VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Narayana
Betydning
(Sanskrit). Narayana er en højtstående guddom i hinduistisk religion. Narayana er et af Vishnus mange navne. Han er også kendt som Hari, og han betragtes som Purushottama eller ”den højeste Purusha” i hinduistiske tekster som f.eks. Bhagavad Gita, Vedaerne og Puranaerne. Narayana er en betegnelse for den øverste Gud i sine ubegrænsede og altgennemtrængende former. Han er den øverste Purusha af Purusha Suktam. Puranaerne giver en tilsyneladende paradoksal, men alligevel præcis beskrivelse af Narayana, for en fuldkommen guddom repræsenterer også paradokser. I 5. vers i Narayana Sukta – en hymne i Yajurveda – står der, at Narayana gennemstrømmer alt, hvad der er set eller hørt i Universet – uanset om det er set eller hørt indefra eller udefra. En anden vigtig oversættelse af Narayana er ”Den Ene, der hviler på vand”. Vandet er urhavet, der er skabt af Nara – urmennesket eller Gud som det himmelske menneske. Ayana var Narayanas første skridt på vejen, og kombinationen af Nara og Ayana er årsag til, at guden kaldes Narayana. Ayana betyder ”at gå vejen”. Narayana betyder derfor ”urmennesket, det går vejen”. Nara kan også henvise til hele menneskeheden eller til alle levende skabninger (Jivaer). Narayanas nære relation til urhavet forklarer, hvorfor han ofte afbildes i hinduistisk kunst som en stående eller siddende skikkelse på et hav. Når Vishnu sad i dyb meditation på den kosmiske slange Shesha og forberedte sig til igen at skabe Universet efter dets tilintetgørelse, kaldte man ham Narayana. I ældre tekster kaldes skaberguden Brahma også Narayana. I Puranaerne fortælles det, at Narayana har samme guddommelige blå farve som vandtunge skyer. Han har fire arme, og han holder en lotusblomst, våbenet Kaumodaki, konkylien Panchajanya Shankha og et hjul- eller skiveformet ”våben”, der hedder Sudarshana Chakra. Iflg. Bhagavad Gita har Narayana en universel form (Vishvarupa), som befinder sig langt uden for menneskelig forståelse eller fantasi. Bhagavata Purana oplyser, at Narayana, Vishnu eller Hari er Para Brahman eller Den Ene, som skaber et ubegrænset antal universer og beliver hver enkelt af dem som Universets Herre. Som Brahma er Narayana engageret i skabelse af 14 verdener i Universet, fordi han bevidst accepterer Rajas Guna. Som Vishnu er Narayana den, der opretholder, vedligeholder og bevarer Universet, når han bevidst accepterer Sattva Guna. Som Shiva eller Rudra er Narayana den, der nedbryder og tilintetgør Universet ved udgangen af en Mahakalpa, når han accepterer Tamas Guna. Derfor er den hellige Trimurti ikke forskellig fra Narayana eller Vishnu. Narayana betragtes også som Mukunda, der er et navn, som betyder ”den, der befrier”, for Mukunda er den guddom, der giver Mukti eller Moksha – dvs. befrielse fra den cykliske gentagelse af fødsler og dødsfald i den fysiske verden. Narayana evige og ophøjede bolig – ud over det fysiske univers – er Vaikuntha, der er en verden af evig lyksalighed og glæde. Det er en verden, som også er kendt som Paramdhama, der betyder det endelige og mest ophøjede sted for befriede sjæle, hvor de nyder evig lyksalighed og glæde. Vaikuntha befinder sig på et højere eksistensplan end det materielle univers, og derfor er det en verden, der hverken kan opfattes eller måles videnskabeligt eller begribes ved hjælp af logik. (Se også Guna, Kaumodaki, Mahakalpa, Moksha, Nara, Purusha Sukta, Sudarshana Chakra, Trimurti og Vishvarupa). |
