VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Nubien
Betydning
(Egyptologi). Nubien – Egyptens sydligste område – var oprindelig beboet af et mindre civiliseret folk, men de var dygtige soldater. ”Nub” er det egyptiske ord for ”guld”, og Nubien betyder derfor ”guldlandet”, for området var oprindeligt rigt på guld. Det var desuden kendt for ædelsten af høj kvalitet, hårdt ædeltræ og kvæg. Nubien var desuden porten til det centrale Afrika, som var rigt på elfenben, ibenholt og sjældne dyrearter. Elephantine-nomen blev indlemmet i Øvre-Egypten (den sydlige landsdel), og grænsen blev fastlagt ved 1. katarakt (Aswan). 2. katarakt blev erobret af kong Djers hær i 1. dynasti. Herskerne i Mellemste Rige erobrede Nedre-Nubien fra Semna til 2. katarakt. I Ny Rige udvidede egypterne deres rige til 4. katarakt under Tutmosis III og kom dermed i direkte kontakt med negroide stammer. Tutmosis III gav dog Nubien selvstændig administration under ”den kongelige søn af Kush”. På det tidspunkt var Egyptens magt på sit højeste. Senere, da faraonernes magt falmede, opnåede Nubien selvstændighed. (Se Nome). |