Selvom der er fokus på "under- og overbevidsthed", er det ikke hensigten at udelukke en meget vigtig del af bevidstheden – vågenbevidstheden eller dagsbevidstheden. I de fleste menneskers øjne er den del af bevidstheden den absolut vigtigste. Det er naturligvis vigtigt at forstå vågenbevidsthedens i relation til både underbevidstheden og overbevidstheden.

Når man taler om vågenbevidsthed, hvad mener man så? Og hvad er det, der begrænser vågenbevidstheden? Hvorfor slipper en del af bevidstheden væk, uanset om den er sunket ned under eller løftet op over vågenbevidstheden?

Vågenbevidstheden er det, der normalt findes i eller fungerer gennem hjernen – men man skal måske hellere kalde det "vågenbevidsthedens center", for der er ikke altid tale om hjernen. Hvis man undersøger meget uudviklede dyrs vågenbevidsthed op til et punkt, hvor hjernen endnu ikke findes, ser man, at nervesystemets vigtigste ganglie (ansamling af nerveceller) fungerer som vågenbevidsthedens redskab, men for mennesket fungerer vågenbevidstheden gennem hjernen. Dermed ikke sagt, at der ikke også findes andet en vågenbevidsthed i hjernen, men det der normalt foregår i hjernen, og som mennesket er opmærksom på, kaldes her "vågenbevidstheden". Begynder man at studere vågenbevidstheden, opdager man, at den består af oplevelser og indtryk, der primært stammer fra den ydre verden, og som derefter bearbejdes af hjernen. Indtrykkene bearbejdes af tænkeevnen, der bruger hjernen som sit redskab.

Det er den generelle definition af, hvad der udgør vågenbevidstheden. Men udover de indtryk, der stammer fra den ydre verden, er det vigtigt at tilføje hjernens bearbejdning af indtrykkene. Det er vigtigt, for hvis bearbejdningen udelades, vil indholdet af vågenbevidstheden blive alt for snævert defineret. Det må heller ikke glemmes, at bearbejdningen og manipulationen af det, der kommer ind i bevidstheden udefra, kan være meget forskellig afhængig af det udviklingstrin, bevidstheden befinder sig på.

Menneskets evner, som stammer fra tidligere liv, og som stort set er udviklet i livet mellem død og ny fødsel, bearbejder indtrykkene fra den ydre verden, og omfanget af bearbejdningen er meget individuel. Graden af erkendelse af den ydre verden afhænger af evnernes udvikling. Der er meget stor forskel på karakteren af bearbejdningens erkendelser hos f.eks. en kunstner og en landmand. Selvom de iagttager det samme, vil graden af opfattelsen afhænge af udviklingen af deres evner. Derfor kan spørgsmålet om den individuelle udvikling af evner ikke udelukkes, når indholdet af vågenbevidstheden skal studeres.

Indholdet af vågenbevidstheden er veldefineret: Det er et karakteristisk træk ved tanken, når den fungerer i og gennem hjernen. For hjernens vedkommende er tankernes form let at opfatte og forstå, for det ser ud til, at en af grundene til at bevidstheden strømmer ned på de lavere bevidsthedsplaner er, at det giver bevidstheden mulighed for at få en klar opfattelse af Universet. Når man studerer bevidsthedens udvikling, er det helt tydeligt, at det klareste indtryk begynder på det laveste plan og gradvis overføres til de højere planer. Derfor er det nødvendigt, at bevidstheden oplever det fysiske plan, for at lære at opfatte og forstå.