Men der er en anden del af underbevidstheden, som er lidt vanskeligere at definere. Man kan placere den på grænsen mellem det underbevidste og det overbevidste. Den manifesterer sig gennem det autonome system, og derfor har den underbevidsthedens præg. Men den tilhører ikke fortiden, og derved mister den et af underbevidsthedens kendetegn, for generelt betragtet er underbevidstheden et resultat af fortiden.

I vågenbevidstheden dukker visse svage intuitioner og angstfornemmelser op – ikke de samme angstfornemmelser, som de, der lige er omtalt, men en anden type, der er vanskeligere at forstå. Det er angsten for en fremtidig ulykke – en angst, der ofte suppleres af en meddelelse om ulykken. Det kan være en tydelig fornemmelse af, at en god ven er død, at en ulykke eller en sygdom har ramt et menneske, man holder af. Fornemmelserne kommer fra underbevidsthedens mellemliggende lag. Man skal forsøge at opspore, hvordan fornemmelsen opstår, og efter at have studeret grunden til, at den findes i bevidstheden, kan man bestemme, om man vil klassificere den som underbevidst eller overbevidst.