Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

ÅNDSVIDENSKAB & PSYKOLOGI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Åndsvidenskab-og-Psykologi-

ÅNDSVIDENSKAB & PSYKOLOGI (8 af 33)


Når psykologi baseres på fysiologi, medfører det, at tanke skabes af stof, at bevidsthed skabes af hjernen. Esoterisk set er det helt forkert!

ÅNDSVIDENSKAB & PSYKOLOGI (8 af 33)

Mentallegemet

 

Åndsvidenskab-og-Psykologi-10-Annie-Besant

 

Mentallegemet er det første, sjælen indhyller sig i, når den stiger ned for at blive genfødt i den fysiske verden. Med "nedstigning" menes der ikke en bevægelse i rummet. Det er ikke nødvendigt. Sjælen tiltrækker sig stof. Hvis man vil forstå princippet, kan man se på den forskel, der er mellem øjets og ørets modtagelighed. Den evne, som får øjets fine mekanisme til at vibrere i takt med lys, gør det muligt at se, mens øret reagerer på en anden type vibrationer, der gør det muligt at høre. Øjet åbenbarer den synlige verden – og uden evnen til at se, ville den synlige verden ikke eksistere. Øret åbenbarer en anden verden – og uden evnen til at høre ville lydenes verden være tavs og ikke-eksisterende.

Forskellene i de redskaber, der sanses med, viser præcis forskellen på de tre legemer. De er ikke adskilte. De er inden i hinanden. Men legemerne reagerer på forskellige frekvensområder. Det svarer til, at hvis mennesket ikke havde øjets fine mekanisme, ville det være udelukket fra den synlige verden, selvom det har en glimrende hørelse. Mennesket ville også være udelukket fra den mentale verden, hvis mentallegemet ikke fungerer fuldt ud. Og hvis ikke astrallegemet giver en tilstrækkelig respons på de astrale vibrationer, ville mennesket også være afskåret fra følelsernes verden, på samme måde som døve er afskåret fra lydene i verden.

Det er et spørgsmål om at respondere på vibrationer – ikke om afstande i rummet. Hvis man accepterer disse kendsgerninger, vil man også være i stand til at forstå, at når et menneske, man holder af, dør, er man ikke adskilt fra den afdøde i rummet, men udelukkende på grund af begrænsninger i modtageligheden, for bevidsthedens redskab kan ikke sættes i svingninger af stoffet i den verden, den afdøde befinder sig i.

Når sjælen bevæger sig nedad og ifører sig et mentallegeme, vil spirerne til de egenskaber, der er i tankesindet pga. erfaringer i tidligere liv, vokse frem i mentallegemet – ikke de fuldt udviklede egenskaber sådan som nogle tror, men spirer, der er parat til hurtigt at vokse og folde sig ud, når de påvirkes af tankelivets vibrationer.

 

Astrallegemet

 

Herefter begynder mennesket på næste trin i forberedelsen til fysisk inkarnation, det astrale. Sjælen aktiverer det permanente astrale atom, og dens vibrationer tiltrækker en passende type astralt stof og former til astrallegemet. I astrallegemet er der også spirer. Det er følelsesspirer, lidenskabsspirer – dvs. alle de positive og negative egenskaber, der tilhører den følelsesmæssige side af menneskets natur, for astrallegemet er begærets, følelsernes og fornemmelsernes bevidsthedsredskab.

Artikel-Åndsvidenskab-og-Psykologi-
Download-fil: ÅNDSVIDENSKAB & PSYKOLOGI - Annie Besant


Artikel-Åndsvidenskab-og-Psykologi-
Læsefil med vendbare sider: ÅNDSVIDENSKAB & PSYKOLOGI