VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Nagarjuna
Betydning
(Sanskrit). Nagarjuna er en af de tre store buddhistiske filosoffer, lærere og reformatorer efter Gautama Buddha. Han levede i de første århundreder e.Kr. De tre lærere kaldes ”buddhismens tre sole”. Hans hovedværk er Madhyamikakarika. Sammen med sin discipel Aryadeva grundlagde Nagarjuna buddhismens esoteriske Mahayana-skole, og det var ham, der efter sin omvendelse til buddhismen drog til Kina og omvendte størstedelen af befolkningen. Man mener også, at det var Nagarjuna, der udviklede Prajnaparamita Sutraerne og – iflg. nogle kilder – for at have udviklet skriftstederne fra Nagaerne (”slangerne”) – dvs. de indviede. I virkeligheden er meget lidt dokumenteret om Nagarjunas liv, for kendskabet til ham stammer fra kinesiske og tibetanske skrifter, der er nedskrevet i århundrederne efter hans død. Iflg. nogle kilder var Nagarjuna født i det sydlige Indien. Nogle forskere mener, at Nagarjuna var rådgiver for en konge i Satavahana-dynastiet. Arkæologiske fund ved Amaravati tyder på, at hvis det er korrekt, må kongen have været Yajna Sri Satakarni, der regerede mellem 167 og 196 e.Kr. Derfor er Nagarjuna placeret i historien omkring 150-250 e.Kr. Iflg. en biografi fra 4.-5. årh., der er oversat af Kumarajiva, blev Nagarjuna født i en brahmin-familie, og senere blev han buddhist. Nogle kilder mener, at Nagarjuna i den sidste del af sit liv boede på bjerget Sriparvata i nærheden af byen, der senere blev kaldt Nagarjunakonda – ”Nagarjunas bjerg”. Nagarjunakonda ligger i det område, der nu kaldes Nalgonda/Guntur-distriktet i Andhra Pradesh. Man ved, at Caitika og Bahusrutiya Nikayaer har haft klostre i Nagarjunakonda. (Se også Gautama Buddha og Naga). |