PLANCHE 23

Man vil straks se, at det astrallegeme, der er vist i 23. planche, minder meget om mentallegemet. Det er reelt ikke andet end en afspejling af det grovere stof i astralplanet. Det viser, at personens følelsesliv er helt under tankens kontrol. Dette menneske risikerer ikke længere at ukontrollerede følelsesudbrud tager magten fra fornuften. Det vil uden tvivl af og til kunne føle sig irriteret og generet af forskellige uønskede begær, men der er tilstrækkelig selvindsigt til at forhindre, at de kommer til udtryk og mennesket vil kæmpe imod dem, når de viser sig, i stedet for at give efter for dem. Selvom de midlertidigt kan ændre astrallegemets udseende, vil de sandsynligvis ikke være i stand til at præge det permanent på grund af virkningen fra de højere egenskabers langt stærkere vibrationer.

På samme måde bliver mentallegemet på et senere udviklingstrin også en afspejling af kausallegemet, fordi mennesket efterhånden lærer at følge det højere selvs påvirkninger og alene lade fornuften vejlede af dem.

Illustrationen giver et klart billede af et interessant forhold med det gule lys, der er tegn på intelligens. Når denne farve findes, ses den altid i den øverste del af ovalen i nærheden af hovedet. Den er derfor ophav til ideen om strålekransen eller glorien omkring hovedet på en helgen. Det skyldes, at den gule farvetone er langt den mest iøjnefaldende af astrallegemets farver. Den er også den nemmeste at få øje på for den, der er ved at udvikle clairvoyance. Selv uden astralt syn kan den af og til ses, når et udviklet menneske anstrenger sig ekstra, for ek­sempel i forbindelse med en tale eller et foredrag. Her er de intellektuelle evner ekstraordinært aktive, og det intensiverer den gule glød.

I nogle tilfælde overskrides det almindelige fysiske syns grænser og kan alligevel ses af sensitive mennesker, selvom de ikke har en højere synsevne end den fysiske. Når det er tilfældet, er det ikke frekvensen i den astrale vibration, der sænkes så meget, at den synker ned under den linje, der adskiller den fra den fysiske. Den bliver tværtimod kraftigere end sædvanlig − og endda så meget, at den kan aktivere en tilsvarende vibration i det fysiske plans grove og tunge stof. Det er uden tvivl fra disse sporadiske glimt af dette fæno­men − eller fra overleveringer fra clairvoyante, der beskriver fænomenet − at middelalderens malere fik ideen til glorien omkring hovedet på en helgen. I Kristi glorie tegnes ofte et kors, og ifølge den clairvoyante forskning er dette muligt, for i meget højt udviklede menneskers aura ses ofte forskellige geometriske figurer, der er tegn på ophøjede og ædle tanker. I bogen Tankeformer vises der eksempler på dette.

Det vil være lærerigt at foretage en omhyggelig sammenligning af disse illustrationer, hvis man først undersøger hvert enkelt kausallegeme i forbindelse med det mentallegeme og astrallegeme, der begge er udtryk for det, for at forstå forbindelsen mellem legemerne, og derefter sammenligner de tre astrallegemer, der er vist i plancherne 7, 10 og 23, for at se, hvordan fremskridtet viser sig i astrallegemet. Astrallegemet er naturligvis det legeme, der det er lettest at se for en clairvoyant, og det er faktisk det eneste, som det almindelige psykisk udviklede menneske har mulighed for at få at se. Det anbefales også at sammenligne plancherne 6, 9 og 22 med plancherne 5, 8 og 21 for at se, hvordan menneskets fremskridt viser sig i de højere legemer.

I den åndsvidenskabelige litteratur handler mange bøger om et andet aspekt af denne evolution og beskriver de moralske kvalifikationer, der kræves på udviklingens forskellige stadier. Det er et særdeles interessant emne, som imidlertid falder lidt uden for rammerne af denne bog. De, som gerne vil studere det, bør læse kapitlerne 19 og 21 i bogen Usynlige Hjælpere og derefter Annie Besants bøger I Forgården og Discipelskabets Vej.

Af disse bøger får man ikke alene en forestilling om betingelserne for menneskets fremskridt, men også om det mål, der venter, når betingelserne er opfyldt − når mennesket efter mange inkarnationer langt om længe har tilegnet sig de lektier, der skal læres i livets fysiske skole. Først da er mennesket nået frem til den ”opstandelse fra de døde”, som Paulus ihærdigt stræbte efter, for derefter er mennesket frigjort fra både fysisk død og fødsel. Det har løftet sig over reinkarnationens cyklus. Derefter er det et frit menneske, for det har frihed til at hjælpe sine medmennesker frem ad den vej, det selv har vandret, sådan at de også når frem til lyset og opnår den samme sejr. Det er nemlig dette mål, som alle mennesker stræber imod, og uanset hvor ung en sjæl er, er det kun et spørgsmål om tid, før den når det. For mennesket er der ingen tvivl om ”frelse”, for ingen behøver at blive frelst fra andet end sine egne fejltagelser og sin uvidenhed. Der er ikke engang et ”evigt håb” − der er evig vished. Alle vil nå dette mål, fordi det er Guds vilje og livets eneste hensigt. Selv for tiden gør verden fremskridt, og evnerne er under udvikling, og dette mor­gengry vil med garanti forvandle sig til middagens strålende sollys. Selv det skarpeste syn kan ikke se nogen ende på de udviklingsmuligheder, der åbner sig for menne­sket. De fortsætter ud i en ubeskrivelig, uendelig og guddommelig herlighed.