VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog

Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

Det opslåede ord
Atom

Betydning
(GrÃ¦sk). Atom stammer fra â€atomosâ€, som betyder â€udeleligâ€. I den almindelige naturvidenskabelige betydning er atomet den mindste del, som et sÃ¥kaldt grundstof kan deles i. I nutidens fysik er atomet en lille partikel, som man engang troede var udelelig, men nu ved man, at atomet kan adskilles i mindre enheder. Naturvidenskaben erkender nu, at atomerne er centre for energi eller elektrisk kraft, som afgiver energi, varme og udstrÃ¥ling. Ã…ndsvidenskaben er enig, men gÃ¥r et skridt videre, for den tilfÃ¸jer, at atomerne er levende og bevidste centre â€“ en lille vibrerende verden, og inden for atomets indflydelsessfÃ¦re eksisterer andre livsformer. Det fysiske uratom, som endnu er ukendt for naturvidenskaben, er det fysiske plans syvende underplans atom â€“ dvs. det atom, som alt fysisk er opbygget af. Det er den yderste grÃ¦nse for objektivitet pÃ¥ det fysiske plan. Atomet kan ved en kompliceret proces spaltes i astrale atomer, som igen kan spaltes i mentale atomer osv., for hvert eksistensplan i solsystemet har sit eget unikke uratom, som alle planets former er opbygget af. Og sÃ¥dan fortsÃ¦tter det, indtil man nÃ¥r det kosmiske atom. I Ã¥ndsvidenskaben skal atomer ses i forhold til Monader. I Den Hemmelige LÃ¦re udgÃ¸r guder, monader og atomer en treenighed ligesom Ã¥nd, sjÃ¦l og legeme. Monaden er et guddommeligt-Ã¥ndeligt livsatom, et levende vÃ¦sen, der er under udvikling pÃ¥ sit eget plan, og livsatomet er Monadens redskab, for Monaden besjÃ¦ler livsatomet, og livsatomet besjÃ¦ler det fysiske atom. Atomet er den stoflige naturs ultimative side, og monaden er det pÃ¥ energisiden. Monader er udelelige, atomer er delelige. Det er derfor en gruppe, som er opdelt i fire enheder, som bestÃ¥r af guder, monader, livsatomer og fysiske atomer. Et atom kan sammenlignes med (og er for en esoteriker) det syvende princip i et organ − eller snarere et molekyle. Fysiske eller kemiske molekyler er sammensat af en uendelighed af finere molekyler, og de bestÃ¥r af utallige endnu finere molekyler. Et eksempel kan vÃ¦re et jernmolekyle. Hvis det frigÃ¸res, sÃ¥ det bliver ikke-molekylÃ¦rt, vil det straks blive omdannet til et af dets syv principper, dvs. dets astrallegeme. Det syvende af principperne er atomet. Analogien mellem et jernmolekyle fÃ¸r det frigÃ¸res og samme molekyle efter frigÃ¸relsen, er identisk med det, der sker mellem et fysisk legeme fÃ¸r og efter dÃ¸den. Princippet bestÃ¥r men uden det fysiske legeme. Der er naturligvis tale om esoterisk alkymi − ikke nutidens kemi. (Se ogsÃ¥ Monade og Principper).

Se alle ord begyndende med A
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z ? ? ?

Søg på Visdomsnettet

Nyhedsbrev info

Kontakt os

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog