A
”A” er det første bogstav i alfabetet overalt i verden – bortset fra nogle få undtagelser som det mongolske, det japanske, det tibetanske, det etiopiske, osv. ”A” er et bogstav med stor og mystisk magt og ”magisk kraft” i de lande, der bruger det, og hvor bogstavets numeriske værdi er én. Det er Aleph hos hebræerne, og det symboliseres af oksen eller tyren. Det er Alpha hos grækerne – det første og den ene. Det er Az hos Slavonierne (Slavonien er en geografisk og historisk region i det østlige Kroatien − ikke at forveksle med Slovenien), og Az symboliserer stedordet ”jeg” (med henvisning til Bibelens ”Jeg er, det jeg er”). I astrologien er Taurus (oksen, tyren eller Aleph) det første af de zodiakale tegn og farven er hvid og gul. Alephs ophøjede betydning bliver endnu mere markant hos de kristne kabbalister, når de lærer, at bogstavet symboliserer enheden i treenigheden, fordi det er sammensat af to Yods − den ene er opretstående, og den anden har en skrå bjælke eller neksus (forbindelsesled), og dermed dannes der et ”A”. Andreaskorset er esoterisk set forbundet med dette princip. Aleph eller Ahih stammer fra sanskrit.
Aahla
(Egyptologi). Aahla er en af Kerneters regioner eller Amenti – dvs. indre eksistens- eller bevidsthedsplaner. Aahla betyder ”fredens sfære”. (Se også Aanroo og Amenti).
Aanroo
(Egyptologi). Aanroo eller Aanru er betegnelsen Amentis anden afdeling − den himmelske verden. I Dødebogen fortæller de gamle egyptere, at Aanroo er omkranset af en jernmur. På markerne vokser der hvede, og man ser de afdøde, der er i gang med at indsamle aksene til ”evighedens herre”. Nogle strå er tre, andre fem, og de længste er syv ”cubits” høje. De, der var i stand til at høste hvede, som var vokset til de sidste to længder, fik adgang til lyksaligheden (som i åndsvidenskaben kaldes Devachan). De afdøde, der kun kunne høste hvede, som var tre alen høj, fik adgang til lavere regioner (Kdmaloha). Hos egypterne var hveden symbol på karmaloven, og måleenheden cubits henviste til de syv, fem og tre menneskelige principper. Se også Amenti og Aahla.
Aaron
(Hebraisk). Aaron er Moses’ ældste bror og den første indviede blandt jødernes lovgivere. Navnet betyder ”den illuminerede” eller ”den oplyste”. Aaron var derfor den første i jødernes hierarki af indviede − Nabim eller seere.
Ab
(Hebraisk). Ab er den 11. måned i den hebraiske kalender − den 5. af de hellige måneder, der begynder i juli. (Egyptologi). Ab var de gamle egypteres betegnelse for hjertet, og hjertet var identisk med bevidstheden, mens menneskets formside blev kaldt Sekhem. Det fysiske legeme kaldte egypterne for Khat. Æterlegemet kaldte de Khaibit, som ofte oversættes med ”skyggen”. Astrallegemet kaldte de Ka – en betegnelse, der mange gange oversættes med ”dobbelt” eller ”dobbeltgænger”. Sjælen kaldte de Ba, og fra nutidens åndsvidenskab ved man, at der hentydes til mentalplanet, der er opdelt i højere og lavere Manas. Ba er tænkeevnens bevidsthedsplan, og Sjælen repræsenterer højere tænkning eller abstrakt tænkning, mens den lavere tænkning kommer til udtryk som konkret tænkning. Derfor havde man desuden en betegnelse for det åndelige legeme – Sahu, der kan fortolkes som højere Manas eller sjælen, og intelligensen, lavere Manas eller den konkrete tænkning, kaldte man Khu. For de gamle egyptere var ord levende væsener, og menneskets navn var derfor en levende energi eller kraft, som man kaldte Ren. Nogle af de indre legemer havde direkte forbindelse til ”gudernes rige”, og derfor levede mennesket reelt i ”gudernes rige”.
Ab-i-Hayat
(Persisk). Ab-i-Hayat er udødelighedens kilde, som angiveligt gav evig ungdom og evigt liv til den, der drak af den.
Ab-Soo
(Kaldæisk). Ab-Soo er mystikkens betegnelse for ”rummet”. Ab-Soo betyder stedet hvor ”Ab” (”Faderen”) opholder sig, eller ”Kilden til visdommens vande”. Viden om sidstnævnte er skjult i det usynlige rum eller i de akashiske optegnelser.
Abaddon
(Hebraisk). Abaddon betyder at fordærve eller ødelægge, og det stammer fra det græske Abaton, der er identisk med ”afgrunden”. I Det Gamle Testamente er det et navn for et underjordisk dødsrige: Ødelæggelsens, udslettelsens og undergangens sted. Iflg. rabbinerne er det betegnelse for det dybeste rum i Helvede. Abaddon er sandsynligvis afledt fra den græske gud Apollon, der hver net som solgud steg ned i underverdenen, og derfor også blev betragtet som "afgrundens ånd". Mytologien er identisk med den egyptiske Apep, som var både solgud og underverdens gud.
Abatur
(Gnostisk). I Nazarenes system kaldes ”Antiquus Altus”, Universets Fader eller 3. Logos for Abatur. Nazarene var lærer og profet. Han blev født i Betlehem og prædikede sin lære i Nazareth. Hans liv og prædikener dannede grundlag for kristendommen ca. 4 f.Kr.-29 e.Kr.). (Se også Demiurgos).
Abba Amona
(Hebraisk). Abba Amona betyder ”Far-Mor”. Det er de esoteriske navne på de to højere Sephiroth − Chokmah og Binah i den øverste triade – toppen, der er Sephira eller Kether. Fra den øverste triade udgår ”træets” nederste syvfoldighed.
Abhamsi
(Sanskrit). Abhamsi er betegnelsen for ”fire typer af skabninger” − guder, dæmoner, pitrier og mennesker. Orientalister forbinder navnet med ”vand”, men den esoteriske filosofi forbinder symbolikken med Akasa – dvs. det æteriske − ”rummets vand” eller ”skød”, fordi de ”fire (lavere) typer af skabninger”, og de tre højere typer af åndelige skabninger er født på ”rummets” syv planer.
Abhasvaras
(Sanskrit). Abhasvaras er lysets og lydens devaer eller ”guder” − den højeste af de tre øverste himmelske regioner (planer) i 2. Dhyana. (Dhyana er en abstraktion, som er hinsides Det Absolutte.) Det er en kategori af guder – 64 i alt − der repræsenterer en bestemt cyklus og et okkult tal.
Abhava
(Sanskrit). Abhava betyder ”benægtelse” eller ”ikke-væren” af specifikke objekter – dvs. stof, der er uafhængig af sanserne eller abstrakt objektivitet.
Abhaya
(Sanskrit). Abhaya er ”frygtløshed” – der anses som ”en søn af Dharma”, eller et religiøst liv præget af pligter. Som adjektiv er ”frygtløshed” − Abhaya − et tilnavn, der gives til enhver Buddha.
Abhayagiri
(Sanskrit). Abhayagiri er ”Mount Fearless” i Ceylon. På stedet er der en gammel Vihara eller et kloster, hvor den berømte kinesiske rejsende Fahien 400 e.Kr. fandt en skole kaldet Abhayagiri Vasinah − ”Den hemmelige skovs skole” − med 5.000 buddhistiske præster og asketer. Den filosofiske skole blev betragtet som kættersk, da asketerne studerede doktriner om både ”de højere” og ”de lavere” legemer − eller Mahayana, Hinayana og Triyana – dvs. tre successive yogatrin, på samme måde som et bestemt broderskab stadig gør det i nærheden af Himalaya. Det var den mest mystiske af alle mysterieskoler, og den var kendt for de mange 4. indviede – Arhater – den kunne fremvise. Abhayagiri-broderskabet kaldte sig selv for disciple af Katyayana – Gautama Buddhas foretrukne chela. Traditionen fortæller, at de forlod Ceylon på grund af intolerance og forfølgelse. De slog sig ned i nærheden af Himalaya, hvor de har været lige siden. (Se også Arhat).
Abhidharma
(Sanskrit). Abhidharma er den metafysiske (tredje) del af Triftitaka − et filosofisk buddhistisk værk af Katyayana. Abhidharma hedder Abhidhamma eller Abhidhamma Pitaka på pali, og de udgør Pali-skrifterne i Theravada-buddhismen. Abhidharma er buddhistiske tekster fra 3. årh. f.Kr., som indeholder detaljerede skolastiske og videnskabelige omarbejdelser af det materiale, der findes i Suttaerne (Buddhas taler), men som senere er blevet udviklet som selvstændige doktriner. Abhidhamma-værkerne indeholder ikke systematiske filosofiske afhandlinger, men er resuméer eller abstrakte og systematiske oversigter. Betydningen af ordet Abhidharma er uklar, men sædvanligvis gives der to forklaringer. Abhidharma består af Abhi, der betyder ”højere” eller ”særlig” og Dharma i betydningen ”undervisning” eller ”filosofi”, og dermed bliver Abhidharma ”den højere lære". Eller Abhi, der betyder ”om” og Dharma, der betyder ”undervisning”, og dermed betyder Abhidharma "om undervisningen". I Vesten er Abhidhamma generelt blevet betragtet som kernen af den buddhistiske psykologi. Abhidhamma Pitaka er den sidste af de tre Pitakas. Pitaka betyder "kurve". (Se også Suttaer og Theravada).
Abhijna
(Sanskrit). Abhijna er seks metafysiske evner, som Sakyamuni Buddha erhvervede den nat, hvor han opnåede buddhaskab. Det er fjerde grad af Dhyana (den syvende i den esoteriske lære), der skal opnås af enhver Ar-hat. De indviede buddhistiske asketer i Kina arbejder med seks metafysiske evner, men i Ceylon er der kun tale om fem. Den første Abhijna er Divyachakchus – evnen til øjeblikkeligt at se, hvad man sætter viljen ind på at se. Den anden er Divyasrotra − kraften til at forstå enhver lyd – osv.
Abhimanim
(Sanskrit). Abhimanim er navnet på Agni (ild) − den ”ældste søn af Brahma”. Med andre ord det første element eller den første kraft (den skabende krafts begær), der skabes i Universet under udvikling. Sammen med sin kone Swaha fik Abhimanim tre sønner (tre former for ild) Pavaka, Pavamana og Suchi, og de fik femogfyrre sønner, som sammen med den oprindelige søn af Brahma og hans tre efterkommere, udgør den esoteriske læres 49 flammer.
Abhimanyu
(Sanskrit). Abhimanyu var søn af Arjuna. Han dræbte Lakshmana i den store kamp om Mahabharata på sin anden dag, men blev selv dræbt på den trettende.
Abhutarajasas
(Sanskrit). Abhutarajasas er en gruppe af guder eller devaer i den femte Manvantaras periode.
Abhyasa
(Sanskrit). Abhyasa betyder praksis – at praktisere eller at udøve.
Abib
(Hebraisk). Abib er den første jødiske hellige måned, der begynder i marts. Den kaldes også Nisan.
Abiri
(Græsk). Abiri eller Kabiri (skrives også Kabeiri) er de ophøjede, de overjordiske, sønner af Zedec, den eneste ene. Det var en gruppe guder, som man tilbad i Fønikien. De minder om Titanerne, Korybantes, Curetes og Telchines. (Se også Kabiri).
Ablanathanalba
(Gnostisk). Ablanathanalba er et begreb, der ligner ”Abracadabra”. Det skulle angiveligt betyde: ”Du er en Fader for os”. Ordet Ablanathanalba siger det samme, uanset om ordet siges forfra eller bagfra, og ordet blev brugt i en amulet i Egypten. (Se også Abracadabra).
Abracadabra
(Gnostisk). Abracadabra er et symbolsk ord, der først optræder i en medicinsk afhandling på vers af Samonicus, der havde sin storhedstid under kejser Lucius Septimius Severus (1193-211 e.Kr.). Ordet stammer muligvis fra ”Abra” eller ”Abar”, der betyder ”Gud” på keltisk, og ”Cad”, der betyder ”hellig”. Det blev brugt i amuletter, og indgraveret på ”Kameas”, der så vidt man ved, er det mystiske navn på magiske firkanter. Men det er mere sandsynligt, at ”Abracadabra” er en senere forvanskning af det hellige gnostiske udtryk ”Abrasax”. ”Abrasax” er en endnu tidligere forvanskning af et helligt og gammelt koptisk eller egyptisk ord. Det var en magisk formel, der betød: ”Gør mig ikke fortræd”, og ordene var henvendt til en guddom, som i hieroglyfskriften blev betegnet som ”Fader”. Formlen blev indgraveret i en amulet, der blev båret som en Tat på brystet under tøjet. (Se også Abrasax og Tat).
Abram
(Hebraisk). Abram er et fornavn af hebraisk oprindelse. Det betyder ”ophøjet fader”. I Bibelen var Abram det oprindelige navn på det menneske, der senere blev kendt som patriarken Abraham.
Abraxas
(Gnostisk). Abraxas eller Abrasax er et mysterieord, der er blevet sporet så langt tilbage som til Basilides – en tidlig gnostisk religiøs lærer i Alexandria i Egypten, der underviste fra 117-138 e.Kr. Han brugte Abraxas som betegnelse for guddommelighed. Abraxas var den øverste af syv, som havde 365 dyder, der henviser til årets 365 dage eller solåret − en fuldført cyklus af guddommelig aktivitet. Abraxas ligner det hebraiske Shemhamphorasch − et helligt ord eller det udvidede navn på Gud. Abraxas er en pendant til hinduernes Abhimanim og Brahma tilsammen. Det er disse sammensatte og mystiske egenskaber, som fik en frimurerisk autoritet til at forbinde navnet på Abraxas med Abraham, selv om det var ubegrundet. Man burde have vist, at Abraxas’ 365 dyder og egenskaber betød, at guddommen havde tilknytning til Solen og Solens opdeling af året.
Absoluthed
Når ”Absoluthed” anvendes om Det Universelle Princip, benytter man et abstrakt substantiv, som er mere korrekt og logisk, end når man anvender adjektivet ”Det Absolutte” om det, som hverken har egenskaber eller begrænsninger eller kan have nogen. (Se også Absolutte.)
Absolutte
”Det absolutte” er filosofisk set betegnelsen for selve guddommen, ”DET”, Den Ene fundamentale virkelighed, sandhed og enhed, som er både væren og ikke-væren. Se desuden Brahm og Parabrahman. (Se også Absoluthed).
Abstraktion
(Latin). Abstraktion stammer fra det latinske ”abstractus” − at trække noget væk. Abstraktion betyder ”den egentlige værdi”, ”fravær af tænkning” eller ”uden mening”. Esoterisk set er det abstrakte udtryk for en modsætning til det konkrete. Sjælen på det højere mentalplan eller kausalplanet udtrykker abstrakt tænkning – dvs. idéer, der endnu ikke har antaget form – mens den på det lavere mentalplan udtrykker konkret tænkning – dvs. tanker, der har antaget form i mentalt stof. (Se også Tankeform).
Abu Simbel
(Egyptologi). Abu Simbel eller Ibsambul ligger i den sydligste del af Øv-re-Egypten eller Nedre Nubien, hvor to enestående klippetempler, der er udført i sandsten, vender facaden mod Nilen. Begge er udført efter ordre fra Ramses II, der også kaldes Ramses den Store. Fire imponerende kolossalstatuer af den mægtige farao dominerer tempelfacaden. I templet, der er dedikeret til Ramses selv, ses flotte relieffer med kampscener, ceremonier og kultritualer. Bl.a. ses en velbevaret scene af det berømte slag ved Kadesh. Det mindre nabotempel er dedikeret til Ramses’ yndlingshustru Nefertari og gudinden Hathor. Begge templer er flyttet fra deres oprindelige placering til den nuværende højere position for at redde de fantastiske bygningsværker fra ødelæggelse i forbindelse med oversvømmelserne, der blev skabt ved bygningen af den store Aswan-dæmning.
Abydos
(Egyptologi). Abydos eller Abodu ligger nord for Luxor og syd for Asyut i Egypten. Mange templer, faraoniske grave og gravminder, som er dateret til Egyptens tidligste tider, er fundet i området. Abydos har været berømt i årtusinder, ikke mindst på grund af det store Osiris-tempel, der er bygget af Sethos I og hans søn Ramses II. Templet er berømt for de særdeles velbevarede og smukke relieffer. Templet rummer en af Egyptens mange Osiris-grave, som i dette tempel kaldes Osirion – et mystisk underjordisk sanktuarie, som oprindeligt havde et centralt rum, hvor Nilen strømmede ind og skabte en sø, der symboliserede urhavet. Midt i søen stod en sarkofag med Osiris’ mumificerede legeme. Ved Abydos opførte de gamle egyptere årlige Osiris-spil, som var en symbolsk gengivelse af Osiris’ fødsel, liv, død og genopstandelse. I dag fejrer de kristne principielt det samme ved påsketid – som er det samme tidspunkt på året, hvor Osiris-dramaerne fandt sted i det gamle Egypten. Mange præster og adelsfamilier indrettede deres grave i området, fordi de ønskede at blive begravet i Osiris’ nærhed.
Achamoth
(Gnostisk). Achamoth var navnet på ”den anden Sophia” − den lavere Sophia. Esoterisk set og i overensstemmelse med gnostikernes opfattelse, repræsenterede den ældste Sophia Helligånden (det feminine aspekt) eller Shakti af det ukendte og den guddommelige ånd, mens Sophia Achamlith er personificeringen af det kvindelige aspekt af den skabende maskuline kraft i naturen også kaldet astrallyset. (Se også Astrallyset).
Achar
(Hebraisk). Achar er guderne som Jehova – iflg. jøderne – hersker over.
Achara
(Sanskrit). Achara er personlige og sociale (religiøse) forpligtelser.
Acharya
(Sanskrit). Acharya er en betegnelse for en åndelig lærer eller guru – eksempelvis Sankaracharya. Acharya er et navn, der som regel blev givet til indviede, og det betyder ”mester”.
Achath
(Hebraisk). Achath betyder ”den ene”, ”den første” feminine. Achad er den maskuline. Det talmudiske ord blev anvendt til Jehova. Det er værd at bemærke, at sanskritudtrykket ”ak” betyder ”en” mens ”ekata” er ”enhed”, Brahma kaldes ”ak”, eller ”eka” – ”den ene”, ”den første” − og det er herfra, det hebraiske ord er taget.
Acher
(Hebraisk). Acher er det talmudiske navn på apostlen Paulus. Talmud fortæller historien om de fire Tanaim, der kom ind i Paradisets Have – dvs., at de kom for at blive indviet. Ben Asai, som så og mistede synet − Ben Zoma, som så og mistede sin fornuft − Acher, som plyndrede Haven og svigtede, og Rabbi Akiba, som var den eneste, der lykkedes. Kabbalisterne siger, at Acher er Paulus.
Acheron
(Græsk). Acheron er en af floderne i Hades i den græske mytologi.
Achit
(Sanskrit). Achit betyder total mangel på intelligens. Modsætningen til Achit er Chit, der betyder absolut intelligens.
Achyuta
(Sanskrit). Achyuta er det, der ikke kan ændres eller nedbrydes. Achyuta er modsætningen til Chyuta, der betyder ”faldet”. Achyuta er en af guden Vishnus titler.
Acosmism
(Græsk). Acosmism er perioden før skabelsen, hvor der ikke fandtes et Kosmos men udelukkende kaos.
Ad
(Assyrisk). Ad betyder ”Faderen”. Ad på aramæisk betyder ”én”, og ”Ad-Ad” betyder ”den eneste”.
Adah
(Assyrisk). Adah har hebræerne lånt til navnet på deres Adah − far til Jubal … osv. Men Adah betyder ”den første”, ”den ene”, og tilhører dermed alle. Der er grund til at tro, at Ak-ad, betyder ”den første fødte” eller søn of ”Ad”. Adon var den første ”Herre” i Syrien.
Adam
(Hebraisk). I kabbalaen er Adam ”den eneste fødte”. Ordet betyder ”rød jord”. Det er næsten det samme som Athamas eller Thomas og bliver på græsk til Didumos, ”tvillingen”, ”den dobbelte”, og det er i overensstemmelse med fremstillingen i 1. Mosebog af den ”første” som mand/kvinde.
Adam-Kadmon
(Hebraisk). Adam Kadmon er det arketypiske menneske eller sindbilledet på menneskeheden. Adam Kadmon er det ”himmelske menneske”, der er uden synd. Kabbalisterne refererer til den 10. sephiroth. I kabbalaen er Adam Kadmon den manifesterede Logos, der svarer til åndsvidenskabens 3. Logos − den umanifesterede skabning − det første ideale menneske. I Aristotlesk forstand symboliserer Adam Kadmon Universet in abscondito eller i begærløs tilstand.
Adamisk jord
(Alkymisk). Adamisk jord kaldes ”den sande olie af guld” eller ”urelementet” i alkymien. Det er blot et trin fra skabelse af det rene homogene element.
Adbhuta Brahmana
(Sanskrit). Adbhuta Brahmana er miraklernes Brahmana, som gør underværker, giver varsler og udfører forskellige andre fænomener.
Adbhuta Dharma
(Sanskrit). Adbhuta Dharma er ”loven om ting, der aldrig tidligere er hørt”. Adbhuta Dharma hører til en klasse af buddhistiske værker om mirakler eller fænomener.
Adept
(Latin). Adept stammer fra det latinske ”adeptus”. I åndsvidenskaben betyder Adept ”oplyst” eller ”indsigtsfuld”. En Adept er ”den, som har opnået” – mesterskab. En Adept er en mester, og en Adept er et menneske, der har fuldført discipelskabet og har opnået 5. indvielse. Dette menneske er derfor blevet en mester i den esoteriske filosofi og videnskab. En Adept behøver ikke længere at inkarnere på de tre lavere planer (de fysiske, astrale og mentale planer), men lever og arbejder på intuitionens plan (det Buddhiske plan) i det femte naturrige – det overmenneskelige rige. Adept og mester er derfor synonyme. H.P. Blavatsky brugte i begyndelsen betegnelsen temmelig frit. Hun taler nogle steder om ”indviede adepter”, og hentyder samtidig til mennesker, som endnu ikke er parate til ”indvielse”. ”Indvielse” er et ord, der både betyder indføring i de esoteriske mysterier og begyndelsen til en bevidsthedsudvidelse ved hjælp af metoder, der fører til en fuldstændig forandring af menneskets indre natur. Hun talte også om Adepter på ”venstrehåndsvejen”. Det viser, at der kan være andre, som måske har stor indsigt i bestemte områder som f.eks. magi, men som følger en forkert udviklingsvej. Ordet adept blev derfor i begyndelsen brugt i en anden betydning end i den senere esoteriske litteratur. I nutiden betyder adept noget andet og mere end et menneske, der har stor indsigt i åndsvidenskab, eller som er i stand til at manipulere med metafysiske kræfter.
Adharma
(Sanskrit). Adharma er betegnelsen for et liv fyldt med laster og begær. Adharma er det modsatte af Dharma (pligt, opgave, dyd) – altså ”ikke-dharma”. Adharma betyder desuden både uvane og uretfærdighed. (Se også Dharma).
Adhi
(Sanskrit). Adhi betyder øverste, suveræn, altafgørende.
Adhi-Bhautika-Duhkha
(Sanskrit). Adhi-Bhautika-Duhkha er den anden af tre former for lidelser − ”det onde, der stammer fra ydre skabninger eller væsener”.
Adhikarin
(Sanskrit). Adhikarin er en Chela (elev), der har opnået det fulde discipelskab og er klar til 1. indvielse. (Se også Discipel).
Adhitthana
(Sanskrit). Adhitthana betyder viljestyrke.
Adhæsion
(Latin). Adhæsion betyder ”hænger ved” og ”holde fast i” i betydningen sammenhængskraft mellem legemer, der berører hinanden. Adhæsion skyldes tiltrækning af molekyler i legemernes overflader. (Se også Kohæsion).
Adi
(Sanskrit). Adi betyder ”den første” eller ”det højeste” (bevidsthedstrin). Adi-planet er det højeste plan i solsystemet og ligger ligesom det næsthøjeste, Anupadaka-planet, endnu langt uden for menneskets forståelse. Man kender kun navnene og ved, at de betegner selve den guddommelige virksomheds sfære – Logos’ eget indflydelsesområde. Adi kaldes også Universets grundvold, støtte og livskilde.
Adi-Buddha
(Sanskrit). Den første og højeste Buddha – det evige lys. (Se også Vaj-radhara).
Adi-Varsha
(Sanskrit). Adi-Varsha betyder ”det første land”. Det er det oprindelige kontinent, hvor menneskehedens første rodracer levede. Det kaldes også Stjernelandet, og det lå i området ved Nordpolen.
Aditi
(Sanskrit). Aditi er ”modergudinden” i Vedaerne. Aditi er urnaturen eller grundstoffet (Mulaprakriti). Aditis fysiske symbol er det uendelige, grænseløse rum.
Aditya
(Sanskrit). Aditya er ”Aditis søn”. Det er et navn for Solen og for planeterne, for de syv Adityaer er identisk med de syv planeter eller rettere deres ”guder”, bevidstheder eller liv.
Adonai
(Hebraisk). Adonai betyder ”Herre”. Når en rettroende hebræer under læsningen af de hellige skrifter kom til navnet JHVH, erstattede man det med ordet Adonai, for ”Guds navn måtte ikke udtales”. ”Du skal ikke tage Herren din Guds navn forfængeligt”. (Se Tetragrammaton).
Adwaita
(Sanskrit). Adwaita er en filosofi, hvor dualitet ikke eksisterer. Der findes udelukkende ét altomfattende bevidsthedsstadie. Adwaita er desuden en Vedanta-sekt, som er den ikke-dualistiske (Adwaita) skole inden for den vedantinske filosofi. Den er grundlagt af Sankaracharya. De to andre vedantiske skoler er Dwaita- og Vishishthadwaita-skolen.
Adyar
I 1882 købte Det Teosofiske Samfund en gammel engelsk bungalow – Huddlestones Garden – i Adyar. Det blev Det Teosofiske Samfunds internationale hovedkvarter og har siden været det. Adyar ligger i Madras-provinsen i Indien. Det Teosofiske Samfund kaldes nogle gange ”Adyar-samfundet”, hvorimod Det Teosofiske Samfund i Californien – som brød ud af det oprindelige samfund, der blev stiftet af H.P. Blavatsky – kaldes ”Point-Loma samfundet”.
Adytum
(Græsk). Adytum er det allerhelligste i templerne. Det måtte kun betrædes af de indviede.
Aflad
Aflad var oprindeligt en eftergivelse af synd. Idéen om betaling af den gæld, som synderen skylder Gud, bygger på tanken om, at Jesus, Maria og helgenerne samlede en ”skat af dyder”. Den katolske kirkes salg af aflad, var den væsentligste årsag til Martin Luthers reformation.
Agathodæmon
(Græsk). Agathodæmon er en gnostisk betegnelse for den gode, hjælpende ånd eller genius – i modsætning til den onde og djævelske ånd, Kakodæmon. ”Kobberslangen” i Bibelen var en Agathodæmon, mens giftslangerne var et aspekt af Kakodæmon. Ofiterne kaldte Logos og den guddommelige visdom for Agathodæmon, og i mysterierne blev den symboliseret med en slange på en stang.
Agathon
(Græsk). Agathon er ”den gode”. Det var Platons betegnelse for den højeste Gud, der svarer til Alaya eller den universelle sjæl.
Agneyastra
(Sanskrit). Agneyastra er et flammende kastevåben, som guderne benytter i Puranaerne og Mahabarata. Det er magiske våben, der iflg. åndsvidenskaben blev brugt af den 4. rodrace – atlantiderne.
Agni
(Sanskrit). Agni betyder ”ild”. Agni er ildguden eller ildens herre. Oprindeligt (i Vedaerne) er Agni den ene person i hinduernes ældste Trimurti, der bestod af Agni, Vayu og Surya. Men samtidig var Agni syntesen af alle tre, for han er ildens trefoldige aspekt. Han manifesterede sig på himlen som Solen (Surya), i atmosfæren eller luften (Vayu) som lynet og på Jorden som almindelig ild. I nutiden betegner Agni desuden en højtstående åndelig skabning, der styrer ildens manifestationer på alle eksistensplaner og praktiserer sin magt gennem ildelementaler (salamanderne). Agni er den ene af ”guderne” for de fem manifesterede elementer. De fire andre er Indra, Pavana, Varuna og Kshiti.
Agni-yoga
Agni-yoga er ”yoga for den åndelige vilje”. Agni-yoga kaldes også ”ildens yoga”, for der er tale om tankesindets ild. Agni-yoga er fremtidens yogasystem, der først bliver relevant, når mennesket har opbygget en stabil sjælskontakt.
Agnisar Kriya
(Sanskrit). Agnisar Kriya er en yogisk renselsesteknik (Shatkarmas) til tarmrensning.
Agnishwattaer
(Sanskrit). Agnishwattaer er en gruppe af Pitrier, som er skaberne af den første æteriske menneskerace, de solare stamfædre, ”Solpitrier” – til forskel fra Barhishaderne, ”Månepitrierne”. (Se også Månepitrier).
Aham
(Sanskrit). Aham betyder ”jeg”, og er grundlaget for Ahamkara, dvs. oplevelsen af at være adskilt fra helheden eller følelsen af ”individualitet” eller personlighed.
Ahamkara
(Sanskrit). Ahamkara er et individualitetsprincip. Ahamkara er selvbevidsthed eller selvidentificering. Ahamkara er derfor personligheden, som på grund af uvidenhed opleves som adskilt fra den universelle enhed. Ahamkara er derfor egoisme.
Ahimsa
(Sanskrit). Ahimsa betyder ”ikke-vold” eller ”ikke-skade” i tanke, ord og handling. Ahimsa er en af de fem yamas i Ashtanga-yoga.
Ahriman
(Persisk). Ahriman (Angro Manyu) er ”den onde ånd” i den persiske religion. Ahriman repræsenterer de modstandskræfter, som mennesket skal overvinde på udviklingsvejen. Ahriman er derfor identisk med åndsvidenskabens elementalessens, som menneskets legemer består af. Elementalessensen udvikler sig i retning af tiltagende stoflig tæthed (involution), hvorimod mennesket udvikler sig i retning af tiltagende åndelighed (evolution). I spændingsfeltet mellem de duale energier udvikles mennesket. Ahriman er derfor en forudsætning for menneskets udvikling. I Rudolf Steiners antroposofi og hos Rosenkreuzerne har udtrykket Ahriman stor betydning som betegnelse for modstandskræfterne, som mennesket må overvinde for at få adgang til højere bevidstheds- og eksistensplaner. I Martinus’ åndsvidenskab er Ahriman identisk med ”de mørke genløsere”. I symbolsproget er Ahriman den ene af røverne på Golgatha. Det var den røver, der valgte at følge folkemængden for at spotte Jesus. Se også Ahura Mazda).
Ahura Mazda
(Persisk). Ahura Mazda er et navn for Ormudz – det universelle guddommelige lys i den persiske religion. Ahura Mazda er den personificerede guddom, og hans symbol er Solen. Modsætningen er Ahriman – mørkets gud. (Se også Ahriman).
Ain-Soph
(Hebraisk). Ain-Soph eller Ain-Suph eller En-Soph er betegnelsen for det grænseløse og uendelige. Det er det absolutte guddommelige princip, som er upersonligt, og det kan ikke erkendes. Ain-Soph svarer til Parabrahman.
Ajapa Japa
(Sanskrit). Ajapa Japa betyder ”meditationen, der sker af sig selv”. Meditationen indebærer en spontan gentagelse af mantraet Soham.
Ajna chakra
(Sanskrit). Ajna er yoga-lærens betegnelse for det 6. chakra (den 96-bladede lotus). Centret befinder sig mellem øjenbrynene midt i hovedet. Ajna er center for bevidsthedens Tattva. Ajna centret er det højeste af personlighedens centre og består egentlig af en dobbeltbladet ”lotus” på hver 48 ”blade”. Lotusbladene er symbolske udtryk for kræfter, der kommer til udtryk gennem de syv hovedcentre eller chakraer. Ajna-chakraet er lokaliseret ca. fem centimeter foran øjenbrynene. Centrets kilde befinder sig i området ved hypofysen. Pandecentret er centret for menneskets bevidsthed – ”den indre iagttager”. Direkte oversat betyder Ajna ”kommando”. Det hentyder til pandecentrets funktion som stedet, hvor personlighedens vilje ultimativt forenes med den højere åndelige vilje via hovedcentret og omsættes til aktiv handling. Pandecentret er også ”visionens øje”. Det er centret, hvor de højere abstrakte idéer tager konkret form i bevidstheden og projiceres ud i livet som tjenestearbejde.
Ajnana
(Sanskrit). Ajnana er uvidenhed eller rettere ikke-visdom. Ajnana er derfor det modsatte af kundskab, Jnana (udtales ”gnjana”). En Ajizani betyder en ”profan”.
Akacie
(Græsk). Akacie symboliserer ”håb” og ”uskyldighed”. Det er en plante, der anvendes i frimureriet som symbol på indvielse, udødelighed og renhed. Akacietræet stammer fra legenden om Osiris og Isis, og her voksede det i Byblos – nutidens Libanon. I legenden omtales akacietræet som et sykomoretræ. Jøderne lånte senere symbolet hos de gamle egyptere, og kaldte det et ”Shittah-træ”, der var symbol på udødelighed. Sykomoretræet forvandledes til en søjle, som egypterne kaldte en Djed-søjle, der var symbol på Osiris’ rygsøjle. Akaciegrenen er derfor symbol på menneskets åndelige vækst. Som søjle repræsenterede akaciegrenen rygsøjlen, og den blev kaldt ”tornegrenen”. I Rabbinerskrifterne kan man læse at: ”… tornebusken var det første træ, der blev skabt i Paradis …” Og tornebusken er identisk med ”livets træ” eller ”kundskabens træ” i Paradis. Den egyptiske Djed-søjle, som både repræsenterer Osiris’ rygsøjle og menneskets rygsøjle, kaldes ”det tornede træ” eller ”tornegrenen” på grund af ryghvirvlernes tappe. Åndsvidenskaben oplyser, at mennesket langs rygsøjlen har syv psykiske centre eller chakraer, der beskrives som lysende eller ”brændende” energihvirvler, og det siges, at i udviklingens løb, stiger energien op gennem rygsøjlen. I Isis-kulterne hos romerne kaldte man disse centre langs den ”tornede” rygsøjle for ”roser”. Og i senere kristne kulter − som f.eks. Rosenkreuzerne, hvis navn betyder ”roserne på korset” eller ”de korsfæstede roser” – vises de som flammende røde roser, der stikker frem fra den tornede gren.
Akanishta
(Sanskrit). Akanishta betyder bogstaveligt ”det, som ikke er under” eller ”ikke højere”. Akanishta er betegnelsen for den højeste Buddha-tilstand. Der findes seks steder med samme navn. De strækker sig fra det 8. niveau, der er gudernes Paradis op til det absolutte Akanishta, som er ufatteligt. Akanishta er bl.a. den højeste himmel i formens verden. Akanishta er desuden Vajradharas ”højeste rige”, dvs. Dharmakaya Buddhas oplyste sfære. Akanishta bruges ofte som et synonym for Dharmadhatu. (Se også Dharmadhatu og Vajradhara).
Akantus
(Latin). Akantus stammer fra ”acanthi”, som er den latinske form af det græske ord ”acanthos”, ”akanthos” eller ”acantho”, der betyder ”vanskelig”. Akantus er en plante, der er kendt langt tilbage i historien. Den vokser sig stor og frodig under de rigtige vækstvilkår, og bladene springer ud ved at udfolde sig i stil med bregner. På sandjord ligner den en bonsai, og hvis vækstbetingelserne er ideelle, bliver den meterhøj. Akantusblade blev brugt på kapitæler på den Korintiske søjle, der symboliserer skønheden. (Se også Korintisk søjle).
Akarna Dhanurasana
(Sanskrit). Akarna Dhanurasana er en yogaøvelse, der smidiggør hofter, ben, arme, skuldre og ryg.
Akasha
(Sanskrit). Akasha betyder ”æter” eller ”primærrum” (det femte element). Akasha er det immaterielle stof, der udgør både det lufttomme rum i Universet og tomrummet mellem atomerne. Akasha er derfor den æteriske ursubstans – det første manifesterede element i solsystemet. Akasha er det oprindelige stof, der ligger til grund for alle former. Men i den senere åndsvidenskabelige litteratur anvendes udtrykket udelukkende om stoffet på det øverste mentalplan, som er center for ”naturens hukommelse” – den såkaldte Akasha-kronik. Her er alt, hvad der er sket i alle tider i planetens historie ”filmet,” og derfor kan det ”aflæses” ved hjælp af højt udviklet clairvoyance. (Se også Akasha-kronik).
Akasha-kronik
(Sanskrit). Akasha-kronikken kaldes ofte for naturens hukommelse. Der er tre niveauer i hukommelsen: 1) Det midlertidige niveau, der befinder sig i den æteriske (elektromagnetiske) substans i nærheden af Jorden. Niveauet vil efterhånden forsvinde. 2) En mere nøjagtig form, der befinder sig på det højere mentalplan (kausalplanet). 3) På det Buddhiske plan findes det højeste niveau af hukommelsesbanken. Den indeholder den fuldstændige hukommelse af det planetariske liv og evolution. Akasha-kronikken kan derfor defineres som Jordens DNA. (Se også Akasha).
Akhenaton
(Egyptologi). Amenhotep IV (1364-1347 f.Kr.), som senere ændrede navn til Akhenaton, er en af historiens mest fascinerende personligheder. Hans regeringsperiode på kun 17 år (1364-1347 f.Kr.) lå i slutningen af det 18. dynasti – en periode, der er kendt for smuk, idealistisk kunst. Mange faraoner regerede i flere årtier, uden at deres navne har sat så tydelige spor i historien, som Akhenatons. I nutiden kaldes han ”den første monoteist”, for man tror fejlagtigt, at egypterne før Akhenaton dyrkede mange guder (polyteisme). Egypterne har imidlertid altid troet på Den Ene Gud, men Den Ene manifesterede sig via utallige aspekter. Bag skabelsens ydre mangfoldighed er der derfor indre enhed. Der er én Gud eller én bevidsthed. Det er dog helt korrekt, at Akhenaton forsøgte at gennemføre en tiltrængt religiøs revolution. Revolutionen var et opgør med det etablerede trossystem, og derfor blev Akhenaton betragtet som en forræder – en kætter. Nutiden har derfor også givet ham tilnavnet ”kætterkongen”. Han indførte et gudesymbol, Aton, som ikke blev personificeret ved hjælp af statuer ligesom de øvrige egyptiske guder. Selve solskiven på himlen var symbol på Den Ene Gud. Aton vises dog på relieffer som en rund solskive, og det livgivende lys strømmer ud fra solskiven som lange arme, der ender i kærtegnende hænder. Livet rækkes til alt levende på Jorden. Akhenaton regerede i 17 år, men han nåede at fejre sit 30 års regeringsjubilæum, fordi han som – ene af alle faraoner – regnede sin regeringsperiode fra sin fødsel. Måske døde han af sygdom. Sandsynligvis blev han myrdet. Man ved det ikke. Men få år efter hans død sad feltherren Horemheb på tronen som Amon-troens fuldstændige genopretter. (Se også Aton).
Akkader
Iflg. åndsvidenskaben levede menneskehedens 4. rodrace på Atlantis. 4. rodrace havde syv underracer, og den 6. underrace kaldes Akkader. Akkadernes underrace opstod efter den store naturkatastrofe for ca. 800.000 år siden. Den havde sin opvækst i landet øst for Atlantis omkring midten af en stor halvø. Halvøens sydvestlige del strakte sig ud mod det gamle kontinent. Stedet kan lokaliseres til omkring 42° nordlig bredde og 10° østlig længde. De begrænsede sig imidlertid ikke til deres fødested, men spredte sig hurtigt til det formindskede atlantiske kontinent. De udkæmpede mange slag med semitterne både til lands og til søs, og der blev brugt meget store flåder på begge sider. Akkaderne havde sin storhedstid efter den atlantiske katastrofe ca. 200.000 år f.Kr., hvor racen kæmpede og til sidst udkonkurrerede den 5. atlantiske underrace – semitterne – for til sidst (for omkring 100.000 år siden) besejrede de semitterne helt. Fra den tid blev der etableret et akkadisk dynasti i den gamle semitiske hovedstad. Det regerede landet klogt i adskillige hundrede år. Akkaderne var et toneangivende handelsfolk, en søfarende og koloniserende nation, som etablerede mange centre, der havde forbindelse til fjerne lande. (Se også Atlantis, Rodrace, Mongoler, Rmoahal, Semitter, Tlavatli, Tolteker og Turaner).
Al Quran
Se Koranen.
Alaya
(Sanskrit). Alaya eller Anima Mundi er livets subjektive side – den usynlige bevidsthed i alle naturens former. Alaya og Anima Mundi er den sansende faktor i selve substansen, og betegner derfor den bevidsthed, kvalitet eller reaktionsevne, som enhver form er i besiddelse af. Alaya er derfor ”Verdenssjælen”, den universelle sjæl eller Buddhi betragtet som et kosmisk princip. Alaya svarer til Atma og Atma-Buddhi hos mennesket. I nogen sammenhænge er Alaya identisk med Mulaprakriti, som er roden til alt skabt. Det er den guddommelige essens, der gennemtrænger og beliver alt fra det mindste atom til mennesker, planeter, solsystemer, galakser osv.
Aleuromanti
(Græsk). Aleuro er fint mel. Aleuromanti er spådom ved hjælp af kornkerner.
Alexander den Store
(Egyptologi). Alexander den Store (332-323 f.Kr.). I efteråret 332 f.Kr. nåede grækeren Alexander den Store til Egypten. På dette tidspunkt smuldrede det Persiske rige, som overgav provins efter provins til de makedoniske hærførere. I fem måneder besatte Alexander den Store Egypten så langt sydpå som til 1. katarakt ved Aswan, og han påtvang Egypten et styre, som i det store hele bevarede græsk militær- og økonomisk kontrol. To begivenheder var markante under invasionen. Den ene var grundlæggelsen af Alexandria, som blev Egyptens nye hovedstad. Den anden var i form af en legende, der fortæller, at den store gud Amon anerkendte Alexander som sin søn og lovede ham, at han skulle herske over hele verden – et ritual der var almindelig kendt i forbindelse med anerkendelse af egyptiske faraoner. Kort efter blev Alexander kronet som Egyptens konge i Ptah-templet i Memphis. I foråret 331 rejste han mod øst, og han vendte aldrig tilbage til Egypten igen.
Alexandria
(Egyptologi). Alexandria blev grundlagt 332 f.Kr. af Alexander den Store, og Egypten blev styret fra Alexandria fra Ptolemæ I’s tid. Byen voksede i den græsk-romanske periode, og under Ptolemæ II og III blev byens befolkning rigere og mere magtfulde. Alexandria forfaldt efter arabernes erobring af byen. I nutiden er Alexandria Egyptens næststørste by. (Se også Alexander den Store).
Alfabølger
Alfabølger er bioelektromagnetiske bølger fra hjernen. De ligger i området 7-14 Hz, (dvs. vågen men afslappet tilstand), og de er forbundet med bestemte fysiologiske og psykologiske tilstande, der f.eks. er brugt i ESP-forskningen.
Alfer
Se naturånder.
Alice A. Bailey
Alice Bailey (1880-1949) var en af det 20. århundredes helt store åndsvidenskabelige pionerer. Hendes forfatterskab er blandt de mest avancerede og omfattende inden for åndsvidenskabelig forskning. Hun skrev 24 bøger, heraf 20 i samarbejde med den tibetanske mester Djwhal Khul, som ofte kaldes D.K. eller Tibetaneren. Samarbejde var muligt pga. af Alice A. Baileys højtudviklede psykiske evner. Hun var i stand til at overføre indtryk, ved hjælp af bl.a. mental telepati, og på den måde modtog hun den undervisning som – efter Hierarkiet planer – skal gå forud for og forberede menneskeheden til Vandbærerens tidsalder. (Se også Djwhal Khul).
Alinga
(Sanskrit) Alinga er Sivas absolutte form, som befinder sig hinsides alle synlige former. Alinga er det, der ikke her nogen synlig form, og som er grundlag for senere manifestationer af enhver synlig form (Linga). Alinga betyder derfor ”det, der er uden årsag”.
Alkymi
(Arabisk) Alkymi er ”naturens kemi”. Den beskæftiger sig med naturens finere kræfter, som eksoterisk set er en søgen efter midler til at forvandle uædle metaller til guld ved hjælp af f.eks. ”de vises sten” – lapis philosophorum (kabbalistisk alkymi). Forvandlingen er mulig, men det er en søgen, der kun er det rent fysiske eller materielle aspekt af alkymi. Esoterisk set arbejder alkymien på at forvandle den lavere firfoldighed i mennesket til den højere åndelige triade, sådan at de bliver ét, når de åndelige, alkymistiske processer er fuldført. (Her er der tale om åndelig eller esoterisk alkymi.) Middelalderens Rosenkreuzere var alkymister, der ledte efter ”den skjulte ånd” i alt uorganisk stof, og som af frygt for forfølgelser skjulte deres esoteriske filosofi bag et slør af symbolik.
Alkymist
Se Alkymi.
Allah
(Arabisk) Den muslimske betegnelse for Gud.
Allegori
En allegori er tale eller skrift, som ikke skal fortolkes bogstaveligt men symbolsk.
Alta Major centret
Alta Major centret findes i menneskets baghoved i bunden af kraniet, hvor rygmarven begynder. Alta Major centret forbinder energierne i det fysiske legeme og i mentallegemet.
Alter
(Egyptologi). Fra de tidligste tider i Egyptens historie har man anvendt altre i gravene (Mastabaerne), og iflg. den traditionelle egyptologiske opfattelse blev de brugt af de efterladte, som bragte mad- og drikofre til den afdøde. Årsagen var, at gravens ejer selv havde fået fremstillet relieffer og inskriptioner, som beskriver de livretter, der blev værdsat i det fysiske liv. Iflg. åndsvidenskaben er det ikke den fysiske føde, der var i fokus, men den energimæssige side af det daglige måltid, som for de gamle egyptere ikke bare repræsenterede gudernes gaver. Guderne var i alt, og derfor indtog man guderne selv, når man spiste og drak. Fødens energi var gudernes energi, og de efterladte fortsatte med det daglige ritual i graven sammen med den afdøde, som kunne være til stede i et af sine energilegemer (Ka’en eller astrallegemet). Altre er desuden fundet i templerne, ofte i form af en massiv granitblok, der stod i den åbne tempelgård – eksempelvis Heliopolis’ firkantede alter eller trinalteret i Amarna. Nogle gange var mindre altre anbragt i forkammeret til det allerhelligste. Der fandtes også altre, der bestod af et cylinderformet fundament med en stenplade på toppen – eller en stengral til afbrænding af røgelse. Den føde, der blev ofret til guderne, udgjorde præsternes og neofytternes måltider. Ildaltre, hvor man bragte brændofre, blev først anvendt sent i Egyptens historie. Det samme gælder dyreofringer, som er tegn på en degenererende kultur. Det er en indlysende misforståelse, at et levende væsen kan købe sig goodwill hos Gud ved at myrde et andet levende væsen skabt af den samme Gud. Det er ”dyret” eller det dyriske i menneskets natur, der skal ofres – ikke et fysisk dyr.
Amarna
(Egyptologi). Tell el-Amarna eller rettere Et-Till el-Amarna var en beduinlejr på Østbredden i Mellem-Egypten. Stedet har fået sit navn efter Beni Amran, som slog lejr her for to århundreder siden. I nutiden vækker navnet Amarna minder om den imponerende hovedstad – Akhet-Aton (Solens horisont – eller Soltemplet), som blev grundlagt omkring 1370 f.Kr. og dedikeret til solguden Aton af farao Akhenaton. Byen døde med faraoen, templerne blev ødelagt og husene smuldrede. Resterne af tre paladser, mange templer, rigmandsvillaer, en arbejderbydel og et kunstnerværksted er blevet fundet under sandet. I den pragtfulde hovedstad levede Akhenaton, den smukke Nefertete, deres fem døtre og Tutankhaton, som senere skiftede navn til Tutankhamon.
Amasis
(Egyptologi). Amasis (ca. 569-525 f.Kr.) var konge i 26. dynasti. Han kom på tronen efter et libysk oprør mod Apries og hans pengegriske grækere. Da Amasis blev konge, var han mere pro-græsk end forgængerne. Historiske tekster og demotiske kilder giver et billede af en tronraner med en mystisk personlighed. Han elskede stærke drikke – en svaghed, der nævnes i mange beretninger. Eksempelvis svigtede han vigtige statsanliggende for at deltage i en drikkekonkurrence. Et andet eksempel beskriver, hvordan den etiopiske konge udfordrede sin egyptiske kollega til at drikke havet. Han kunne imidlertid ikke forhindre udvidelsen af det overvældende persiske rige. Seks måneder efter hans død erobrede Cambyses Egypten.
Amen
(Hebraisk, egyptisk.) Amen oversættes sædvanligvis med ordene ”måtte det ske”, men esoterisk betyder amen ”den skjulte”. Egypterne benyttede mantraet til påkaldelse af den store mysteriegud Amon, hvorfra amen stammer. Amon staves ”A-m-n” med hieroglyffer. Esoterisk set repræsenterede Amon den guddommelige vilje og hensigt (Ra) omsat til handling – ”ske Din vilje”.
Amenemhet
(Egyptologi). Amenemhet var navnet på fire konger i 12. dynasti (Mellemste Rige).
Amenemhet I
(Egyptologi). Amenemhet I (1991-1962 f.Kr.) var vizir under den sidste Mentuhotep i 11. dynasti. Han besteg tronen efter mange år uden ledelse af landet. Egypten genopstod – ikke uden vanskeligheder – efter en lang periode med uro, og Amenemhet I måtte bruge 30 hårde år til at reorganisere dobbeltriget og genoprette kongemagtens autoritet. Hans forgænger regerede landet fra Theben (Luxor), men han flyttede hovedstaden til Lisht ved grænsen mellem Øvre- og Nedre-Egypten. Men selv tilbragte han ikke meget tid her, for han måtte først rejse rundt i Egypten for at undertrykke lokale oprørslommer. Han fordrev nomadestammerne, som havde udnyttet fordelen ved landets interne uro og havde slået sig ned i det østlige delta, som Amenemhet I herefter forstærkede. Det lykkedes ham at give landet en solid administration. I 1971 f.Kr., da faraoen var blevet gammel og træt, udnævnte han sin søn Sesostris I til medregent, og herefter forlod han ikke paladset, men overlod kampene med Syrien, Nubien og Libyen til sin søn. Under en af disse ekspeditioner døde Sesostris’ far – muligvis som et resultat af en sammensværgelse – og familien var tæt på at miste tronen. Amenemhet I skrev et smukt og tankevækkende digt, der bl.a. opfordrer til næstekærlighed – ca. 2.000 år f.Kr.: "Kæmp for livsglæden, som de fattige kæmper for deres brød. Og husk, at kærlighed er såsæd – og frugten af glæde. Elsk dig selv – så du kan elske de andre. Vær ikke bange for at blive gammel, for på enhver ny horisont finder du ny visdom. Vær ikke bange for døden, for du vil altid huske den anden flodbred."
Amenemhet II
(Egyptologi). Amenemhet II (1929-1895 f.Kr.) var Amenemhet I’s sønnesøn. Dynastiet var solidt grundfæstet, da han kom til magten. Begivenhederne i hans regeringstid er uklare. Skatte fra andre lande, som er fundet i Tod-templet, er bevis på kongens forbindelse til Syrien.
Amenemhet III
(Egyptologi). Amenemhet III (1842-1797 f.Kr.), som efterfulgte Sesostris III herskede over et velhavende og velorganiseret land. Han dedikerede sig til udførelsen af imponerende arbejder, som er grundlaget for hans senere berømmelse. Han udviklede Faiyum, og her byggede han en pyramide, som græske og romerske forfattere – der beundrede ham meget – kaldte ”labyrinten”. Amenemhet III blev guddommeliggjort, og 2.000 år efter sin død blev han stadig tilbedt i området. Et usædvanligt tilfælde gjorde ham berømt efter døden. Hans navn ”Mares” (fra hans fornavn ”Nemaare”), et navn han senere blev kendt under, blev udtalt ligesom navnet på søen ”Karun” i Faiyum – ”de to byers sø Miwer”. De to navne blev blandet sammen til Moeris-søen, og man troede faktisk, at Amenemhet III udgravede søen og opkaldte den efter sig selv.
Amenemhet IV
(Egyptologi). Amenemhet IV (1798-1790 f.Kr.). En storslået periode lakkede mod enden under denne faraos korte regeringstid, selv om det ikke har været muligt at finde en bestemt svaghed ved det hæderkronede dynasti. Det smuldrede i løbet af få år, og bevægede sig ind i en mørk periode, hvor forskellige konger kortvarigt forsøgte at vinde prestige ved at tage navnet Amenemhet, men uden held.
Amenhotep
(Egyptologi). Amenhotep er navnet på fire berømte faraoner i 18. dynasti (Ny Rige).
Amenhotep I
(Egyptologi). Amenhotep I (1527-1506 f.Kr.) var søn af Amoses og Tutmosis I. Han blev begravet i Dira Abu’n-Naga i den ældste kongegrav i Theben (Luxor), og blev betragtet som en af de fire skytsånder for den thebanske nekropol. Det samme gjaldt hans moder Ahmes-Nefertari.
Amenhotep II
(Egyptologi). Amenhotep II (1438-1412 f.Kr.) var søn af Tutmosis III og far til Tutmosis IV. Amenhotep II forsøgte at genvinde de asiatiske besiddelser, der var erobret af hans far, ved nådesløst at knuse alle oprør. Han demonstrerede en stolthed over at være Egyptens leder, som overgik alle andre faraoner, for i imponerende inskriptioner pralede han af sin usædvanlige styrke. Han oplyste, at han var en fantastisk kæmper, den stærkeste til at skyde med bue, en kraftfuld roer i sin båd – osv. Den ”atletiske” konge betragtede krig som en sport, og i et enkelt tilfælde ledte han personligt et overraskelsesangreb, hvor han ene mand en hel nat holdt vagt over nogle fanger. Da Loret opdagede Amenhotep II’s grav i Kongernes Dal (1889), fandt han udover kongeligt gravudstyr selve den kongelige mumie samt mumier af adskillige konger, der havde ligget skjult på dette sted siden præstekongernes tid.
Amenhotep III
(Egyptologi). Amenhotep III (1402-1364 f.Kr.) var søn af Tutmosis IV. Amenhotep III har sat et markant præg på Egypten ved at bygge det smukke Luxor-tempel med den imponerende søjlekolonnade. Arkitekten bag templet var den berømte Amenhotep søn af Habu. Amenhotep III stod bag fremstillingen af et overvældende antal Sakhmet-statuer (løvegudinden). Han byggede desuden det gigantiske gravtempel Kom el-Haitan på Vestbredden ved Luxor. I dag er kun de berømte Memnon-statuer tilbage. Tiye var hans elskede førstehustru og dronning. I hans regeringstid var det egyptiske imperium på sit højeste, og han havde allerede vist interesse for solguden Aton, en religiøs idé som under hans søn Akhenaton skulle føre til en regulær religiøs revolution.
Amenhotep IV
(Egyptologi). Amenhotep IV (1364-1347 f.Kr.) var søn af Amenhotep III og dronning Tiye. Han forsøgte at revolutionere den egyptiske religion ved at gøre solguden Aton til den primære guddom, og dermed kastede han sig ud i et åbent opgør med det magtfulde Amon-præsteskab. Han ændrede på et tidspunkt sit navn fra Amenhotep til Akhenaton. (Se også Akhenaton.)
Amenti
(Egyptologi). De gamle egypteres Amenti var et område i efterlivet, hvor mennesket blev renset og forædlet. Derfor er det almindeligt at tro, at Amenti er identisk med Hades eller skærsilden, som den afdøde ankommer til umiddelbart efter døden, men der er i virkeligheden tale om et højere bevidsthedsplan, hvor sjælen forvandles til ren ånd i evigheden. En papyrus (i Ødipus Egyptiacus) viser et billede af et æg, der svæver over mumien. Det er et symbol på håbet om en ny fødsel på Jorden efter renselsesprocessen i Amenti. I åndsvidenskaben er ægget symbol på Devachan – salighedens region – eller mentalplanet. Et andet symbol for det samme er den vingede skarabæ. Den ”vingede solskive” er også et symbol, der er beslægtet med ægget, og begge har samme betydning som skarabæen – Khepera eller Khopiru, et ord, der stammer fra ”khopru”, der betyder ”at blive” og ”at blive genfødt”, og der hentydes naturligvis til både menneskets reinkarnation og til dets åndelige genfødsel. I Dommens Hal i Amenti anklages sjælen efter døden, og stilles overfor de 42 ”dommere”, der repræsenterer Osiris. Hvis egyptologerne vidste mere om de egyptiske guders esoteriske betydning, ville man vide, at ”dommerne” svarer til Lipikaerne. Hinduernes Chitragupta, der oplæser beretningen om enhver sjæls liv fra sin bog, der kaldes Agrasandhani, og dommerne, der oplæser deres fra den afdødes hjerte, der er som en åben bog for Yamas, Minos’, Osiris’ eller karmas øje, er alle kopier eller varianter af åndsvidenskabens Lipikaer. Men Lipikaerne er ikke guddomme, der står i forbindelse med døden, men med det evige liv. Allegorien i Dødebogen, der handler om ”sjælens belønning”, svarer til åndsvidenskabens syv principper. De afdøde får tildelt et stykke jord på Aanroos mark, og her kan de høste det, de har sået ved deres handlinger i livet. De afdøde, der er optaget blandt guderne, høster det syv alen høje korn, som vokser på et område, der er delt i syv og fjorten dele. Kornet er den føde, der betinger deres liv og død i Amenti, som Aanroo-marken er en del af, for her tilintetgøres den afdøde eller bliver til ren ånd i evigheden som følge af de ”syv gange syv og halvfjerds liv”, som den afdøde har tilbragt – eller skal tilbringe – på Jorden. Idéen om kornet, der høstes som ”frugten af menneskets handlinger”, er indlysende. (Se også Aanroo, Chitragupta og Lipika).
Amitabha
(Kinesisk). Amitabha er en kinesisk fordrejning af sanskritbetegnelsen Amrita-Buddha, der er Gautama Buddhas ”himmelske” navn, idet Amitabha er den af Dhyani-Buddhaerne, der manifesterer sig gennem Gautama Buddha, når som helst han inkarnerer på Jorden.
Amitabha
(Kinesisk) En kinesisk fordrejning af sanskritbetegnelsen Amrita-buddha, Gautama Buddhas “himmelske” navn, idet Amitabha er den af dhyani-buddhaerne, der manifesterer sig gennem Gautama Buddha, når som helst han inkarnerer på Jorden.
Amon
(Egyptologi). Amon er en egyptisk gud. Vædderen er Amons dyr, og nøgleordet for Vædderens tegn i nutidens fuldmånemeditationer giver en nøgle til forståelse, for det lyder: ”Jeg træder frem, og fra tankens plan hersker jeg”. Når sjælen træder frem og viser sig i handling, behersker sjælen personligheden ved hjælp af tænkeevnen. Amon repræsenterer den sjælsinspirerede tænkning i mennesket. Amon staves ”A-m-n” i hieroglyfskriften. ”A-m-n” betyder ”at tilsløre” eller ”at skjule”. Menneskets sjæl er skjult, og det samme er de tanker, der er sjælens redskab i det fysiske menneske. Amon repræsenterer det skjulte, men han er ikke selve sjælen. Han er den sjælsinspirerede handling – eller den intelligente aktivitet. Det kristne mantra ”AMEN” stammer fra ”AUM” og ”AMON”. I nutiden bruger man hovedsageligt mantraet AMEN som en fysisk bekræftelse, eller måske nærmere som en religiøs formalisme uden åndelig betydning overhovedet. De esoteriske forskere oplyser, at i nutiden og fremtiden vil man i stigende grad bruge ”OM”, som er en kontrolleret tilbagetrækningslyd, der gradvis giver mennesket bevidst herredømme over formerne og mulighed for at betræde vejen tilbage til sjælen – eller Gud. OM-lyden bruges med den hensigt at ryste atomerne i det mentale, astrale og fysiske legeme løs, afkaste det uønskede stof og indbygge nyt og mere velegnet materiale i henhold til 2. stråles tiltrækningslov. Amon var også vindens og luftelementets gud. Luftelementet symboliserer tankesindet (mentalplanet), og vinden er bevægelser i tankestoffet – fra de fineste til de kraftigste. Vandelementet symboliserer følelserne (astrallegemet). Amon bærer en fjerkrone med to lange strudsefjer, fordi de fine fibre i strudsefjerene reagerer på den mindste bevægelse i luftelementet. Amons bevidsthed opfanger enhver bevægelse i det fineste stof på mentalplanet. Hans sceptre er hyrdestaven og plejlen. Hyrdestaven symboliserer kontrol over tænkeevnen. Tanken styrer følelsernes flok, på samme måde som hyrden styrer sin fåreflok. Plejlen er symbolet på kontrol over følelseslegemet. Følelserne sorterer det gode fra det dårlige, når mennesket vælger, hvad det kan lide, og hvad det ikke kan lide. På samme måde skiller plejlen kærnerne fra avnerne. Amon sidder ofte på en trone. Tronen er symbolet på kontrol over det fysiske legeme og det fysiske plan. Den er udhugget i granit, som er et af de hårdeste materialer i mineralriget. Amon sidder på stoffets trone og viser dermed kontrollen over det fysiske element. Tronen hviler imidlertid på vand, men her er vandelementet ikke et billede på astrallegemet, men på urhavet, som det fysiske plan, astralplanet og mentalplanet er skabt af. Amon bærer ofte skaberguden Khnums vædderhorn på hovedet. Legenden fortæller, at verdensægget (Universet) blev anbragt i Khnum – skaberguden, der repræsenterer kræfterne i det 3. aspekt af ”Den Ene”. Det 3. aspekt kaldes også ”aktiv intelligens”, og dengang menneskeheden blev skabt, blev Khnum til Amon eller ”den intelligente aktivitet”. Den aktive intelligens blev til den intelligente aktivitet. (Se også Amon-kronen og Amon-Min).
Amon-kronen
(Egyptologi). Amon-kronen eller fjerkronen ”Ibes” forbandt ”Deshret” (den røde krone for Nedre-Egypten) med Benu-fuglens to fjer, som symboliserede kraften fra Heliopolis’ guder. Amon var den skjulte eller usynlige gnist eller intelligens i Universet, men han var også vindens og luftelementets gud. (Se også Amon og Amon-Min).
Amon-Min
(Egyptologi). Guden Min er et aspekt af guden Amon. Amon repræsenterede Guds kraft i skabende manifestation, og undervisningen og indvielserne i Thebens (Luxors) templer koncentrerede sig naturligt om sakral-centrets bevidsthedsaspekter. Her arbejdede egypterne med de skabende kræfter, dvs. med avl i bred forstand – fra skabelse af Egypten som det perfekte rige til kønsliv og forplantning, og derfor var guden Min repræsenteret i alle templer i Theben. Al kunst og alle former for skabende virksomhed er reelt et resultat af sublimeringer af seksualenergi, mens ødelæggelsestrang og grusomhed skyldes manglende evne til at hæmme den primitive og afsporede seksualitet. Min er som sagt et aspekt af Amon, og Min blev også kaldt Amon-Min. Min betyder: ”Han, som åbner skyerne”, og symbolikken er nem at forstå, for regn betød frugtbarhed. Min afbildes sædvanligvis som en stående mand med erigeret penis. De færreste har imidlertid bemærket, at Mins penis ikke er placeret på sin naturlige plads på det fysiske legeme, men ud for navlen. Det indikerer følelseskontrol og anvendelse af seksualenergiens skabende kraft til højere formål. Min bærer Amons krone med to lange fjer på hovedet. Det fysiske legeme er mumificeret og fikseret. Det viser, at Mins skaberevner udelukkende udgår fra bevidstheden. Han anvender den skabende tanke. Mins ene arm er imidlertid frigjort fra mumieklædningen. Den er bøjet og løftet op over hovedet. Over den løftede arm svæver en plejl – symbolet på følelseskontrol. Den løftede arm indikerer, at Min ikke symboliserer det lavere begærliv, men at det befinder sig på et højere bevidsthedsniveau. Min symboliserer derfor det sublimerede følelsesliv. Hans hud var oprindelig malet sort, og farvelægningen indgik i et særligt tempelritual. Det var Min-ypperstepræstens opgave at skabe den særlige substans, som statuen rituelt blev malet med, for sort var frugtbarhedens farve i det gamle Egypten – sort som den frugtbare jord langs Nilens bredder. Teksterne fortæller, at Min var sort, men ”udstrålede den hvide sæd”. I skabelsesprocessen repræsenterede han forvandlingen af det sorte stof (materialisme). Den hvide sæd (sjælsimpulsen) påvirker det sorte stof, impulsen spirer og vokser, og den alkymistiske proces, der løfter bevidstheden fra uvidenhed til alvidenhed – fra formørkelse til oplysning – kan begynde. (Se også Amon og Amon-kronen).
Amonet
(Egyptologi). I Karnak-templet i forkammeret til det allerhelligste står en Amon-statue. Gudestatuen er udført med Tutankhamons ansigtstræk. Det er ikke usædvanligt at faraoner fremstillede Amon-statuer, med deres egne ansigtstræk, men Amons statue står sammen med en tilsvarende kvindelig version, og det er ualmindeligt. Tutankhamons navn er fjernet fra statuerne og erstattet med hans efterfølger Horemhebs navn, og det vidner om den magtkamp, der udspillede sig på Tutankhamons tid. Nogle egyptologer kalder Tutankhamon i kvindeskikkelse for Amonet, og mener, at der er tale om en feminin modpol til Amon, men Amonet skal sandsynligvis ikke opfattes som en erstatning for gudinden Mut, der udgør den feminine modpol til Amon i den thebanske triade. Det bekræftes af, at Amonet ikke forekommer hverken før eller senere i Egyptens historie. Meget tyder på, at der er tale om en reminiscens fra Aton-kulten. Der er muligvis tale om et overgangsfænomen. Man ønskede at forlade Aton-religionens ligeværdighedsprincip, hvor farao Akhenaton fremstillede sig selv som androgyn for at vise, at alle mennesker er sjæle, at den kønslige dualitet er fysisk, og at der bag dualiteten er et enhedsprincip. Amon-præsterne ønskede givetvis at vende tilbage til den traditionelle Amon-symbolik, og derfor skabte de Amonet. Den samme idé møder man i den græske mytologi i skikkelse af Hermes og Afrodite, som i en syntese smeltede sammen i hermafroditten – det androgyne princip.
AMORC
AMORC er en forkortelse for ”Ancient Mystical Order of Rosicrucian”, som er navnet på Rosenkreuzordenen. Ordenen er opstået i det gamle Egypten under farao Akhenaton. Medlemmerne indvies i de egyptiske mysterier via ritualer og mysteriespil i stil med frimureriets ritualer, og begge steder er der tavshedspligt om den viden, der opnås.
Amrita
(Sanskrit). Amrita er gudernes ambrosiske drik eller føde, som giver udødelighed. Amrita var en livseliksir, der blev kærnet ud af mælkehavet som en af de ”fjorten dyrebare ting” i den puraniske allegori. Amrita er et gammelt vendisk udtryk for den hellige soma-saft, der benyttes i tempelmysterierne. (Se også Pancha Makara).
Amrita-Buddha
(Sanskrit). Se Amitabha.
Amulet
(Egyptologi). Amuletter rummede magisk kraft i det gamle Egypten. I forbindelse med mumificeringen placerede Anubis-præsterne amuletter i mumiebandagen for at beskytte den afdødes fysisk-æteriske legeme. Amuletterne var figurer, der var udført i guld, bronze, sten, glas og fajance. Her er det ikke muligt at give en komplet liste over de mange figurer, deres symbolik og funktioner. Ofte var de forsynet med kraftord, mantraer og sætninger fra Dødebogen og fra bogen om balsameringsritualer. En samlet kollektion af de egyptiske amuletter ville fylde butiksvinduet i en mellemstor forretning, og de repræsenterede den egyptiske religion med guder, gudinder, hellige dyr og symboler. Egypterne havde kendskab til amuletternes metafysiske kræfter, og derfor smykkede de sig med symboler på disse kræfter – gudeansigter, Udjat (hjertet), Djed-søjlen (Osiris’ rygsøjle), Khepera (skarabæen) osv. Amuletter blev derfor ikke alene benyttet ved begravelser, men også i hverdagslivet.
Anagami
(Sanskrit og pali). I buddhismen en Anagami ”den, der ikke vender tilbage”. Det er en betegnelse for en delvis oplyst discipel. Når en Anagami i søvnen forlader sin fysiske krop, træder det ind i den gådefulde udvidede buddhiske bevidsthed. En Anagami har nået det tredje af oplysningens fire faser, og når den aktuelle inkarnation er afsluttet, skal en Anagami ikke længere genfødes i den fysiske verden, men er blevet en Arhat (4. indviet). (Se også Arhat og Pathiga).
Anahata chakra
(Sanskrit). Anahata er yoga-lærens betegnelse for det 4. chakra (den 12-bladede lotus). Anahata chakraets center befinder sig i rygsøjlen i hjerteområdet.
Analogi
(Græsk). Analogi stammer fra det græske ”analogia”, der betyder ”overensstemmelse” og ”lighed”. Analogi er loven om paralleller. Det er den lovmæssighed, der henvises til i det hermetiske aksiom med ordene: ”Som foroven, således også forneden, som i det store, således også i det små, som i det ydre, således også i det indre”. Analogiloven er udtryk for Gud i mennesket.
Ananda
(Sanskrit). Ananda betyder salighed, lykke, glæde og ekstase. Ananda var også navnet på Gautama Buddhas yndlingsdiscipel. Se også Sat-Chit-Ananda.
Ananda Marga
Ananda Marga er en praktisk filosofi til personlig udvikling, tjenestearbejde og forvandling af samfundet. Ananda Marga åndelige system er også blevet beskrevet som en syntese af vediske og tantriske filosofier.
Anandamaya-Kosha
(Sanskrit). Anandamaya-Kosha er ”lyksalighedslegemet”, som er det legeme, der benyttes på det buddhiske plan. I Upanishaderne kaldes det bl.a. også for ”sollegemet”. Anandamaya-Kosha er en afspejling af Atman, som er absolut lyksalighed. Anandamaya-Kosha er ikke et legeme på samme måde som de fire ydre Koshas (hylstre eller legemer). Anandamaya-Kosha er selve sjælen – et legeme af lys, der også kaldes Karana-Sharira og Karmashaya – dvs. indehaver af karma fra det aktuelle og alle tidligere liv. Anandamaya-Kosha er det princip, der udvikler sig gennem alle inkarnationer og videre indtil sjælens ultimative syntese med Paramatman. Anandamaya-Kosha er forbundet med Karana-Sharira eller Kausallegemet. Det henviser til en fase, hvor Atman (Selvet) oplever den evige lyksalighed – en perfekt tilstand af fred, sindsro, stabilitet og væren. Det er en tilstand, der kaldes Samadhi. Har man nået Anandamaya-Kosha stadiet, forstår man alle de tidligere Koshas (hylstre eller legemer), og erkender deres ufuldkommenhed. Man forstår hvor forgængelig og midlertidig verden er, og forståelsen medfører fokusering på virkelighed og energi. Alle verdslige problemer bliver ubetydelige, og der indtræder en tilstand af fred og fylde. (Skal ikke forveksles med Annamaya-Kosha). (Se også Annamaya-Kosha, Karana-Sharira og Paramatman).
Ananta
(Sanskrit) Ananta betyder grænseløs, uendelig, evig, og ordet refererer muligvis til et af Vishnus navne. Ananta er også slangen Aka Shesha, som Vishnu ligger på.
Anareta
Anareta er betegnelsen for påvirkningerne fra Saturn og Mars. I astrologien betragtes de som ”anaretiske”, dvs. at de skaber spændinger og kriser. Anareta betyder derfor livsødelæggende.
Anatman
(Sanskrit). Anatman eller Anatta på pali er en central lære i buddhismen. Iflg. denne lære, er der intet ”Selv” i form af en fast, integreret, autonom skabning med individuel eksistens. Det, som mennesket oplever som sin individualitet, er midlertidige kreationer af Skandhaer. Anatman opfattes fejlagtigt i betydningen ”ikke-eksistens”, men det er ikke, hvad buddhismen lærer. Det er mere korrekt at sige, at eksistens er, men at mennesket forstår det på en separatistisk og forfejlet måde. (Se også Samsara og Skandha).
Androgyn
(Græsk). Androgyn betyder ”tvekønnet” eller ”dobbeltkønnet”. I mytologiernes verden – navnlig den græske – er androgynitet et symbol på helhed og den oprindelige harmoni. Iflg. Platon er sjælen ikke opdelt i køn, men repræsenterer enhed. Ved fødslen spaltes sjælene i to køn, som derefter søger hinanden i en erotisk stræben efter genforening. Iflg. åndsvidenskaben var mennesket oprindeligt tvekønnet eller uden køn, men evolutionen er baseret på dualitet, og derfor spaltedes den fysiske menneskehed i to køn, for enheden findes før og efter dualismen. Men menneskeheden vil igen vende tilbage til den oprindelige androgyne tilstand. Åndsvidenskaben betragter derfor de to køn som midlertidig.
Angaraka
(Sanskrit). Angaraka betyder ”ildstjerne”, som er identisk med den røde planet Mars – eller Bhauma (søn af Bhumi), der er gud for krig. Han betragtes som søn af Prithvi eller Bhumi (Jordens gudinde). Det er ham, der ejer Vædderen og Skorpionen tegn, og det er ham, der er lærer af de esoteriske videnskaber (Ruchaka Mahapurusha Yoga).
Anicca
(Sanskrit) Anicca betyder "natur".
Anima Mundi
Anima Mundi, Verdenssjælen eller Alaya er livets subjektive side – den usynlige bevidsthed i alle naturens former. Anima Mundi er den sansende faktor i substansen og er derfor udtryk for den bevidsthed, kvalitet eller reaktionsevne, som enhver form er i besiddelse af. Derfor er Anima Mundi identisk med den universelle sjæl eller Buddhi betragtet som et kosmisk princip. Anima Mundi svarer til Atma og Atma-Buddhi i mennesket. I nogle sammenhænge er Anima Mundi identisk med Mulaprakriti, som er oprindelsen til alle ting. Det er den guddommelige essens, der gennemtrænger og beliver alt fra det mindste atom til mennesker, planeter, solsystemer, galakser, galaksehobe og det, der er endnu større.
Animisme
(Latin). Er sammensat af ”anima” (sjæl) og ”isme”. Animisme er troen på, at alt har en sjæl. Oprindelsen til alle fænomener er derfor sjælen og ikke ydre årsager. I modsætning til spiritismen, påstår animismen, at åndelige kræfter uden for mennesket også skal tages i betragtning i forbindelse med esoteriske fænomener. Animisme er desuden betegnelsen for dyrkelse af forfædrenes ånder.
Anjali Mudra
(Sanskrit). Anjali Mudra stammer fra ”Anjali”, der betyder ”gestus”, ”ærbødighed”, ”velsignelse” og ”hilsen”. Ordet er afledt af ”anj”, der betyder ”at ære” eller ”at fejre”. ”Mudra” betyder ”tegn” eller ”segl”. Anjali Mudra er ligesom Pranamasana en håndbevægelse, der praktiseres overalt i Østen. Anjali Mudra er tegn på respekt. I Indien er det en almindelig hilsen, og den bruges også blandt yoga-udøvere. Det er en gestus, der er indarbejdet i mange yoga-asanas. Anjali Mudra udføres ved at lægge håndfladerne sammen. Fingrene holdes samlet med fingerspidserne pegende opad. I den mest almindelige form for Anjali Mudra placeres hænderne foran Anahata Chakra (hjertechakraet) med tommelfingrene hvilende let mod brystbenet. Men Anjali Mudra kan også udføres ved at placere hænderne foran Ajna Chakra (pandechakraet) med spidsen af tommelfingrene hvilende let mod det ”tredje øje”. Anjali Mudra kan desuden udføres ved at placere hænderne på Sahasrara Chakra (hovedchakraet) over issen. I nogle yogastillinger placeres hænderne i Anjali Mudra stilling til en af kroppens sider eller bag ryggen. Anjali Mudra kombineres ofte med en let bøjning af hovedet. Anjali Mudra har samme betydning som sanskrit-hilsenen Namaskara eller Namaste, og den kan udføres samtidig med, at man siger Namaskara, Namaste eller Pranam. Anjali Mudra har en dybere betydning end bare ”goddag” og ”farvel”. Når hænder og fingre samles, er det symbol på forening af højre og venstre hjernehalvdel, der repræsenterer enhed. Anjali Mudra viser derfor den sjælsmæssige enhed mellem de mennesker, der hilser på hinanden. Det er derfor en gestus, der anerkender den indre guddommelighed hos både afsender og modtager. (Se også Namaskara og Pranam).
Ankh
(Egyptologi). Ankh er ”det egyptiske kors”, som på latin kaldes Crux Ansata. Ankh er livets og udødelighedens symbol. Symbolet er hieroglyffen for ”liv” i betydningen ”evigt liv”, mens ordet ”ankh” betyder ”nøgle”. Ankh-korset kaldes derfor ”livets nøgle”. Det er skabt ved at anbringe cirklen (evighedens symbol) på korset (stoffets, dualitetens eller menneskets symbol). Korsets T-form stammer fra det egyptiske Tau (gudinden Isis) eller det endnu ældre Tat.
Annamaya-Kosha
(Sanskrit). Kosha betyder ”hylster”, og det er den vedantinske betegnelse for menneskets forskellige legemer. Kosha’er eller legemer er områder for erfaring og eksistens. Der er fem Kosha’er: Det første er det fysiske legeme, der kaldes Annamaya-Kosha. Sanskritordet ”Anna” betyder ”mad”. Alle de fysiske aspekter i livet kommer og går – opstår og forvinder – og forbruges af et andet aspekt af den ydre virkelighed. Derfor kaldes den yderste af de fem Kosha’er for ”madlegemet”. Mennesket uddanner og disciplinerer det ydre aspekt af sin natur, tager sig af det, plejer det, så det er muligt både at nyde det ydre liv og gå indad, uden at det skaber forhindringer under meditation. I meditation, bliver mennesket opmærksom på Annamaya-Kosha, udforske legemet, og derefter går det indad til de andre Kosha’er. (Skal ikke forveksles med Anandamaya-Kosha). (Se også Anandamaya-Kosha).
Antahkarana
(Sanskrit). Antahkarana eller Antaskarana betyder ”broen”, ”regnbuebroen” eller forbindelsesleddet mellem den højere og den lavere tænkeevne (Manas) – dvs. mellem sjælen og personligheden. Det er åndsvidenskabens definition, men ordet benyttes også i andre betydninger i de filosofiske skoler. Antahkaranaen opbygges af bevidsthed og respons på højere åndelige energier. Før stadiet for bevidst sjælskontakt er der en barriere mellem sjælen på kausalplanet og sjælsaspektet i personligheden. Bevidsthedsbarrieren forhindrer mennesket i at få bevidst kontakt med sjælen og med ånden på et senere stadie. Men via meditation, studier og aktivt tjenestearbejde for menneskeheden skabes der en bevidsthedsbro fra personligheden ind til sjælen og senere til ånden. Det er denne bro, der kaldes Antahkaranaen.
Antar
(Sanskrit). Antar betyder indre eller intern.
Antar Dhauti
(Sanskrit). Antar Dhauti er betegnelsen for teknikker til indre renselse (Shat-Marma) i yoga. Dhauti er opdelt i fire dele. Iflg. Gherand Samhita kaldes de fire dele a) Antar (intern), b) Dhauti, Danta (tænder), c) Dhauti (hjerte) og d) Moola Shodhana (rektal udrensning). Den teknik, der beskrives i denne yoga-øvelse, er reelt Vastra Dhauti. (Vastra betyder ”klud”). Yoga-øvelsen må kun udføres under kyndig vejledning og i fuld overensstemmelse med teknikkens instrukser.
Antar Kumbhaka
(Sanskrit). Antar Kumbhaka betyder tilbageholdelse af åndedrættet. Det er et stadie i Pranayama, hvor man holder vejret efter indånding, og Kumbhaka danner grundlag for de dybe åndedrætsøvelser (Pranayama), der regulerer aktiviteterne i tankesindet og øger koncentrationen. Åndedrættet omfatter indånding og udånding. Imellem de to yderpunkter, er der er en lille pause (normalt på millisekunder), som normalt ikke bemærkes. Pausen forekommer igen og igen i rytmen indånding-pause-udånding-pause-indånding … osv. Den største pause forekommer i hviletilstand. Kumbhaka forsøger at øge pausen ved at regulere åndedrættets rytme ved hjælp af forskellige former for af Pranayama- og Kumbhaka-øvelser. (Se også Kumbhaka, Puraka og Rechaka).
Antar Mouna
(Sanskrit). Antar Mouna betyder indre stilhed. Det er en tantrisk meditationsteknik, der skal forberede tankesindet til selve meditationsstadiet. Antar Mouna består af seks faser, og det anbefales, at man arbejder med hver fase i mindst en måned. Antar Mouna er et effektivt redskab til træning af hjernen og sanserne. Antar Mouna er en Pratyahara-teknik, og Pratyahara (tilbagetrækning af sanserne) er den første af de fire trin i Raja Yoga. Antar Mouna arbejder med det aktive og bevidste tankesind, og derfor er man opmærksom på tankerne og den mentale aktivitet, når man praktiserer Antar Mouna. Teknikken indebærer muligheden for at skabe, transformere og endelig få kontrol over tankeprocesserne.
Antarabhava
(Pali). Antarabhava betyder ”mellemtilstand”, men begrebet forkastes af Abhidhamma på trods af, at Sutraerne omtaler en mellemtilstand mellem livene i reinkarnationsprocessen. (Se også Bardo og Abhidhamma).
Antediluviansk
(Latin). Antediluviansk stammer fra ”diluvium” og ”ante”). Antediluviansk er betegnelsen for tiden før Syndfloden, men kan også henvise til noget, der er forældet eller gammeldags.
Antigamin
(Sanskrit). En Antigamin er ”en skabning, der ikke længere skal genfødes i begærets verden”. Det er et trin på indvielsesvejen, der går forud for Arhat-stadiet. (Se også Arhat).
Antipartikel
En antipartikel er en partikel, som har de modsatte egenskaber i sammenligning med de kendte partikler. Eksistensen af en antipartikel tyder på en mulig eksistens af antistof.
Antologi
(Græsk). Antologi stammer fra det græske ”antholo’gia”, der reelt betyder ”blomstersamling”, for ordet er sammensat af ”anthos” (blomst) og ”logi”, der er en afledning af ”Logos” i betydningen ”læren om”. Teologi er læren om Gud, biologi er læren om liv osv. Antologi er en samling af udvalgte digte eller af eksempler fra én eller flere forfatteres litterære arbejde. Betegnelsen bruges navnlig om to store digtsamlinger fra antikken – den græske og den latinske antologi.
Antropogoni
(Græsk). Antropogoni er et mytologisk begreb, der stammer fra det græske ”antropo” og ”goni” − dvs. videnskaben om menneskets opståen og afstamning eller menneskets udviklingshistorie. Antropogoni referer ofte til religiøse fortællinger eller myter – eksempelvis myten om Adam og Eva fra Det Gamle Testamente.
Antroposofi
Antroposofi kommer af de græske ord ”anthropos” (menneske) og ”sofia” (visdom). Antroposofi betyder derfor ”menneske-visdom” eller ”viden om mennesket”. Antroposofi er en åndelig bevægelse, der blev grundlagt af Rudolf Steiner (1861-1925). Iflg. antroposofien er mennesket en del af en trindelt indre verden, der gør det muligt at opnå stadig højere sjælelige egenskaber.
Anubhava
(Sanskrit). Anubhava betyder erfaring eller virkeliggørelse.
Anubis
(Egyptologi). (Græsk). Den egyptiske gud Anubis hed oprindeligt Anpu på egyptisk. Det var Anubis-præsten, der havde ansvaret for neofytternes mange prøver og eksaminationer. Han repræsenterede guden Anubis – en meget gammel gudeskikkelse, der blev afbilledet med sjakalhoved. Døden er også en indvielse, og fordi det var Anubis’ opgave at vise den afdøde vejen til livet på den anden side af døden, var det også ham, der førte neofytten over indvielsens tærskel til et nyt liv som indviet. Han var derfor symbol på slutningen og begyndelsen. Slutningen på det fysiske liv og begyndelsen på livet i den ikke-fysiske verden – eller slutningen på et stadie i menneskelivet og begyndelsen på det næste. Anubis blev født efter foreningen mellem Isis’ søster Nephthys og Osiris, men i legenden bliver Anubis Isis’ trofaste følgesvend og beskytter. Astronomisk danner Anubis stjernebilledet Sirius sammen med Isis. Når Orion, som egypterne identificerede med Osiris, steg op over den sydlige horisont, blev han fulgt af Sirius, som egypterne identificerede med Isis, og Isis blev tæt fulgt af Hundestjernen, som egypterne sammenlignede med Anubis. Anubis er derfor ”Hundestjernen”, der markerer hjertet i det store stjernebillede ”Canis Major”. Hunden symboliserer ”stifinderen”, eller ”den, der viser vejen”. Han er derfor andet aspekt af Tehuti (egyptisk) eller Thoth (græsk), som er ”budbringer” – dvs. ”den, der kender vejen”. Tehuti er Verdenslæreren og sjælens vejleder på indvielsesvejen, mens Anubis er den, der tester sjælen undervejs. Anubis’ tal er 9, som også er et symbol, der repræsenterer begyndelsen og slutningen, for 9-tallet markerer slutningen på talrækken og begyndelsen på den næste talrække på et højere niveau. Anubis er ansvarlig for overgangen fra én bevidsthedstilstand til en anden, og derfor er det naturligt, at Anubis også er balsamerernes overhoved. Legenderne siger, at det var ham, der balsamerede Osiris’ døde legeme, og han var derfor den første, der udførte en balsamering. Det var også Anubis, der vogtede vægten i ”Amenti” – ”Dommens Hal”. Anubis aflæste vægten, hvor den afdødes hjerte (bevidsthed) blev vejet på den ene vægtskål mod retfærdighedens hvide fjer på den anden, og det var alene Anubis’ dom, der var afgørende. Hverken Osiris eller andre i Dommens Hal kunne blande sig eller ændre afgørelsen. Anubis var født af Nephthys, som er søster til Isis. Anubis var Isis’ trofaste vagthund, nærmere bestemt i de usynlige verdener, som symboliseres af Nephthys og i den synlige verden symboliseret af Isis. Anubis var forbindelsen og overgangen mellem den synlige og den usynlige verden – mellem Isis og Nephthys. Anubis var desuden skytsgud for psykiatere og for læger, der udfører bedøvelse. Under bedøvelse forlader bevidstheden det fysiske legeme, og igen understreges Anubis’ rolle som bindeled mellem to tilstande. Han var også skytsgud for enhver, der søger efter tabte ting. Det skal ikke forstås i overført betydning, for det gjaldt især den tabte forbindelse til det åndelige. Anubis er både ”den, der viser vejen”, og ”den der giver adgang til vejen”. De store mysterier befandt sig i hans varetægt. Anubis’ lære var hemmelig og blev kun afsløret for neofytter, der søgte indvielse.
Anuket
(Egyptologi). Anuket er en egyptisk gudinde, som var skaberguden Khnums medhustru. Hun var gudinde for katarakten ved Egyptens sydlige grænse, hvor hendes hovedhelligdom fandtes på øen Seheil. Hun afbildes normalt som en kvinde med en hovedklædning, der består af ildrøde fjer, som kunne stamme fra røde papegøjer. Grækerne identificerede Anuket med Hestia, gudinden for ildstedet. Man ved ikke, om de røde fjer stammer fra papegøjer, men alligevel har det givet anledning til en teori, der går ud på, at egypterne havde importeret gudinden Anuket fra afrikanske stammers gudelære. Når man ved, hvor omhyggeligt de gamle egyptere udviklede deres gudesymboler, lyder det usandsynligt, at de skulle have valgt en nem løsning ved at kopiere et symbol fra en anden kultur med en helt anden religiøs symbolik. Det er vigtigere at fokusere på fjerenes farve, for rød var åndens og ildelementets farve i det gamle Egypten, og Anuket var 1. aspekt i Khnums gudindetriade. Anukets røde fjerkrone viser, at hun udgør den øverste position og funktion i den skabende triade af gudinder der er forbundet med guden Khnum. Men på trods af at hun er i stand til at skabe former ved egen kraft, følger hun ikke sin egen vilje, men opfanger konstant den guddommelige vilje, som strømmer fra skaberguden Khnum. Fjerene er et smukt symbol på gudindens lydhørhed over for de guddommelige impulser, for fjerenes fibre opfanger og reagerer på selv de blideste vindpust – og i dette tilfælde kommer de fra ”nordenvinden”, som var en betegnelse for Khnum. (Se også Khnum).
Anuloma
(Pali). Anuloma betyder ”direkte orden” eller ”rækkefølge”. Det skal forstås sådan, at opnåelsen af Anuloma er en naturlig følge af tilegnelsen af de tre egenskaber – Manodvaravajjana, Parikamma og Upacharo. Det er det stadie, hvor man får et intenst ønske om frigørelse fra det fysiske liv og forening med det højeste. Hinduerne betegner denne egenskab som Mumukshatva. (Se også Manodvaravajjana, Parikamma og Upacharo).
Anupadaka
(Sanskrit). Anupadaka er ”det, hvori endnu intet legeme er skabt”. Det er det næsthøjeste plan i solsystemet – det monadiske plan eller åndens plan. Sammen med ”Atma”, som er det højeste trin i menneskets udvikling, udgør det en treenighed for guddommelig skabelse. Adi-Anupadaka-Atmaska skaber og opretholder solsystemet. De tre aspekter i Sollogos kaldes også vilje, visdom og virksomhed.
Apis
(Egyptologi). Apis er på egyptisk Hapi-ankh – ”den levende døde” eller Osiris inkarneret i den hellige hvide Apistyr. Egypterne tilbad ikke selve tyren, men den var et symbol på Osiris – på samme måde som de kristne betragter lammet som symbol på Kristus. Apis er den hellige tyr, som første gang blev fundet af egyptologen Mariette i Serapeums gravlabyrint ved Sakkara. Apis-tyren har en historie, der er lige så lang som selve den egyptiske civilisation, og Apis-kulten blev først afviklet i forbindelse med kristendommens indførelse. I århundredernes løb fik det oprindelige esoteriske begreb mange former. Apis-tyrens kult var knyttet til Memphis og skaberguden Ptah og repræsenterede gudens lavere aspekt – dvs. den guddommelige vilje eller hensigt manifesteret i stoffet. Den hvide Apis-tyr bærer solskiven (symbolet på solguden Ra eller ånden) mellem sine horn og viser dermed livet, som er sænket ned i stoffets duale verden. Apis blev på den måde forenet med Ra – det lavere og det højere blev forenet. Apis smeltede som sagt også sammen med Osiris, for Osiris symboliserede ånden, der genopstod fra graven.
Apokryf
(Græsk). Apokryf stammer fra det græske ”apokryfos”. Apokryf betyder ”hemmelig” eller ”skjult”. Apokryfisk er betegnelsen på de skrifter, der er blevet fjernet fra Det Gamle og Det Nye Testamente som ”uheldige” eller i hvert fald ligegyldige i teologisk henseende. Nogle apokryfe bøger har dog fået deres plads selv i nyere bibeludgaver, selv om de ikke sidestilles med de kanoniske skrifter – dvs. de hellige bøger, der anvendes under gudstjenesten − mens andre og størsteparten er forsvundet ud af Bibelen.
Apollonius af Tyana
Apollonius af Tyana var en ny-pythagoræisk filosof. Han levede i første århundrede efter Kristus og blev kendt for sin lære og sine magiske evner. På en af sine mange rejser blev han i Indien indviet i mysterielæren. Han grundlagde en skole i Ephesos. Iflg. åndsvidenskaben er han en tidligere inkarnation af mesteren Jesus.
Apopis
(Egyptologi). Apopis symboliserede kaos, og blev fremstillet som en dæmonisk slange af gigantisk størrelse, der forstyrrede den kosmiske orden ved at angribe solbarken hver morgen og hver aften. Evigt besejret, men også evigt genfødt, var han uforgængelig og et fast element i den kosmiske orden. Apopis var den trussel, der udfordrede de kræfter, der forsøgte at skabe balance. Mange hellige skrifter fortæller om angrebene fra Apopis og om hans nederlag. I templerne udførte man hemmelige ritualer, som havde til formål at paralysere angrebene fra det forfærdelige monster på det tidspunkt, hvor solskiven steg op over horisonten. Apopis identificeres ofte med guden Seth.
Apparition
Apparition betyder ”fremtræden”. Åndsvidenskaben beskriver Apparition som en visuel oplevelse af en diskarneret eller nulevende person, som ikke er fysisk til stede.
Apport
Iflg. åndsvidenskaben kan fysisk stof påvirkes og opløses i finere og mere subtile bestanddele og føres op på et metafysisk plan. Herefter kan stoffets atomer igen samles og manifesteres på det fysiske plan – muligvis på et andet sted. Apport-fænomenet kendes inden for spiritismen, hvor genstande pludseligt daler ned i en kreds af mennesker. Kraften formidles som regel af et medium.
Aquarius
(Latin). Zodiakens 11. tegn og stjernebilledet Vandbæreren.
Arahat
(Sanskrit). Det samme som Arhat. (Se Arhat).
Aranyaka
(Sanskrit). Aranyaka er hellige eremitter eller eneboere, som i det gamle Indien trak sig tilbage til junglen og levede i skoven, hvor de til sidst blev yogier. Aranyaka er også navnet på en del af Vedaerne.
Ardha
(Sanskrit). Ardha betyder ”halv”. Ardha kaldes også Ardhanari eller Ardhanarishvara. Ardha stammer fra den androgyne guddom i hinduismen, for Ardha er en guddom, der er sammensat af Shiva og hans hustru Parvati – den guddommelige Shakti, der repræsenterer syntesen af de maskuline og feminine energier. (Se også Ardhanarishvara). Ardha er også arabisk, men her er det en folkedans, der danses af beduinstammer i Arabien. Iflg. traditionen skulle den udføres før man gik i krig. Ardha tilhørte oprindeligt Shammr-stammen, men nu danses den ved fester eller kulturelle begivenheder, som f.eks. Jenadriyah-festen. Dansen, udføres af mænd, som bærer sværd eller stokke, og den akkompagneres af trommer og oplæsning af vers.
Ardha Candrasana
(Sanskrit). Ardha Candrasana eller “halvmånestillingen” er en yogaøvelse. Navnet stammer fra sanskritordet Ardha, der betyder ”halv”. Candra eller Chandra betyder ”måne” eller ”lysende, som i lyset fra Månen”. Månen er et symbol i yoga-filosofien.
Ardha Dhanurasana
(Sanskrit). Ardha Dhanurasana er en halvbøjet yogastilling, der kaldes ”halvmånestillingen”. Øvelsen kan udføres i forskellige variationer – eksempelvis liggende på siden.
Ardha Matsyendrasana
(Sanskrit). Ardha Matsyendrasana er en yogastilling med halv vridning af rygraden. Stillingen kaldes ”rygradsdrejningen”. Stillingen er opkaldt efter yogien Matsyendranath, der betragtes som en af fædrene til den moderne yoga praksis. Navnet er sammensat af Ardha, der betyder ”halv”, Matsya der betyder ”fisk”, Eendra, der betyder ”konge” og Asana, der betyder ”stilling”. (Se også Matsyasana).
Ardha Padmasana
(Sanskrit). Ardha Padmasana er betegnelsen for en halv lotusstilling. Fuld Padmasana eller lotusstilling er meget vanskelig for begyndere, og derfor benytter mange Ardha Padmasana, før de er i stand til at sidde i Padmasana uden at spænde. Ardha padmasana strækker og åbner hofterne. Det er en meget nyttig stilling i forbindelse med meditation og ved åndedrætsøvelser. Ardha betyder ”halv”, Padma betyder ”lotus”, og Asana betyder ”stilling”.
Ardha Shalabhasana
(Sanskrit). Ardha Shalabhasana er en yogaøvelse, der kaldes ”halv græshoppe”. Ordet Shalabh betyder ”græshoppe” og Ardha betyder ”halv”. I Ardha Shalabhasana løfter man kun et ben ad gangen, og dermed er stillingen en lettere version og en forberedelse til Shalabhasana, der udføres begge ben samtidig. Shalabhasana ligner en græshoppe med sænket hoved og løftet hale.
Ardhanarishvara
(Sanskrit). Ardhanarishvara er et sammensat ord, der stammer fra den androgyne version af hinduistiske gud Shiva og hans hustru Parvati (også kendt som Devi, Shakti og Uma). Ardhanarishvara er en skikkelse, der er delt på midten, og den ene halvdel er afbildet som en mand og den anden som en kvinde. Den højre halvdel er normalt den maskuline, og den illustrerer Shivas traditionelle egenskaber. De tidligste Ardhanarishvara-billeder er dateret til Kushan-perioden, der begyndte omkring det 1. årh. e.Kr. Dens ikonografi udviklede sig, og blev fuldkommet i Gupta-perioden. Puranaerne og forskellige ikonografiske afhandlinger skriver om Ardhanarishvara-mytologi og -ikonografi. Mens Ardhanarishvara-ikonografi stadig er populær, og findes i de fleste Shiva-templer i Indien, er meget få templer dedikeret til denne guddom. Ardhanarishvara repræsenterer syntesen af Universets maskuline og feminine energier (Purusha og Prakriti), og illustrerer hvordan Shakti – Guds feminine princip – er en uadskillelig del af (eller det samme som) Shiva – Guds maskuline princip. Foreningen af de to principper repræsenterer grundlaget for al skabelse – eller i en anden fortolkning, hvor Ardhanarishvara er et symbol på Shivas altgennemtrængende karakter.
Arhan
Se Arhat.
Arhat
(Sanskrit) Arhat, Arahat, Arhan, Arahan, Rahat osv. betyder ”den værdige” – ”den, der har gjort sig fortjent”. En Arhat har taget 4. indvielse, som er korsfæstelsen eller opofrelsen. En Arhat er et menneske, der har gået den højeste og rigtigste ”vej” og derved frigjort sig for reinkarnation. Ordet "Arhat" stammer fra den tidligste samling af buddhistiske skrifter (Pali-kanon) og henviser til den højeste kvalitet af et ophøjet menneske (Ariya-Puggala), som blev beskrevet af Buddha. I Theravada-buddhismen, har en Arhat opnået Nirvana. At blive en Arhat betragtes som målet for åndelige fremskridt.
Arier
(Sanskrit). ”Ary” er sanskrit og betyder ”den ædle”. ”Ary” er navnet på den ariske race eller den 5. rodrace. 5. rodraces 1. underrace er hinduerne. Europæerne tilhører hovedsageligt rodracens 5. og 4. underracer, ”teutonerne” og ”kelterne”. De nulevende semitter (jøderne) er en blandet sidegren. Den ariske race skal udvikle tænkeevnen. Den er ikke begrænset til nogen bestemt race, men er summen af alle mennesker, som udvikler mental bevidsthed, og denne mennesketype findes i alle racer over alt på Jorden. (Se også Rodrace).
Aries
(Latin). Zodiakens 1. tegn og stjernebilledet Vædderen.
Arjuna
(Sanskrit). Udtales Ardjuna. Arjuna betyder ”den hvide”. Arjuna er Shri Krishnas discipel og ven, der omtales i Mahabarata, og som Shri Krishna underviser i de ”diar”, der er samlet i Bhagavad-Gita. Arjuna er krigshel-ten, som Krishna underviser på slagmarken før det store slag mellem Solens og Månens sønner.
Ark
Enhver ark, uanset om det var hos mexicanerne, egypterne, hinduerne, kaldæerne, grækerne eller jøderne (Pagtens Ark), var symbol på ”naturens moderskød”. Pagtens Ark har jøderne kopieret fra den egyptiske bark, og Pagtens Ark er stort set identisk med den egyptiske – eksempelvis med vingede keruber, der svarer til den vingede Isis, på låget.
Arkadier
Se Akkader.
Arkanum
(Latin). Det latinske Arcanum stammer fra ”arca”, som betyder ”ark” eller ”kiste”. Arkanum betegner noget hemmeligt – navnlig i betydningen et lægemiddel, som består af hemmelige ingredienser. Arkanum var desuden alkymisternes betegnelse for det hemmelige middel, der skulle anvendes til skabelse af guld. Tinktur, De Vises Sten, Quinta Essentia, Magisterium osv. er synonymer for Arkanum.
Arketype
En arketype er en oprindelig matrice, der ligger til grund for skabelse af alt andet. Der findes arketyper i mentalt stof, som ligger til grund for de forskellige fysiske former. De er ikke egentlige matricer, for der er tale om belivede former eller skabende støbeforme, som skaber former, der ligner dem selv.
Armageddon
Armageddon, Harmaggedon eller Har Megiddo er en lokalitet i Nordisrael, hvor det endelige slag mellem godt og ondt engang skal stå iflg. Johannes Åbenbaring. Det er den bibelske hentydning til det sidste store slag mellem lysets og mørkets kræfter på Jorden. Alice A. Bailey fortæller, at slaget vil udspille sig om millioner af år, hvor den del af menneskeheden, der har valgt lysets vej, vil sejre, og de sjæle, der fortsat følger egoismens vej, vil blive overført til et andet planetsystem, hvor de vil gennemgå en langsommere udviklingsrytme, der passer bedre til deres formål.
Aromaterapi
Aromaterapi er betegnelsen for brugen af bestemte olier til terapeutiske formål. Olierne er udvundet af planter, og olierne siges at have en kraftig og positiv virkning på både krop og sind. Æteriske olier er en kraftfuld, aromatisk substans, der findes i små kirtler enten uden på eller inde i rødder, blade, blomster eller frugt. Olien udvindes af træer, buske, blomster og urter overalt på Jorden, og hver olie har sin egen unikke kemiske sammensætning. Det er kombinationen af de helbredende elementer, der giver hver olie sin kvalitet og evne til at helbrede. De æteriske olier er meget flygtige, og derfor fordamper de hurtigt, hvis de udsættes for luft. Allerede ved stuetemperatur frigøres små partikler, der straks forbinder sig med luften. Æteriske olier er organiske sammensætninger med en kompliceret kemisk struktur. Aromaterapi har været anvendt i århundreder.
Artha
(Sanskrit). Artha betyder ”arbejde”, ”rigdom”, ”økonomi” og ”gevinst”. Ordet refererer til idéen om materiel velstand. I hinduismen er Artha en af de fire mål i livet, der kendes som Purusharthas: ”Det, der søges af mennesket”. De fire grundlæggende behov eller længsler er Artha, Kama, Dharma og Moksha. Artha anses for at være et ophøjet mål, så længe man følger den vediske moral.
Arupa
(Sanskrit). Arupa betyder ”uden form” eller ”formløs” – i modsætning til Rupa, som betyder ”form” eller ”legeme”. Arupa er betegnelsen for de tre højeste underplaner af mentalplanet (kausalplanet) og endnu højere planer. (Se også Rupa).
Aruparaga
(Sanskrit). Aruparaga er betegnelsen for ønsket om et liv frigjort fra formens verden – dvs. ønsket om et liv på de højeste og formløse planer af mentalplanet (kausalplanet eller sjælsplanet) eller på det endnu højere Buddhiske plan. Ønsket er imidlertid udtryk for egoisme, for det indebærer ønsket om en højere og mindre sanselig form for egoisme, og denne egoisme skal også afkastes ligesom de lavere former for egoisme.
Arvelighed
Arvelighed i åndsvidenskabelig forstand er primært summen af de fysiske, astrale og mentale egenskaber, som et menneske har med sig fra tidligere liv. Mellem inkarnationerne opbevares arvelige tendenser i de permanente atomer, og de aktiveres, når sjælen nedsænker livstråden til mentalplanet, astralplanet og det fysisk-æteriske plan og samler stof fra de tre planer til formning af et mentallegeme, et astrallegeme og et fysisk-æterisk legeme. (Se også Permanente atom.)
Aryadeva
(Sanskrit). Aryadeva (3. årh. f.Kr.), var discipel af Nagarjuna og forfatter til flere vigtige Mahayana Madhyamaka buddhistiske tekster. Han er også kendt som Kanadeva – den 15. patriark i Zen tradition, og Bodhisattva Deva i Sri Lanka. Aryadeva er den ene af de tre store buddhistiske lærere, der kaldes ”buddhismens tre sole”. (Se også Gautama Buddha).
Aryasangha
(Sanskrit). Aryasangha er en af de tre store buddhistiske lærere og reformatorer, der kaldes ”buddhismens tre sole”. Han levede iflg. traditionen ca. 1.000 år efter herren Buddha og han døde angiveligt i Rjagriha ca. 150 år gammel. (Se også Gautama Buddha).
Aryavarta
(Sanskrit). Aryavarta er ”ariernes land” – dvs. det nordlige Indien.
Asamprajnata
(Sanskrit) Asamprajnata betyder, at der ikke findes et objekt, der kan trække tankesindet væk fra dets center.
Asana
(Sanskrit). Asana er en yogastilling eller ubevægelig stilling – også kaldet yoga-asana. Det er en afbalanceret stilling, der muliggør en rolig energigennemstrømning i specifikke områder af det fysiske legeme og i sindet.
Asekha
(Pali). Asekha er en buddhistisk betegnelse for den, der har opnået nirvanisk bevidsthed – dvs. det menneske, der har passeret den 5. store indvielse. Asekha er det samme som hinduernes Jivanmukta.
Aser
(Oldnordisk) Aserne er de øverste guder – dvs. ”luftguder” – i den nordiske gudelære. Alle deres egenskaber har en eller anden relation til lufteelementet. Aserne er derfor mentale guder. En anden gudegruppe var Vanerne, der stod i forbindelse med vandene, og derfor var de astrale guder.
Asgård
(Oldnordisk) Asgård er Asernes hjem. Asgård lå højere end Lysalfernes og Vanernes hjem, men på samme plan som Jotunheim – de onde og troldkyndige Jætters hjem, som guderne konstant lå i strid med. Det er sandsynligt, at Asgårds guder er de samme som de indiske Suraer, mens Jætterne er Asuraerne, fordi de to grupper symboliserer naturens stridende kræfter. Det er de opbyggende og nedbrydende kræfter, som begge er lige guddommelige og nødvendige. Derfor ligger Asgård og Jotunheim på samme plan. De svarer til de græske guder og Titaner.
Ashram
(Sanskrit). Esoterisk set er en ashram et subjektivt åndeligt center, hvor en mester samler en gruppe af sjæle på samme stråle (en af de syv kosmiske energier). Ashramen arbejder på at realisere et aspekt af den guddommelige plan. Alle sjæle er knyttet til en bestemt ashram og sjælegruppe i de indre verdener. I hjertet af gruppen står en mester – en oplyst sjæl, der holder gruppens fælles energi og formål i fokus. En ashram er derfor først og fremmest en indflydelsesfære af positive energier, der telepatisk påvirker menneskeheden. Ashramen er et energicenter i Hierarkiets gruppeliv og et redskab til inspiration i verden. Men eksoterisk set er en ashram ofte betegnelsen for en hellig bygning, et kloster, en skole eller en eneboerbolig. Enhver sekt i Indien har sine ashramer.
Ashrama
(Sanskrit). Ordet Ashrama henviser i yogatraditionen til et sted, hvor mennesker lever sammen i overensstemmelse med yogatraditionen. Ashrama er desuden betegnelsen for et livsstadie.
Ashtanga yoga
(Sanskrit). Ashtanga yoga er betegnelsen for yogaens ottefoldige vej, som den blev beskrevet af Patanjali: Yama, Niyama, Asana, Pranayama, Pratyahara, Dharana, Dhyana, Samadhi.
Ashwini Mudra
(Sanskrit). Ashwini Mudra er en yogaøvelse, hvor endetarmens lukkemuskel trækkes sammen for at danne en energilås i dette område af kroppen.
Askese
Askese er afkald, selvfornægtelse eller selvpålagt disciplin. Askese betyder egentlig ”øvelse”. Det var ofte munke, der øvede sig i at undgå at lade sig lokke af verdens fristelser.
Asklepios-stav
(Græsk). Asklepios-staven tilhørte lægeguden Asklepios, som på latin hedder Aesculapius. Staven ender i en gral eller skål, og omkring staven snor en slange sig. Slangen samler symbolsk den helbredende lægekunst og den helbredende medicin i skålen. Slangen repræsenterer den helbredende energi og de magiske helbredende evner på godt og ondt. At slanger altid har været symboler på visdom og klogskab fremgår også af Merkurstaven, fordi Merkur som sagt er identisk med den egyptiske visdomsgud Tehuti, som på græsk blev kaldt Thoth, Hermes, Hermes Trismegistos osv. Slangen har altid været symbolet på mesteren og på mesterens udødelighed og guddommelige kundskab. Med sin stav viser Merkur de afdødes sjæle vej til efterlivet. Oldtidens menneskehed − med en enkelt undtagelse – viste stor ærbødighed for symbolet. Undtagelsen er de kristne, som foretrak at glemme Moses’ ”kobberslange” − ja endda den anerkendelse af ”slangens” store visdom og klogskab, der ligger i Jesu egne ord: ”Vær vise som slanger” (i den danske bibeloversættelse står der ”snilde”), selv om det er indlysende, at der er stor forskel på at være vis og at være snild eller snu. (Se også Hermesstaven).
Asmita
(Sanskrit) Asmita betyder jeg-følelse.
Asoka
Asoka er en indisk konge (272-231 f.Kr.), der konverterede til buddhismen. Han betragtes som buddhismens ”Konstantin den Store”. Iflg. nogle legender oprettede han et mægtigt fredsrige med barmhjertighed og vegetarisme. I andre udlægninger præsenteres han som brutal og hensynsløs.
Aspirant
En aspirant er en åndsvidenskabelig definition på det udviklingsstadie, hvor en sjæl begynder at aspirere mod noget, der er større end aspiranten selv. En aspirant er derfor et søgende menneske, der stræber efter at nå et højere bevidsthedstrin. Bestræbelsen kræver tiltagende kontrol over tænkeevnen samt ren motivering og handling. (Se også Aspiration).
Aspiration
(Latin). Aspiration stammer fra ”aspiratio”, der betyder åndedræt. Aspiration i esoterisk betydning henviser til åndelig søgen efter viden om sjælen eller stræben mod noget højere. Aspiration kommer før inspiration. Aspiration er et inderligt eller brændende ønske og målrettet beslutsomhed, som fjerner negative egenskaber i personligheden. Det er en af følelseslivets vigtigste evner, og den betragtes som en af sjælens psykiske evner. Aspiration får mennesket til at overskride sine lavere egoistiske behov for at søge et højere uselvisk mål. Aspiration er det følelsesmæssige brændstof, som gør det muligt for aspiranten (der stræber mod det åndelige) at målrette sine bestræbelser og nå sine mål. Ofte er Aspirationen rettet mod et idealbillede af en eller anden egenskab. (Se også Aspirant).
Astral
I åndsvidenskaben benyttes ordet ”Astral” om stof på et højere svingningsniveau end fysisk-æterisk stof. Svingninger i astralt stof fortolkes af hjernen som følelser, begær og lidenskaber. Astral betyder ”stjerneagtig”, og betegnelsen benyttes ofte overfladisk til at betegne alle typer af stof, der er for fint til at opfattes med de fysiske sanser, men i den åndsvidenskabelige terminologi benyttes betegnelsen astral udelukkende om stoffet på astralplanet – det eksistensplan, der ligger umiddelbart over det fysisk-æteriske plan. Det astrale stof er derfor stoffet på det sjette bevidsthedsplan, der vibrerer en frekvens lavere end stoffet på mentalplanet og en frekvens højere end det fysisk-æteriske.
Astralgalomanti
Astralgalomanti er en gammel (muligvis græsk) metode til spådomskunst, hvor man kastede terninger og brugte terningernes tal til forudsigelser.
Astralhylster
Et astralhylster er et astrallegeme, som ånden har forladt, men i stedet for at lade det gå i opløsning, holder ånden partiklerne samlede. Efter en kortere eller længere periode vil astralhylsteret imidlertid gå i opløsning i overensstemmelse med naturlovene.
Astrallegeme
Astrallegemet er en del af personligheden. Astrallegemet eller følelseslegemet befinder sig på astralplanet, følelsernes bevidsthedsplan, som også kaldes det emotionelle plan. Astrallegemet er menneskers, dyrs og planters følelseslegeme – dvs. det legeme, som bevidstheden udtrykker sig igennem på astralplanet, og som omsættes til impulser, som hjernebevidstheden registrerer som følelser. Astrallegemet hedder på sanskrit Kama-Rupa, der er følelses- eller begærlegemet, fordi både følelser og begær hører hjemme på dette bevidsthedsplan. Astrallegemet er det redskab, som sjælen bruger til at udtrykke og opleve følelser, emotioner og begær. Det er desuden det ubevidste område i mennesket, som de fleste psykologer forsøger at bearbejde og heale. Astrallegemet overlever det fysiske legemes død, og mennesket lever videre efter den fysiske død i astrallegemet på astralplanet, indtil astrallegemet dør på et senere tidspunkt, og livet fortsætter videre opad eller indad. Under søvnen fungerer de fleste højere udviklede mennesker nogenlunde bevidst i astrallegemet, men bringer kun forholdsvis sjældent erindring igennem til den fysiske dagsbevisthed, og når det sker, er det som regel kun i form af kaotiske drømme. Ved en stadig forædling af tanker og følelser, kan astrallegemet komme under kontrol, og der indbygges finere stof, som er mere modtagelig for sjælens impulser.
Astrallys
Astrallyset er betegnelsen for Jordens astrale aura. Ordet astrallys benyttes mest som synonym for astralplanet, men er egentlig nærmest det samme som lysæteren.
Astralplan
Astralplanet er det subjektive bevidsthedsplan, hvor menneskets astrallegeme (følelseslegeme) befinder sig. Det er det sjette af syv bevidsthedsplaner, som menneskets samlede organisation består af. Astralplanet er planet, der ligger over og samtidig gennemtrænger det fysiske. Astralplanet kan ikke opfattes med de fysiske sanser, som ikke kan registrere følelsesenergiernes farver og bevægelser. Denne iagttagelse kræver metafysiske evner, som kaldes clairvoyance (klarsyn). Astralplanet udgør menneskehedens kollektive ubevidste. Her findes summen af menneskehedens følelsesliv. Dvs. følelsesmæssige begær, ønsker og behov. Alt, hvad menneskeheden har følt, begæret og ønsket sig, har antaget form og eksisterer derfor på dette plan, som mægtige astrale billeder og svingninger, der påvirker de mennesker, der har affinitet til den type følelser. Det individuelle følelsesliv består af stof fra astralplanets mægtige bevidsthedsplan. I inkarnationsprocessen skaber sjælen sit astrallegeme af stof fra astralplanet som en forudsætning for, at mennesket kan føle. Det er det plan, som sjælen først trækker sig tilbage til, når den forlader det fysiske legeme i dødsprocessen. Diskarnerede sjæle befinder sig på astralplanet, hvor de enten venter på at inkarnere, arbejder som hjælpere eller er på vej videre til mental- og sjælsplanet (kausalplanet), når de følelsesmæssige begær er udlevet og bearbejdet. Inkarnerede mennesker opholder sig også på dette plan under søvnen. Astralplanet kaldes også for blændværkets verden. Årsagen er, at det f.eks. meget svært at skelne mellem levende mennesker, der opholder sig her, og de tankebilleder af mennesker, som er skabt af de mennesker, der tænker på dem, mens de levede og efter deres død. Astralplanet kan opfattes som Jordens astrallegeme. På sanskrit kaldes astralplanet for Kama-Loka, der betyder begærverdenen. Astralplanet er i konstant bevægelse med skift i farve og form på grund af følende skabningers konstant skiftende følelser og begær.
Astralprojektion
Astralprojektion er en
betegnelse for astrallegemet, der forlader det fysisk-æteriske legeme for at bevæge sig ind på astralplanet.
Astralrejse
Astralrejse eller astralvandring er et udtryk der bruges for tilstande, hvor bevidstheden befinder sig uden for det fysisk-æteriske legeme i et andet legeme, der kaldes astrallegemet og i en højere dimension, som kaldes astralplanet. (Se også Astrallegeme og Astralplan).
Astrolog
(Græsk). Astrolog betyder ”stjernetyder”. En astrolog er et menneske, der er i stand til at fortolke den energimæssige virkelighed, som afspejler sig i et horoskop. Udover at have viden om astronomiske forhold skal astrologen også kunne fortolke planeternes placeringer i tegn og huse. Forudsætningen for at gøre det er indblik i psykologiske forhold og evnen til intuitiv indsigt i klientens (eller virksomhedens) situation.
Astrologi
(Græsk). Astrologi stammer fra det græske ”astron”, der betyder ”stjerne”, og ”logos”, der betyder ”ord”. Astrologi er baseret på den naturvidenskabelige kendsgerning, at alt er energi, og den åndsvidenskabelige videnskab om himmellegemernes påvirkning af Jorden og menneskeheden. Sandsynligvis er astrologien opstået og udviklet til et meget højt niveau i Egypten. Astronomien har udviklet sig af astrologien og ikke omvendt. Den sande astrologi er esoterisk.
Astrologisk tydning
En astrologisk tydning er normalt en psykologisk fortolkning af fødselshoroskopet. Med udgangspunkt i horoskopet kan en astrolog bl.a. analysere de psykologiske grundmønstre, som ethvert menneske består af, og hvordan de bedst kommer til udtryk inden for de forskellige områder af livet baseret på astrologiske ”huse”. Psykologiske konfliktmønstre og lettilgængelige ressourcer og potentialer kan afdækkes via den astrologiske analyse og den efterfølgende samtale mellem astrolog og klient. Det er vigtigt at forstå, at astrologen ikke kan se klientens udviklingsniveau i horoskopet – dvs. hvor mange ressourcer klienten har udviklet, og hvor mange, der fortsat er latente. Derfor er enhver astrologisk tydning baseret på en samtale, hvor usikkerhedsmomenterne afklares. Computerhoroskoper – dvs. tydninger uden samtale – er derfor en usikker affære.
Asura
(Sanskrit). Asura er esoterisk set elementaler, dæmoner og onde kræfter, men oprindeligt var Asuraer det stik modsatte. I den ældste del af Rig-veda er Asuraer guddommelige og åndelige, mens Suraerne, der nu regnes for guderne, er lavere guddomme – dvs. Devaer, som står i forbindelse med Solen – Stirya. (Se også Rakshasa).
Asuramaya
(Sanskrit). Asuramaya er en atlantisk astronom, magiker og troldmand, og Asuramayas beregninger benyttes stadig af hinduernes astronomer.
Atavisme
(Latin). Atavisme stammer fra ”atavus”, der betyder ”forfader” eller ”stamfader”. Det hentyder til et begreb for en egenskab, der fandtes hos en slægtning flere generationer tilbage, der viser sig igen. Visse atavistiske træk kan forklares genetisk som enten recessive eller dominerende træk med ufuldstændig gennemslagskraft (penetrans). Atavisme har også været brugt bl.a. i negativ betydning i eugenik og politik, om ”tilbageskridt” i evolutionen, f.eks. som argument for, at nogle folkeslag står på et lavere udviklingsniveau end andre.
Atef-kronen
(Egyptologi). Atef-kronen var gudekronen i det gamle Egypten. Atef-kronen var en del af den hvide krone for Øvre-Egypten – Hedjet – med fjer og Amons vædderhorn, som repræsenterede kongens thebanske slægt. Ureret var en krone med gudinden Maats to fjer og en solskive, som repræsenterede gudernes gennemstrømmende lys og kraft, som via faraoen skulle forankres i form af lov og orden.
Ateisme
Ateisme er en form for ikke-tro, men Ateisme er ofte betegnelsen for og derfor troen på et materialistisk livssyn, hvor et menneske med en ateistisk holdning mener, at årsagerne til alle fænomener udelukkende skal findes i den fysiske verden. Ateismen afviser derfor højere eller metafysiske principper og højere skabninger, indre bevidsthedsplaner og højere bevidsthedstilstande. Ateisme er ofte et entydigt standpunkt, som kommer til udtryk som afvisning af teisme (troen på én eller flere guder). I en bredere definition er Ateisme fravær af tro på guddomme eller nonteisme. Mange, der betragter sig selv som ateister, er skeptiske over for alle metafysiske skabninger og fænomener, og de mener, at der er tale om mangel på empirisk bevis for eksistensen af det metafysiske. Andre argumenter for Ateisme på filosofiske, sociale eller historiske. Selv om mange ateister tenderer til sekulære filosofier som humanisme og naturalisme, er Ateisme ikke en samlet ideologi, selv om Ateisme ofte defineres som en tro (på naturvidenskabens erkendelser). Begrebet ateist blev oprindeligt brugt som et nedsættende øgenavn om ethvert menneske eller enhver tro, der var i modstrid med den etablerede religion. I forbindelse med udbredelsen af fritænkning, videnskabelig skepticisme og religionskritik fik Ateisme en mere specifik betydning. (Se også Henoteisme, Monolatri, Monoteisme, Polyteisme og Teisme).
Ateist
En ateist er et menneske, der ikke tror på Gud, eller at der er en højere styrelse bag Universets skabelse og verdens begivenheder. Psykologisk set er Ateisme også en tro, nemlig troen på en gudløs tilværelse, som derfor styres af andre kræfter – f.eks. egoisme, naturlovene osv. De fleste ateister er derfor reelt agnostikere. (Se også Ateisme og Teisme).
Atharvan
(Sanskrit). Atharvan er en ildpræst inden for Veda-religionen.
Atharvaveda
(Sanskrit). Atharvaveda er den fjerde Veda – en samling af 20 bøger med 700 hymner med tilsammen ca. 6.000 vers – som er ritualer i den private sfære. De kaldes også Brahmaveda.
Atlantis
(Græsk). Atlantis var et stort kontinent, som iflg. åndsvidenskaben strakte sig langs Europas og Afrikas nuværende vestkyst gennem det nuværende Atlanterhav til Mellemamerika. Kontinentet er nu pga. flere naturkatastrofer forsvundet i Atlanterhavet. Atlantis var hjemsted for den 4. rodrace. Den sidste rest af Atlantis – øen Poseidonis, der omtales af Platon i Timæos – sank i havet for 11-12.000 år siden samtidig med, at Alperne løftede sig. Den store katastrofe, der ødelagde hovedparten af kontinentet, fandt sted for ca. 850.000 år siden. Iflg. åndsvidenskaben hed Atlantis oprindeligt Kusha på ”atlantisk”. (Se også Akkader, Rodrace, Mongoler, Rmoahal, Semitter, Tlavatli, Tolteker og Turaner).
Atma
(Sanskrit). Atma er den universelle ånd eller den guddommelige monade. Atma, der er åndelig vilje og hensigt, er sjælens højeste aspekt.
Atma-Buddhi
Se Atma-Buddhi-Manas.
Atma-Buddhi-Manas
(Sanskrit). Atma er det højeste princip i menneskets udvikling. Atma er derfor betegnelsen for åndens (monadens) viljes-styring. Atma iklæder sig Buddhi, som igen er forbundet med højere Manas. Højere Manas (sjæls- eller kausallegemet) hos mennesket er uadskilleligt forbundet med Buddhi, og fordi Buddhi er Atmas legeme, er det i virkeligheden formålsløst at tale om dem enkeltvis. Atma-Buddhi-Manas er det åndelige menneske eller det samlede udtryk for ånden (monaden), der spejler sit viljesaspekt som Atma, sit kærligheds-visdomsaspekt som Buddhi og sit handlingsaspekt som Manas. De betegnes også nogle gange – lidt uheldigt – som ånden, den åndelige sjæl og den menneskelige sjæl.
Atman
(Sanskrit). Atman det evige bevidsthedscenter – Selvet. Atman er det evige center, som aldrig blev født og aldrig dør. Atman er selve lyset, og selv det, at man beskriver Atman med disse ord, er ufuldstændigt og ukorrekt. Atmans klareste lys skinner gennem Koshaerne (legemerne), og bliver farvet af dem. På menneskets niveau er Atman identisk med monaden eller ånden. Atman er et evigt princip, der er frigjort, fuldkomment og uforanderligt. Det er i stand til at skabe, manifestere en sjæl, et tankesind og legemerne. Man kan kalde Atman for er ”det upersonlige jeg”, som af mangel på indsigt er bundet til reinkarnation. Atman er identisk med Brahman – den kosmiske upersonlige væren. Det er den manglende erkendelse af den enhed, som Atman repræsenterer, der iflg. Upanishaderne tvinger mennesket til reinkarnation. (Se også Kosha).
Atom
(Græsk). Atom betyder ”det udelelige”. I den almindelige naturvidenskabelige betydning er atomet den mindste del, som et såkaldt grundstof kan deles i. Naturvidenskaben erkender nu, at atomerne er centre for energi eller elektrisk kraft, som afgiver energi, varme og udstråling. Åndsvidenskaben er enig, men går et skridt videre. Den tilføjer, at atomerne er levende og bevidste centre – en lille vibrerende verden, og inden for atomets indflydelsessfære eksisterer andre livsformer. Det fysiske uratom, som endnu er ukendt for naturvidenskaben, er det fysiske plans syvende underplans atom – dvs. det atom, som alt fysisk er opbygget af. Det er den yderste grænse for objektiviteten på det fysiske plan. Atomet kan ved en kompliceret proces spaltes i astrale atomer, som igen kan spaltes i mentale atomer osv., for hvert eksistensplan i solsystemet har sit eget unikke uratom, som alle planets former er opbygget af. Og sådan fortsætter det, indtil man når det kosmiske atom.
Aton
(Egyptologi). Aton er af det gamle Egyptens solguder. Det var den legendariske farao Amenhotep IV, som senere ændrede navn til Akhenaton, der indførte Aton-kulten. Akhenaton (1364-1347 f.Kr.) regerede i slutningen af det 18. dynasti. Alt liv er betinget af Solen. Derfor har de gamle egyptere i årtusinder æret Solen i forskellige former og under adskillige navne. Ra er solgud. Osiris er solgud. Amon blev på et tidspunkt ophøjet til solgud og blev Amon-Ra. Men mest markant var Akhenatons forsøg på at indføre tilbedelse af Sollogos i form af Aton. Akhenaton skabte imidlertid ikke en ny Aton-tilbedelse. Aton i skikkelse af solskiven var kendt i historisk tid siden 5. dynasti i Nedre-Egypten, hvor man finder Aton-symbolet i pyramiderne fra 5. dynasti i Sakkara. Faktisk stammer Aton-symbolet iflg. åndsvidenskaben helt tilbage fra Atlantis. Aton vises i reliefferne som en lysende solskive med lange solstråler. Hver stråle ender i en kærtegnende hånd. En af hænderne holder et ankh-kors – symbolet på liv. Aton blev betragtet og respekteret som et levende og bevidst væsen. I virkeligheden er solguden Aton en variant af skaberguden Atum, som er symbol på ”Den Ene”. Det viser, at Akhenaton ønskede at fokusere bevidstheden mod skabelsens virkelige ophav. Det korrupte præsteskab have i tidernes løb fordrejet den oprindelige rene esoteriske lære i en sådan grad, at den var blevet til overtro, og religionen blev misbrugt til at erhverve rigdom og magt til præsterne. (Se også Akhenaton og Atum).
Attavada
(Sanskrit). Attavada er betegnelsen for den fejlagtige reaktion på adskiltheden mellem sjælen og det ene universelle, uendelige Selv.
Atum
(Egyptologi). Atum er en egyptisk skabergud. Atum er bygherren eller bygmesteren. I Den Hemmelige Lære forklarer H.P. Blavatsky, at De Ene rummer muligheden for skabelse af alle former, og impulserne til formerne skabes og reproduceres i detaljer af bygmesteren. Atum repræsenterer Universet før skabelsen. Han er én og udelt, men i sig rummer Atum evnen til manifestation gennem tre aspekter af sin egen natur. Nøjagtig som den treenige Gud i kristendommen – nøjagtig som i alle de store religioner. Et sted kaldes han ”den store ham-hende”. Denne sammensmeltning af det maskuline og det feminine princip viser klart, at Atum er hævet over enhver form for adskillelse. I åndsvidenskaben ville man kalde Atum for guddommens 1. aspekt eller 1. Logos, som er ”liv eller kraft”. Liv og kraft er energi, som ikke er det samme som manifestation. Viljen til at manifestere er ikke det samme som selve manifestationen. Ligesom elektrisk strøm kræver en ledning for at komme til udtryk, kommer livet eller kraften kun til udtryk gennem en form. Navnet ”Atum” betyder desuden ”Alt og Intet”. Før Universet blev til, var der intet, men dette intet rummede alt. Atum symboliserer intet, der er alt, og alt det, der kan skabes ud af intet. Derfor er han også ”Den Fuldkomne”. Atum er ren ”Væren”, men da han er Alt, er han også ”Ikke-væren”. De mange navne og betegnelser viser klart, at Atum symboliserede en guddom, der var hævet over tilsynekomst. Atum er ikke manifesteret – det er Atum, der manifesterer. Atum-legenden fortæller, at før skabelsen befandt Atum sig som ren ånd – altså stadig uden form – i Nun (urhavet), og ”Atum skabte sig selv, og han manifesterede alt skabt ud af sig selv”. ”Evighedens slange” (Oroborus – slangen, der bider sig selv i halen) er også et symbol på Atum. Hvis man forestiller sig, at slangen, der danner en cirkel, gradvis sluger sig selv, vil cirklen blive mindre og mindre. Til sidst vil den smelte sammen i ét punkt og helt forsvinde. Når filmen køres den modsatte vej, vil man først se et hvidt lærred. Der er intet – ligesom før Universets skabelse. Langsomt toner et punkt frem. Det er den første årsag eller den første begyndelse. Efterhånden vokser slangen ud af munden på slangehovedet, og cirklen skabes – Universets afgrænsning er nu markeret og Universet er skabt. En anden fortolkning siger, at slangen ikke bider sig selv i halen, men at halen skjules bag slangens hoved. Den danner derfor en spiral, og den rummer derfor både symbolikken om Universets grænse og om Universets cykliske udvikling, hvor den cirkelformede bevægelse vender tilbage til det relativt samme udgangspunkt men i en fremadgående bevægelse. Iflg. Atum-legenden tog Atum først form som den kosmiske slange, der kom til syne i Nuns urhav. Herefter tog han form som et menneske, men legenden fortæller, at han ved verdens ende igen tager form som en slange og vender tilbage til Nun. (Se også Ptah og Khnum).
Augoeides
(Græsk). I den orfiske og neo-platoniske filosofi er Augoeides betegnelsen for sjælslegemet eller kausallegemet. Det svarer til Paulus’ ”åndelige legeme”.
AUM
(Sanskrit). AUM er et mantra. AUM eller OM aktiverer energi. Den tibetanske mester Djwhal Khul har sagt: ”Den, der lever iflg. AUM-lyden, kender sig selv. Den, der lever og intonerer OM, kender sin broder. Den, der kender LYDEN, kender alt.”. AUM er det helligste af alle ord i Indien og Tibet. AMEN er afledt af AUM. OM er den form, man hovedsageligt bruger i Tibet. I Indien bruger man for det meste AUM. AUM er et symbol på evigheden og treenigheden. I folketroen i Indien betegner de tre bogstaver de tre Vedaer og desuden de tre store guder, A = Agni, V = Varuna og M = Maruts – eller ild, vand og luft. Esoterisk set er det bl.a. den ”tredobbelte ild” (den højere triade) i mennesket og Universet. Iflg. Paramahansa Yogananda kommer lydens uendelige kræfter fra skabelsens ord AUM− den kosmiske vibrationskraft bag alle atomenergier. Et hvilket som helst ord, der udtales med klar forståelse og dyb koncentration, har evnen til at materialisere sig. Gentagelsen af inspirerende ord, uanset om de siges højt eller stille, er beskrevet i psykoterapeutiske systemer. Hemmeligheden ligger i evnen til at løfte tankesindets vibrationsfrekvens.
Aura
(Græsk). Aura er en strålekrans fra finere legemer, der skabes af et energifelt, som omgiver menneskets fysiske legeme. Auraen er menneskets forskellige indre eller finere legemer – det æteriske, astrale og mentale legeme, som vibrerer med forskellige hastigheder og frekvenser. De gennemtrænger alle det fysiske legeme og strækker sig desuden ud over det – det æteriske en kvart tomme, det astrale længere og det mentale og kausale endnu længere. Det område, der strækker sig ud over det fysiske legeme, kalder man sædvanligvis ”aura”. Man kan også sige, at aura er en betegnelse for: 1) Den energimæssige udstråling som sjælen, mentallegemet og astrallegemet samlet set udstråler, når deres kræfter og energier mødes i det æteriske legemes centre. 2) De selvstændige udstrålinger, som hvert legeme udsender, og som fortolkes af clairvoyante som farver og tankeformer. Kun æterlegemet kan lejlighedsvis ses med det fysiske øje som en svagt lysende, gråviolet tåge, der strækker sig et par tommer uden for det fysiske legeme. Skarpheden er afhængig af menneskets sundhedstilstand. Æterlegemet kaldes derfor også sundhedsauraen. Den øvrige del af auraen, hvis omfang og farver afhænger af menneskets udviklingsgrad, kan kun ses af clairvoyante, for den tilhører ikke det fysiske stof og det fysiske plan. (Se også Mandorla og Nimbus).
Auralæsning
Auralæsning er analyse af auraens farve, form, tæthed og sammensætning til bl.a. diagnosticering. Analysen kan kun foretages af clairvoyante. Normalt fortolker den clairvoyante auraens farver og de tankebilleder og symboler, der er aftegnet i auraen, for de fortæller en hel del om et menneskes psykiske vaner. En auralæsning er imidlertid afhængig af, hvor klartseende den clairvoyante er. Ofte kan fejlfortolkes der, bl.a. fordi det er vanskeligt at skelne mellem mentale og astrale energier eller pga. uvidenhed.
Automatisme
Automatisme er betegnelsen for bevægelser eller aktiviteter, som et menneske udfører uden at være bevidst om det – f.eks. søvngængeri, automatskrift osv. (Se også Automatskrift).
Automatskrift
Automatskrift forekommer, når et menneske er i stand til at skrive uden selv at kontrollere nedskrivningen. Automatskrift forekommer eksempelvis i trancetilstand. (Se også Automatisme).
Autoskopi
Autoskopi er en betegnelse for en ud-af-kroppen oplevelse, hvor et menneske iagttager sit fysiske legeme fra et punkt uden for sig selv.
Autosomnambulisme
(Latin). Autosomnambulisme er sammensat af ordene ”somnus”, der betyder søvn og ”ambulare”, der betyder at gå omkring. Autosomnambulisme er derfor søvngængeri. Autosomnambulisme betegner desuden et menneske, som ved brug af sin egen vilje bringer sig i en somnambul tilstand for at udvikle clairvoyance. Ofte benyttes fysiske hjælpemidler som f.eks. røgelse, spejlblanke genstande osv.
Autosuggestion
(Latin). Autosuggestion stammer fra ”suggestio”, der betyder suggererende påvirkning, dvs. psykisk påvirkning af et andet menneske. Autosuggestion er en suggestiv evne, som virker tilbage på afsenderen. Autosuggestionens kraft kan være så stor, at den synligt påvirker det fysiske legeme – eksempelvis stigmatisering. Autosuggestion er i virkeligheden en stærk koncentration, der aktiverer mentale kræfter. I en mildere form bruges autosuggestion til at styre sig selv mod et bestemt mål.
Avadhoot
(Sanskrit). Avadhoot er en oplyst person, der har opnået en særlig åndelig bevidsthedstilstand. Avadhoot bruges af Ananda Marga m.fl. (Se også Ananda Marga).
Avalokitesvara
(Sanskrit). Avalokitesvara eller Avalokiteshvara er egentlig det samme som 2. Logos eller Padmapani. Betegnelsen benyttes også om sjælen eller det højere selv. I nordbuddhismen er Avalokitesvara syntesen af de syv Dhyani-Buddhaer og derfor den første Buddha – Logos. Avalokitesvara er navnet på en vigtig Bodhisattva. Avalokitesvara kendes ikke i Hinayana, men er væsentlig i Mahayana uden for Indien (etym: Den, der ser ned [fra himlen]). Avalokitesvara er en frelser og beskytterskikkelse. Universets herre og skaber. I Kina er Avalokitesvara identificeret med Guan-Yin, Kuan Yin og i Japan med Kwannon, Kannoh − lokale frugtbarhedsguder. Avalokitesvara er inkarneret i Dalai Lama. (Se også Ishvara).
Avasthas
(Sanskrit). Avastha betyder ”status” eller ”tilstand”. Hindu-astrologien har udviklet metoder til at påvise de Avasthas (bevidsthedstilstande) man modtager fra planeterne på ethvert givet tidspunkt. De fire Avasthas er beskrevet i Mandukya Upanishad. De fire tilstande er vågen (Jagrat), drømmende (Svapna) og drømmeløs søvn (Sushupti). Den dybeste er en tilstand af høj åndelig bevidsthed (Turiya). Svapna og Sushupti er drømmetilstande eller astral bevidsthed, hvor bevidstheden er mere eller mindre frigjort fra kroppens hylster, og delvis vågen på astralplanet på højere eller lavere underplaner afhængig af udvikling og omstændighed, mens Turiya er en tilstand af overbevidsthed. Turiya er en tilstand af det dybeste fravær fra alt i den materielle verden. Jagrat, den vågne tilstand er nem at forstå. Under Svapna eller den drømmende bevidsthed under søvnen har Jagrat – den vågne tilstand – indvirkning på tankesindet. Kroppen hviler sig, men bevidstheden er aktiv. Sushupti eller den drømmeløse søvn, er en tilstand, hvor det fysiske menneske befinder sig i dyb selvglemsel. Det er et stadie, der klart adskiller sig fra både den vågne tilstand (Jagrat) og den drømmende tilstand (Svapna). Under Sushupti er både kroppen og sindet i hvile. Og når man vågner, har man en oplevelse af, at man er helt udhvilet. Turiya er yoga-filosofiens betegnelse for en bevidsthedstilstand, som kaldes ”den fjerde tilstand”. Turiya er menneskets højere bevidsthed. Den individuelle sjæl kaldes vågen, så længe den er knyttet til eksterne objekter og når bevidstheden identificerer sig med eksterne objekter, skaber det en begrænset tilknytning til sjælen. Svapna (drømmetilstanden) opstår, når bevidstheden går ind i Hita Nadi, som udgår fra hjertet, og omslutter den store membran der omgiver hjertet, og en individuelle sjæl oplever tilstanden som drøm. I drømmetilstanden er sanserne rolige og fokuseret i bevidstheden. Bevidstheden opererer på en fri og uhindret måde. De objekter, der opstår i drømme, stammer fra indtryk, der er modtaget i vågen tilstand pga. af tilknytningen til objekterne. Et menneske, der er bevidst tilknyttet sin sjæl, drømmer ikke. (Se også Jagrat, Svapna, Sushupti og Turiya).
Avatar
(Sanskrit). Avatar betyder ”nedstigning”. En Avatar er en befriet sjæl – en ”gudesøn”, der er fri for enhver binding til de lavere eksistensplaner. Ordet stammer fra ”Ava”, som betyder ”ned”. Avatar betyder derfor ”nedstigning” (i kødet), for Avataren stiger ned (inkarnerer) for at manifestere et aspekt af det guddommelige på det fysiske plan. Der er tale om en inkarnation på det fysiske plan af en guddommelig eller højtstående åndelig skabning, der stiger ned for at vejlede mennesker via sin lære og sit eksempel. De store religionsstiftere betragtes som Avatarer. En Avatar beholder i en inkarnation alle sine guddommelige evner og kræfter. Shri Krishna var en Avatar af Vishnu. Dalai Lama betragtes som en Avatar af Avalokiteshvara, og Teshu Lama som en af Tzon-kha-pa eller Amitabha.
Avichi
(Sanskrit). Avichi eller Avitchi. Avichi er intet mindre end et ”helvede”. Men Avichi er ikke et sted, men en tilstand af smerte eller pinsel, der kan indtræde både efter døden og i det fysiske liv. I den forstand er Avichi modsætningen til Devachan. (Se også Devachan).
Avidya
(Sanskrit). Avidya er ”uvidenhed” eller ”forkert viden” – og en modsætning til Vidya, som er visdom eller kundskab. Avidya er den uvidenhed, der stammer fra og skabes af sansernes illusion.
Axinomanti
Axinomanti betyder ”øksespådom”, hvor en økses bevægelser kunne bruges til spådom. Axinomanti stammer fra det engelske ord ”axe” (økse). Axinomanti en gammel form for spådomskunst eller metode til at forudsige fremtidige begivenheder ved hjælp af en økse. Det var en kunst, der tidligere var meget udbredt, og nogle kilder oplyser, at spådommen blev udført ved at lægge en agat på en rødglødende stridsøkse eller ved at hugge en stridsøkse fast i en roterende pæl, og dermed kunne skaftet pege på præcist på et af navnene på de personer, der var under mistanke, og når handlingen blev gentaget og den igen pegede på samme navn, blev vedkommende erklæret skyldig. Aristofanes og Plinius omtaler Axinomanti.
|
