de udadtil og indadtil. Verden er fuld af begĂŠr, og hvis man ikke har frigjort sig fra bindinger til begĂŠrene, kan man ikke komme ind pĂ„ Nivritti-vejen. Gradvist frigĂžr man sig fra Pravritti, og komme ind pĂ„ Nivritti-vejen. I nogle karmiske situationer finder et menneske ind pĂ„ Nivritti-vejen allerede fra barndommen. Men pĂ„ et eller andet tidspunkt vĂ„gner Ăžnsket om at opnĂ„ fuld bevidsthed i ethvert menneske. Nogle mennesker krĂŠver mange liv til denne opvĂ„gnen. De to veje er ligesom to grene pĂ„ samme trĂŠ. Den ene gren er Pravritti, og den bĂžjer sig nedad i et Ăžnske om at nĂ„ helt ned til jorden. Den anden gren er Nivritti, og den bĂžjer sig opad i et Ăžnske om at vokse op mod den kosmiske verden. KĂŠrlighed og lĂŠngsel efter sjĂŠlen kan udvikles af ethvert menneske. Men nogle mennesker har lĂŠngsel efter oplevelser i den fysiske verden, mens andre Ăžnsker at erkende sandheden, og opleve den, de i virkeligheden er. (Se ogsĂ„ Pravritti).
Niyama
(Sanskrit). Niyama betyder âregelâ eller âobservansâ. Niyama betegner generelt en opgave eller forpligtelse, der krĂŠves af en Ă„ndelig aspirant, eller som fastsĂŠttes af en guru eller fremgĂ„r af en hellig skrift â isĂŠr Niyamaerne i Raja-yoga. Patanjali beskriver fem regler. Niyama bestĂ„r af renhed, tilfredshed, strenghed, selvstudium og hengivenhed. Niyama er en af de otte Yogangaer. (Se ogsĂ„ Yoganga).
Njord
(Oldnordisk). Njord var en af Vanerne i nordisk mytologi. Som en af Vandenne, symboliserede han de stille, rolige vande ved kysten eller flodernes og sĂžernes vande. Ude pĂ„ havet herskede Ăgir. I de islandske myter var Njord ogsĂ„ knyttet til havet, og han fungerede som gud for sĂžfart, fiskeri og handel. I det Ăžstlige materiale blev Njord betragtet som en frugtbarheds- og velstandsgud, der var knyttet til indlandet i modsĂŠtning til det vestlige, hvor han som nĂŠvnt var knyttet til kysten. I vikingetiden var Njord som frugtbarhedsgud nĂŠsten blevet fortrĂŠngt af Freyr, der sandsynligvis havde overtaget nogle af de egenskaber, der oprindeligt var blevet tillagt hans far, Njord. Njord var gift med Skade, men de levede ikke sammen. Njords bĂžrn var Freyr og Freya, men deres mor er ukendt i nutiden. Efter krigen mellem Aser og Vaner blev Njord sammen med sine bĂžrn udleveret som gidsler til Aserne, og han slog sig ned blandt dem. Njord har vĂŠret genstand for flere teorier. Den vĂŠsentligste grund er, at hans navn etymologisk er nĂŠrt beslĂŠgtet med den ĂŠldre germanske gudinde Nerthus, der omtales af den romerske forfatter Tacitus i vĂŠrket Germania fra 1. Ă„rh. e.Kr. Sammen med de mange tilfĂŠlde af stednavne, der indeholder hans navn, har det givet anledning til spekulationer om, at han tidligere i historien har haft langt stĂžrre betydning i nordisk religion end de bevarede kilder viser. Nogle forskere mener, at Njord skiftede kĂžn, og at det skyldes grammatiske forandringer i sproget, mens andre mener, at det skyldes religiĂžse forandringer. Njord kan ogsĂ„ vĂŠre relateret til den nordiske gudinde Njörun.
Nome
(Egyptologi). âNomeâ stammer fra det grĂŠske ânomosâ, som betyder âlandskabâ eller âprovinsâ. Nutidens historikere har taget navnet fra grĂŠkerne, og benyttet det som en betegnelse for Egyptens administrationsdistrikter. De gamle grĂŠkere bemĂŠrkede egypternes prĂŠcise opdeling af landet i provinser, der blev styret af en ânomarchâ â dvs. en offentlig valgt delegeret. Efter den makedoniske erobring af Egypten ĂŠndrede grĂŠkerne sandsynligvis ikke den eksisterende administration, men overtog ordet ânomeâ fra egypterne. FĂžr den grĂŠske periode var Egyptens âdobbeltrige (Ăvre- og Nedre-Egypten) opdelt i âsepatsâ eller âprovinserâ. Symbolet âsepatâ reprĂŠsenterede et stykke land, som oftest var opdelt af kanaler og grĂžfter. Tekster bekrĂŠfter, at nomer var opdelt efter overrislede arealer, inddĂŠmninger, landbrugsomrĂ„der og vĂŠksten i finanserne, som dengang bestod af naturalier. Det ĂŠldste kendte navn pĂ„ en ânomarchâ er, âhan, der graver kanalerâ. I Gamle Rige var der enten 38 eller 39 nomer i Egypten, og listen over âsepatsâ blev en prototype. I en senere periode blev antallet udvidet til 42 nomer eller samme antal som dommere i Dommens hal â de dommere, der assisterede Osiris i domsafsigelsen over den afdĂžde umiddelbart efter den fysiske dĂžd â og samme antal som antallet af visdomsguden Tehutis visdomsbĂžger. Ăvre-Egypten (sydlige Egypten) havde 22 nomer og Nedre-Egypten (nordlige del) var opdelt i 20 nomer.
Norner
(Oldnordisk). Norner stammer fra ânornâ, som i flertal hedder ânornirâ. Norner er de tre gudinder i Eddaen, som spinder, mĂ„ler og afklipper livets trĂ„d for menneskene. De er skĂŠbnens â dvs. karmas â tjenerinder. Deres navne er Urd (fortiden), Verdande (nutiden) og Skuld (fremtiden), og de er sĂžstre, fordi fortid, nutid og fremtid er tĂŠt forbundet via karmas trĂ„d. Navnet Urd er beslĂŠgtet med det angelsaksiske âwyrdâ og âweirdâ, der kan oversĂŠttes med âskĂŠbneâ. BĂ„de Urd og Verdande er afledt af âverdaâ, som betyder âat vĂŠreâ eller âat blive tilâ. Mens Urd stammer fra perfektum (fĂžrnutid) â dvs. âdet, der varâ, âdet, der blev tilâ eller âdet, der sketeâ, sĂ„ stammer Verdande fra prĂŠsens (nutid) â dvs. âdet, der skerâ. Skuld er afledt af verbet (udsagnsordet) âskulleâ i futurum (fremtid) â dvs. âdet, der skal skeâ. Meget tyder pĂ„, at man udover de tre havde utallige Norner, der bestemte skĂŠbnen for alle typer af skabninger. NĂ„r et barn blev fĂždt, var der f.eks. en Norne til stede for at tilrettelĂŠgge dets skĂŠbne i inkarnationen. Nornernes havde derfor bĂ„de positiv og negativ indflydelse, for nogle mennesker fik et godt og langt liv, mens andre fik et kort og besvĂŠrligt liv. I nyere forskning har man diskuteret forbindelsen mellem Norner og Valkyrier og de omrejsende VĂžlver. I det fĂžr-kristne samfund var VĂžlver hovedsageligt kvindelige kultledere, der bl.a. besĂžgte nyfĂždte bĂžrn. (Se ogsĂ„ Valkyrier).
Noumenon
(GrĂŠsk). Noumenon stammer fra ordet ânousâ, der som regel oversĂŠttes med âsansningâ, âforstĂ„elseâ og âtankesindâ, men som iflg. Ă„ndsvidenskaben betyder âhĂžjere manasâ â dvs. sjĂŠlen og den abstrakte tĂŠnkeevne. Noumenon (i flertal Noumena) er tingenes sande eller indre Ă„rsag og natur â i modsĂŠtning til de illusoriske og forgĂŠngelige virkninger i den ydre verden. I Immanuel Kants filosofi er Noumenon âet objekt, som det erâ â dvs. uafhĂŠngigt af tankesindet. Noumenon kaldes ogsĂ„ âtingen-i-sig-selvâ â âdas Ding an sichâ. Den tyske filosof Immanuel Kant blev berĂžmt for sit âkategoriske imperativâ, der er et forsĂžg pĂ„ at opstille en almengyldig etisk regel pĂ„ baggrund af fornuften, og hans opdeling af verden i âtingen-for-osâ og âtingen-i-sig selvâ. Kant pĂ„stod, at ved hjĂŠlp af tĂŠnkningen kan mennesket kun lĂŠre de ydre fĂŠnomener at kende, men det kan aldrig trĂŠnge igennem til Noumenon. F.eks. afviser Immanuel Kant samtlige beviser for Guds eksistens som fejltagelser, der bygger pĂ„ den usande opfattelse, at eksistens er en egenskab. Immanuel Kant bruger ordet âtranscendentalâ (dvs. det, der ligger uden for erfaringen) om undersĂžgelser af erkendelsens mulighedsbetingelser, og derfor kaldes hans filosofi for trans-cendentalfilosofi. (Se ogsĂ„ Nous).
Nous
(GrĂŠsk). Nous oversĂŠttes som regel med âintellektâ, âat forstĂ„â eller âforstĂ„elseâ, men der er flere kilder eller typer af âforstĂ„elseâ, der ofte adskiller sig fra hinanden. Nous er bl.a. en platonisk og gnostisk betegnelse for âhĂžjere manasâ â dvs. sjĂŠlen og den abstrakte tĂŠnkeevne. Lavere manas er identisk med den konkrete tĂŠnkevene. Opfattelsesevnen er kilden til fĂžlelser, indtryk eller rĂ„ data om ting, men indtrykkene skal fortolkes, hvis de skal konverteres til forstĂ„else. Fornuften er en kilde til nye forstĂ„elser, men fornuften er opbygget ved at samle og adskille andre indtryk, som allerede er forstĂ„et. De filosofiske diskussioner om Nous har derfor drejet sig om oprindelsen til de mest basale forstĂ„elser, som tillader mennesket at skabe meninger og holdninger pĂ„ basis af det, mennesket ser, hĂžrer, smager eller fĂžler, og som ogsĂ„ giver mulighed for at rĂŠsonnere. Den mentale forbindelse, der findes mellem indtryk og rĂŠsonnement er blevet diskuteret som enten et aspekt af opfattelsen eller et aspekt af rĂŠsonnement. Det har rejst spĂžrgsmĂ„let, om der overhovedet kan vĂŠre andre kilder til enhver grundlĂŠggende forstĂ„else end ophobning opfattelser. PĂ„ en eller anden mĂ„de opbygger menneskets tankesind definitioner pĂ„ en ensartet mĂ„de, fordi mennesker opfatter de samme ting og er i stand til at diskutere dem. Derfor er argumentet, at mennesket uundgĂ„eligt fĂždes med medfĂždte potentialer for at forstĂ„ de samme ting pĂ„ samme mĂ„de. Og desuden krĂŠves der hjĂŠlp fra Ă„ndelig side for at opnĂ„ dette. SpĂžrgsmĂ„let om hvor forstĂ„else stammer fra, er derfor relateret til spĂžrgsmĂ„let om, hvad viden er, og hvordan tingene kan og skal defineres eller klassificeres. Det medfĂžrer en vigtigt filosofisk diskussion, for hvis Nous er medfĂždt og stammer fra Ă„ndelige kilder, involverer det ikke alene menneskelig tĂŠnkning, men selve den kosmiske natur. GrĂŠske filosoffer har pĂ„stĂ„et, at menneskets forstĂ„else â Nous â stammer fra den kosmiske Nous, som ikke alene fungerer som en modtager af orden, men skaber den. (Se ogsĂ„ Noumenon).
Nubien
(Egyptologi). Nubien â Egyptens sydligste omrĂ„de â var oprindelig beboet af et mindre civiliseret folk, men de var dygtige soldater. âNubâ er det egyptiske ord for âguldâ, og Nubien betyder derfor âguldlandetâ, for omrĂ„det var oprindeligt rigt pĂ„ guld. Det var desuden kendt for ĂŠdelsten af hĂžj kvalitet, hĂ„rdt ĂŠdeltrĂŠ og kvĂŠg. Nubien var desuden porten til det centrale Afrika, som var rigt pĂ„ elfenben, ibenholt og sjĂŠldne dyrearter. Elephantine-nomen blev indlemmet i Ăvre-Egypten (den sydlige landsdel), og grĂŠnsen blev fastlagt ved 1. katarakt (Aswan). 2. katarakt blev erobret af kong Djers hĂŠr i 1. dynasti. Herskerne i Mellemste Rige erobrede Nedre-Nubien fra Semna til 2. katarakt. I Ny Rige udvidede egypterne deres rige til 4. katarakt under Tutmosis III og kom dermed i direkte kontakt med negroide stammer. Tutmosis III gav dog Nubien selvstĂŠndig administration under âden kongelige sĂžn af Kushâ. PĂ„ det tidspunkt var Egyptens magt pĂ„ sit hĂžjeste. Senere, da faraonernes magt falmede, opnĂ„ede Nubien selvstĂŠndighed. (Se Nome).
Numerologi
(Latin). Numerologi stammer fra det latinske ânumerusâ, der betyder âtalâ, og det grĂŠske âlogiâ, der benyttes som efterled i sammensĂŠtninger â f.eks. sociologi, astrologi, arkĂŠologi osv. Numerologi er lĂŠren om tallenes betydning. Numerologi er en talmystik, der er baseret pĂ„, at alfabetets bogstaver har bestemte talvĂŠrdier, og at tal og bogstaver stĂ„r i et vist forhold til hinanden. Ved at beregne tvĂŠrsummen, nĂ„r man frem til et enkelt eller to cifre, som herefter kan fortolkes pĂ„ grundlag af en ĂŠldgammel tradition. Princippet er eksempelvis kendt fra det hebraiske sprog, hvor talmystik er et vigtigt element i fortolkningen af teksterne. Numerologi er baseret pĂ„ bogstavkombinationer (ofte navne) og deres positive eller negative vĂŠrdier, som afgĂžres pĂ„ grundlag af talberegninger. I numerologiske systemer har de enkelte bogstaver i alfabetet ofte en specifik talvĂŠrdi, men nogle gange har bestemte bogstavgrupper (f.eks. vokaler) samme vĂŠrdi. I nutiden benyttes numerologien ofte som grundlag for navneĂŠndringer, for mennesker der frygter, at et bestemt navn har uheldig indflydelse. Nogle bruger det som grundlag for en vurdering af, om personnavne â og dermed mennesker â passer sammen. En numerolog er en person, der fortolker numerologi. En af numerologiens grundlĂŠggerne var den grĂŠske matematikker og astrolog Pythagoras (ca. 580 - 500 f.Kr.), der blandt andet opdagede de matematiske relationer mellem toner, herunder oktaven og intervallerne mellem de toner, som resulterer i harmoni. IfĂžlge Pythagoras var ulige tal maskuline, aktive og kreative, og lige tal var feminine, passive og modtagelige. Hvert tal fra 1 til 9 har sine egne specifikke egenskaber og Pythagorasâ beskrivelse af egenskaberne har stor indflydelse pĂ„ nutidens numerologi.
Nunet
(Egyptisk). Nunet eller Naunet er en oprindelig ur-gudinde. Nunet er et feminint aspekt baseret pĂ„ navnet Nu med tilfĂžjelse af en feminin endelse. Gudinden Naunet var guden Nuns ĂŠgtefĂŠlle i den heliopolitanske Ogdoade. Hun havde form af en kobraslange. Hun havde en rolle som himmelgudinde i Nuns urhav. Hun fungerede i samarbejde med himmelgudinden Nut og Jordens gud Geb. Nun kan betragtes som ur-stoffet, mens Naunet kan betragtes som ur-rummet. Naunet befinder sig derfor over Nun, som blev til Okeanos â verdensstrĂžmmen − der flyder rundt om Jorden. (Se ogsĂ„ Geb, Nut og Ogdoade).
Nut
(Egyptologi). Den egyptiske gudinde Nut skal ikke forveksles med gudinden Nun. Nun var symbol pĂ„ urhavet. Nut var symbol pĂ„ himmelrummet eller mĂŠlkevejen. Nut er derfor opstĂ„et af Nun. I kabbalaen reprĂŠsenterer Nut âafgrundenâ eller âkaosâ, som skabelsen skal passere for at manifestere sig. Ordet âkaosâ stammer i Ăžvrigt fra grĂŠsk og betyder âgabâ eller âsvĂŠlgâ â dvs. det tomrum, som skabelsen skal passere for at gĂ„ fra umanifesteret tilstand til manifesteret − en proces der begynder kaotisk. Skabelsesberetningerne oplyser, at fĂžr skabelsen var der totalt mĂžrke. Lyset opstod pĂ„ baggrund af mĂžrket, og lyset og mĂžrket er derfor hinandens forudsĂŠtninger. Lyset skabte fĂžrst kaos, for der var intet stof og ingen former, og intet var under kontrol. I evolutionens lĂžb forvandles det oprindelige kaos til tiltagende orden. Universet kaldes ogsĂ„ ârummetâ, og rummet er identisk med Himlen. Gudinden Nun (som symboliserede urhavet) reprĂŠsenterede selve urstoffet, mens Nut (som symboliserede himmelrummet) var den form, som urstoffet antog ved skabelsen. Nun reprĂŠsenterede Universets byggesten, og Nut reprĂŠsenterede den bygning, der blev opfĂžrt ved hjĂŠlp af byggestenene. Fra menneskehedens perspektiv hvĂŠlver himmelrummet sig over Jorden, og derfor vises Nut ofte som en kvinde, der bĂžjer sig over Jorden med fĂždderne i Ăžst, mens hĂŠnderne rĂžrer den vestlige horisont. Hun var âhimlens barkâ â eller rettere â hun var âRas barkâ, for hun personificerede det rum, som solguden Ra oplyste. Hun var altomsluttende. Hendes klĂŠdning var lang, blĂ„ og beklĂŠdt med himlens stjerner. Nut vises med hĂŠnderne og fĂždderne som stĂžttepiller pĂ„ Jorden. Legenden fortĂŠller, at Nut slugte Solen om aftenen og fĂždte den igen den nĂŠste morgen, nĂ„r den havde passeret igennem hendes guddommelige krop. Benene og armene reprĂŠsenterede tiden og rejsen gennem formverdenen. Hendes fysiske legeme, hals og hoved symboliserede rejsens tilbagetur gennem Arupa-verdenen ⊠dvs. den formlĂžse verden. Hun var det hav, som Sollogos (solguden Ra) passerede pĂ„ sin pilgrimsrejse. Den guddommelige moder kaldes i alle religioner âhavets stjerneâ pĂ„ grundlag af den egyptiske symbolik.
Ny Rige
(Egyptologi). Ny Rige (1522-712 f.Kr.) kaldes ogsĂ„ 2. Thebanske Imperium (dvs. hvor Theben var landets religiĂžse center). Ny Rige er betegnelsen for den tredje storhedstid i Egyptens historie. Storheden bekrĂŠftes af gigantiske templer, imponerende gravkomplekser, beundringsvĂŠrdige kunstvĂŠrker, smukke papyri og utallige ostrakoner. Det var et imperium i ordets nutidige betydning â dvs. et rige med velorganiseret magt, med kolonier (f.eks. Nubien) og protektorater (f.eks. Asien). 18. dynasti (1552-1306 f.Kr.) havde magtfulde herskere som Tutmosis og Amenhotep, der dominerede den internationale scene i kraft af bĂ„de krige og diplomati. Egypterne svĂžmmede i luksus, og Egypten nĂ„ede sit hĂžjdepunkt i perioden. Men Ny Rige slog revner under Amenhotep IV (Akhenaton), da han introducerede solguden Aton og indledte en religiĂžs revolution mod Amon-prĂŠsteskabet. I 19. dynasti (1306-1194 f.Kr.) var Sethos I og Ramses II store bygherrer og frygtlĂžse feltherrer, som formĂ„ede at holde sammen pĂ„ dobbeltriget pĂ„ trods af stor modstand. I Ny Rige fik Egypten reelt kosmopolitisk indflydelse, og nye krĂŠfter kom i spil. Farao Ahmose (1552-1527 f.Kr.) havde drevet Hyksos-folket tilbage til Asien, og han havde erobret det vestlige Nubien. Med den positive begyndelse i ryggen kunne Tutmosis I erobre landet mellem 4. katarakt og Eufrat, og for at opretholde det store rige, skabte han en professionel hĂŠr. Den egyptiske farao fik sin kraft og magt fra guderne, og alle grundlĂŠggerne af Ny Rige proklamerede, at de havde erobret verden med guden Amons hjĂŠlp.
Nyana
(Sanskrit). Nyana betyder âregelâ eller âmetodeâ. Det er et af seks anerkendte systemer (Darsana) i indisk filosofi, der er vigtige redskaber til logisk analyse. Nyana-systemets vĂŠsentligste bidrag er muligheden for at analysere detaljerne i tĂŠnkemĂ„de og logiske slutninger. Nyana er bĂ„de filosofi og religion. Den ultimative mĂ„lsĂŠtning er at afslutte menneskehedens lidelser â lidelser, der skyldes uvidenhed. Mennesket kan befri sig selv ved hjĂŠlp af sand viden og ĂŠgte indsigt. Nyana beskĂŠftiger sig derfor med betydningen af ĂŠgte kundskab. Metafysisk set hĂžrer Nyana til Vaisesika-systemet, og de to skoler blev ofte kombineret fra ca. 10. Ă„rhundrede. De primĂŠre skrifter er Nyana-sutraerne, som tilskrives Gautama Buddha (ca. 2. Ă„rh. f.Kr.). Nyana-systemet fra Gautama Buddha via hans tidlige kommentar Vatsyayana (ca. 450 e.Kr.) til Udayanacarya (Udayana, 10. Ă„rh.) â blev betragtet som Gamle Nyana (Pracina-Nyana) i det 11. Ă„rh., da en ny Nyana-skole (Navya-Nyana eller Nye Nyana) voksede frem i Bengalen. Den bedst kendte Navya-Nyana filosof og grundlĂŠgger af skolen for indisk logik var Gangeśa (13. Ă„rh.). Nyana-skolen oplyser, at der er tre vigtige betydninger af kundskab: Pratyaksa â sanseopfattelse, Anumana â logisk slutning eller rĂŠsonnement, Upamna â sammenligning og Sabda â bevisfĂžrelse. Forkert viden involverer hukommelse, tvivl, fejl og hypotetiske argumenter. Nyana-teorien om Ă„rsagssammenhĂŠnge defineres som en Ă„rsag, der er ubetinget og uforanderlig, og som gĂ„r forud for en virkning. Det fremgĂ„r af rĂŠkkefĂžlgen â at en virkning ikke kan eksistere forud for eller vĂŠre inkluderet i sin egen Ă„rsag â og Nyana-teorien er derfor en variant af Samkhya-yogaens og vedantinernes holdning, men den adskiller sig ikke fra den vestlige induktive logik i denne sammenhĂŠng. Tre Ă„rsager er anerkendt: 1) Iboende eller materiel Ă„rsag (en virkning, der opstĂ„r i substansen). 2) Ikke-iboende (som stĂžtter skabelsen af en Ă„rsag). 3) GrundlĂŠggende Ă„rsag (kraften, som hjĂŠlper den materielle Ă„rsag med at skabe virkningen).
Nyasa
(Sanskrit). Nyasa betyder at âberĂžreâ, âplacereâ, âbrugeâ, âsĂŠtte pĂ„â eller âsĂŠtte iâ m.m. Nyasa er en proces, hvor man ved berĂžring vitaliserer en del af det fysiske legeme, eller et organ i en andens legeme, med en bestemt kraft. Nyasa er en gruppe af metoder og en praksis, som bruges i tantriske ritualer â ogsĂ„ i de seksuelle, men ikke kun der. De forekommer ogsĂ„ i afspĂŠnding og i meditation. FormĂ„let er at ĂŠndre legems- og bevidsthedstilstanden, sĂ„ den bliver nĂŠrvĂŠrende, oplevende og fĂžlsom over for, hvad der videre sker i ritualet eller i meditationen. Det, der berĂžres, er i fĂžrste omgang det fysiske legemes forskellige dele. Det, man rettes imod de pĂ„gĂŠldende steder, er f.eks. et mantra, en lyd. Nyasa kan derfor bestĂ„ i, at man med hĂ„nden âberĂžrerâ forskellige legemsdele. Det kan man selv gĂžre, eller man kan lade partneren eller lĂŠreren gĂžre det. Men det kan ogsĂ„ gĂžres mentalt ved at tĂŠnke pĂ„ de pĂ„gĂŠldende omrĂ„der og nĂŠvne dem ved navn. Nyasa betyder derfor ogsĂ„ at âplacereâ et mantra pĂ„ forskellige legemsdele. Det gĂžres mentalt eller ved at udtale mantraet hĂžjt. Elementerne jord, vand, ild, luft og ĂŠter spiller ogsĂ„ en rolle i Nyasa. Det fysiske legeme deles op i fem omrĂ„der, hver med sit element. Nyasa bruges, fordi det har en virkning pĂ„ krop og sind. Nyasa er i slĂŠgt med â og mĂ„ske engang forgĂŠnger til â Shiatsu og Akupunktur. Men hvor de to andre metoder tager udgangspunkt i det fysiske legeme og dets energipunkter og hovedsageligt bruges til helbredelse, omfatter Nyasa mere end det, fordi Nyasa ogsĂ„ indeholder metoder til âberĂžringâ og stimulering af sindets mange dimensioner. FormĂ„let med Nyasa er at berĂžre og opleve de forskellige planer, at vĂŠkke bevidstheden der, hvor den normalt slumrer som fĂžlge af spĂŠndinger, og det kan vĂŠre i organer og muskler. Derved frigĂžres spĂŠndingerne, men det er kun et skridt pĂ„ vejen. FormĂ„let er at opleve, at man ikke er bundet til et bestemt bevidsthedsplan, men at man ved fuld bevidsthed kan rumme alle bevidsthedsplaner. Det medfĂžrer, at man indser, at den virkelige identitet er den oplevende bevidsthed bag det hele. Den Tibetanske DĂždebog fĂžrer endog princippet ud over livet og ind i efterlivet, hvor man forberedes pĂ„ at indse, at man heller ikke er de bevidsthedsplaner, man mĂžder efter dĂžden, for de er ogsĂ„ kun oplevelser, som man ikke behĂžver at binde sig til pĂ„ udviklingsvejen.
Nyima
(Tibetansk). Nyima er navnet for Solen i tibetansk astrologi.
Nymfer
Se NaturÄnder.
Nyung NĂ€s
(Tibetansk). Nyung NĂ€s betyder âglidefaldâ. Det er en bedeteknik, hvor man lĂŠgger sig fladt pĂ„ maven og rejser sig op med Ă©n glidende bevĂŠgelse.
Nyx
(GrĂŠsk). Nyx eller Nux (som hed Nox pĂ„ latin), var en af de syv grĂŠske skaberguder. Iflg. Hesiod er det Chaos, der skaber Erebos og Nyx â mĂžrket og natten. Deres forening â og under pĂ„virkning af Eros â opstĂ„r Aither og dagen. PĂ„ mystisk vis er det mĂžrket, der gĂ„r forud for lyset, og det er mĂžrket, der skaber lyset. Legenden afslĂžrer, at det, der kaldes lys, er et fĂŠnomen â en manifestation â noget, der er skabt. Lys er ganske vist sublimt, men det er skabt fra en kilde, og derfor bliver mĂžrket symbol pĂ„ ur-essensen af den kosmiske Ă„nd og bevidsthed. Det, der ligger uden for rĂŠkkevidde af menneskets Ă„ndelige forestillingsevne, befinder sig i bevidsthedsmĂŠssigt mĂžrke. Men i virkeligheden er dette mĂžrke absolut lys, og alle manifesterede verdener og genstande er lysets skygge. De gamle egypteres Khu-en-ua â styrmanden, der sejlede de afdĂždes sjĂŠle over det mĂžrke vand, der adskiller liv og dĂžd â blev senere til den grĂŠske Charon. Charon, Erebos og Nyx er derfor varianter af Khu-en-ua. Den dĂžde var forpligtiget til at betale en âobolusâ â en lille mĂžnt â til den dystre fĂŠrgemand fra Styx og Acheron. Derfor placerede man altid en mĂžnt under tungen pĂ„ den afdĂžde. Traditionen er bevaret i nutiden, for i Rusland er det en udbredt skik i de lavere sociale klasser at lĂŠgge kobber i kisten under den afdĂždes hoved som betaling til âdĂždenâ. (Se ogsĂ„ Acheron, Afrodite, Apollon, Ares, Artemis, Athene, Chaos, Charon, Demeter, Erebos, Eros, Gaia, Hades, Hefaistos, Hera, Hestia, Poseidon, Prakriti, Pralaya, Python, Tartaros, Tyfon, Uranus, Zeus og Ăter).
NĂŠrkontakt
NĂŠrkontakt er et begreb, der stammer fra ufologi. Ordet ânĂŠrkontaktâ stammer fra engelsk âclose encounterâ. NĂŠrkontakt er en begivenhed, hvor et menneske er vidne til et uidentificeret flyvende objekt â en UFO. Klassificeringssystemet bag nĂŠrkontakten blev introduceret af astronomen og UFO-forskeren J. Allen Hynek, som foreslog opdelingen i sin bog The UFO Experience. Man arbejder med tre grader af nĂŠrkontakt. 3. grad: Iagttagelse af UFO pĂ„ nĂŠrt hold. 2. grad: ObservatĂžren oplever fysisk pĂ„virkning af en UFOâs omgivelser. 1. grad: En UFO-observation, hvor objektet er mindre end 150 meter fra observatĂžren.
NĂŠseskylning
Se Neti.
NĂžgleord
NÞgleord er et udtryk, der bruges i meditation. Et nÞgleord er et ord, et symbol eller en sÊtning, som den mediterende koncentreret mediterer pÄ, studerer og reflekterer over. NÞgleordet udtrykker en idé eller en sandhed af dyb, Ändelig betydning. I meditation udvides nÞgleordet ved at fastholde tanken i sjÊlens lys. SÊdtanke er en anden betegnelse for nÞgleord.
NĂžkke
Se NaturÄnder.
|