VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Nyx
Betydning
(Græsk). Nyx eller Nux (som hed Nox på latin), var en af de syv græske skaberguder. Iflg. Hesiod er det Chaos, der skaber Erebos og Nyx – mørket og natten. Deres forening – og under påvirkning af Eros – opstår Aither og dagen. På mystisk vis er det mørket, der går forud for lyset, og det er mørket, der skaber lyset. Legenden afslører, at det, der kaldes lys, er et fænomen – en manifestation – noget, der er skabt. Lys er ganske vist sublimt, men det er skabt fra en kilde, og derfor bliver mørket symbol på ur-essensen af den kosmiske ånd og bevidsthed. Det, der ligger uden for rækkevidde af menneskets åndelige forestillingsevne, befinder sig i bevidsthedsmæssigt mørke. Men i virkeligheden er dette mørke absolut lys, og alle manifesterede verdener og genstande er lysets skygge. De gamle egypteres Khu-en-ua – styrmanden, der sejlede de afdødes sjæle over det mørke vand, der adskiller liv og død – blev senere til den græske Charon. Charon, Erebos og Nyx er derfor varianter af Khu-en-ua. Den døde var forpligtiget til at betale en ”obolus” – en lille mønt – til den dystre færgemand fra Styx og Acheron. Derfor placerede man altid en mønt under tungen på den afdøde. Traditionen er bevaret i nutiden, for i Rusland er det en udbredt skik i de lavere sociale klasser at lægge kobber i kisten under den afdødes hoved som betaling til ”døden”. (Se også Acheron, Afrodite, Apollon, Ares, Artemis, Athene, Chaos, Charon, Demeter, Erebos, Eros, Gaia, Hades, Hefaistos, Hera, Hestia, Poseidon, Prakriti, Pralaya, Python, Tartaros, Tyfon, Uranus, Zeus og Æter). |