VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Nome
Betydning
(Egyptologi). ”Nome” stammer fra det græske ”nomos”, som betyder ”landskab” eller ”provins”. Nutidens historikere har taget navnet fra grækerne, og benyttet det som en betegnelse for Egyptens administrationsdistrikter. De gamle grækere bemærkede egypternes præcise opdeling af landet i provinser, der blev styret af en ”nomarch” – dvs. en offentlig valgt delegeret. Efter den makedoniske erobring af Egypten ændrede grækerne sandsynligvis ikke den eksisterende administration, men overtog ordet ”nome” fra egypterne. Før den græske periode var Egyptens ”dobbeltrige (Øvre- og Nedre-Egypten) opdelt i ”sepats” eller ”provinser”. Symbolet ”sepat” repræsenterede et stykke land, som oftest var opdelt af kanaler og grøfter. Tekster bekræfter, at nomer var opdelt efter overrislede arealer, inddæmninger, landbrugsområder og væksten i finanserne, som dengang bestod af naturalier. Det ældste kendte navn på en ”nomarch” er, ”han, der graver kanaler”. I Gamle Rige var der enten 38 eller 39 nomer i Egypten, og listen over ”sepats” blev en prototype. I en senere periode blev antallet udvidet til 42 nomer eller samme antal som dommere i Dommens hal – de dommere, der assisterede Osiris i domsafsigelsen over den afdøde umiddelbart efter den fysiske død – og samme antal som antallet af visdomsguden Tehutis visdomsbøger. Øvre-Egypten (sydlige Egypten) havde 22 nomer og Nedre-Egypten (nordlige del) var opdelt i 20 nomer. |